Knowledge Management: Danmark vs England

Knowledge Management: Danmark vs England

Hvor udbredt er Knowledge Management (KM) i Danmark? En indikation kan man få ved at søge på Linkedin efter brugere, som er beskæftiget indenfor området. Det viser sig at 82 Linkedin-brugere har enten ”Knowledge Management”, ”videnchef” eller ”Knowledge Manager” i deres nuværende titel. Umiddelbart lyder det jo ikke af meget. En tilsvarende undersøgelse for England viser, at 968 engelske brugere har enten ”Knowledge Management” eller ”Knowledge Manager” i deres titel. Der er 11-12 gange så mange KM-folk i England som i  Danmark, og det passer jo egentlig meget godt med, at der er 11-12 gange så mange indbyggere i England som i Danmark. Denne fuldstændigt uvidenskabelige og måske lige vel langt-ude-i-hampen undersøgelse indikerer, at Knowledge Management er lige så udbredt i Danmark som det er i England. Er det så korrekt?

Helen Martin er født i Danmark, men har boet hele livet i udlandet – de sidste mange år i England. Hun er nu i 60erne og er for nogle år siden vendt tilbage til Danmark, hvor hun har slået sig ned som KM-konsulent. Hun har en PhD i KM, og hun har gennem mange år arbejdet med KM indenfor bioteknologi i England. Hun siger i bogen ”50+ og nystartet”: ”Jeg havde savnet Danmark længe, og jeg tænkte, at jeg kunne tilbyde et håndværk og en kompetence inden for databasesøgning og videnstyring, som endnu ikke var så anvendt i Danmark. Set i bakspejlet var ydelsen endnu for speciel, for der var ganske enkelt ikke opmærksomhed om KM herhjemme”. Hun fortsætter: ”At udnytte virksomhedernes interne viden og sætte videnudvekslingen i system er endda helt enkelt, og jeg har på intet tidspunkt haft svært ved at få udenlandske virksomheder til at forstå den overordnede nytte af KM. I England er det nemt at forstå, at den enkelte virksomhed for eksempel ikke behøver at bestille tre abonnementer på det samme magasin. I Sverige lytter de også til, hvad der er bedst for hele firmaet. Men i Danmark vil man ikke gøre det samme. Danskerne er i højere grad individualister – det er også det, der gør Danmark spændende og innovativt, men bestemt ikke delende”.

Jeg ringede til Helen for at få en snak om hendes erfaringer. Mente hun virkelig, at Danmark er et ”bondesamfund” (mit udtryk), hvad angår vores evne til at videndele? Vi fik os en god snak og jeg spurgte ind til, hvad det var, som gjorde, at det er så svært at ”sælge” KM-budskabet i danske virksomheder – hvad enten man kommer som ekstern konsulent eller arbejder internt i virksomheden med KM. Når hun i bogen beskriver danskerne som ”individualister”, mener hun, at danskerne i mindre grad ser sig som en del af det system, en virksomhed er. Vi vil helst gøre tingene på hver vores måde. Sat lidt på spidsen kan man sige, at danskerne er ret anarkistiske. Vi vil ikke indpasse os under regler og direktiver. Vi vil ikke være afhængige af andre og af centrale systemer. Og vores loyalitet overfor vores firma er nok også mindre end i England på grund af den danske flexicurity-model. Vi er hver især vores egen lykkes smed, vi holder på vores viden, for det er dén, vi kan tage med os, når vi på et tidspunkt skal videre til næste virksomhed. Især højt kvalificerede videnmedarbejdere betragter ikke sig selv som en integreret del af det system, som en virksomhed udgør, men som en separat entitet, der sælger sine ydelser til virksomheden – så længe der er brug for dem.

Knowledge Management betragtes indenfor forskningskredse som noget ganske selvfølgeligt og som en fuldstændigt nødvendig komponent i virksomhedens arsenal af tilgange til at klare sig i det globale vidensamfund. Men virkeligheden i dagens danske virksomheder ser noget anderledes ud. Knowledge Management har sjældent en fremtrædende rolle i virksomhedens hierarki og må ofte leve en hengemt tilværelse i IT-afdelingen, eller – hvis bølgerne går højt – i kommunikationsafdelingen. Men i hvor mange danske virksomheder sidder den KM-ansvarlige i topledelsen? Hvor mange danske virksomheder har udpeget en Chief Knowledge Officer (CKO)? Det virker stadig som om, der er meget lidt fokus på KM i danske virksomheder. Ofte sidestilles det med virksomhedens intranet eller en dokumenthåndteringsløsning, mens de blødere, mere menneskenære og intangible aspekter ved KM, såsom Communities of Practice eller storytelling, ikke udnyttes på tilstrækkelig vis. Javist, der finder da videndeling sted, og masser af initiativer, som kan karakteriseres som KM, sættes i værk. Men der er tale om sporadiske tiltag, som ikke er forankret i en integreret KM-strategi, som der rent faktisk er folk i organisationen, der er ansvarlige for.