VidenDanmark april 2011: Kina – viden-supermagt, Væxt-factor, Er viden blevet et plusord?
8. april 2011 af Bent Schou
Det er ikke nemt at være et lille land i den store verden – eller måske netop. For mens debatten om, hvorvidt vi skal leve af vores viden stadig foregår og er vigtig, meldes der om en helt ny videnskabs-supermagt: Kina. Og det sker allerede i 2013 i følge Videnskabsministeriet, der refererer en undersøgelse fra Royal Society. Måske slår det hovedet på sømmet – det er nok ikke inden for den mere universitære eller forskningsbaserede videnskab, at Danmark skal være førende fremover. Hertil vil konkurrencen nok være for stor.
Herhjemme har vi haft en debat kørende, om vi alene kan leve af vores viden – eller om viden er for tæt knyttet til produktionen. Og der har været et par indlæg, der advarer imod at tro, at vi alene kan leve af viden, se f.eks. Thorkil H. Christensens blogindlæg. Vores egen afstemning, som har stået på den seneste måned taler ikke så tydeligt et sprog. Her er vi delt i to lejre, kun med en lille overvægt til “vi skal leve af viden – fortalerne” (Læs mere indlægget: Udflagning af produktion og viden). Måske ikke så underligt, man må jo dog forvente en vis bias for viden-standpunktet blandt VidenDanmarks læsere.
Men hvordan skal vi leve af viden? Som Kina-nyheden ovenfor illustrerer, bliver det nok svært at leve af viden forstået som videnskab i klassisk grundforskningmæssig forstand. Her er vi nok oppe imod for stærke kræfter. Snarere skal vi nok finde en plads, som de der kan implementere viden, som kan sikre at ny viden hurtigt omsættes til værdi. Hvilket jo oftest bærer navnet innovation. Eller vi går i retning af det som Mandag Morgen kalder Væxt-faktor, hvor man nu har åbnet for audition: “Væxt-Factors audition er åben for ildsjæle og engagerede iværksættere, der har bevist mod og evne til at gå nye veje, eksperimenteret med alternative forretningsideer, udforsket nye ledelses- og organisationsformer eller spottet nye spirende markedsmuligheder”. Det lyder da perspektivrigt.
Og så bliver det jo i sidste ende spørgsmålet om, hvad vi egentlig opfatter som viden. Er det viden som videnskab? eller er det viden som innovation og forandring? Og hvilken slags viden er egentlig vigtig i dag? I en kronik i Børsen skriver professor Majken Schultz bl.a. “Diskussionen om Danmark som videnssamfund har snart stået på i nogle år, uden at det har fået mærkbare konsekvenser i de politiske prioriteringer. Det skaber bristede illusioner, og der er lille interesse for gode intentioner, som ikke følges op med konkret handling. Tværtimod har der i dele af samfundet bredt sig en betydelig skepsis over for alt, hvad der smager af viden og kompetence. Der er i mange sammenhænge blevet etableret en kobling mellem kompetence og elitær arrogance eller sammenspist smagsdommeri. Det indebærer, at viden ikke er et plusord, og at viden om, hvad der skaber vækst, har haft svært ved at slå igennem.” (Børsens kronik 25.3.2011: Viden for vækst). Og her over for står så Kirsten Poulsens blogindlæg: Fra vild med dans til vild med viden, hvor hun netop mener viden er et plusord i dagens og fremtidens samfund.
Er du forvirret? – så følg debatten i VidenDanmark.
Fra vild med dans til vild med viden
6. april 2011 af Kirsten Poulsen
Fremtidens ikoner er de mennesker, der ved noget. Og de virksomheder, der lægger sig i selen for forskning og ny viden, er dem vi vil lege med. Viden og indsigt er nemlig nu forudsætningen for en meningsfyldt livsstil. Det kloge liv toner frem som redskabet til helt nye muligheder. For det er viden, der skaber fremtiden og den fremdrift, der er så efterstræbt.
Fag-book frem for Facebook
Værdierne skifter, verden forandrer sig. Så alting er, som det plejer. Dog er der nu et paradigmeskifte på vej. Og det betyder nye tider for performance, udstilling og fremstilling. Tiden bevæger sig væk fra materialisme og overfladiskhed i retning af ansvar og det fordrer viden. For viden er vejen til det interessante liv – det ansvarlige liv – og et decideret opgør med de senere års overfladiske livsstil og dét at være på alle steder. Det betyder søgning mod uddannelse, fagstof og fagmedier. Det betyder refleksion og værdier som professionalisme og specialisering.
Firstmoverne har for travlt med at tilegne sig ny viden til at følge med i talentshows, være på facebook eller læse selvfede betragtninger på private blogs. Det handler om at kunne noget – noget andet og mere end et par dansetrin eller en næsten perfekt gengivelse af Lady Gaga´s seneste hit. Det handler om læring, viden og indsigt. Og ikke mindst om muligheden for at omsætte denne viden. Viden og perfektionisme er essentielt. Knap så essentielt er det at kunne en rumba næsten perfekt.
Talent kommer igen til at handle om talent på områder, der rykker. Rykker vores udvikling, forestillinger og muligheder. Trangen til at udstille og differentiere sig på det fysiske og visuelle udtryk er ikke farbar. Det er indersiden af hovedet, der skal i brug. Det betyder en mere subtil iscenesættelse eller væren, frem for en flashy og se-på-mig mentalitet. Det betyder substans og dybde. Derfor dur ”hele Danmark kigger på dig” ikke. Og det betyder, at vi vil rykke os fra ”fra vild med dans” til ”vild med viden”. Viden er tidens værdi.
Hvorfor er viden Hot
Fordi alle kan forbruge, men ikke alle kan vide og endnu vigtigere omsætte denne viden Viden er en ballast og et tegn på styrke.
Det betyder fx.
- Virksomheden skal vide, hvad kunderne vil vide
- Uddannelsesinstitutionerne skal lære nyt for at højne vidensniveauet markant
- Videns-”smiley´er” eller andre systemer, der anerkender og fremmer viden
- Den lærende og selvlærende butik
- Højtuddannet personale
- Uddannelseselementer indbygget alle vegne (på rejsen, i butikken, på nye læringssites)
- Dannelsesaviser i stedet for tilbudsaviser – sådan shopper du klogt
- Læringskurser – sådan lærer du mere eller optimerer den viden, du allerede har
- Læringsunderholdning, mærket ud fra videnspotentialet
- Produkterne pakkes ind i klogskab og reel innovation (en innovation der skal optimere og reducere frem for at fremstille endnu en ny variant)
- Der skal høstes viden på jobbet, hvor der lægges ekstra kræfter. Til gengæld er hjemmearbejdspladsen nedlagt.
Gør mere samarbejde virksomhederne mere effektive?
4. april 2011 af Morten C. Arendrup
Innovisor har undersøgt, hvordan samarbejdet i organisationer opfattes af ledere og medarbejdere. Undersøgelsen giver praktisk indsigt i, hvordan man kan agere i det globale vidensamfund. Data er indsamlet i januar og februar 2011 fra mere end 30 lande, primært vestlige, www.powercollaborationprofile.com
Vi har spurgt til opfattelse af samarbejde og magtdistance i det ledelsesteam, respondenterne umiddelbart er eksponeret for. Herefter hvordan de vil foretrække, at samarbejde og magtdistance ideelt set er.
Når det handler om, hvordan respondenterne opfatter samarbejde viser data kun marginale forskelle mellem de forskellige lande, se diagram nedenfor til venstre. Det gør det interessant at se på, hvordan respondenterne ønsker sig, at samarbejdet burde være. I diagrammet til højre ses mere markante forskelle i ønsket om forandring. I Tyrkiet for eksempel ønsker 36 procent en højere grad af samarbejde end det nuværende. Værd at bemærke er, at ingen tyrkiske respondenter har udtrykt ønske om at fastholde et begrænset samarbejde.
Hovedtrenden går i retning af, at de nationale forskelle bliver mere og mere udviskede. Alle lande bevæger sig imod et ensartet og øget samarbejdsniveau. Måske ikke overraskende. Samarbejde er et overvejende positivt ladet ord, hvilket kan have påvirket respondenternes svar. Ønsket om begrænset samarbejde på nationalt niveau er i hvert fald næsten usynligt i de syv lande, hvor vi foreløbig har opsummeret med få undtagelser, bl.a. Danmark.
Man kan med god grund rejse spørgsmålet, om mere samarbejde i sig selv gavner virksomhederne? Hvis målet er at skabe en mere effektiv organisation, vil mindre samarbejde for nogle virksomheder være en fordel. I hvert fald er det vigtigt at definere, hvor og hvornår samarbejdet bør foregå.
Sammenfattende viser vores data omkring samarbejde, at nationalitet som kendetegn for ledelseskultur ikke er relevant længere, og at de nationale stereotyper er blevet udviskede.
Kodeordet er emergens
24. marts 2011 af Peter Malling
Når enkle regler får lov at virke længe nok i tid eller på tilpas mange elementer, fremstår helt nye egenskaber, de emergerer, bryder frem, dukker op, kommer til syne. Disse emergente egenskaber er ikke til at opdage, hvis man studerer en lille samling elementer. De ses først, når der er så mange, at der kan opstå kollektive virkninger, gruppeegenskaber.
Sådan skrev Tor Nørretranders for 20 år siden i sin fantastiske bog Mærk verden. Han anvendte begrebet i sin udforskning af bevidsthedens væsen. På det tidspunkt var begrebet velkendt indenfor biologien, og man var netop ved at opdage, at også inden for fysikken fandtes der masser af emergente fænomener.
En bevidst tanke er et emergent fænomen. Det opstår gennem samspillet af masser af hjerneceller. Der findes også eksempler på, at mange levende individer skaber emergens: fugleflokke, fiskestimer, myretuer, folk, der klapper i takt. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at mængden af individer blev styret af en højere magt. Det gør den bare ikke. Mængdens samlede adfærd opstår ved at mange individer følger nogle ganske enkle regler. Af sig selv.
Nørretranders kendte ikke nettet. Og han kendte slet ikke web 2.0. Dengang. For det fandtes ikke dengang. Internettet fandtes, men det blev kun brugt inden for ganske snævre kredse, primært indenfor universitetsverdenen. Det, som primært adskiller www fra det tidlige internet, er muligheden for at linke information til hinanden. I det tidlige internet var informationen ikke kædet sammen. Nuvel, der var masser af information i individuelle databaser, der kunne tilgås på forunderlig vis. Det var virkelig fantastisk dengang. At sidde på sit kollegieværelse og kunne tilgå databaser i USA og Japan. Men det er muligheden for let at oprette links til andre web-sider, der gør hele forskellen på www. Og det er dét, som baner vejen for dén underskov af web 2.0 teknologier, der vokser frem i løbet af starten på dette årtusinde.
Under web 1.0 sad der folk og kategoriserede indhold til søgemaskinerne. På web 2.0 tagger brugerne selv indholdet, og folksonomier emergerer – vokser op – når mange mennesker har tagget indhold. I gammeldags leksika sad editorer og sørgede for, at det var den kanoniserede sandhed, der blev formidlet. På wikipedia vokser sandheden frem gennem millioner af menneskers bidrag – og holden hinanden i ørerne. Under Østeuropas sammenbrud anvendtes fax-maskiner til at bringe budskabet om en revolution videre. I Mellemøsten og i Kina muliggør Twitter og Facebook at der med få timers varsel kan mobiliseres spontane demonstrationer. Og der kan danne sig en kollektiv opinion udenom de statskontrollerede medier.
Andrew McAcfee lancerede for 5 år siden begrebet Enterprise 2.0, som simpelthen betyder, at web 2.0 teknologier – såsom wikier, blogs og tags – bruges i virksomhedsregi. Han kalder disse teknologier for ESSP’er – emergente sociale software-platforme. Fordi de netop tillader strukturen at vokse ud af mange menneskers interaktion. Det betyder også, at de,som er ansvarlige for sådanne platforme i virksomhederne, ikke bør prøve at presse en struktur ned over systemet. Men i stedet lade disse systemers emergente egenskaber virke af sig selv.
Som nævnt ovenfor spiller web 2.0 en central rolle i den kamp for demokrati, der i øjeblikket udspiller sig i Mellemøsten. Men ironien er, at hvor web 2.0 i dag bruges til at kæmpe for demokratiet, vil senere web generationer – web 3.0, web 4.0 osv. – hvor stadig højere metaniveauer af kollektiv mening udkrystalliseres automatisk – muliggøre helt nye styreformer, baseret på social intelligens, hvor vi vil se tilbage på nutidens repræsentative demokrati som værende et naivt, diktatorisk og uintelligent fortidslevn. Søg f.eks. på emergent democracy eller democracy 2.0.
Et vidensamfund er også et produktionssamfund
22. marts 2011 af Thorkil H. Christensen
I Danmark betragter vi vores samfund som et vidensamfund, men vi kan ganske simpelt ikke være et vidensamfund, hvis vi ikke samtidig er et produktionssamfund. I længden vil viden- og produktudvikling næppe kunne ske uden tilknytning til produktionen. Det er derfor vigtigt, at de, der bestemmer erhvervsvilkårene i Danmark, ikke umuliggør industriproduktion eksempelvis ud fra et synspunkt om, at al produktion alligevel vil blive flyttet til udlandet før eller siden. Hvis vi skærer vores produktionskompetencer fra, er det bare et spørgsmål om tid, før innovationen og konkurrenceevnen flytter med.
I den nyligt udsendte integrerede europæiske industripolitik erkender EU-Kommissionen den europæiske produktionsindustris betydning. EU-Kommissionen slår fast, at produktionsindustrien er nødvendig for Europa, og at det er essentielt at øge produktiviteten i produktionsindustrien såvel som i relaterede sektorer, hvis vi fortsat skal sikre vækst i Europa.
Hvert fjerde private job i Europa ligger inden for produktionsindustrien. Herudover er endnu en fjerdedel af alle private job i Europa afhængige af produktionsindustrien på den ene eller den anden måde. Den er en væsentlig drivkraft for såvel den europæiske indtjeningsevne som konkurrenceevne. Produktionsindustrien spiller en nøglerolle i forhold til innovation, ligesom ikke mindre end 80 pct. af alle forsknings- og udviklingstiltag i Europa kommer fra denne sektor. Megen innovation sker i selve produktionen. Kreative idéer bliver omsat til noget konkret, håndgribeligt og brugbart – og de kreative idéer videreudvikles i produktionen.
Derfor bør den have høj politisk prioritet, både på europæisk plan, men i særdeleshed også på nationalt dansk plan. Vi har brug for, at der i Danmark er et dedikeret erhvervsministerium, der varetager industriens interesser og sørger for, at danske og europæiske regler ikke bliver en klods om benet på danske produktionsvirksomheder. Reglerne skal derimod hjælpe virksomhederne til at få de bedst mulige konkurrencevilkår.
Maersk Line har for nyligt placeret en meget stor ordre på i første omgang 10 superavancerede containerskibe hos et sydkoreansk værft. Mange af underleverandørerne til disse containerskibe vil højst sandsynlig være danske. Ikke fordi det danske rederi har en nationalistisk inspireret forkærlighed for danske underleverandører, men fordi mange danske maritime leverandører simpelthen er førende på deres område. Det gælder bl.a., når man ser på faktorer som kvalitet, klima og miljø.
Men de er i konstant skarp konkurrence med underleverandører over hele verden, og derfor er det afgørende, at de danske politikere til stadighed arbejder for rammevilkår, der sikrer en fair konkurrence også for danske virksomheder.
Danske Maritime håber, at udmeldingen fra Europa-Kommissionen skinner igennem til de danske politikere. At også de vil opprioritere at bevare en konkurrencedygtig produktionsindustri, som fortsat kan være med til at sikre den velstand, vores samfund hviler på.
Kan vi overleve på viden?
10. marts 2011 af Charlotte Winther
Er Danmark på vej til at blive et udkantsområde, der sakker bagud i forhold til resten af Europa og resten af verden? Vi har længe hørt om, at det ikke lykkes med at få andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, til at stige, og at vores skolebørn klarer sig dårligere end andre i international sammenhæng. Væksten og produktiviteten har det heller ikke for godt. Men på den anden side bryster vi os af at være nytænkende og kreative, kloge, smarte og kvikke. Men er det ikke blot en lille udvalgt skare (for nu ikke at bruge det tabu-belagte ord elite), der sikrer os denne selvforståelse, som grænser til det uklædeligt selvovervurderende?
Ifølge en række betydende erhvervsledere er innovation og produktudvikling – og dermed en lang række videnjob – hastigt på vej ud af Danmark sammen med udflagningen af produktionen. Dette er jo alarmerende nyt – for hvad skal vi så leve af? Turisme og lækkert design?
Akademikernes Centralorganisation (AC) har lanceret et samlet forslag til en vækst- og erhvervspolitik: Med viden skal land bygges. Nogle af udfordringerne er følgende:
- Danmark vil mangle kloge hoveder i fremtiden – men har for mange nu
- Danmark mister terræn i globalt kapløb om højtuddannede
- Den “tilfredse” virksomhed går ikke efter vækst og innovation
- Vi mangler mødesteder mellem universiteter og virksomheder
- For få drenge får en videregående uddannelse
Nogle af forslagene fra deres idekatalog indgår i følgende kategorier:
- Sikre vidensamfundets råstoffer
- Skabe mere viden og innovationskraft i virksomhederne
- Skaffe flere virksomheder og mere vækst i virksomhederne
- Gøre den offentlige sektor til innovationsområde
- Forbedre videnbalancen med udlandet
Nu er diagnosen stillet og en række løsningsforslag er kommet på bordet – men formår vi at løfte udfordringen fra en verden i konstant bevægelse og hastig forandring? Noget tyder på, at vi må tage vores selvopfattelse op ti lfornyet revision.
Ny viden – udefra eller indefra?
4. februar 2011 af Bent Schou
Hvor skal vi hente ny viden (som mennesker/medarbejdere)? Hvad er det rigtige? Hvad gør vi?
Lad os starte med afstemningen, som VidenDanmark har foretaget i nyhedsbrev og på hjemmeside i januar 2011. Her spurgte vi netop til, hvor man henter ny viden.
Er resultatet overraskende? Måske?
De to klare topscorere er 1) internettet og 2) kollegaer og netværk.
På den ene side er det interessant, at internettet har overhalet alt – også de gode kollegaer og netværket, som vi jo ellers ved betyder så meget. Dette er i øvrigt helt i overensstemmelse med andre undersøgelser, bl.a. en AIIM undersøgelse i 2009 (primært USA og Canada) : ”71% agree that it’s easier to locate “knowledge” on the Web than it is to find it on internal systems”. Her er det måske mest system-vinklen, der er i fokus, men alligevel!
Resultatet må vel siges at være lidt trist ift. de relativt mange ressourcer, der anvendes på at opretholde de mange videninstitutioner – såvel egentlige forskningsinstitutioner som mere målrettede videninstitutioner (f.eks. GTS). Og for al den gode – og måske virkeligt nye viden – som findes i disse videninstitutioner.
Det er måske det, der er den egentlige konklusion af undersøgelsen: At der er behov for et bedre samarbejde mellem virksomheder (private og offentlige) og videninstitutionerne. Men det er jo sagt før.
Katastrofen i skolen
19. januar 2011 af Peter Malling
Nutidens børn er fremtidens forsørgere. Så ud fra et helt egoistisk synspunkt er her et surt opstød fra en midaldrende mand, som blev chokeret efter at have fået lov til at sidde med som en flue på væggen i en ganske almindelig 1. klasse i en ganske almindelig dansk folkeskole.
Det følgende er noterne fra de længste 5 timer, denne mand havde oplevet, siden han selv gik i skole.
Børnene opdrages til passivitet og til at modtage ordrer. Eleverne sidder passivt det meste af tiden i plenumsessioner. Læreren taler 80-90% af tiden. Ind imellem stilles der spørgsmål ud i plenum, ad hoc, de fleste keder sig, mens enkelte svarer.
Læreren spørger ud i klassen, hvad børnene har lavet i weekenden. Enkelte markerer, og de mumler nede fra deres plads en historie, som kun de nærmeste i klassen kan høre. De øvrige børn sidder tydeligvis og keder sig. Ikke noget med, at børnene skal rejse sig op, eller endog gå op til podiet, og fortælle om deres weekend.
En dreng har faktisk virkelig lederevner, han tager masser af initiativer, og han er egentlig mægtig social i frikvarterne. Men meget af klassens tid går med at læreren prøver at få ham til at rette ind.
Så skal der laves opgaver. Der skal være ro i klassen, så børnene må ikke småsnakke, når de sidder og laver opgaver. Hvis man behøver hjælp, sidder man med hånden oppe og venter. Og venter. Og venter. Så bliver den éns tur. Hvis læreren har set én. Inden hun farer videre til den næste oprakte hånd. Efterhånden begynder de andre at blive færdige, mens man selv kun er kommet halvvejs gennem opgaverne. Jeg havde næsten glemt det stress, det giver, når de andre begynder at sige, at de er færdige.
Næste time er der Kristendom. Ja, det står der virkelig! Børn i det oplyste Danmark skal fra 1. klasse indoktrineres med gammel overtro. I praksis foregår det ved, at børnene sidder og lytter til historier fra biblen og tegner tegninger med motiver fra biblen. Dybest set er det virkelig dogmatisk. Hvorfor lærer vores børn ikke om FORSKELLIGE religioner, der findes i verden, og dybest set, om spiritualitet?
Og det er jo helt utroligt KEDELIGT at sidde passivt på den samme plads i 5 timer. Tiden går SÅ LANGSOMT. Man sidder og ser på det samme, fra den samme vinkel dag ind og dag ud, i årevis. Nogen børn begynder at kede sig og lave kruseduller på papiret, eller på bordet, for at få tiden til at gå. For at få lidt forandring og aktivitet ind i deres liv. Indtil de bliver stoppet. Vi mennesker er jo ikke lavet til at sidde passivt ned. Og især ikke børn. Det er kun i skoletiden, at den slags tortur foregår. Lige så snart man kommer til den videregående uddannelse, vil de fleste opleve, at der begynder at komme mere aktivitet ind. Og på arbejdspladser er virkeligheden jo en helt anden. Der er vi i aktivitet, vi snakker med folk, ved samarbejder i teams, vi checker mail, det er ren LUKSUS i sammenligning med det slaveliv, børn i folkeskolen lever.
Vores skolesystem bygger stadig på de krav, industrisamfundet stillede til en veldisciplineret arbejdskraft, og ikke på fremtidens behov for innovative og kreative, selvstændige individer. Det er en katastrofe. Det har været en katastrofe i 20 år. Men det er det endnu mere i dag, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at vi taber i konkurrencen med Asien. Den danske befolkning er simpelthen ikke dygtig nok. Og det bliver vi ikke, med mindre der gøres fundamentalt op med, hvordan vi indretter folkeskolen. Det er uhyggeligt, så lidt, den har ændret sig, siden denne midaldrende mand startede i 1. klasse. Der skal helt andre boller på suppen. Og det skal ske nu! Ellers er løbet kørt.
Viden, måling og unødigt bureaukrati
7. oktober 2010 af Bent Schou
Hvis rygterne taler sandt bør vi nok omdøbe vores aktuelle velfærds- eller vidensamfund til et målesamfund. Over alt er der utilfredshed med unødig og omsiggribende registrerings- og målingstyranni. F.eks. er det dokumenteret, at socialrådgiverne i Danmark i snit kun bruger 12 minutter af en time sammen med deres klienter. Og arbejdet flyttes fra varme til kolde hænder.
Også politikerne taler mere og mere om at afskaffe unødige registreringer og målinger. Tillid skal igen i højsædet – og der skal satses mere på ledelse (i den offentlige sektor – men de samme problemer findes i den private sektor).
Der er flere aspekter i denne debat, synes jeg.
Det første aspekt handler om viden, at vi alle steder i samfundet lægger mere og mere vægt på, at der ligger viden bag beslutninger og handlinger. I sundhedsvæsenet hedder det f.eks. evidensbaseret behandling. Men som kært barn har mange navne, hedder det også dokumentation og kvalitet, organizational learning samt Best Practice.
Hvis vidensamfundet er kommet for at blive, hvad jeg tror – vil disse krav ikke blive mindre. Og en måde at skabe viden om sin praktis på er nu engang at dokumentere, registrere eller måle.
Og det bør vi tage i mod med kyshånd. Tænk engang at vi alle kan blive involveret i at udvikle på vores arbejde, bl.a. ved at medvirke til at skabe relevant viden. Og samtidig er det rart, at der er dokumentation for effekten, når vi f.eks. behandles på sygehuset.
Det andet aspekt handler om styring og kontrol, at koncernledelsen – uanset om den er privat eller offentlig – har brug for sort på hvidt at se, hvordan virksomheden udvikler sig. Det er måske her, at man er gået over gevind med mange års tale om KPI’er, Performance Management, Balanced Scorecard mv. Som man sagde til lederne for 10 år siden: Du kan ikke lede det, som du ikke kan måle.
Hermed reduceres lederrollen til pilotens, der ved hjælp af de mange data i cockpittet, sikkert kan styre flyets vej gennem luften mod det planlagte mål.
Men det er jo ikke sådan verden er! Det er banalt at sige det – men verden er foranderlig. Endda mere og mere. Derfor handler ledelse også mere om at sikre sig, at medarbejderne selv kan kontrolle og opbygge viden omkring deres arbejde og opgaver. Som f.eks. også Jacob Bille Krogh skriver i sit blogindlæg “Hvad er målet”.
Derfor skal vi selvfølgelig gøre op med det unødige bureaukrati, som har rod i gammeldags ledelsesfilosofi baset på styring og kontrol. Men – måling, registrering og dokumentation er da godt – når vi husker målet: at opbygge viden – og bruge den!
Danmark rykker!
26. august 2010 af Charlotte Winther
Nu rykker vi, ikke bare ind i 2.0-samfundet, men helt ind i 3.0-samfundet, hvad det så end er, men vi rykker! Inden 1. november får vi i hvert fald en køreplan for digitaliseringen af Danmark. Og alle kan være med. Dét er måske et fremskridt i sig selv, men ellers synes jeg, at jeg har hørt det før. Lad os nu se – et bredt sammensat panel af 21 it-tænkere fra både den offentlige og private sektor er blevet bedt om en køreplan, som kan give beslutningstagere på alle niveauer i samfundet de bedste muligheder for at anvende informationsteknologien bedst muligt. Det lyder jo meget godt.
De 21 tænkere skal ikke blot tænke selv men tænke med i debatten og i en række tema-seminarer. Der er udpeget fem centrale politikområder, som både nu og i fremtiden indebærer væsentlige udfordringer, og der er planlagt fem tema-seminarer i Danmark 3.0-processen:
Onsdag 1. september: Sundhed.
Torsdag 16. september: Miljø, energi og klima.
Torsdag 23. september: Iværksætteri, innovation og beskæftigelse.
Torsdag 30. september: Uddannelse og forskning.
Onsdag 13. oktober: Tryghed og sikkerhed i samfundet.
Debatten er allerede i gang, men den kan blive endnu mere livlig. Tænk bare på den mængde af muligheder der findes inden for fx sundhedsområdet: online læge-konsultationer med mulighed for at koble et kamera på, adgang til egen journal samt patient-data, hjælp til selvhjælp, forebyggende arbejde osv osv.
Du kan også deltage i den åbne diskussion på projektets hjemmeside: http://danmark3nul.dk/forum/6. Grib chancen og vær med – så kan det være, at Danmark rykker!
Posts
Nye kommentarer