Videndeling – slip kontrollen
Der var engang hvor viden var lig magt. Med andre ord, viden var værdifuld sålænge man beskyttede den mod andre og kun brugte den i egeninteresse. Uden tvivl en af de største barrierer der var for videndeling når man skulle overbevise om knowledge managements velsignelser.
Selvom der i dag er fokus på individualismen er det næsten dinosaueragtigt at ville påstå, at viden er magt. Det er hvad den enkeltes viden bidrager med til fællesskabet der udgør forskellen. Man kunne næsten hævde, at hvis man ikke deler sin viden er det et tegn på at man har for lidt af den.
Det er så her et helt nyt videndelingsproblem viser sig. “Videndelere” der tror de deler information der er værd at dele med fællesskabet. Vi kender den efterhånden alle, “jeg laver kaffe”, “jeg er sur”, “jubii, snart fredag” osv. (gæt selv hvor de eksempler stammer fra). Eller Ekstrabladet der er nødsaget til at lukke af for diskussioner fordi folk har et andet regelsæt i den virtuelle verden end i den fysiske når det drejer sig om religion eller kendte personligheder.
Denne rettighed til at vidensprede har også særdeles positive sider. Hele open source miljøet er afhængig af det; muligheden for innovation via fælles digitalt samarbejde på tværs af verden, ikke mindre kan gøre det, ses når idéer skal modnes – www.millionbrains.com – når bøger skal skrives – www.charlesleadbeater.net – eller når produkter skal udvikles – www.chromium.org.
Denne “open” tilgang har fået nogen konsekvenser. Hvor man i videnmagt-tidsalderen skulle stole på at kilden til viden ikke løb tør og at andre ikke løb med æren, så skal man i dag stole på at viden opstår når man slipper kontrollen. At slippe kontrollen med dem der bidrager med dokumenter til et vidensystem og endda at slippe kontrollen med dem der kan rette i ens viden selvom man har det kært.
Hele tanken om at slippe kontrollen hviler på at man derved øger chancen og uforudsigligheden for at kreativitet og innovation kan opstå. Som individualist er man ingenting uden at være et tandhjul, der samarbejder på lige fod med andre tandhjul.
Posts
Jeg er meget enig med dig. Men hvordan er det i praksis? Er jurister i almindelighed – og fagspecialister i generel forstand – gode til at videndele? Og hvor godt spiller det sammen med Intellectual Property reglerne?
Du har fat i noget helt centralt omkring fremtidige måder at samarbejde på. Vi kan ved anvendelse af internettet og brug af nye videndelingsteknologier samarbejde på tværs af grænse-, sprog- og kulturbarrierer. Charlotte Winther har derimod en sørgelig rigtig pointe i, at alt for mange frygter det videndelende samarbejde, fordi angsten for at miste den gode idé er utrolig stor. Mange er simpelthen bange for at andre stjæler ideen ud af hænder og hoveder på dem, og henviser ustandeligt til problematikken med Intellectual Property Rights (IPR). IPR skulle i sin natur være innovationsfremmende, men optræder i denne mulighedernes Open Innovation tidsalder som innovationshæmmende. Er der nogen der har ideer til, hvordan vi bliver bedre til at håndtere videndeling, som Jens Brogaard foreslår det, og kommer uden om begrænsningerne ved IRP, som Charlotte Winther peger på?
Hej Charlotte
Det korte svar er nok, nej, det er de bestemt ikke. Men jeg tror faktisk ikke det er af uvilje men mere et spørgsmål om vane, org. kultur og faktisk også noget så elementært som alm. teknologiske færdigheder.
Du nævner også IP som jeg både ser som den normal faglige problemstilling, som er et ret stort emne…, men så sandelig også den personlige; jeg tror det at opgive kontrollen er for rigtig mange det samme som at hviske én en god idé for dernæst at lade æren tilfalde den anden.
Derfor er det vitalt ved “kontrol-fri” systemer at transparensen og respekten er tilstede. Netop fagspecialister kan få gavn af dette nye paradigme.
Og hej Calle, jeg må indrømme jeg læste først Charlottes kommentar hvorefter jeg så at mit svar nok overlappede dit og jeg er fuldstændig enig med dig.
I “kontrol-fri” miljøer ser man tit hvordan de kender hinanden indgående ved navn og hvor de også anerkender hinandens hjælp og dygtighed. Man skal nok udnytte at man på nettet ikke kun kommunikerer men også automatisk løbende dokumenterer ens gøren og laden.