Velstand og innovation
som et produkt af den danske model

Ifølge den seneste prognose fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation OECD er Danmark rutsjet ned i velstand fra en 6. – til en 12. – plads. Det er den laveste placering i 32 år. Samtidig står Danmark til at få den fjerde laveste økonomiske vækst blandt 29 OECD-lande i perioden 2011 til 2017.

Hvordan kommer Danmark tilbage på vækstsporet?

Bengt-Åke Lundvall der er økonom og professor i økonomi ved Aalborg Universitet, forsøger at give nogle af svarerne i sin forskning i om den danske model. Vigtige nøgleord i Lundvalls forskning og publiceringer er innovation i dansk perspektiv, hvor det indgår i tæt alliance med høj social sammenhængskraft, et højt tillidsniveau, økonomisk udvikling og velfærdsstaten.

Med de øvrige nordiske lande deler Danmark ting som, en pragmatisk protestantisk religion, en lille homogen befolkning, en ambitiøs velfærdsstat, men Danmark har også sine egne karakteristika. En høj grad af specialisering i de såkaldte lavteknologiske sektorer, kombineret med høj mobilitet og arbejdsløshedssikring (flexicurity), som bidrager til at gøre det danske system unikt i verden. Til trods for at Danmark er rutsjet ned af velstandsstigen det seneste årti, er vi stadig blandt de rigeste i verden. Den gode placering er opnået i en økonomisk kontekst med høj grad af indkomstlighed.

Lundvall arbejder ofte med begreberne ’innovationssystem’, ’uddannelsesøkonomien’ og ’læringsformer’ for at finde forklaringer på den danske model, og hvad andre udviklede lande kan lære af den, når fokus er den ’globaliserede læringsøkonomi’.

Det danske eksempel viser, at det er muligt at etablere et højt produktivitetsniveau på grundlag af erfaringsbaseret læring forankret i en både bred og dyb social interaktion. Lundvall peger på høj overensstemmelse mellem uddannelsessystemet og den industrielle struktur med små virksomheder og en erfaringsbaseret innovationskultur.

Endvidere matcher det danske system godt det nuværende globale regime: Den globaliserede læringsøkonomi. Flexicurity og den aktive arbejdsmarkedspolitik, netværk og deltagelse i organiseret uddannelse fremmer hurtig tilpasning og inkrementel innovation.

De tre vigtigste punkter fra det danske eksempel er:

• Det er ikke nødvendigt for en national økonomi at være specialiseret i højteknologiske produkter og forskningsbaseret udvikling for at blive rigt

• Social kapital bygget på en høj grad af tillid som støtter erfaringsbaseret læring og medarbejderdeltagelse i traditionelle sektorer udgør en vigtig kilde til velstand

• Et system hvor staten interagerer positivt med det civile samfund kan føre til nødvendige sociale og økonomiske forandringer, som fortsat kan sikre succes i den globale konkurrence

I en artikel i Berlingske Tidende for nylig pegede Lundvall tillige på, at Danmark og danskerne hovedsageligt skal fokusere på at arbejde smartere frem for at arbejde mere. Hvis vi for alvor skal øge produktiviteten og forøge velstanden, er det kun kreativitet og innovation, der kan føre til smartere arbejde og øge produktiviteten.