Spændende rapport om perspektiverne i sociale teknologier fra McKinsey
23. august 2012 af Bent Schou
Mange har skrevet og talt om, hvor stor en betydning de nye sociale teknologier (medier) vil få – også i vores virksomheder og organisationer.
Nu har McKinsey også blandet sig i debatten – og som altid på en yderst kvalificeret måde. I en omfattende rapport fra McKinsey Global Institute rulles de interessante fremtidsperspektiver op. Først og fremmest varsles en 20-25 pct. produktivitetstigning blandt de såkaldt ‘knowledge workers’ i videnintensive sektorer. Perspektivet for værdistilvæksten er tilsvarende enorm. Og den helt væsentlige forklaring er, at de sociale teknologier forbedrer kommunikation og samarbejde i og på tværs af virksomheder. I følge McKinsey bruger en nutidig videnarbejder 28 timer om ugen på emails, informationssøgning og internt samarbejde. Så med det udgangspunkt er grundlaget for forbedringer stort. Men helt nemt bliver det ikke. Teknologien giver mulighederne, men det vil kræve betydelige ændringer ledelse og organisatorisk adfærd.
Noget tilsvarende er nok hørt før – men det giver altid mere vægt, når McKinsey leverer en af deres omfattende og veldokumenterede rapporter. Rapporten er i øvrigt til gratis download fra McKinsey Global Institute. Gør det endelig ! Det er spændende læsning.
Men hvad inkluderer McKinsey så under sociale teknologier. “…We define ’social technologies’ as the products and services that enable social interactions in the digital realm, and thus allow people to connect and interact virtually.” Mere konkret opregnes en række af de teknologier, som vi alle har lært at kende de seneste 5 år: Media and file sharing, Social gaming, Crowdsourcing, Shared workspaces, Discussion forums, Wikis, Social Commerce, Ratings and reviews, Blogs/microblogs, Social networks. Vores tilegnelse af disse sociale teknologier er i følge McKinsey været betydelig hurtigere end tidligere teknologier. Den afgørende faktor for de sociale teknologiers værdiskabende potentiale er, at de muliggør sociale interaktioner med internettets hastighed, udbredelse og økonomi.
McKinsey specificerer også mere konkret en række måder, som sociale teknologier kan tilføje værdi til organisatoriske funktioner i og på tværs af virksomheder/organisationer:
- Inden for produktudvikling, ved bedre forståelse af kunder/brugere og samarbejde om produktudvikling
- Inden for drift og distribution, ved at bruge sociale informationer til bedre forudsigelser og overvågning, samt til inddragelse af flere parter i forretningsprocesserne
- Inden for marketing og salg, ved bedre forståelse af kunder/brugere og ved såkaldte sociale handelsplatforme
- Inden for service, ved at at bruge sociale teknologier til kundeservice
- Inden for organisering og ledelse generelt: Ved bedre samarbejde og kommunikation samt bedre match mellem talent/ekspertise og opgave.
McKinseys rapport er absolut interressant og tankevækkende, som jeg har forsøgt at gengive lidt af oven for. Eller den forstærker måske blot nogle af de perspektiver, som mange allerede har set i de nye sociale teknologier på internettet.
Man kan dog ikke undgå at sidde tilbage med en fornemmelse af, at de er lidt for glade for statistik hos McKinsey – og måske trækker tallene en anelse for langt. F.eks. når det relativt præcist beregnes, hvor meget værditilvækst de sociale teknologier har som potentiale i forskellige sektorer – og om den værditilvækst vil komme fra bedre samarbejde – eller fra andre effekter af de nye teknologier.
Men rapporten er grundigt dokumenteret med en omfattende beskrivelse af metoder og analysemetoder. Samt med henvisninger til, at mange i McKinseys store globale organisation har bidraget.
Så det er absolut værd nu som altid, at kigge nærmere på hvad McKinsey mener. God fornøjelse.
Tid til at at droppe interne e-mails
19. januar 2012 af Mikkel Lund Jensen
Hos Exformatics giver vi det røde kort til interne e-mails. Ineffektivitet og tabt viden sparker elektronisk post til hjørne. Sociale medier, mobile enheder samt digitale arbejdsgange og opgaver er afløseren.
Det skal være slut med alenlange e-mailkorrespondancer, et hav af mere eller mindre irrelevante cc-mails og korte påmindelser mv. via den forkætrede kommunikationsform, der alene skal sende bolden videre til en uheldig kollega. Vi har nu besluttet at tage egen medicin – og belønne de medarbejdere, der i løbet af en måned kan holde rent bur, når det gælder sendte, interne mails.
Vi bruger uforholdsmæssig lang tid på at læse, tænke over og besvare e-mails, der kunne være klaret langt hurtigere og mere effektivt ansigt til ansigt, i aktivitetsstrømmen, på chat eller via vores dertil indrettede opgavebegreb. Det vil vi nu gøre op med helt og holdent og dropper e-mails internt. Eksternt er vi nødt til fortsat at kunne besvare henvendelser fra kunder og leverandører ad den vej.
Som afløser for interne e-mails skal medarbejderne i virksomheden benytte aktivitetsstrømmen, der kan sammenlignes med statusopdateringer i sociale medier, samt de opgaver, der er knyttet til virksomhedens løsning.Ved at flytte kommunikationen ind i ESDH-systemet sparer medarbejderne tid ved ikke at skulle skifte kontekst fra deres arbejde til e-mailprogrammet og tilbage igen.
Vi skal nu tage vores egen medicin, men vi vil og skal vise, at det kan lade sige gøre at kommunikere på en mere struktureret og målrettet måde. Det er vores erfaring, at alt for mange interne e-mails vakler et sted mellem FYI og deciderede opgaver. I stedet skal vi nu stille krav til medarbejderne om at kommunikere mere effektiv, så modtageren ikke er i tvivl om, hvad der forventes.
Også eksterne e-mails begrænses
De eksterne e-mails kan også begrænses, hvilket for eksempel Landsorganisationen i Danmark (LO) har bevist. De har siden 2009 udvekslet sagsakter direkte fra deres ESDH-system til deres forretningspartnere. Frem for at sende breve eller e-mails fremsendes dokumenter og beskeder direkte fra sagen hos LO til sagen hos LO’s modpart.
Overgangen fra e-mail til digital kommunikation via virksomhedens ESDH, der også fungerer som intranet for virksomhedens medarbejdere og eksterne konsulenter, betyder, at selv korte beskeder, links, artikler og noter gemmes i relevante sammenhænge på fx aktiviteter, personalesager og projekter, så de kan genbruges for eftertiden.
Se i øvrigt TV-avisens indslag om, hvordan Exformatics dropper de interne e-mails.
Årgang 2012 – burde være pligtlæsning for alle voksne
11. januar 2012 af Bent Schou
Her gik jeg og troede, at jeg er med på noderne, er moderne eller ung med de unge. Blot fordi jeg sms’er, er aktiv på Facebook, pipper på Twitter og en gang imellem chatter. Men nej!
Efter med stor fornøjelse at have læst Søren Schultz Hansens bog: Årgang 2012. Socialliv og samvær i en tid med nye medier, har jeg været nødt til at revidere min opfattelse af min egen modernitet. For der er stor forskel på hvad jeg/vi voksne over 30 og de unge under 18 gør med de nye mobile teknologier, med internettet og med de sociale medier.
Specielt da jeg læste om, hvordan de unge nærmest er vokset sammen med deres mobiltelefon (medie-menneske-maskine), kom den første AHA-oplevelse. For den teknologi har vi jo alle taget til os, ikke?. Men hvor jeg selv og mine ligesindede “voksne” oftest har mobiltelefonen fremme, har lyd på, undtagelsesvis sætter den på lydløs og måske lidt for synligt demonstrerer, at vi har den nyeste udgave, så har de unge deres telefon i lommen og altid på lydløs. Hvor vi voksne er glade for muligheden for at slå lyden fra – og lade være med at blive forstyrret af opkald og sms’er – så reagerer de unge prompte på alle henvendeler – den sagte vibreren mod låret (som et prik på skulderen). Hvor vi voksne opfatter den moderne mobil-telefon også som et asynkront medie, som vi ikke behøver reagere på her og nu – så er den for de unge en del af deres synkrone liv med deres venner og med fællesskabet.
Søren Schultz Hansens bog er meget velskrevet og i det store og hele let læst. Dog kan det opsummerende/konkluderende kapitel (Velkommen til 2012) virke lidt tungt og teoretisk. Har du mod på det – og knapt med tid – kan du dog få meget ud af at læse netop de konkluderende pointer.
Her blot nogle korte stikord om de vigtigste forskelle mellem os voksne og den nye generation, som kaldes årgang 2012:
1. Mens de nye medier (mobiltelefoner, internet og sociale medier) for de unge betyder en uafhængighed af rummet (hvor de er) – betyder den for de voksne især en uafhængighed i forhold til tiden. De unge jagter synkroniteten, samtalen, nærværet (fysisk eller digitalt), mens de voksne værner om deres mulighed for at lukke af – og især udnytter den nye fleksibilitet.
2. Mens de voksne ser internettet som et slags videnarkiv, hvor vi kan søge alt, og hvor vi lægger vægt på stabilitet, genkendelse og gentagelse (industrisamfundets værdier), har de unge indoptaget det nye kaos, som skabes i et internet, hvor al kommunikation potentielt er fra mange til mange (web 2.0). De voksne har svært ved at acceptere, at kontrollen forsvinder, de unge har lært at agere/leve i de nye samværs- og samtalemedier.
3. For de unge betyder de nye medier, at individet så at sige smelter sammen med fællesskabet. Alt er næsten automatisk offentligt. Det er umuligt selv at forme sin identitet i forhold til fællesskabet. Her over for ser de voksne i højere grad medierne som udefrakommende, som noget forstyrrende, som støj – ja som noget vi skal beskytte os imod.
Lyder det velkendt? – omend lidt tungt? Og netop derfor – læs Søren Schultz Hansens bog. Den er veldokumenteret og afspejler en utrolig god forståelse for de unges adfærd og kultur. Noget vi andre kunne lære meget af – og have godt af at forstå lidt bedre. Jeg tror eller er sikker på, det er noget utrolig væsentligt, som Søren Schultz Hansen afdækker, nogle muligheder og udfordringer som især vi voksne bliver nødt til at tage alvorligt (gerne også før de unge tager over 
).
Til sidst et lille – men måske uvæsentligt suk. Kære Søren. I min verden (som godt nok har taget sin form i sidste halvdel af forrige århundrede) er årgang 2012 de børn, der fødes i år 2012. Så det forvirrer mig lidt. Men det havde selvfølgelig været en mindre interessant titel: Årgang 1994.
Når det er sagt, vil jeg på det varmeste anbefale bogen. Og vil du have den korte version, så kom til VidenDanmarks åbne møde om Årgang 2012 den 19. januar, hvor vi har været så heldige at få Søren Schultz Hansen selv til at komme.
Emergent samarbejde med wikien
23. juni 2011 af Peter Malling
En wiki er en hjemmeside hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre. En wiki er en moderne teknologi (web 2.0), som muliggør, at mange brugere i fællesskab opbygger indhold/viden. En wiki sætter grupper i stand til at organisere og dele indhold og viden på en organisk og fri måde.
Dette er mormor-definitionen af wikien, som den serveres af Wikipedia. Samme sted kan man læse, at wiki-konceptet blev opfundet af programmøren Ward Cunningham helt tilbage i 1994 – altså kun 3 år efter at Tim Berners-Lee opfandt World Wide Web. Cunningham havde verdens første wiki kørende d. 25. marts 1995, og han døbte den WikiWikiWeb.
Wiki-teknologien ses for alvor udnyttet i Wikipedia, som blev påbegyndt af Larry Sanger og Jimbo Wales den 15. januar 2001. Wikipedia står for mange som indbegrebet af hele den bølge af sociale platforme, som går under begrebet web 2.0. Og netop på Wikipedia ser vi da også den sociale videnopbygning udfolde sig for fulde gardiner i al sin pragt. I midten af 00′erne sad Harvard-professoren Andrew McAfee og funderede over denne nye bølge af web 2.0 værktøjer. Han mente, at det var en døgnflue og havde ikke tiltro til, at der kunne komme noget fornuftigt ud af, at tusinder af mennesker alle frit kunne bidrage til artiklerne i et opslagsværk. Han var overbevist om, at resultatet måtte blive et indhold, som var mangelfuldt og hærget af vandaler. Han blev derfor overrasket, da han slog ordet Skinhead op og fandt en præcis og omfattende artikel om begrebet skinheads.
Det blev startskuddet til hans udforskning af anvendelsen af web 2.0 teknologier indenfor virksomheder. Dette område døbte han Enterprise 2.0, og én af hans hovedpointer er, at web 2.0 teknologier muliggør, hvad han kalder emergent samarbejde. Det ændrer fundamentalt på den måde, organisationen fungerer på ved at viden kan emergere, dvs. opstå, udfra medarbejdernes aktive videndeling på en fælles, social platform. Det adskiller sig grundlæggende fra både email, hvor informationsudveksling sker i lukkede ”kanaler”, og fra mere traditionelle informationsplatforme, som f.eks. intranet, hvor viden distribueres fra de få til de mange.
Microsoft Sharepoint 2010 tilbyder wiki-funktionalitet, omend i en noget begrænset udgave. Men i og med at mange virksomheder allerede anvender Sharepoint til andre ting,såsom intranet, dokumenthåndtering og projektsamarbejde, er det relativt uproblematisk – teknisk set – at lancere en wiki. Få virksomheder har taget dette skridt, og færre endnu har formået at få wikien til at leve udover nyhedens interesse. Det er vigtigt at bemærke, at wikier i virksomheder følger helt andre dynamikker end wikipedia på internettet. Når wikipedia fungerer så godt, er det på grund af det meget store antal mennesker, der potentielt set kan bidrage med hvert sit lille ekspertiseområde. Hvis blot en lille promilledel af de milliarder af mennesker (dags dato 2.095.006.005, for at være helt præcis), der anvender internettet, bidrager til Wikipedia, har vi et sundt og velfungerende emergent medium. I en virksomhed er der imidlertid kun en håndfuld potentielle bidragydere indenfor et givent område, og derfor kræver det stor ledelsesmæssig bevågenhed at sikre, at en wiki bliver en succes. McAfee har skrevet om, hvad man kan gøre, både i sin oprindelige artikel Enterprise 2.0: The Dawn of Emergent Collaboration fra 2006 og i bogen Enterprise 2.0: new collaborative tools for your organization’s toughest challenges.
Har I en wiki på jeres arbejdsplads – f.eks. med Sharepoint som motor? Så vil vi meget gerne høre om jeres erfaringer. Skriv en kommentar herunder!
Vil du høre mere om, hvordan I kommer videre med en wiki? Så kom med til det næste møde i VidenDanmarks Sharepoint videngruppe d. 24. august kl. 9-12. Er du ikke allerede medlem, kan du komme gratis med som gæst – bare send en mail til videndanmark@videndanmark.dk.
Sådan undgår du succes på sociale medier
17. juni 2011 af Christian Buch Iversen
Der bliver ikke sparet på samtalerne om de såkaldte sociale medier ude i de danske virksomheder. Der er mange muligheder og det er let at lade sig forblænde af de seneste teknologiske gadgets og nyeste features på de mange platforme. Adgangsbarrieren til de mange sociale medier burde være lav, men ved nærmere eftersyn, oplever de ansatte jeg har mødt, at føle sig bagud i forhold til, hvad de unge på under 30 formår på de sociale medier.
Den gode nyhed er, at alt begyndelse er svær og med erfaring kommer overblik og evnen til at se og bruge de nye muligheder. Det kræver, som med alt andet her i livet, øvelse og er ikke noget virksomheder bliver verdensmestre i, ved at høre et enkelt foredrag om sociale medier og oprette en corporate weblog.
Der findes en del forskellige sociale medier og det er let at blive forvirret af, hvilke medier virksomheden skal vælge at fokusere på og det bliver derfor ofte en halvhjertet indsats. Det betyder at effekten udebliver og ledelsen kan få ret i “se hvad vi sagde, det virker ikke”. Selvfølgelig virker det ikke, hvis virksomheden ikke gør en aktiv indsats og tror helhjertet på at det virker.
For at forstå, hvordan de sociale medier virker i praksis, kræver det andet end at kende til den teknik, der ligger til grund for f.eks. at skrive og udgive et blogindlæg. Det kræver viden om, at effekten ikke er målbar dagen efter blogindlægget er udgivet. Opbygning og spredning i netværk samt involveringen af jeres kunder, kræver tålmodighed og aktiv handling for at skabe de samtaler med jeres kunder, som I ønsker jer. Stil jer selv spørgsmålet:
- Hvad ønsker vi, at opnå med vores aktiviteter på de sociale medier?
Det hurtige svar fra den kvikke direktør er, vi ønsker os en bedre bundlinie og prisen pr. kunde, skal være billigere end vores øvrige marketingsaktiviteter. Herfra er det vigtigt, at komme ind til kernen og præcist identificere, hvilke udfordringer virksomheden har i forhold til at skabe en bedre bundlinie. Det lyder som en simpel opgave, men virksomheder går i gang med sociale medieaktiviteter og køber for kr. 200.000 sociale mediekampagner hos byens smarteste bureau, uden omtanke for hvilket mål de ønsker at få opfyldt. Det bliver aldrig en succes!
Den primære effekt ved, at lave disse HUA (hovedet under armen) projekter er primært, at den ansvarlige medarbejder bliver god til at forklare til ledelsen, hvilken merværdi projektet IKKE fik skabt. Effekten der i bedste fald er et større kendskab til de nyeste værktøjer ude i skyen. En læring der bestemt er værdifuld, men som også har plads til forbedring i form af svar på, hvordan forretningen fremadrettet kan gøre bruge af nye medier.
Der er lille sandsynlighed for at medarbejderne på egen krop får afprøvet, hvordan de sociale medier virker, hvis hele ansvaret lægges ud til et eksternt bureau. Det betyder, at når bureauet slipper kampagnens fokus, falder aktiviteten på virksomhedens sociale medier drastisk.
Derfor må den stærkeste kombination for at skabe merværdi være, et trekløver som minimum består af en operationelt engageret medarbejder, en indflydelsesrig beslutningstager og en coachende social medie rådgiver.
IT afdelingen har muligvis ansvar for de tekniske platforme, men sociale medier handler ikke om teknik men om kommunikation mellem mennesker.
De ansvarlige for, at få succes på de sociale medier skal derfor ikke forankres i IT afdelingen, men et sted i virksomheden hvor opmærksomheden er på andet end teknik. Desuden kræver det altid velvilje fra ledelsen, også hvis initiativer skulle udvikle sig spontant fra medarbejderne på gulvet.
For sociale medier trives bedst, når brugerne har kreativ frihed til at være mennesker, forstået som sociale individer. Mennesker har nemlig behov for at socialisere sig med hinanden, ikke kun mellem skrivebordene men også online.
Hvis man derfor forsøger at begrænse mulighederne i form af snævre regler og politikker for, hvordan medarbejderne er sociale med deres kollegaer og kunder, så er så er chancen for at få succes også begrænset. Hvis målet er at skabe dialog på en uformel og involverende måde, kræver det frihed (under ansvar).
Kodeordet er emergens
24. marts 2011 af Peter Malling
Når enkle regler får lov at virke længe nok i tid eller på tilpas mange elementer, fremstår helt nye egenskaber, de emergerer, bryder frem, dukker op, kommer til syne. Disse emergente egenskaber er ikke til at opdage, hvis man studerer en lille samling elementer. De ses først, når der er så mange, at der kan opstå kollektive virkninger, gruppeegenskaber.
Sådan skrev Tor Nørretranders for 20 år siden i sin fantastiske bog Mærk verden. Han anvendte begrebet i sin udforskning af bevidsthedens væsen. På det tidspunkt var begrebet velkendt indenfor biologien, og man var netop ved at opdage, at også inden for fysikken fandtes der masser af emergente fænomener.
En bevidst tanke er et emergent fænomen. Det opstår gennem samspillet af masser af hjerneceller. Der findes også eksempler på, at mange levende individer skaber emergens: fugleflokke, fiskestimer, myretuer, folk, der klapper i takt. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at mængden af individer blev styret af en højere magt. Det gør den bare ikke. Mængdens samlede adfærd opstår ved at mange individer følger nogle ganske enkle regler. Af sig selv.
Nørretranders kendte ikke nettet. Og han kendte slet ikke web 2.0. Dengang. For det fandtes ikke dengang. Internettet fandtes, men det blev kun brugt inden for ganske snævre kredse, primært indenfor universitetsverdenen. Det, som primært adskiller www fra det tidlige internet, er muligheden for at linke information til hinanden. I det tidlige internet var informationen ikke kædet sammen. Nuvel, der var masser af information i individuelle databaser, der kunne tilgås på forunderlig vis. Det var virkelig fantastisk dengang. At sidde på sit kollegieværelse og kunne tilgå databaser i USA og Japan. Men det er muligheden for let at oprette links til andre web-sider, der gør hele forskellen på www. Og det er dét, som baner vejen for dén underskov af web 2.0 teknologier, der vokser frem i løbet af starten på dette årtusinde.
Under web 1.0 sad der folk og kategoriserede indhold til søgemaskinerne. På web 2.0 tagger brugerne selv indholdet, og folksonomier emergerer – vokser op – når mange mennesker har tagget indhold. I gammeldags leksika sad editorer og sørgede for, at det var den kanoniserede sandhed, der blev formidlet. På wikipedia vokser sandheden frem gennem millioner af menneskers bidrag – og holden hinanden i ørerne. Under Østeuropas sammenbrud anvendtes fax-maskiner til at bringe budskabet om en revolution videre. I Mellemøsten og i Kina muliggør Twitter og Facebook at der med få timers varsel kan mobiliseres spontane demonstrationer. Og der kan danne sig en kollektiv opinion udenom de statskontrollerede medier.
Andrew McAcfee lancerede for 5 år siden begrebet Enterprise 2.0, som simpelthen betyder, at web 2.0 teknologier – såsom wikier, blogs og tags – bruges i virksomhedsregi. Han kalder disse teknologier for ESSP’er – emergente sociale software-platforme. Fordi de netop tillader strukturen at vokse ud af mange menneskers interaktion. Det betyder også, at de,som er ansvarlige for sådanne platforme i virksomhederne, ikke bør prøve at presse en struktur ned over systemet. Men i stedet lade disse systemers emergente egenskaber virke af sig selv.
Som nævnt ovenfor spiller web 2.0 en central rolle i den kamp for demokrati, der i øjeblikket udspiller sig i Mellemøsten. Men ironien er, at hvor web 2.0 i dag bruges til at kæmpe for demokratiet, vil senere web generationer – web 3.0, web 4.0 osv. – hvor stadig højere metaniveauer af kollektiv mening udkrystalliseres automatisk – muliggøre helt nye styreformer, baseret på social intelligens, hvor vi vil se tilbage på nutidens repræsentative demokrati som værende et naivt, diktatorisk og uintelligent fortidslevn. Søg f.eks. på emergent democracy eller democracy 2.0.
Enterprise 2.0 bygger bro mellem smådrift og stordrift
15. marts 2011 af Finn Breddam
Traditionelt har små (nystartede, innovative, kreative) virksomheder haft en stor fordel mht videndeling: ofte sidder alle i det samme rum, alle har en tilknytning til den egentlige produktudvikling, og der er en høj grad af fælles forståelse for virksomheden, produktet, målgruppen etc. Det er nemt at spørge ud i rummet: “Hvordan er det lige man …” Eller “Hvem ved .. ” Eller “Hvor kan jeg finde noget om …”
Uformel, bredspektret videndeling med kort afstand fra problem til løsning: det giver hurtig udvikling med høj kvalitet.
Den slags virksomheder går ofte fallit, eller i stå, efter det første trin på vækststigen mod specialisering og “effektivisering”: når igangsætteren drukner i bogholderi, ansættelsessamtaler, mødereferater og annoncedesign. Og begynder at ansætte specialister til opgaverne – som til gengæld ikke forstår produktet og markedet – uden at opruste mht. systematisk videndeling og koordination.
“Smådriftsfordelene” fortoner sig – men stordriftsfordelene er svære at nå, de kræver tid: specialisering og integration/koordination mellem specialisterne. Et helt andet niveau af både kompetencer og kapital.
I den anden ende af spektret har den store, gamle virksomhed alle stordriftsfordelene. Til gengæld er en hyppig dødsårsag “kompleksitetsdøden”: det er her vi taler om videnssiloer og suboptimering, om de alt for mange adskilte IT-systemer, om den organisatoriske afdeling som en videns- og kommunikationsmæssig opdeling (barriere). I karikaturform: halvdelen af tiden går med at koordinere og planlægge de møder, der tager den anden halvdel af tiden. Og ingen ved, hvad de andre ved.
Her kommer “enterprise 2.0″ ind som en faktor, der potentielt omformer hele billedet: den lille virksomhed får hjælp til at eksplicitere (nedskrive) og organisere sin viden, og dermed gøre den “findable” og åben for fx den nyansatte specialist. Her spares ikke bare tid og undgås forkerte beslutninger – der opnås en række af de fordele mht systematik og konsekvens, som ellers har været forbeholdt de store/gamle virksomheder med indarbejdede rutiner. Fx kvalitetsstyring og dokumentation.
Den store virksomhed får modsat en række af de typiske smådriftsfordele: det bliver fx nemt at “råbe sit spørgsmål ud i lokalet” gennem en mikrobloggingsfacilitet a la Jammer/Twitter til et relevant forum, på tværs af geografi og organisation – det giver en hurtighed og fleksibilitet i problemløsningen, en “agilitet” som ellers har været forbeholdt de små/nye virksomheder hvor alle ved hvem der ved hvad.
Til gengæld får begge typer af virksomheder naturligvis nye problemer: man kan bruge meget tid på at mene noget om mange ting på et diskusionsforum, og den der helt opgiver informationssøgning fordi det er nemmere at stille spørgsmål på nettet og sætte alle kollegaerne i gang med at svare, kan blive en dyr medarbejder. Tilsvarende er brugernes mere eller mindre gennemtænkte “tagging” ikke nogen erstatning for et velstruktureret videnssystem.
Men springet fra “smådrift” til “stordrift”, eller minefeltet mellem dem, får en helt anden karakter i kraft af “enterprise 2.0″ – hvis man kan styre det.
Alt dette, eller kernen af det, hørte jeg pludselig mig selv sige i mandag formiddag ved det første af seks møder i en ny serie om “enterprise 2.0″ i VidenDanmarks erfa-gruppe om SharePoint. Og Bent Schou bad mig viderebringe pointen; det er hermed gjort. Så har jeg da sagt tak for en god dag. SharePoint-gruppen (videngruppe i VidenDanmark) fik en god start på en ny fase med nye spændende deltagere, og med Peter Malling som oplægsholder og leder for en ny form, en struktureret blanding af præsentation, workshop og diskussion i en ramme af 6 arrangementer. Det kan anbefales. Læs mere på videndanmark.dk.
Hvilke sociale medier vil få størst betydning i vores arbejdsliv?
11. juni 2010 af Bent Schou
VidenDanmark spurgte for i starten af maj 2010 “Hvilken betydning de sociale medier ville få i arbejdslivet”. Sat på spidsen: Er det Business as usual eller Big Bang? En stor del af de der svarede tillægger de sociale medier en stor eller næsten revolutionerende betydning. Læs kommentaren.
De seneste to uger har vi så fulgt op med spørgsmålet: Hvilke sociale medier vil få størst betydning i vores arbejdsliv? 42 har svaret og de fordeler deres svar således:
- Sociale kontakt- og mødesteder (Facebook, LinkedIn mm.) : 14.3%
- Wikis : 14.3%
- Fildelingstjenester (YouTube, Slideshare, Flikr, Delicious mm.) : 4.8%
- Blogging (weblogs) : 2.4%
- Sociale samarbejdsplatforme (Google Wave, Hoist mm.) : 26.2%
- Microblogging (Twitter, Jammer mm.) : 4.8%
- Det er svært at skille teknologierne fra hinanden.: 33.3%
Ud over at mange mener (og sikkert med rette), at teknologierne er svære at skille fra hinanden, er det spændende resultat, at de sociale samarbejdsplatforme scorer flest stemmer.
Egentlig interessant – da der har været så meget hype om de øvrige nævnte teknologier. Og det kan vel ikke siges om de sociale samarbejdsplatforme. Men også oplagt. Det er i hvert fald nemt at se anvendelsen i arbejdslivet, hvor der er fokus på samarbejde – også samarbejde med eksterne parter. Og det er jo netop hvad disse samarbejdsplatforme kan hjælpe os med.
Resultatet glæder os også i VidenDanmark – hvor vi netop har taget en social samarbejdsplatform (Hoist) i anvendelse. Allerede nu kan vi se en positiv effekt – og når alle vænner sig til at bruge det, er vi ikke i tvivl om, at det vil gøre netværket og samarbejdet stærkere.
Gør Google og internettet os dummere?
10. juni 2010 af Bent Schou
Supermennesker med alverdens viden lige ved fingerspidserne? eller hjerneløse zombier i en zapper kultur? Så skarpt stiller Karim Pedersen det op i en artikel på comon.dk. Og artiklen rummer mange gode henvisninger til andre, der har ytret sig i denne debat om hvordan internettet påvirker os:
- Allerede i 2008 mente den amerikanske it-guru Nicholas Carr (Is Google making us stupid), at vi har mistet vores evne til at koncentrere og fordybe os, og at det er internettet, som bærer skylden.
- En svensk undersøgelse dokumenterer, at vi bedre forstår en tekst på papir end på en computerskærm, hvor der er for meget andet, der distraherer.
- Clay Shirky mener i Wall Street Journal (Does the internet make you smarter?), at vi er midt i en informations-eksplosion, der kan sammenlignes med Gutenbergs opfindelse af bogtrykkekunsten. Det gamle system er brudt sammen, og vi mangler stadig at få det nye system på plads. Derfor oplever vi en periode med kaos. Men det betyder ikke, at vi bliver dummere, mener Clay Shirky.
En spændende debat – som så vidt jeg kan se rummer flere aspekter:
Den store tilgængelighed til information (viden?) på internettet, nu også fra min håndholdte og mobile smartphone, ipod eller ipad eller hvad den nu hedder, betyder, at den viden jeg selv har bliver mindre interessant i forhold til den store mængde viden, jeg umiddelbart kan få adgang til. Investerer jeg f.eks. nogle timer eller to sammen med google og internettet, er der næsten ikke det emne, jeg ikke kan skabe mig et (måske overfladisk – men alligevel) indblik i. Når jeg taler med venner og kolleger – og der er noget vi er i tvivl om, er der altid een, der med sin smartphone kan finde svaret i løbet af ganske kort tid. Hvorfor vide så meget – når nu vi så hurtigt kan få adgang til viden??
Men her er det, at skellet mellem viden og information igen bliver interessant. For den uvidende er internettet kun ligegyldig information. Det kræver jo en del viden, at kunne kapere og sortere al den tilgængelige information hurtigt og korrekt. Det forudsætter en slags højtudviklede “viden- eller informationskompetencer” – at jeg kan validere og kontrollere den information, jeg bruger fra nettet – og omdanne den til brugbar viden. Der er jo meget crap derude. Og jeg risikerer nemt blot at reproducere crap – hvis jeg ikke ved noget i forvejen – eller kan kvalitetschedke kilderne.
Et andet aspekt i debatten om internettets fordummelse er påstanden om at vi mister koncentrationen – at vi bliver distreheret af de mange kanaler og informationsstrømme. Jeg kender det kun alt for godt. Det er som om, at der hele tiden åbnes for både flere og hurtigere kommunikationskanaler til og fra mig. Post og stationær telefon er jeg vokset op med (og har styr på). Men inden for de senste 10-15 år er mobiltelefonen, emailen, sms’en og nu senest de sociale medier kommet til. Engang imellem kan man godt føle sig jagtet. Specielt når man som jeg nødig vil gå glip af noget og slet ikke af de muligheder der følger med, selv om de ofte drukner i spam og ligegyldig information.
Koncentration er en gammel dyd. Munkene arbejdede i celler, mange har stadig eget kontor, og når vi mødes skal vi slukke for pc og telefon. Men spørgsmålet er om ikke vi skal anskue koncentration lidt anderledes. På den ene side har vores hjerne altid fundet udveje, når arbejdet eller undervisningen blev kedelig eller uinteressant. Vi har vist alle prøvet at lade tankerne løbe, mens vi prøvede at se nærværende og opmærksomme ud. På den anden side har distraktionen mange nyttige funktioner – f.eks. afslapning og kreativitet.
Og hvor vil jeg så hen med alt dette? Jo. Der er da sikkert en god risiko for at internettet og informationsbombardamentet gør os dummere, hvis vi ikke ændrer vores syn på viden – og sætter fokus på udvikling af vores både tekniske og sociale videnkompetencer.
Eller sagt på en anden måde. Jeg tror vores styrke fremover vil bero på vores evne til at supplere stærk faglighed med gode kompetencer i forhold til at tilegne os viden (lære) – både via de tekniske medier og via andre mennesker. Målt i faglighed kan det godt være, at vi i gennemsnit bliver dummere. Men klogskab vil fremover i højere grad blive målt på andre paremetre – såsom videntilegnelse og læring – teknisk og socialt.
Hvad internettet gør ved vores hjerner?
10. juni 2010 af Jannick B. Pedersen
Vi er ved at blive informationsfede. Ligesom for megen mad kan gøre usund, kan også for megen information gøre skade. Lad mig straks indrømme, at jeg elsker internettet. Og Google. Men hold øje med bivirkningerne.
Teknologiskribenten Nicholas Carr har netop udgivet en ny bog, hvori han hævder, at internettet reducerer vores evne til at fastholde opmærksomheden: »Vi ser ikke skoven, når vi søger på nettet. Vi ser ikke engang træerne. Vi ser kviste og blade«. Han kalder simpelthen computeren og internettet for en forstyrrelsesmaskine: »Den typiske elektroniske skærm er et »økosystem af forstyrrelsesteknologier«. (Bogen hedder »The Shallows. What the Internet is Doing to Our Brains,« udgivet på WW Norton & Company, Juni 2010.)
Carr sætter ord på informationsfedmen. Vi er nysgerrige – og bliver konstant fanget af muligheden for at opsnappe yderligere information, at det truer vores koncentrationsevne og arbejdskvalitet. Internettet er en mangedobling af forstyrrelserne, som vi kender fra det åbne kontorlandskab.
Hvordan håndterer vi denne udfordring? Vi kan næppe lovgive eller regelsætte os til en løsning. For at undgå at overspise har vi måttet udvikle en stærk bevidsthed om, at lyst til mad ikke blot bør følges blindt. Vi kan kalde det bevidsthed suppleret med disciplin – og måske værktøj som menustyring og kalorietælling.
På tilsvarende vis skal vi finde veje til at være bevidste om og styre vores »informationsfortæring«. Lad mig dele en stopursteknik, jeg har anvendt de seneste par år. Når jeg går i gang med en 60 minutters opgave, sætter jeg stopuret til en meget kortere tid, f.eks. 10 eller 15 minutter. Når uret ringer er jeg bekymrende ofte gledet bort fra opgavens kerne! Distraheret af interessante links, mails, telefonopkald i mellemtiden. Stopuret bringer mig tilbage til kerneopgaven. Det overraskende er, at jeg med denne metode som hovedregel ender med at løse opgaven på færre end de 60 minutter, jeg oprindeligt estimerede.
Posts
Nye kommentarer
- visionen om global open innovation