IT i folkeskolen
5. marts 2009 af Bent Schou
Foranlediget af en rapport og stor medieomtale (læs mere her og her), spurgte vi i VidenDanmark vores nyhedsbrevslæsere og hjemmesidebesøgende, hvad de mente om debatten om IT (eller den manglende IT) i undervisningen i folkeskolen.
Rapporten viste – også i følge medierne – at undervisningen i folkeskolen på trods af heftige investeringer i IT – ikke bruger denne teknologi – og ikke har flyttet sig de sidste mange år. Det er stadig tavle og kridt, der er dominerende.
Vi opstillede forskellige forklaringer/løsningsmuligheder og spurge. 24 har svaret på vores spørgsmål:
Hvad er efter din mening det vigtigste at gøre ved problemerne med brug af IT i folkeskolen? På de opstillede alternativer fik vi følgende svarfordeling
-
Læreruddannelsen skal løftes/udvikles 33 %
-
Folkeskolen skal tvinges til at bruge IT bedre 13 %
-
Der skal forskes mere i IT-understøttet undervisning 8 %
-
Lærerne skal sendes på efteruddannelse 17 %
-
Der skal investeres i mere og bedre IT til folkeskolen 29 %
-
Der er ikke brug for at gøre noget 0 %
En lille overvægt til synspunktet, at problemet (og løsningen) findes i læreruddannelsen.
Det er ikke mærkeligt, hvis lærere – også når det gælder deres egne kompetencer – er meget fokuserede på uddannelse. Jeg husker, da de indførte ekstranet (forældreintra) på mine børns skole. Lærerne ville ikke bruge det, før de havde været på kursus. Sådan skal man vist reagere, når man er lærer. Følger vi denne tanke videre, nytter det ikke meget – i forhold til undervisningen – hvis man blot indkøber IT-udstyr. Lærerne skal tænkes med – med efteruddannelse og kurser. Ellers sker der nok ikke så meget.
Alligevel tror jeg ikke der er grund til den store bekymring for vores børn. De er jo det, vi i dag kalder for digitale indfødte. De færdes på nettet, på facebook, i wikis, på twitter og hvad ved jeg, som om det er det naturligste i verden.
Hvis man skal være bekymret – så er det for lærerne. Som os andre er de digitale indvandrere. Og som indvandrer har man travlt med et suge kompetencer og kultur til sig. Pas på ikke at vente for længe. Toget kører hurtigere og hurtigere.
Man skal ikke kaste perler for svin
22. januar 2009 af Calle Gade Lauritzen
I underkanten af én milliard kroner har staten og samfundet investeret i ny teknologi og it-projekter til folkeskolen siden år 2000. Men lærerne anvender stadig i stort omfang bøger og tavlen, når eleverne skal tilegne sig ny viden. Vidensamfundet sander til, og befolkningen er inkompetente it-anvendere, når de starter uddannelses- eller jobkarrieren.
Den videnskabelige rapport fra januar 2009 “Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser”, som er udgivet af DREAM – Danish Research Centre on Advanced Media Materials og Læremiddel.dk - Nationalt videncenter for læremidler, er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Zapera i efteråret 2008.
Undersøgelsen dokumenterer, at vi trods den enorme investering og indsats er langt fra at opfylde de nationale og internationale mål om digitalt kompetente elever. Konklusionen er, at der meget mere effektivt skal fokuseres pædagogisk på anvendelse fremfor adgang til ny teknologi. En tilsvarende undersøgelse fra 1995 giver de samme svar, når man spørger lærerne om brugen af de nye teknologier i undervisningen. I de mellemliggende 13 år er udviklingen stort set stået stille.
Professor Kirsten Drotner, centerleder for DREAM under Syddansk Universitet, siger til flere medier, at “vi stort set ingen ændring ser i måden, eleverne tilegner sig viden på. Det er tankevækkende, at det står så ringe til, og også overraskende, at lande som eksempelvis Norge, Canada og England er langt foran Danmark på det her felt.”
Det er katastrofalt for det danske samfund, at folkeskolen ikke er i stand til at løfte opgaven, og at skolen ikke kan bidrage til, at gøre befolkningen og Danmark i stand til at konkurrere på et højt it-kompetence niveau. Det er spild af offentlige ressourcer og forstemmende for samfundet, at vi ikke får mere ud af indsatsen.
Anders Balle, formand for skolelederne, siger til Politiken, at han opfordrer sine medlemmer til at gå meget mere kontant til værks. Lærerne skal tvinges til at sætte sig ind i de mange digitale undervisningsprogrammer og bruge dem. Men der er lang vej, for som lektor og it-vejleder Jens Stig Olsen fra læreruddannelsen i Hjørring bemærker, “man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke”. I Hjørring bruger de mange kræfter på at opfordre de studerende til at tage det it-pædagogiske kørekort. Men ud af en årgang på 80 studerende er det typisk omkring 20, der starter på det, og kun 5-6 stykker der fuldfører, siger han.
Det er nødvendigt, at ruste lærerne betydeligt bedre til at anvende hjemmesider, digitale av-midler, de nye generationer af web 2.0 teknologier som blogs, wikis og fildelingstjenester. 89 procent af dansklærerne anvender aldrig disse, og hele 99 procent af matematiklærerne bruger dem aldrig i undervisningen. Læreruddannelserne på seminarerne og efteruddannelsesprogrammer for erhvervsaktive lærere, må i langt højere grad tvinge lærerne til at fokusere betydeligt mere på digitale medier. For konsekvensen er, at it forskrækkede lærere overfører it-analfabetismen til eleverne. Vi havner dermed i en ulykkelig kausalitet, som efterlader os alle sammen som tabere.
Den kloge narrer den mindre kloge
– eller bliver vi bare aldrig klogere?
18. december 2008 af Charlotte Winther
Først var der den 11. september og nu Stein Bagger affæren – uden sammenligning i øvrigt. Og der kan sikkert nævnes andre eksempler på tilsvarende situationer, hvor advarselslamperne burde have fået os til at reagere – men vi ser det først i bagklogskabens ulidelige klarhed. Ser vi ikke skoven for bare træer, mangler vi evnen til at se et mønster i et bevidst manipulerende puslespil, eller ønsker vi at lade os narre?
Lad os dvæle lidt ved Stein Bagger-sagen, der i den grad formår at optage vores kollektive bevidsthed. Blev vi forført af et tilsyneladende forretningsgeni? Eller var svindlen så usandsynlig at vi ikke kunne få os selv til at tro på det? Noget af det jeg finder interessant i denne sag er, hvorledes en blog kunne afdække svindlen – men ikke få korthuset til at falde sammen. De første spæde insinuationer på Dorte Tofts blog gik stort set upåagtet hen i godt et halvt år. Senere væltede kommentarerne ind på hendes blog, og det føg med hårde beskyldninger igennem 3-4 måneder. Illusionen brast dog først da Stein Bagger tog flugten – resten af historien har haft kæmpe mediebevågenhed.
Selvfølgelig skal en blog ikke være en gabestok. Men jeg tror, at vi fremover vil se, at virksomheder vil blive holdt i skak af den debat, der strømmer rundt via blogs og andre sociale internetmedier. Man må som virksomhed acceptere at blive kigget i kortene på denne måde – og vænne sig til at skulle håndtere disse debatter på en professionel måde. Så måske vi alligevel ender med at blive lidt klogere.
Yes we can
6. november 2008 af Jens Brogaard
Facebook, LinkedIn, Lively, kaneva, twinity, qwaq, wiki, twitter, plaxo, trackbacks, ping.fm, jookster, flickr, digg, twhirl, tag clouds, vox, … kært barn har mange navne, og dette er kun et udpluk! Men det kære barn har ét til fælles, og det er at være social. Efterhånden har jeg svært ved at følge med i strømmen af innovative web services. De nøgne statistiske tal vidner også om aktiviteter, man ikke lige er bevidst om i ens fysiske hverdag: for eksempel bliver der hver dag dannet 175.000 blogs, og hver måned er der 39 mio. besøgende på Facebook.
Specielt tre ting driver denne ”sociale” virtuelle og globale tendens frem. Den ene ligger i koblingen af fremmede datasæt eller sagt på en mere populær måde: hvis jeg i Facebook fortæller, at jeg gik i børnehave i Smørum Nedre, så vil det sociale softwaresystem i bedste fald automatisk koble mig med resten af dem, jeg delte madpakke med.
Den anden driver er teknologi. Internettet og den vældige underskov af Silicon Valley virksomheder, der vha. såkaldt Ajax programmering mv. gør det muligt at kreere brugervenlig software, der truer selv Microsofts Word.
Den tredje driver er Open Source applikationer, dvs. software-produkter der ikke kun er gratis. men som også bliver lavet af folk der ikke får løn for det men ”kun” anerkendelse. For nogen økonomer stadigvæk et mysterium.
100.000 kroners spørgsmålet i disse dage er selvfølgelig, hvordan virksomheder udnytter det potentiale, som er ved at blive mainstream og integreret i traditionelle Intranets. Teknologien er ikke længere begrænsende men åbner op for nye muligheder, som vi skal forstå at udnytte og ikke mindst være åbne overfor. Det er et nyt spændende område, hvor det sociale aspekt er fremtrædende. Flere udenlandske firmaer forsøger sig for eksempel med social software som nye videndelingsværktøjer drevet af blandt andet troen på deltagelse via informationsmæssig gennemsigtighed – værdien heri ligger ikke længere kun i individets ‘cogito ergo sum’, men er udtrykt ganske rammende i Fairtrade coladåsens ‘I am because we are’ eller bør jeg efter det amerikanske valg sige, “Yes, we can”.
Sociale værktøjer og mødeeffektivitet
22. maj 2008 af Jon Froda
Møder er vigtige. Velforberedte møder er værdifulde. Udfordringen består i at holde møde når det betaler sig og sikre sig at deltagerne er velforberedte. I moderne organisationer arbejder vi i stigende grad fra forskellige geografiske placeringer og i skiftende konstellationer, med det resultat at møder ansigt til ansigt bliver dyrere og mere omstændelige at sætte op.
Et let tilgængeligt sted på internettet, hvor vi kan føre dialog og dele information er en god base for forberedelsen af fysiske møder. Vi har brug for en måde hvorpå vi kan afstemme forventninger og udveksle materiale og dagsorden, så alle er på bølgelængde inden mødet.
For nogle år siden interviewede jeg Burton Bruggeman, en af pionerende indenfor blogging i virksomheder og grundlægger af Active Words. Da snakken faldt på sociale webbaserede værktøjer såsom blogs, IM og wikis, sagde han følgende: “What these tools have done, is that they have enabled people to come prepared, and leave prepared”. Med andre ord kan sociale værktøjer højne effektiviteten og hjælpe os med at fokusere og optimere mødetiden. Baseret på feedback fra vores kunder, udvikler vi i Hoist kontinuerligt vores online platform, så den understøtter sådanne processer. Her følger et uddrag af vores erfaringer med brugen af sociale værktøjer til mødeoptimering.
Planlægning: Det har længe været en udbredt misforståelse at online samarbejde via sociale værktøjer og web 2.0 teknologi bare var “noget der skete af sig selv”. Dette er en myte. Det kræver struktur, og der er brug for planlægning og ledelse. Til gengæld opstår der med disse redskaber nye muligheder for indragelse, planlægning og effektivisering. Det er således lige så meget et spørgsmål om praksis, altså måden vi arbejder på, som det er et spørgsmål om teknologi.
Når jeg taler om sociale samarbejdsværktøjer handler det primært om blogs og wikis (som OurHoist) men også group IM (instant messaging) og andre webbaserede sytemer der er passwordbeskyttede.
Inddragelse: Online forberedelse af møder starter ved at der skrives et indlæg med den foreløbige dagsorden og et mødetidspunkt. Afhængig af mødets karakter, kan oplægget være mere eller mindre fast – det vigtige er at opfordre deltagerne til at komme med kommentarer, og så at sige tømme hovedet INDEN mødet. Der er forskel på en mødeindkaldelse via email og den der foregår på et socialt værktøj, idet alle kan læse oplægget, kommentere det og læse andres kommentarer, et og samme sted. Sidstnævnte er en engagerende faktor og det sker ofte at værdifuldt input kan tages med i den endelige dagsorden. Indragelsen hjælper med at give mødet retning.
Kontekst: Hvis man bruger socialt samarbejdsværktøj er det let at skabe kontekst. Data, ressourcer etc. er blot et klik væk. “Det bedste intranet er internettet” sagde en klog mand engang, og kontekst er blot en af grundene til at det er sandt. Når du skriver oplægget til mødet kan du linke til hvilken som helst relevant information. Filer, Powerpoint-præsentationer, eksterne ressourcer (prøv Wikipedia) eller nyheder, samt tidligere indlæg og dialoger i teamet; det er altsammen online og tilgængeligt. Ved at linke til sådanne ressourcer gør man mødeforberedelsen lettere for deltagerne ved at pege på den vigtigste information. Dette er for mange det mest banebrydende og effektive ved den nye praksis. Det hjælper deltagerne med at tage oplyste beslutninger på selve mødet.
Under mødet: Et stort erhversnetværk fortalte os at de også brugte OurHoist under deres møder. De tilslutter en laptop til en projektor og åbner en wikiside. Siden vises på storskærm, og der skrives referat og noter ind under selve mødet – live. Efter mødet er noterne online og alle (også dem der måtte melde afbud) kan læse og finjustere dem. Det er ikke et Word-dokument som nogen lover at “maile senere”, det er en side på internettet. Når mødet slutter, foreligger referatet.
Efter mødet: Det man ikke nåede? Det sker ofte at vi ikke når igennem vores dagsorden. For det meste bliver disse punkter udskudt eller endnu værre overset eller glemt. Med et online værktøj kan de resterende punkter flyttes og debatteres som indlæg med tilhørende kommentarer. Det er også muligt i fremtiden at linke til disse indlæg, kommentarer og referater.
Det er vigtigt at vi begynder at tænke på hvordan vores mødetid optimeres, især når vi ser på det stigende antal hjemmearbejdspladser og trenden i retning af “mobile workforce” og distribuerede organisationsformer. Et enkelt og let tilgængeligt sted på nettet kan være en af værktøjerne i denne effektivisering.
Hvis du har yderligere tricks ifm. brugen af online tools, så hører vi meget gerne fra dig.
Vidensinnovatør – morgendagens medarbejder
8. maj 2008 af Christian Wernberg-Tougaard
Når man bevæger sig rundt i den globale verden er det oplagt, at en række nye teknologier er ved at forandre den måde som videndeling, innovation og indlæring sker på. Og dem som ikke tager forandringerne til sig vil alt andet lige miste momentum og fremdrift i den globale konkurrence.
Mange drøfter hvordan 24/7-samfundet vil forandre vores arbejdsrytme – og sandt er det, at de gængse 8-16 er meget mindre brugbar i dag end i den industrialiserede æra. Fokus er på hvad man leverer, ikke i hvilket tidsrum det er leveret.
Samtidig er den enkeltes rolle ganske forandret – under industrialiseringen var mennesket til for maskinerne, så blev vi vidensagenter, hvor den intelektuelle kapital var bestemmende for en virksomheds værdi – og fra nu af og fremover vil demokratiseringen af viden gøre mennesket som “beholder” af viden uvæsentlig (min viden findes I databaser, på min blog, I artikler, I foredrag osv.) så I morgen er min rolle at være skaber af ny indsigt gennem kollaborativ, tværfaglig indsigt – kort sagt at være videns-innovatør. At omstille mennesker, organisationer og myndigheder til dette er en omfattende proces – som kræver transformation på alle planer.
Man kan ikke sige, at der er et sammenhængede økosystem for videns-innovatørerne – men en række fragmenter, som med tiden bliver værktøjskassen for fremtidens vidensarbejdere. Men hvad er det så for tools – værktøjer – som muliggør, at vidensinnovatørerne kan gøre det som de gør bedst?
Kollaboration. Jeg undersøgte sidste år Open Source miljøerne ift. et lærebogskapitel om “Methodological considerations in strategizing the use of Open Source in the Public Sector”. Og noget af det som står klart er, at gennem udveksling af ideer på globale mødesteder skabes ny indsigt og muligheder. Kodeordet er kollaboration. Samarbejde. Eller om man vil gruppearbejde. Kombineret med wiki’er (What I Know Is) skabes aflejring og deling af viden – viden demokratiseres og høj-effektiv innovation muliggøres.
Audivisuel videndeling. Adskillige undersøgelser påviser, at billedindlæring er meget mere effektiv end manducering. Og min søn og datter er typiske eksempler på det. Hos guitarlæreren får de de basale værktøjer. Men meget af den primære læring sker faktisk gennem Internettet – faktisk Youtube. Når den store finder et nummer han godt kunne tænke sig at lære, er det bare at vælge blandt de mange videoklip hvor andre – altruistisk – deler deres viden om det givne nummers becifring m.m. Læringskurven er forbløffende stejl. Igen en demokratisering af viden – og oplæring I at kunne videninnovere.
Forskning. Og audiovisuel videndeling er ikke kun for teenagere med hang til System of a Down. På Carnegie Mellon Universitetet forsker Johnny Chung Lee i Human-maskine-interaktion. I et foredrag om innovtiv brug af Nintendos Wii-controller siger han: ”Men hvad der i grunden var mest interessant var, hvordan folk egentlig opdagede mine to projekter. Youtube har virkelig forandret måden, eller hastigheden, som et individ kan sprede sine ideer til hele verden. Jeg er bare en forsker med et videokamera, men efter én uge havde en million mennesker set projektet – og bogstavelig talt, få dage efter havde andre forskere og studerende fra hele verden, frembragt deres egne videoer hvori projektet blev gentaget og forbedret. Jeg håber på mere af samme slags i fremtiden og håber, at online videodistribution bliver grebet af forskningsmiljøerne”.
Uploading. Web 2.0 kendetegnes af celler af interessefællesskab – bare se på Facebooks grupper – og af muligheden for uploading – det at man kan distribuere eget indhold. Demokratiseringen af videndelig gør, sammen med effektive søgemaskiner, som sammenstiller videnelementer til helheder, det nemt for fremtidens vidensinnovatører at skabe ny indsigt på baggrund af delt viden. Udenadslære hører fortiden til – at lære hvordan man skaber ny viden og indsigt som vidensinnovatør er forudsætningen for fremtidens vækst og udvikling.
Christian Wemberg-Tougaard er direktør for In4change.com
Vidensdeling: Servér kaffe og kage på det interne net
20. september 2007 af Jørn Jacobsen
Virksomheder og organisationer har længe forsøgt at finde egnede metoder til at frigøre deres ansattes skjulte vidensressourcer. Vi ved, at den enkelte ansatte besidder en viden, som kan give virksomhederne en betydelig merværdi, hvis den deles og kan udnyttes af andre. Men værktøjerne til denne vidensdeling har ikke altid været lige velvalgte, og derfor har ledelsen ofte måtte se nederlaget i øjnene på netop dette område.
Både private virksomheder og offentlige organisationer har gennem de seneste ti år sat deres lid til, at hardware og software skulle kunne løse problemet med lagring og deling af viden. Men den form for vidensdeling er sket på teknologiens (og ledelsens) præmisser, og investeringen har vist sig ikke at give det bedste afkast. Et langt stykke hen ad vejen har kantinens kaffe og kage vist sig at have haft væsentlig større succes end computeren, når det kommer til deling af viden.
Ny software kan imidlertid godt være med til at løse problematikken omkring deling af viden i virksomheden, man skal blot se i en ny retning. Løsningerne skal hentes fra vores sociale liv på Internettet og ikke fra allerede kendte IT-løsninger til virksomheder. Det er ”det sociale Internet” – eller Web 2.0 – og dets forrygende effektive måde at håndtere information på, som kan være en mulig løsning.
Millioner af mennesker deltager dagligt i udvekslingen af viden på nettet. Det sker f.eks. via webapplikationer som MySpace, Wikipedia og YouTube. Hvert enkelt program kobler let folk til en mængde af information, men på en måde som ikke gør den uoverskuelig. Eksempelvis har Wikipedia mere end 100.000 aktive redaktører. Yderligere har Wikipedia ti gange mere plads til artikler end en traditionel encyklopædi. Og det hele er gratis og bygger på det, som er enhver leders drøm: deltagernes frivillige engagement!
Denne deltagelse og kollektive intelligens har allerede ændret måden, hvorpå vi lever vores liv, og især måden vi henter vores information på. De programmer, som vi bruger på nettet, er skabt af og for mennesker, som har lyst til at dele viden. Eksempelvis afspejler Wikipedia, MySpace og blogs vores nysgerrighed, lyst til at kommunikere og fortælle historier. Og teknologisk bygger Web 2.0 på programmer, som er ekstremt fleksible og brugervenlige, så de er nemme at gå til for den enkelte bruger.
Hvordan udnyttes Web 2.0 i virksomhederne?
En for nylig offentliggjort rapport fra McKinsey viser, at 80 % af 2000 adspurgte virksomheder overvejer at bruge Web 2.0-teknologier internt i deres organisation. Web 2.0 omfatter en række forskellige teknologier, bl.a. blogs (interaktive journaler eller referater posted på et webside), tagging (specifikke søgeord knyttet til et dokument), mash-ups (et program, som henter information fra forskellige kilder) og RSS (med RSS kan brugeren selv vælge, hvilke online informationer han eller hun vil abonnere på).
Alle disse værktøjer kan sagtens overføres til virksomheder og organisationer. Eksempelvis kan blogs bruges til møde- og beslutningsreferater, hvilket betyder, at de ansatte kan give respons med det samme. Wikis kan blive grundstammen i virksomhedens videns-bibliotek, hvor de ansatte kan gemme, dele og finde informationer og faktuel viden. Dermed får man reduceret tiden på møder, og man undgår misinformation og upræcise overleveringer. RSS kan udnyttes som et nyhedsbrev, der automatisk kan sende nyheder, referater, budgetter eller sygemeldinger ud til de ansatte, som det er relevant for. I bund og grund er det kun fantasien, som sætter grænser for anvendelsen af de nye teknologier.
Måske er deling af viden en af de største udfordringer for den moderne virksomhed, hvor netop viden er dens største kapital og ressource. Derfor har vi hos BEA, i lighed med en række andre store softwareleverandører, udviklet produkter til vidensdeling, der tager udgangspunkt i Web 2.0, men som samtidigt tager højde for virksomheders krav til standarder og sikkerhed.
Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er nok at købe et stykke software. Den væsentligste ressource bag Web 2.0 er medarbejdere, som bruger den. Derfor skal softwaren tilpasses specifikt til virksomhedernes ansatte. Hvis Web 2.0 skal skabe en revolution, så skal virksomhedslederne gøre virksomheden klar til revolutionen. Det betyder, at virksomhederne og organisationer skal besvare en række spørgsmål som: Hvilke regler og processer gælder der, når man træder ind i det nye videnslandskab? Hvilken rolle har ledelsen selv? Og hvilket incitament har de ansatte til at deltage i udvekslingen?
Der ligger en udfordring her. Men vi tror, at mange virksomheder vil kunne lykkes med at skabe rammerne for en kultur, som bygger på Web 2.0’s dynamiske, videbegærlige og generøse adfærd. Og de organisationer som gør det, vil få adgang til helt nye og hidtil uudnyttede ressourcer hos deres vigtigste aktiv – deres medarbejdere.
Jørn Jacobsen er adm. direktør i BEA Systems.
Web 2.0 – modebølge eller nyskabelse
21. juni 2007 af Bent Schou
VidenDanmark gennemførte i perioden fra den 8.6.2007 til 21.6.2007 en spørgeundersøgelse blandt nyhedsbrevslæserne ang. fremtiden for Web 2.0. 25 læsere har besvaret spørgsmålet:
“Alle taler om web 2.0. Og meningerne er delte: Er det den sidste nye modebølge – eller er der tale om en markant nyskabelse?
Hvad mener du?
Svarene fordelte sig således:
Web 2.0 er
-
En modedille, vi ikke behøver tage alvorligt – 36 pct.
-
Et spændende fænomen, som vi må se nærmere på – 32 pct.
-
En revolutionerende nyskabelse, der vil ændre vilkårene for samarbejde og videndeling fuldstændig – 28 pct.
-
Det ved jeg ikke noget om – 4 pct.
Og det er jo næsten en tredjedel på hvert af de interssante svar. Flest holder på modedillen, sikkert belært af erfaringerne fra tidligere hotte modebølger. Færrest har set lyset men dog alligevel næsten 30 pct. Og en tredjedel tøver – sikkert også ud fra en fornemmelse af, at vi endnu ikke rigtig ved, hvad det kan gøre for os.
Hvad mener du?
Web 2.0 – den sidste brik i KM puslespillet?
18. juni 2007 af Jens Brogaard
Med risiko for at blive anklaget for kun at kunne se verden med knowledge management briller vil jeg alligevel driste mig at påstå at Web 2.0 ikke mindre er den endelige udmøntning af brugbar videndeling. Dette er selvfølgelig lidt af en påstand og betyder det i så fald, at mindst de sidste 10 års forskning og anvendelse af videndelingsprocesser og -værktøjer i så fald har været forspildte? Sådan behøver det ikke at være.
Historisk ser man, at den teknologiske udvikling består af flere brikker der alle skal falde på plads før det bliver en ægte pragmatisk løsning. Inden for den “atomare” verden ses, at flere komponenter skal være tilstede førend den akkumulerede viden kan udmønte sig i en innovation, som f.eks. pc’en,
automobilen, etc. Dette er de såkaldte systemiske innovationer der har deres modsætning i eksemplet med den nok så famøse “isterningepose”.
Videndeling er ikke nogen “isterningepose”! Igennem de senere år har man været vidne til at se hvordan videndeling er blevet en naturlig del af andre mere traditionelle fagdiscipliner; på den måde har man forsøgt at få videndelingskonceptet udbredt i hele organisationen.
At dele viden, især den usagte (”tacit”), har været mere end en udfordring. Hvilken virksomhed kender ikke kampen om medarbejdernes deltagelse i virtuelle praksisfællesskaber (”communities”). Dog med fremkomsten af den sidste brik – Web 2.0 – ser det ud til at vi endelig kan udleve drømmen om ægte virtuel videndeling i samfundet og i virksomheder.
Posts
Nye kommentarer