Ledelse af kompleksitet
- fra content management
til context management

18. september 2008 af Anne Hodal

 I Wemind baserer vi vores tilgang til videnledelse på en antagelse om, at avanceret teknologi, globalisering, kulturelle og markedsrelaterede forandringer mm. gør, at verden i stigende grad bliver kompleks at navigere i. Og det er vel noget, de fleste af os kan nikke genkendende til?

Modsat træffes langt de fleste ledelsesmæssige beslutninger ud fra en forudsætning om, at verden enten er simpel (årsag og virkning er åbenlys) eller kompliceret (med eksperthjælp kan årsag og virkning belyses). Man tror, at det bare handler om at designe et smart nok system, for at kunne omsætte selv komplekse sammenhænge til forståelige enheder vi kan styre og kontrollere. Vi kalder denne form for ledelse for content management.

Virkeligheden er dog, at man ofte vil opleve, at best practice i går, ikke er best practice idag. At alting ændrer sig med så stor hastighed og på baggrund af så mange faktorer, at vi ikke har en chance for at forudsige, hvad der sker. Resultatet er, at der sker fejl, fordi kompleksiteten i en situation undervurderes. For at undgå disse fejl, er det nødvendigt at ændre det mindset, der ligger til grund for den traditionelle ledelse. At acceptere, at tingene – ofte – er irrationelle og uforudsigelige, og derfor kun rigtig kan forstås i retrospekt.

Det handler derfor, i langt højere grad, om, at øge kommunikationen og interaktionen for at få et så fintmasket net af informationer, at de tilsammen kan danne mønstre, som vi kan forsøge at navigere efter. Store forkromede ‘fail-safe’ systemer findes ikke længere. Når de fejler (og det sker) er det til gengæld en katastrofe. De stærkeste systemer er i stedet dem, der er designet ud far en tanke om ‘safe-fail’ – hvor mindre fejl, der ikke vælter læsset accepteres og bruges til at blive klogere af. Beta-tanken er netop et eksempel herpå.

Når vi argumenterer for styrken i fx de sociale medier, er det netop dette tankesæt, der ligger til grund herfor: ved at øge antallet af relationer og interaktioner, vil vi i langt højere grad kunne opnå en føling med det, der sker omkring os, og i tide opdage de svage signaler, der gør os i stand til at ride en bølge af, inden den bliver til en stormflod. Det er det, vi kalder context management.

Anne Hodal er projektleder i Wemind

1 kommentar til “Ledelse af kompleksitet
- fra content management
til context management”

  1. Bent Schou skriver:

    Kære Anne, det er så rammende at kalde det vi ser sker disse år for en overgang fra Content til Context Management.
    Men hvad er så Context Management. Du skriver bl.a. at det handler om at øge kommunikationen, så vi får et fintmasket net af informationer og dermed bliver bedre kan navigere i virkeligheden.
    Jeg tror også, at det er det der sker i disse år, når antal af mails, sms’er, deltagelse i sociale netværk på nettet osv. er klart stigende. Jeg tror vores sociale kontakt – både forretningsmæssigt og privat – er stigende først og fremmest pga. internettet. Men mange oplever det ikke som en stigende informationsmængde, men som støj og stress.
    Og hvad skal ledelsen gøre i virksomhederne. Jeg kan høre en leder sige, at den nye usikkerhed netop vil føre til flere fejl – også når vi bruger Context Management.
    Jeg – og sikkert flere andre – savner måske en lidt mere håndfast angivelse af, hvad det nye Context Management indeholder.
    Har du et bud?

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word