Videndeling og kunsten at koge majskolber
Som opfølgning på sidste uges møde i videndanmark, hvor Larry Prusak’s udsagn om at “The Value of information goes down while the value of non-information goes up” ville jeg lige dele min oplevelser i forbindelse med at finde information / viden på Internet.
Jeg skulle koge majskolber til en flok af mine bekendte, og det er selvfølgelig vigtigt at majskolbernes får præcis den tid, som de skal have for at være både bløde og gennemkogte. Ringe til de madkyndige efter hjælp? Det er for langsomt. Måske synes de også, at det er lidt hjælpeløst, at man ikke kan koge en majskolbe
På Google med søgestrengen”majskolber minutter” hvor jeg på www.kandu.dk (som er et brugerdrevet community) finder følgende indlæg på spørgsmålet “hvor lang tid skal majskolber koge..??” med følgende svar (uddrag):
“5 min på hver side”
“Nå så i alt da”
“kun et par minutter til de skifter farve – uhm men koldt smør og salt”
“nej nej 20 minutter”
“Prøv dig evt frem men 20 er sku 15 for meget
“jeg har hørt at de skal min. havde 1 time jeg giver dem ca. en ½time eller til de er mørke gule ps. er den godt vejr kommer de på grillen bagefter”
“Majs skal dampes til de er møre, hvad ellers!”
“Næh, nej. Majs skal dumpes ned i kogende vand og når vandet igen koger skal de have præcis 7 min!
Hvis du ikke kan klare det præcist, skal de koge videre – omkring 20 min. i alt. Men de bliver allerbedst ved de 7 min!!”
“Man kan også grille dem uden at forkoge.
De er færdige, når de har fået en god gylden farve – skal have lige så længe som en oksebøf.
Vedr. kogning, holder jeg med wibbi – dumpes i kogende vand, derefter 7 min.”
“Du kommer majsen i kogende vand ,man kan enten servere dem sprøde:så skal man koge dem 7-8 min. Hvis man vil have dem møre skal man koge dem 12-15 min. begge metoder er gode, alt efter temperament. “
… og mange flere
Så undrede det mig at der var så mange der havde en mening og holdning til dette emne indtil at jeg kom til at læse omkring pointsystemet på Kandu.dk.
Nu tog jeg så bare et gennemsnit af alle fundne resulater. De fik 7 minutter i kogende vand og blev helt fine!
Dette eksempel viser mange problemer i forhold til informations/videndeling ikke bare på internet/i sociale netværk og internt i virksomhederne (i dette tilfælde om “kogetid på majskolber”):
- Hvis man spørger om een ting, kan man få svar på noget andet
- Det er ikke til at vide, hvem der har den reelle erfaring
- Ud fra de forskellige svar er der helt klart nogle af personerne som svarer, som er katastrofalt uvidende
- Incitamentstrukturen i dette sociale netværk gør at alle vil svare uanset hvor uvidende de er og et “forkert” svar kan først konstateres når majskolberne er serveret – eller med andre ord efter at katastrofen er indtruffet
- Måske er konteksten til spørgsmålet (“hvor lang tid skal majskolber koge..??”) ikke klart nok. Skal de på grillen bagefter eller …?
- Måske er mit oprindelige spørgsmål (oversat til søgestrengen) ikke præcis nok?
- Gider jeg belønne et evt. rigtigt svar med en kvittering, der sikrer at det rigtige svar bliver synligt for andre brugere? Næppe!
- Har jeg fat i de rigtige “eksperter”, er jeg på det rigtige site eller skulle jeg hellere søge videre – hvor lang tid skal jeg bruge på svar på dette enkle spørgsmål omkring kogetid på majskolber?
Lessons learned:
Det er vigtigt at vide,
- hvem der er eksperter og hvem som blot er tågehorn uden erfaring
- Hvad er baggrunden for svaret
- Hvad er baggrunden for spørgsmålet
- Hvad er incitamentet?
Overvej at droppe forfængeligheden og “ring til en ven” (du har forhåbentlig mange livliner)
Posts
Hver gang jeg søger opskrifter læser jeg også af samme grund 3 forskellige – og vælger (ud fra min egen erfaring) det jeg bedst kan lide fra dem alle.
Et godt eksempel på at man ikke bare skal tage den første information for gældende, men at man skal bruge sin kritiske sans (og erfaring). Man lærer, at der er visse sites man kan stole 99% på, og alternativt skal man indhente informationen fra flere kilder. For eksempel vil jeg næsten altid stole på Wikipedia, Encyclopædia Britannica o.lign. Der vil jeg holde mig til én kilde. På kandu o.lign. sites checker man mange kilder og uddrager konsensus.
Lidt ligesom hvis du ringede til en ven – man ringer jo til dem som man ved er sikre kilder. Hvis de allligevel virker usikre må man ringe til en ny.
Historien om majskolberne understreger, at både informationssøgning og -anvendelse forudsætter en generel informationskompetence. Som er et nøgleord fx på Biblioteksskolen, og burde være det bl.a. i folkeskolen og mange erhvervsuddannelser.
Samtiig illustrerer den, at viden altid er vævet ind i en social/kulturel/kommunikativ ramme – hvor videndeling i sociale netværk (analoge og digitale) kan være både til gavn og til besvær, afhængigt af hvor godt man kender den kultur netværket repræsenterer. Eksemplet med “incitamentsstrukturen” på kandu er jo lige i øjet … what a waste of time.
Endelig illustrerer historien, hvor ofte vi svækkes og forvirres af nettets muligheder, så vi helt mister blikket for at finde det rigtige medie til arbejdssituationens behov. Før internet-æraen ville Lars have taget to skridt fra komfuret og rakt armen ud: vupti, en kogebog! En klart afgrænset vidensmængde med en kendt og pålidelig afsender og eksplicit målgruppe – som lader sig aflæse på få sekunder. “Min første kogebog” eller “Cajun kitchen”? Start bagfra, slå op under M. Værsgo.
Forestillingen om, at internettet bare øger tilgængeligheden af information, koster millioner af arbejdstimer. Hver dag.
…men hvad mener han med “the value of non-information”?
På det uformelle opfølgningsmøde i Knowledge Manager-gruppen tillod jeg mig at indføre den opadstigende sekvens:
data -> information -> viden -> læring
(kan detaljeres yderligere) og at fremsætte påstanden: “Data er blevet billigere, næsten gratis – information er ikke blevet nær så meget billigere (hvilket eksemplet med majskolberne illustrerer) – og viden og læring koster stort set det samme som altid.
Men der er en krølle mere på denne påstand: ikke bare bliver vi oversvømmet med data, der således nærmest fungerer som støj; vi SKAL pinedød ekstrahere og annamme mere information, viden og læring for overhovedet at magte et liv og en karriere.
Wikipedia, wiki-baserede intranet og mange andre kollektive bestræbelser yder den service, vi således får brug for: filtrering/frasortering af irrelevante data og udvælgelse af ‘best practices’. Dette var, hvad bøgerne gjorde for os, i dag er tempoet bare for højt – i visse situationer – til scholarship. (Ikke, at lærdom dermed er overflødiggjort, tværtom, men vi har fået en “fast lane” – åh altså, tre år i det udenlandske og straks…).
Så: vi må hver især stille vores mikro-ekspertiser til rådighed, så vi kollektivt omdanner data til information til kilder til viden til grundlag for læring. De forskellige typer socialt software er bare det seneste bud på fora, hvori dette kan foregå. – Og disse medier og fora er endnu unge og vil derfor skulle begå mange begynderfejl.
Hej
Du kunne også bare have spurgt Biblioteksvagten, fx via chatmuligheden på http://www.biblioteksvagten.dk. Så ville en bibliotekar have fundet et autoriseret svar, ved at udelukke de ikkepålidelige kilder og tjekke et par stykker af de pålidelige, for at se om de var enige. Måske villehun ovenikøbet have tjekket en kogebog, som Finn foreslår. Kvaliteten af den informationssøgning vil have været i top:-) og du havde sparet tid.