Opfindergejst på skoleskemaet

I udlandet bryster vi os af at være en kreativ nation. Hvis vi som land havde en PR-chef, ville arbejdsopgaverne på forhånd ikke stille de store krav til vedkommendes fantasi; som en del af firmaet forventer vi nemlig en kampagne der sætter fokus på os danskere som en ”creative nation” der kan det der med tekstil, design og arkitektur. Vi har efterhånden lært salgstalen udenad. Men selvom vi er gode til det – er det vel lidt en gammel sang på nye flasker? Vi må bevare vores evner indenfor disse felter, men samtidig må vi erkende, at det ikke er nyfortolkninger af danske møbelklassikere, eller kongeligt porcelæn med moderne streg, der skal bevare vores konkurrenceevne på det globale marked. Vi skal derfor innovere ved at kombinere – overføre noget af den kreative tankegang til andre dele af den danske forretning.
Fremtidige medarbejdere for danske virksomheder skabes i skolesystemet – og det er her vi kan gøre en mere målrettet indsats.

Kan innovation læres?

IBM og Mandag Morgen lancerede i november 2006 innovationsbloggen.dk for at styrke debatten om innovation i Danmark. Her har en lang række erhvervsledere, organisationsfolk, konsulenter, forskere, politikere og studerende bidraget med spændende ideer, tanker og synspunkter. Et af de helt centrale omdrejningspunkter i debatten er, hvorvidt innovation er en kompetence, som kan læres og styrkes i uddannelsessystemet.

Begrebet innovation er evnen til at se en problemstilling ud fra en ny og overraskende synsvinkel – ”det er den velforberedte fantasis gennembrud”, ifølge professor Henrik Herlau og lektor Leif Bloch Rasmussen, Handelshøjskolen i København.
Det er min opfattelse – i lighed med flere af innovationsbloggens debattører – at innovative evner udmærket kan stimuleres og styrkes igennem vores uddannelsessystem. De danske virksomheders hidtidige succes er ikke skabt i et tomrum. Vi har et uddannelsessystem, som bærer nogle vigtige grundlæggende værdier, og det er en del af årsagen til, at vi klarer os godt internationalt. Det danske uddannelsessystem er karakteriseret ved, at vi har en debatterende, demokratisk, kritisk og åben undervisningsform, der levner rum til selvstændige tanker i plenum. Det, tror jeg, er vigtigt at fastholde. Dette synspunkt stemmer fint overens med professor ved Handelshøjskolen i Århus Anders Drejers indlæg på innovationsbloggen.dk, hvor han gør opmærksom på: ”… så vidt jeg ved, er der faktisk en kategori i Pisa-testningen, hvor danske skoleelever plejer at score højest i verden. Det er, når det angår  problemløsning.” Vi er nemlig gode til at arbejde sammen i Danmark!

Forskellighed fremmer forståelsen.

Og netop samarbejde og projektorienteret undervisning der fokuserer på de potentialer der opstår mellem mennesker med forkellige kompetencer, er vejen frem, når vi skal sikre et fortsat innovativt samfund. Det viser rapporten ”Innovation og mangfoldighed” fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen udarbejdet i samarbejde med Aalborg Universitet. Humlen i denne rapport er, at jo mere mennesker med forskellig baggrund arbejder sammen, des flere ideer skabes der.

Det er en interessant pointe, når vi igennem længere tid er bevæget os i en uddannelsesmæssig retning der bryster sig af en ”højere faglighed”  med tiltag som mere dansk og matematik i folkeskolen, og afskaffelse af gruppeeksaminer på universitetsniveau. Faglighed og kreativitet er på ingen måde to uforenelige størrelser – vi må udarbejde undervisningsformer, der stiller høje faglige krav men samtidig udfordrer fantasien og anvender mangfoldigheden! De basale dyder som skrivning og regning skal selvfølgelig være på plads, men det er i direkte modstrid med rapportens pointe, når man i højere grad fokuserer på de individuelle præstationer fremfor at dyrke det kreative fællesskab – hvor det nu er dokumenteret – at det er dér ideerne, som vi i fremtiden skal leve af, skabes. Vi skal have opfindergejsten tilbage på skoleskemaet.