Værdien af viden uden innovation

I slutningen af 1700-tallet gennemgik Danmark en kemisk revolution. Det lyder dramatisk, men dækker forenklet over overgangen fra den klassiske elementteori til det periodiske system. De konservative professorer stod hårdt på deres viden om verdens sammenhæng, og vidste at verden bestod af få elementer. Nogle unge reaktionære kemikere udfordrede professorernes sandhed, til fordel for den begyndende systematisering af grundstofferne. Revolutionen tog 30-40 år, hvor de langsomt fik fortrængt tidligere tiders misforståelser om universets byggestene.
Det interessante ved denne historie er, at den understreger nogle af de problemstillinger, der er med videnledelse og innovation. Professorerne var overbeviste om at de overførte den rigtige og sande viden til næste generation. På samme måde har vore dages firmaer dygtige medarbejdere, der har fundet falske sandheder. Jo bedre og mere effektive systemer vi udvikler til at distribuere deres viden, desto sværere vil virksomhederne få ved at opdage og komme af med disse fejl – og hvilket firma har 30-40 år til fejlrettelser?
Viden i virksomheder kan være meget værd, men uden udfordring risikerer man at fastholde viden om historiske forhold, der allerhelst burde glemmes.
Vi kan takke 1700-tallets reaktionære unge kemikere for at vi 200 år senere kunne bygge Storebæltsbroen af andet end jord, vand, luft, og ild. Værdsætter din virksomhed jeres reaktionære unge medarbejdere, eller har I fundet sandheden?