Når vi kan selv …
Personal Learning Enviromnemt (PLE) er et hot begreb mange steder, har været det i nogle år - og danner for mange en ramme om forståelse af de nye vilkår for læring. PLE er et udtryk for, at den stærkt forøgede informationstilgængelighed flytter læringsansvaret og -miljøet ud til den enkelte. Via internettet kan vi opbygge et virtuelt miljø for læring, hvor alle nødvendige læringsressourcer indgår. Og suppleres dette med et fysisk miljø – via et godt og effektivt personligt netværk, kan læringen “flytte” fra centrale instanser til den enkelte. Se f.eks. Graham Attwels præsentationer på slideshare.net.
I VidenDanmarks bestyrelse diskuterede vi for nylig, hvordan vi kom i bedre kontakt med HR-afdelingerne, som har ansvaret for læringen blandt ledere og medarbejdere i virksomheder og organisationer. Konklusionen var måske ikke overraskende, at ansvaret ikke ligger hos HR, men i stigende grad er placeret lokalt, hos den enkelte medarbejder (i samarbejde med chefen). Dette understøttes af læringsmoduler, som f.eks. knyttes til de systemer/applikationer, som medarbejderen forventes at kunne anvende. Og i nogen grad af et stigende fokus på betydningen af det personlige og faglige netværk.
I VidenDanmark vil vi gerne sætte fokus på skiftet i læringsansvar og -miljø. Måske under overskriften “Fra LMS til PLE”. Eller fra centralt styret læring - Learning Management, til lokalt opbygget læringsmiljø.
Ændringen i læring og læringsmiljøer sker. Vi ser det alle vegne. Men måske sker det med meget forskellig hast:
Det er nok det individuelle område, som driver udviklingen frem. Vi kender det mest på den måde, at vi i flere og flere situationer bruger især internettet til at lære nyt. Er der noget vi ikke ved så meget om, vil de fleste google det, for derefter udvælge det, der ser mest relevant ud og skimme/læse det. Specielt de unge kunne ikke drømme om ikke at tage en rundtur på nettet, når de skal igang med en ny opgave. Oftest hjælper det os et stykke på vejen. Og selv om denne praksis selvfølgelig kan kritiseres (der er mange fejlmuligheder) er det vigtigste nok, at det er sådan det foregår. I mange tilfælde suppleres søge-/læreprocessen med samtaler med mere eller mindre vidende personer i det personlige/faglige netværk.
I virksomheder og organisationer arbejdes stadig mange steder med en klassisk forståelse af uddanelse og læring – med anvendelse af kurser og styrede læringsforløb (Learning Management Systems – LMS). Den formelle uddannelsesbaggrund har også stor betydning. Der opstilles planer for medarbejdernes efteruddannelse og kompetenceudvikling, som skal gennemføres og registreres. Spørgsmålet er jo, om disse metoder er tidsvarende og dynamiske nok til at fange vidensamfundets krav og muligheder. Og – vil de unge som kommer til acceptere disse metoder?
I uddannelsessystemet finder vi tilsyneladende og paradoksalt nok bagtroppen i inkorporeringen af de nye læringsmetoder. Undervisningen – på alle niveauer – foregår stadig i styrede forløb med fokus på overførsel af information og viden fra lærer til elev. Et eksempel herpå er den kritik, vi så for nylig af brugen af internettet i folkeskolens undervisning. Ved nærmere eftertanke er det måske ikke overraskende, at uddannelsesinstitutionerne og underviserne hænger fast i de traditionelle læringsmetoder. Det er jo deres kernekompetence som er i spil – og under voldsom forandring.
VidenDanmark vil gerne invitere til en grundig debat om de nye læringsmetoder og -miljøer. Vi tror det har stor betydning for vores (det danske samfunds og vores organisationers/virksomheders) succes i det nye vidensamfund, at vi er i stand til at ændre vores forståelse af læring til vidensamfundets krav og muligheder.


Posts
Det er – måske – lidt ejendommeligt, at så mange af de overvejelser der publiceres omkring CSCL (Computer Supported Collaborative Learning) og i de seneste år PLEer (Personal Learning Environments) fokuserer på det, man kunne kalde faktuel læring, altså den mest effektive overførsel af fakta og til nød relationer, i bedste fald specifikke færdigheder (operational skills).
Man kan argumentere for, at i det øjeblik talen er om det personlige, er det i langt højere grad det gammeldags og lidt omstridte begreb *dannelse*, der skal på banen. (Og lige som danskerne ikke fik en 5-dages arbejdsuge førend velfærdsstaten var en realitet og derfor måtte importere det engelske udtryk “weekend”, har det engelske sprog ikke et ord for dannelse, så vi kan jo bruge det tyske “Bildung”).
Et Personal Bildung(s) Environment (PBE) vil være langt mere end en portable Google. Det vil, som Bent Schou tilkendegiver, omfatte venner og bekendte, fagfæller m.v., som kan supplere de refleksioner, der opbygger dannelsen på grundlag af faktuel viden og – ofte ret tilfældige – erfaringer. Udfordringen omkring opbygningen af et PBE består i overhovedet at gøre det og at gøre det systematisk.
Faren ved at fokusere på de mange elektroniske værktøjer er præcis dén: at overførslen af fakta bliver en så dominerende udfordring, at dannelseselementet bliver glemt. Hvad dette kan betyde i form af personlig “historieløshed” er for omfattende et emne til en blog; men det er da værd at nævne…
Godt tænkt Per!
Jeg tænkte på begrebet Personligt Erfaringsunivers – på engelsk Personal Experience Universe PEU – måske kunne det rumme erfaringer både som viden, data og fakta og Pers dannelse / bildung????
Beklager det sene svar, der er mange netværkstråde at passe
Hvis man googler (hedder det vist snart officielt) Personal Experience Universe får man en del paranormalitet o.l. med, og det er lidt synd: dannelse er ganske vist abstrakt, men på sin egen måde jordbunden. Men selve ideen om et Personligt Univers er ganske vidunderlig: den rummer på én gang det ydmyge (personlig) og storladne (univers), jf. Medawar’s “We must be magnanimice”.
I mine unge dage – tænk, at skulle se sig selv skrive den slags – læste jeg en del matematisk kosmologi og kunne derfor besvare spørgsmålet “Føler du dig ikke lille i forhold til Universet?” med et “Egentlig ikke, for jeg kan da forstå en smule af det”. Og for at dreje hele vejen tilbage til udgangspunktet:
HR/HRD har en (w)holistisk opgave i at få de ofte meget faktuelle og her-og-nu-prægede læringsopgaver til at hænge sammen med et billede af virksomheden, markedet og de mennesker, arbejdet berører. Hvis dette billede i sig selv er fragmentarisk bliver det svært. Ideen med at introducere dannelse eller et erfaringsunivers må så være at få ord og begreber hæftet på denne helhed, et første forsigtigt skridt i retning af at gøre den mere hel og lettere at gå til.
Det kan lyde luftigt og lidt for stort; men selve opgaven er faktisk at holde disse vidtfavnende begreber i tømme, snarere end blot at opgive dem på forhånd.