Læringsteknologi – hvad er perspektivet?
VidenDanmark holdt et meget spændende men ikke særlig velbesøgt seminar om læringsteknologier den 4. december 2008. Seminaret havde en række spændende oplæg – og diskussioner. Det hele blev dokumenteret på video – se selv her.
Det virker som om vi i Danmark har en smule berøringsangst over for de mange nye muligheder, der er for læring – som f.eks. e-læring, simulering, kloning, spil og second life. Eller måske er det HR-verdenen, som har berøringsangst. De kom i hvert fald kun ganske få til seminaret – men det kan jo skyldes mange ting.
Inspireret af seminaret spurgte vi i december i nyhedsbrevet og på hjemmesiden: Hvordan vurderer du jeres brug af læringsteknologi de nærmeste år?
Svarfordelingen (13 svar) var således:
-
Vi bruger ikke læringsteknologi – klarer os med alm. kurser og lign. (39 pct.)
-
Vi vil fortsætte med at bruge læringsteknologier i nogenlunde samme
omfang som nu. (8 pct.) -
Vi vil helt sikkert satse mere på brug af forskel-
lige læringsteknologier. (54 pct.)
Der er således flest (7 personer), der som nok forventeligt, vil bruge mere af læringsteknologierne. Men en næsten lige så stor andel (5 personer) bruger slet ikke læringsteknologier. Måske er der her tale om mindre virksomheder, som ikke kan investere i de ofte dyre teknologiske løsninger.
Breder man perspektivet lidt ud, er der dog nok ingen tvivl om, at vi alle vil opleve større brug af læringsteknologier. I hvert fald tyder alt på, at vi som personer (medarbejdere eller selvstændige) er nødt til at tilegne os de nogle af de mange nye læringsteknologier. Man taler nemlig i dag om hvordan et såkaldt PLE (Personal Learning Environment) afløser tidligere forestillinger om LMS (Learning Management System). Og det hænger selvfølgelig igen sammen med internettets transformation til et interaktivt medie (web 2.0).
Eller sagt med andre ord – vi bliver selv hver især ansvarlige for læringen, – og udbuddet går måske også uden om virksomhederne – og HR-afdelingerne.
Spændende perspektiv, ikke?


Posts
Når spørgsmålet “Hvad er perspektivet?” sammenstilles med en bemærkning om, at “udbuddet [måske også] går …uden om …HR-afdelingerne” er det næsten FOR fristende at nævne perspektivet hos NeoConsult:
Videncentret – som vi stolt kalder os – er til de fleste praktiske formål også HR-afdelingen
Sagt med andre ord: for en videnstung virksomhed er det så naturligt, at det faktisk aldrig har været bragt op som et spørgsmål, at HR fortolkes som HRD (Human Resource Development), der igen udlægges meget bredt.
Mit bedste gæt er derfor, at emner som læring, læringsmetoder og læringsværktøjer helt af sig selv vil få samme bredde som begrebet “personlig udvikling” (der rummer både ‘hårde’ og ‘bløde’ aspekter) og fremover vil blive varetaget sammen med, og – i hvert fald i et vist omfang – på samme måde som traditionelle HR-discipliner. Dog er det muligt, at de sidstnævnte skal igennem en modernisering
Per Skafte