Vidensamfundets store udfordringer.
Invitation
I efteråret 2009 lægger vi i VidenDanmark op til netop en debat om de største udfordringer i vidensamfundet. Er det mere uddannelse? Er det bedre styring af forskningen? Er det bedre videnledelse i vores virksomheder? Er det bedre samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder? Er det større brugerinvolvering og åben innovation? Der kan være mange bud.
Har du et bud på de vigtigste udfordringer i Vidensamfundet – tøv da ikke med at kontakte VidenDanmark (videndanmark@videndanmark.dk) – og få adgang til vores nyhedsbrev og blog.
Her vil jeg give en hurtigt bud på tre vigtige udfordringer, som jeg ser:
Nye forretningsmodeller
Alle brancher, der gennem mange år har vokset sig store ved at tage betaling for produktion og formidling af information skal finde nye forretningsmodeller. Alle nyhedsmedier, film- og musikindustrien, bøger og tidsskrifter. Når informationen bliver digital er det sværere at beskytte rettighederne, samtidig med at produktionsomkostningerne – også ved teknologiens hjælp, bliver mindre og mindre. Alle kan i dag bidrage med information. Og gør det!
Jeg kender ikke svaret på, hvordan de nye forretningsmodeller kommer til at se ud. Måske vil information fremover blive leveret gratis, bundet op på køb af hardware, abonnementer (f.eks. TDC’s play) og reklamer. Mange taler om mikrobetaling. Pointen er måske, at information har meget lidt værdi i sig selv – når den står helt alene. Det der betyder noget, er viden (jf. også Larry Prusak) – i menneskers hoveder, i processer og i produkter. Sammen med viden bliver informationen igen værdifuld.
Nye ledelses- og organisationsmodeller
For nogen tid siden var jeg til møde i en stor dansk videnvirksomhed, kendt og velrenommeret. Succes både herhjemme og i udlandet. For at gøre en lang historie kort – havde de et stort – ikke ukendt -problem: Langt det meste af virksomhedens viden findes i medarbejdernes hoveder – og i deres egne videnbaser på deres egne harddiske. I sandhed lidt nedslående – og alligevel – virksomheden har jo succes. Lidt tænksom sidder man så tilbage: Hvordan kan en videnvirksomhed, der har så lidt fokus på sin viden, have succes – i dagens vidensamfund?
Måske bekræfter dette, at modsatte af god videnledelse er ikke uvidenhed! Men potentialet i store virksomheder er så utrolig stort, når/hvis de er i stand til at dele og udvikle viden sammen. Der er masser af erfaringer og gennemprøvede løsninger. Der er snart ikke nogen undskyldning for, at ”topledelsen” ikke vil prioritere et større fokus på viden. Mon ikke den aktuelle krise kunne sætte viden på dagsordenen igen. Forhåbentlig.
Nye kompetencer
Mens information bliver stadig mere fri og tilgængelig, bliver informationsarbejdet en stadig mere påtrængende realitet for de fleste af os. Selv i de traditionelle sektorer – i landbrug, industri og i servicesektoren – stilles der krav om planlægning, bearbejdning af information, afrapportering. Mange produktionsprocesser overvåges og styres af computere.
De fleste af os håndterer i dag information ”The Google Way”: Er der noget du ikke ved – Ask Google. Og at det ikke er godt nok, kan de fleste nok blive enige om.
Jeg tror vi må tage spørgsmålet om informations- eller videnkompetence seriøst fremover. Både i vores virksomheder, hvor bedre informationskompetencer kunne medvirke til en større produktivitet i informations-/videnarbejdet. Og i vores uddannelsesinstitutioner – specielt i grundskolen, hvor der også er mulighed for at udfordre de digitalt indfødte til en mere kritisk og ansvarlig omgang med information.
Posts
Om de nye kompetencer
Det er et dejligt ord, ‘informationskompetence’, og det bør give anledning til mange – eftertænksomme, ikke fornærmede – kommentarer.
Man kan identificere mindst tre elementer:
1) Hvordan skaffer jeg mig mere information inden for mit fagområde?
2) Hvordan organiserer jeg den information, jeg har og får?
3) Hvordan bringer jeg den ind i en større sammenhæng, herunder min egen dannelse?
Heroverfor står tre af tidens åbenlyse udfordringer:
1′) Der er alt, alt for megen information til rådighed [Altså: i forhold til, hvad jeg kan magte at sætte mig ind i]
2′) Selv når jeg kun betragter en “fysisk lille” mængde af den, er den typisk blevet langt mere kompleks [Jeg vil udelade argumentation for denne påstand]
3′) Dannelse er ikke et aktuelt emne, sært nok
Så: hvis informationskompetence består i at kunne håndtere de første tre, og beslægtede, står undervisere, ledere og HRD-afdelinger over for de næste tre – og mange flere – uden ret mange andre værktøjer end de arkiverings- og søgningsprincipper, der blev udviklet til brug for information, som den så ud i forrige årtusind.
Anderledes udtrykt: de mange innovationer inden for IT og telekommunikation har især bidraget til at øge mulighederne for at _producere_ og _sprede_ information. Det er ikke klart, at fremskridtene inden for f.eks. læringsteorier har kunnet følge trop. Vi har på disse sider set bl.a. ‘Personal Learning Environments’ omtalt; men jeg vil have langt vanskeligere ved at gå i en TDC-butik og købe et sådant, end ved sammesteds at oprette et Internet-abonnement. En del af Bent Schous “ikke … godt nok” kan således læses som et udsagn om dette gab i tid og koncept; og det skal blive spændende at iagttage, om gabet øges eller mindskes i løbet af de næste ti år, og om det bliver et emne for diskussion i et bredere forum end nærværende.
Tak for en på bedste og vanlig vis konsstruktiv og tænksom kommentar til mit indlæg.
Når du spørger om gabet bliver mindre eller større, tror jeg man skal huske på, at det ikke kun handler om “værktøjer”. For på værktøjsfronten er der en rivende udvikling igang også mht. organisering af informationen. Jeg tænker f.eks. på smarte visuelle programmer på nettet (fx. the brain), som skulle lette det for os at holde styr på det hele. Og i en wiki kan vi jo hjælpes med at gøre det.
Det virkeligt store spørgsmål er, tror jeg, om vores kompetencer følger med. I dag kan vi efterhånden alle hente store mængder af information ned (også de ældre er lidt forsinket kommet med). Men kan vi alt det andet. Og jeg mener kan – dvs. har vi kompetencerne?.
I gamle dage – undskyld udtrykket for det er ikke så længe siden – skulle vi have en længere uddannelse for at kapere og arbejde med information – gøre information til viden. I dag skal vi stort set alle kunne gøre dette, bare for at leve.
Det kræver vel at vi tager informations- eller videnkompetenceudfordringen alvorligt.