Skal Danmark have et videnregnskab?
20. november 2009 af Bent Schou
Foranlediget af flere artikler (bl.a. direktør for DEA, Stina Vrang Elias og mit eget indlæg her i VidenDanmarks blog) stillede Videndanmark fra 23.10 – 19.11.2009 på hjemmesiden og i nyhedsbrevet spørgsmålet: Skal Danmark have et videnregnskab?
De 21, der har svaret, fordeler sig således:
Ja – det skal vi helt afgjort 19 %
Joh – men det er vigtigere at få afklaret videnstrategien 29 %
Nej – det er vigtigere at gå gjort noget ved problemerne 19 %
Nej – et videnregnskab er en utopi, vi bliver aldrig enige 33 %
Tillad mig at tolke det derhen, at ideen om et videnregnskab for Danmark er der stor tilslutning til. At forudsætningen for at lave et sådant er en strategi, men at en sådan strategi vil være vanskelig, måske fordi mange forskellige interesser vil forsøge at påvirke det.
Men hvorfor give op så let. Det er før lykkedes at udarbejde strategier mellem parter, der er uenige.
ROI Efterlyses
13. oktober 2006 af Jens Brogaard
Return on investment, dvs. hvad er afkastet på [KM] investeringen, er åbenbart så banalt et område, at det sjældent bliver diskuteret endsige ofret slide plads på ved en præsentation. Man har taget beslutningen og det punkt i et foredrag der tilnærmelsesvis omhandler en evt. business case ligger gemt i vigtigheden af at inddrage ledelsen i iværksættelsen af et videndelingsinitiativ.
Efterrationaliseringen af et videndelingsinitiativ bliver allerhøjest retfærdiggjort af mere kommunikation, flere informationer, flere databaser, mere Intranet funktionalitet m.m. men hvad med bundlinien?
Vores angelsaksiske kollegaer lader til at have en større bevågenhed på ROI måske i kraft af deres tættere tilknytning til aktieejerne hvor kortsigtet gevinst er i fokus. Her dominerer også de mere traditionelle regnearkskalkuler.
I Danmark kunne man forestille at udbredelsen af Videnregnskaber ville være med til at udbrede ikke alene kendskabet til virksomheders videnskultur men også være med til at kvantificere troen på vidensdeling. Gid det var så vel; videnregnskaber påviser alt fra pizza-indekser til hvor mange best practices bliver lagt på en given database som de fleste i virksomheden i øvrigt ikke kender noget til.
Men hvordan skal man også kunne kvantificere værdien af en information? F.eks. et input i en SOS-database (svar & spørgsmål), der omhandler en forespørgsel til en reference for en kunde på den anden side af kloden kan være afgørende for om man vinder en kontrakt. Den kan også være betydningsløs. Hvis den var altafgørende så var den information måske nogen millioner kroner værd modsat de omkostningskroner det tog for en medarbejder at svare på en forespørgsel som han i øvrigt ikke selv kan fakturere nogen som helst steder hen.
Vidensdeling er nu på sit 15 år og der er færre og færre der direkte sætter spørgsmålstegn om det nu også er klogt at medarbejderne videndeler. Det er med rette nu engang svært at sige nej til.
Værdsætningen af viden er høj men værdisætningen mindre, og man kunne i det mindste ønske sig en større grad af resultatorienteret vidensdeling, når man nu er ved lovprisningen.
Hvad koster virksomhedens viden?
18. maj 2006 af Bent Schou
Det er rigtig svært at måle viden. Det ser ud til, at vi efter mange år med fokus på bl.a. viden- og kompetenceregnskaber, stadig er noget nær på bar bund.
Men måske er det heller ikke så interessant at måle viden – eller kompetencer. Viden og kompetence er sjældent relevant i sig selv – men altid i forhold til noget andet.
F.eks. hvilke resultater, der kan skabes? Eller hvilken innovation og udvikling, der kan genereres? Eller hvad det koster at have eller vedligeholde kritisk viden og nøglekompetencer?
Specielt det sidste kunne være interessant at kigge på. Med en parallel til IT-verdenen kunne man tale om Total Cost of Knowledge (TCK).
Pointen er jo, at alle organisationer bruger ressourcer på viden, selv om man ikke har en videnstrategi eller -et særligt program for viden. Man bruger ressourcer på f.eks. at indhente, dele, lagre og validere viden. Og man bruger f.eks. ressourcer på opbygning af kompetencer og på læreprocesser.
Alt i alt skal det nok vise sig, at en moderne videnintensiv virksomhed anvender en meget stor del af sine ressourcer på opbygge og vedligeholde sin viden og sine kompetencer.
Det er jo derfor, at det giver god mening og penge på bundlinien at arbejde strategisk og systematisk med viden og kompetencer.
Videndelings-projekter – det er en om’er!
9. december 2005 af Lars Pedersen
Der findes efterhånden mange eksempler på virksomheder, som har gennemført omfattende projekter til understøttelse af videndeling. Så der eksisterer tydeligvis en bevidsthed om potentialet ved videndeling som forretningsdisciplin. Resultatet er dog ofte usikkert, og der knyttes sjældent målbare krav til videndelingsprojekterne.
Denne mangel på måling bliver tit begrundet med, at der i videndelingsprojekter ikke kan benyttes samme styringsprincipper som for andre mere produktionsorienterede projekter.
Set i lyset af utallige fallerede videndelingsprojekter synes det naturligt, at der tages udgangspunkt i en anden og mere resultatorienteret ledelsestilgang. Sådan en ny tilgang skal være målbar, eksempelvis som den stadig aktuelle Robert Kaplan introducerede i det senere så berømte Balanced Scorecard. Kaplans filosofi kan kort udtrykkes som:
-
If you can’t measure something, you can’t control it
-
If you can’t control it, you can’t change it
-
If you can’t change it, you can’t improve
-
If you don’t improve, you go out of business
Videndeling bør således tage udgangspunkt i målbare processer og helt klare strategier! I hvert fald hvis aktiviteten skal kunne betale sig forretningsmæssigt.
Lars Pedersen er managementkonsulent og partner i BNP Consulting.
Posts
Nye kommentarer