Laurence Prusak i Danmark
Som den opmærksomme læser af VidenDanmarks nyhedsbrev udmærket ved, kommer Laurence Prusak til Danmark—og optræder ved et VidenDanmark formiddagsarrangement den 23. maj.
Larry Prusak er en af de aller største inden for det område, der har fascineret mig og mange siden midten af 1990’erne: Knowledge Management, videndeling, videnledelse mv. Han har allerede i 1998 skrevet en af de banebrydende bøger om emnet: Working Knowledge. Bogen skrev han sammen med en af de andre guruer: Tom Davenport.
Selv om Larry Prusak kommer fra USA, hvor viden oftest uden store overvejelser pakkes ned i it-systemer, har Larry været en stærk fortaler for, at viden er noget andet en information, at megen viden kun vanskeligt lader sig kodificere og nedfælde i skriftlige eller elektroniske formater.
Lad mig gengive en historie, som Larry ynder at fortælle, når han holder foredrag om viden og videnledelse:
”I was on a baseball team
When I was in eighth grade. My class only had nine boys, so they had to put me on the team to have enough players. Because of an injury I suffered at birth, I was by far the worst hitter on the team. I couldn’t hit at all (though I could run and field).
My teammates gave me a hard time, of course: They were fiercely competitive and wanted every edge they could get. When my father saw how unhappy I was about the situation, he bought me a copy of Ted Williams’ The Art of Hitting. My father didn’t know much about baseball but he loved books, so it was the one thing he could think of doing to help me.
Ted Williams understood hitting as well as any man alive, and he tried to put what he knew into his book. I couldn’t hit, but I could read, so I read it twice — practically memorized it.
Result: I still couldn’t hit much. I made only a very modest improvement, perhaps based on a newfound confidence. Of course, I wasn’t very much of an athlete. But even if I were, I’d say that hitting can’t be taught by a book. The skills involved are to o complex and subtle, too internal; they can’t be expressed in words that can be put to much use.”
Larry Prusaks konklusion på historien er, at der er megen vigtig viden, som ikke kan gøres eksplicit i dokumenter og it-systemer, at mennesker ikke er maskiner.
Videnledelse handler derfor mest om, at bygge sociale processer, der sikrer deling af viden mellem mennesker—mellem eksperter og novicer, og først og fremmest om at udvikle en kultur, der værdisætter fælles læring.
Larry Prusaks synspunkt kan selvfølgelig diskuteres. Men det er et vigtigt bidrag i en tid, hvor viden næsten hele tiden gøres synonym med den information, der er så rigelig og som overvælder os dagligt, i sammenhæng med udviklingen af af internettet.
VidenDanmark ser frem til at kunne byde Laurence Prusak velkommen.
Posts
Hey Bent
.
Det er bare fantastisk at du har fået Prusak til DK. At du skriver “Larry Prusaks synspunkt kan selvfølgelig diskuteres” må jo stå for egen regning
Jeg glæder mig i hvert tilfælde til at møde en af de mest indflydelsesrige personer indenfor “Knowledge Management” (og det er vist stadig et fy ord)
Hej Lars
Ja – det bliver spændende.
Når jeg skriver, at hans synspunkt kan diskuteres, er det fordi jeg mener det har stor værdi at eksplicitere viden – og at det i høj grad kan understøtte deling af tavs viden.
Det er specielt, når opgaver kræver kropslige færdigheder, at den eksplicitte viden ikke er meget bevendt. Som vi plejer at sige, kan man ikke læse til at køre på cykel – man skal op på den og øve sig, igen og igen. Men selv når der er tale om opgaver, hvor kroppen skal lære noget nyt – kan det hjælpe at læse om det og tale om det.
Og så er der jo trods alt stadig flere og flere af vores arbejdsopgaver, hvor det primært er hovedet, der arbejder (og måske fingrene på tastaturet).
Men nok om det. For Laurence Prusak har en vigtig pointe ift. viden og videndeling. At mennesket skal i centrum, når vi taler videnledelse (eller Knowledge Management).
På den ene side: jeg har vitterligt lært at jonglere med tre bolde ved at læse i en bog; på den anden side: jeg måtte også øve mig
og faldt hurtigt af på den, da jeg holdt op med det. (Bogen gav det nødvendige vink til at få rytmen i 3-bolds-grundmønsteret på plads).
Det er svært – meget svært – at facilitere deling af (tavs) viden: bare til en begyndelse véd afsenderen ikke altid, hvornår han/hun rent faktisk meddeler viden og modtageren ikke, hvornår han/hun modtager den.
De forskellige ’sociale’ software-platforme har givet os nye muligheder for at forsøge at gøre dette via digitale medier; og blandt de vigtigste er nok dem, der samtidig fungerer som dynamiske arkiver. Wikipedia er sjovt nok “kun” (eller mest) en online-version af det traditionelle papir-arkiv, dvs. den udvekslede viden konvergerer mod et statisk udtryk – med mindre emnet er dynamisk (eks. politisk eller social udvikling). De stærkere former er endnu kun på barnestadiet; men vi kommer til at se ‘læring i alt’ efterhånden som ‘IT i alt’ (pervasive computing) modnes.
Det virkeligt springende punkt er (nok): hvornår bliver det fashionabelt at være _learnaholic_ og dermed opsøge viden døgnet rundt, snarere end underholdning? Ser man på Munksgaards serie _Søndagsuniversitetet_ fra 1960erne (min seneste passion…), en samling små bøger, der var redigeret direkte fra populærvidenskabelige, men *dybt* seriøse, radioforedrag, har vi åbenbart været tæt på engang; så måske kommer vi der igen. – Og denne gang vil vi have et Wikimedia at boltre os på, jf. f.eks. Youtube
Per Skafte