Nudging
12. januar 2012 af Bent Schou
Stærkt inspireret af Line Groes’ blogindlæg om “Nudging – What’s the fuzz?” fik jeg øje på, hvordan nudging også kunne fremme samarbejde og videndeling. Mens Lines indlæg først og fremmest handler om, hvordan man fremelsker den rette adfærd i forhold til velfærdsydeler og i offentlige rum, synes jeg vi skal tage begrebet nudging alvorligt også internt i vores organisationer, når vi skal fremme f.eks. videndeling, fremme brugen af dokumentsystemer mmm.
Lad os tage udgangspunkt i det grundlæggende, som i følge Line udtrykkes i rapporten MINDSPACE - Influencing behaviour through public policy. Normalt går vi ud fra, at vores adfærd kan ændres gennem de rette incitamenter og med viden og information. Vores valg er rationelt begrundede. Er det (dokumenteret) usundt at ryge – så holder vi op. Bliver grøntsager billigere (ex. fritaget for moms) spiser vi flere af dem. Men sådan er det jo oftest ikke. Vi handler snarere ud fra følelser, hvad der er passende, hvad plejer vi at gøre ….
Et par sjove og inspirerende videoer om nudging (igen med inspiration fra Line Groes) kan hjælpe med at forstå idéen:
Tryghedsgruppen: Hvis sundheden skal frem
Piano stairs. TheFunTheory.com
Ingen tvivl om, at nudging kan bruges til meget, når vi taler om vores adfærd i forhold til det “store” fællesskab. Og nudging må være en lille smule beslægtet med det svært oversættelige engelsk/amerikanske ord “Convienience”. Jeg husker hvordan Morten Bay (forfatter til Homo Connexus) forklarede, hvorfor Tekst-tv er det mest benyttede nyhedsmedie. Det er selvfølgelig fordi det er lige ved hånden, når vi alligevel har fat i fjernbetjeningen. Også selv om det er en total håbløs teknologi.
Så – hvis vi tager nudging alvorligt – skal vi gøre det nemt og måske endda sjovt at videndele Det er vel bl.a. det, som sker med såkaldte share-knapper og like-knapper, som de sociale medier har gjort til en integreret del af alle hjemmesider. Det er nemt at bruge (lige ved hånden/musen), man kan se effekten (tallet stiger med det samme med 1), måske dukker mit billede op osv.
Vi kan lige så godt tage alvorligt, at vi inderst inde gør det som er nemt – og som føles godt/passende.
Hvis du har gode ideer til “nudging” – så sig endelig til !!!
De bedste til innovation, videndeling og læring
15. december 2011 af Bent Schou
Hvis Danmark skal rykke fremad i vidensamfundet, skal vi blive gode/bedre til innovation, videndeling og læring. Det gælder os alle, private og offentlige virksomheder/institutioner. Med et citat (efter hukommelsen) fra Poula Helth, som gav oplæg i en af VidenDanmarks videngrupper i dag: ” Hvorfor kun kaste sig over uddannelsessystemet, når vi taler at styrke vidensamfundet. Virksomheder og organisationer bruger mellem 15 og 30 mia. kr. på efteruddannelse, stort set uden at vide, hvad man får ud af pengene.” Der er åbenbart plads til forbedringer!
Vi skal blive bedre til at innovere, videndele og lære – i vores virksomheder og organisationer. Det kan ske på mange måder. En og måske den vigtigste måde er, at vi lærer af hinanden og deler vores viden og erfaringer med hinanden. Det er faktisk VidenDanmarks mission.
Her på falderebet i 2011 har VidenDanmark iværksat et nyt initiativ: Hjælp os med at udpege de bedste offentlige og private virksomheder ift. innovation, videndeling og læring. Det er vores overbevisning, at innovation, videndeling og læring hænger uløseligt sammen. Derfor!
På VidenDanmarks LinkedIn-gruppe beder vi under overskriften Danmarks bedste virksomhed – når det gælder innovation, videndeling og læring? om forslag til hvilke offentlige og private virksomheder, du anser som de bedste til innovation, videndeling og læring. Du kan også indgive dit forslag som en kommentar til dette blog-indlæg.
Hvis vi får mange spændende forslag – kunne vi overveje at holde en konference, måske i maj måned, hvor de bedste præsenterer, hvad de kan. Det ku’ blive rigtig spændende.
Videndelingen er taberen: Ny multimedieskat et fejlskud af rang
13. december 2011 af Jens Rapp Damsgaard
Den nye regering må have kevlarveste og sikkerhedssko på i disse dage. Fra flere kanter bliver der skudt med skarpt mod AFB-regeringen – også fra egne rækker. De skyder nemlig sig selv i foden, på mindst ét punkt.
Det gælder den nye multimedieskat – også kaldet telefonskatten. Ideen med at rydde op i den administrativt tunge, tidligere multimedieskat er glimrende. Men det ligner et vådeskud, når selvsamme regering før valget buldrede frem med 12 minutter mere om dagen.
Kritikken er hamret ned over skatten, som ifølge regeringen selv skulle indbringe blot en tiendedel af det, multimedieskatten har givet. Flere sider har dog påvist, at den beregning ikke holder stik, og at det nærmere er halvdelen af det tidligere beløb – og det er for mobiltelefoni alene.
Man kan diskutere, om det er rimeligt, at medarbejdergoder skal beskattes. Jeg vil dog vove den påstand, at vi i 2011 – og om lidt 2012 – ikke længere kan se en mobiltelefon som et arbejdsgode. I langt de fleste tilfælde er den et decideret arbejdsredskab, der supplerer computere.
Vi har for længst erkendt, at tiden er løbet fra stationære arbejdsstationer. Vores medarbejdere veksler mellem hovedkontor, satellitkontorer, hjemmearbejdspladser, kunder og partnere. De suger viden og inspiration til sig på events og udstillinger og får efteruddannelse for at dygtiggøre sig inden for deres felter.
Ind i mellem disse varierende lokationer er der spildtid. Ventetid mellem møder, pauser, transporttid med det offentlige. Og netop dén tid bliver flittigt brugt på at arbejde på deres mobiler og på deres tablets. Og tiden er løbet fra dengang, hvor man ringede, sms’ede og måske læste en mail i ny og næ på den lille skærm. Nu jongleres der opgaver, der læses dokumenter og der kommenteres på rapporter – alt i mens der chattes og videndeles med kollegerne. Der udføres dagligdags arbejdsopgaver, processerne bliver fremskyndet, opgaver sendt videre og – tør jeg skrive det – der bliver arbejdet mere effektivt.
I vores optik er det en øget produktivitet i arbejdsstyrken. Den bliver som tak ramt af hårdere beskatning, når den i stedet skulle belønnes. Initiativfremme af denne slags burde roses og belønnes, ikke hæmmes via bureaukrati og øget beskatning.
Så værsgo’, kære regering. Det er med andre ord jeres forkætrede ekstra 12 minutter om dagen – hvis ikke meget mere. Og for dem skal vores i forvejen tungt beskattede arbejdsstyrke så bøde ekstra? Det er på tide at flytte sigtekornet og aflive dén skat.
Videndeling i den offentlige sektor – eller mangel på samme
3. november 2011 af Christian Schwarz Lausten
Prøv at google ”Videndeling i den offentlige sektor” – eller de forskellige afskygninger af temaet du nu kan komme i tanke om. De giver alle under 10 hits. Nu skal man naturligvis passe på med at bruge google som et sandhedsorakel – men som en slags vejrhane, giver den dog en vis fornemmelse for omfanget af et givent emne. Så lad mig bare slå det helt fast: Videndeling i det offentlige er en mangelvare.
I en tid, hvor fokus og debatten i høj grad handler om digital selvbetjening og interaktionen mellem borger og det offentlige, er der en eklatant mangel på interesse for hvordan den offentlige sektor kan blive bedre til at tale sammen og dele viden på tværs. Således optræder ordet videndeling ikke én eneste gang i den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Det er et udbredt synspunkt, at viden er fundamentet for al innovation og nytænkning. Det er derfor afgørende, at den viden både frontmedarbejdere, administrative medarbejdere og ledere besidder på tværs af den offentlige sektor, bliver sat langt mere systematisk og effektivt i spil.
Jagten på den skjulte innovation i det offentlige
Den britiske tænketank NESTA, der arbejder for at skabe en mere innovativ offentlig sektor i England, arbejder med et begreb de kalder ”hidden innovation”. Den skjulte innovation er både opfindelser, løsninger og ideer, der letter arbejdet, sparer penge eller på alle måder gør en forskel på mikro -eller makroplan i det offentlige.
Det kommer næppe bag på nogen, at der er rigtigt meget skjult innovation i Danmark. Hver dag finder brave og kløgtige folk i den offentlige sektor på nye smarte metoder, hacks og tricks af varierende størrelse og kompleksitet. Lige fra sygeplejersken, der har et smart trick til at vende en patient uden brug af løfteudstyr, til en programmør i en kommune, der har udviklet en genial algoritme til styring af daginstitutionernes ventelister.
Men hvordan får man hevet den skjulte innovation ud af gemmerne? Det nemme svar er, at der skal flere systemer og videndelingsplatforme til. Det er bestemt en del af løsningen, men den samlede løsning er noget mere kompliceret.
Alt for mange dybe tallerkener
Vi arbejdede for nyligt på et projekt for Arbejdsmarkedsstyrelsen og CABI, hvor opgaven lød på at undersøge behovet for videndeling i og på tværs af jobcentrene. Vores antropologer vendte tilbage med en klar melding fra frontmedarbejderne om at de sukkede efter mere viden og inspiration fra deres kollegaer i andre jobcentre. Udfordringen var, at de ikke havde mandat fra ledelsen til at dele viden, der var ingen strukturer, der muliggjorde og belønnede det og så havde de i øvrigt heller ikke tid. På alle måder en tabt kamp at indføre en videndelingsplatform her.
Det kedelige resultat er, at der hver eneste dag genopfindes dusinvis af dybe tallerkener i danske jobcentre, den skjulte innovation, som kunne komme andre jobcentre til gavn. Og sådan kunne man gennemgå samtlige offentlige myndigheder, centre, institutioner osv. og høre samme historie.
Hvis vi skal effektivisere det offentlige Danmark gennem digitalisering, nytter det ikke bare at skabe systemer, hvis ikke de menneskelige processer følger med. Videndeling kræver et mindset, der er gearet til det. Og den gearing opstår i et samspil mellem ledelse, personlig motivation og digitale processer. Så hermed et slag for et langt større nationalt koordineret og ambitiøst fokus på mere videndeling i det offentlige, som et vigtigt led i både moderniseringsstrategier og digitaliseringsstrategier.
Hvad er dine erfaringer?
Det kunne være interessant at høre andre bud på projekter omkring videndeling i det offentlige, hvor det enten har fungeret eller floppet, så kommenter gerne.
2 + 2 = 5. Vidensdeling – sprang vi det over?
15. september 2011 af Liselotte Lyngsø
Vi lever i et samfund, hvor vi er afhængige af få gode ideer og tænke nyt. Men hvis den viden skal komme os til gode, skal vi blive meget bedre til at dele den.
Historisk set har de kulturer, der har været mest effektive vidensdelere, også været nogle af de mest succesfulde. Ægypterne og romerne benyttede notariuser. Inkaerne gik et skridt videre ved at lave rotationer i samfundet, så folk med forskellige kompetencer boede sammen på skift og dermed kunne lære af hinanden.
I vores arbejde med ideudvikling og innovation er vi igen og igen stødt på den samme akilleshæl – manglende ekstern og intern vidensdeling. Vi oplever ofte, at en god ide eller ny løsning allerede var til stede. Desværre var der bare ikke nogen, der vidste at den fandtes. Virksomheder burde slet ikke gå i gang med innovation, før de har forstået, hvordan de deler viden – det er ganske enkelt spild af tid og ressourcer.
Men vidensdeling bliver en endnu større udfordring.
For det første vil stigende internationalisering gøre det tydeligt, hvor svært det er at kommunikere på tværs af kulturer og landegrænser. Mange har moret sig over, at man i IKEA skal formulere sit budskab på engelsk, så en seks-årig både ville kunne skrive og forstå det. Men det er ofte det, der skal til, for ikke at drukne budskabet i information.
For det andet skal vi leve af at tænke nyt og få gode ideer. Det kan vi kun, hvis vi er gode til at dele og modtage viden. Det gælder om at komme ud af sin selvfede ghetto, også kaldet hovedkontoret, og få aktiveret periferien – hvis virkelighedsopfattelse ofte ligger langt fra hinanden.
I New York havde FN produceret store mængder materiale omkring deres fælles mål og mission, som stod og samlede støv. Pointerne kom først ud over rampen, da en medarbejder i et mindre landekontor formulerede budskaberne i en tegneserie.
For det tredje går vi en tid i møde, hvor medarbejderne oftere skifter jobs og tager den viden, de har fået, med sig. Microsoft har prøvet at løse den udfordring ved at spørge sine ansatte: »hvad ville der ske, hvis du døde i morgen?« Det rigtige svar fra den ansatte er »ingenting« og så at kunne pege på de folk, der også ville være i stand til at føre opgaverne videre.
Vigtigst handler det om at skabe en kultur, hvor mennesker slet ikke kan lade være med at mødes. Vi kender alle det frokostmøde, hvor vi er blevet beriget, opløftet og inspireret af en samtale med et andet menneske.
Men hvis vi skal huske den information, vi deler, skal der sladder og kant til.
Viden, som den vi finder i sagn, myter og religionsfortællinger har indbyggede elementer af holdning, kant og spænding.
Et stykke information skal give mening i vores hverdag og være interessant nok til, at vi helt af os selv vil fortælle den videre. Det vi lytter til og taler videre om er lystdrevet. Derfor fungerer de fornuftige og rationelle processer, som mange virksomheder har designet, dårligt i praksis.
Udfordringen i dag ligger i, at den krog, der skal til for at gøre det attraktivt at dele viden mellem de dovne hunde, vi er, ikke er blevet opfundet endnu. Den krog handler om, at det skal være sjovt at give og modtage.
Viden der ikke deles har ikke værdi
1. september 2011 af Bent Schou
Så flot kan det siges. Ikke at viden skal anvendes for at skabe værdi – men at den skal deles, for at skabe værdi – i en moderne videnvirksomhed.
Det gør man i den globale rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll, som med sine ca. 10.000 medarbejdere spredt over hele verden tillægger videndeling en helt central betydning. Det udtrykkes også i sloganet: Global Knowledge – Local Partner. Den lokale nærhed er vigtig for kunderne, for samarbejdet, men der skal være adgang til koncernens enorme globale videnforråd. Videndeling binder virksomheden sammen.
VidenDanmark mødte en sen eftermiddag i august 2011 Rambølls chef for Group Knowledge and Service Area Development: Mette Søs Lassesen. Denne artikel er skrevet på baggrund af en samtale med Mette.
I 2008 – for tre år siden – satte Rambøll videndeling højt på dagsordenen i forbindelse med en ny organisationsmodel. Som noget af det første udarbejdede man en strategi for videndeling, som kunne knytte initiativerne sammen med forretningsstrategien. I en videnvirksomhed som Rambøll kan videndeling godt blive et noget luftigt begreb – viden er alt og ingenting. Og der er ikke noget nyt i at man deler viden.
Det nye er, at Rambøll i 2008 indfører en koncernledet tilgang til videndeling, i følge Mette Søs Lassesen. Strategien for videndeling er et helt centralt redskab til at udpege initiativer – og knytte dem an til strategi og processer. Det er det, der sikrer at initiativerne i sidste ende kommer Rambøll koncernen til gode og giver resultater. Videndeling er organisatorisk placeret øverst – lige under koncernledelsen – i Rambølls imponerende hovedkvarter på Amager.
Rambøll har valgt en videndelingsstrategi, der sætter medarbejderen i centrum. Det handler om at bringe medarbejderne i kontakt med hinanden. Til gengæld har man fravalgt en mere system-centreret tilgang, hvor det tilstræbes at al viden dokumenteres og gøres tilgængelig i systemer. Hos Rambøll handler det om mennesker, netværk, ydelser, projekter mm. Medarbejderne skal bringes i kontakt med hinanden på tværs i den store, globale organisation.
Det betyder ikke, at Rambøll har fravalgt brug at videndelingssystemer. De seneste to år har et at de højt prioriterede projekter været et system til videndeling, kaldet RamLink . Her kan man få adgang til samtlige 10.000 medarbejderes viden, deres kompetencer og ekspertviden – samt se hvilke projekter, de har deltaget i. Formålet er at bringe de rigtige medarbejdere med den rigtige viden i kontakt med hinanden.
Ud over Ramlink er der især to indsatser, som Rambøll satser på. Netværk er et af de helt centrale redskaber til videndeling i Rambøll, lokalt og globalt. De globale netværk prioriteres og støttes fra koncernledelsen. F.eks. er der etableret et netværk for bæredygtigt byggeri, med budget, ressourcer og KPI’er, således at også denne indsats kobles tæt sammen med den overordnede strategi. Der arbejdes aktuelt på at gøre det muligt for netværkene at kommunikere virtuelt via RamLink.
Videndeling (og innovation) er også i fokus i omfattende både fysiske og virtuelle events. Et eksempel herpå er, at der hen over året (2010) blev gennemført et stort videnevent, hvor alle medarbejdere blev opfordret til at bidrage med viden, ideer og forslag. Eventet kørte gennem året på en virtuel innovationsbørs. I december sluttede man med en stor konference, hvor de 20 bedste forslag blev præsenteret og præmieret.
Men virker det så – kan I dokumentere, at jeres Knowledge Management giver resultater? – kan man ikke lade være med at spørge. Ja, siger Mette Søs Lassesen, Rambøll har fra starten haft fokus på at opstille mål og måle på effekten af videndelings-indsatsen. Aktuelt er man i færd med at udvikle et egentligt Measurement Framework for Knowledge Management, således at man hele tiden bliver bedre til at vurdere, hvilken sammenhæng der er mellem videndeling og de mere kontante resultater.
Men der er ingen tvivl hos koncernledelsen i Rambøll: Videndeling og innovation er helt centrale koncernaktiviteter, som virksomhedens resultater og fremtid er baseret på.
Sociale medier kan hjælpe HR
20. juni 2011 af Brian Strde
HR er den afdeling i de danske virksomhed, som får mindst ud af sociale medier og også har de laveste forventninger til fremtidigt udbytte. Ifølge en ekspert i sociale medier er der dog masser af gevinster at hente for HR, ikke mindst i forhold til uddannelse og læring.
Sociale medier har de seneste år fået stigende opmærksomhed fra virksomheder, som forsøger at finde den rigtige formel i forhold til at bruge medier som Facebook, LinkedIn, Twitter og lignende til at styrke virksomheden. En nylig offentliggjort undersøgelse om danske virksomheders brug af sociale medier, Social Media Factbook fra SocialSemantic, viser, at virksomhederne på mange fronter forventer et stort udbytte af de sociale medier. Lidt overraskende skiller Personale & HR sig dog negativt ud. Under 20 procent af HR-afdelingerne har udbytte af sociale medier i dag, og af den resterende gruppe er det kun omkring en tredjedel, som forventer at få udbytte af sociale medier i fremtiden.”Erfaringer viser, at de sænker barrieren for kommunikation. Det er en større overvindelse at skulle skrive en artikel til intranettet, end det er at skrive en kommentar eller trykke ”I like”, og på den måde kan de sociale medier være med til at skabe involvering og engagement,” siger han
Det resultat overrasker Ole Bach Andersen fra Newsperience, som er ekspert i sociale medier. Han mener nemlig, at HR-afdelingerne kan drage meget større nytte af de sociale medier, end tilfældet er i dag.
”I dag er der primært to måder, det bliver brugt på: Employer Branding og rekruttering. I forbindelse med Employer Branding præsenterer virksomheder via medarbejderinterviews og lignende sig på for eksempel Facebook for at gøre sig interessante for potentielle medarbejdere, og i rekrutteringsøjemed bliver de sociale medier ofte brugt for at ramme unge målgrupper,” fortæller Ole Bach Andersen.
Potentiale for læring
Det uforløste potentiale i de sociale medier findes ifølge Ole Bach Andersen ikke mindst i forhold til undervisning og læring.
”Der er rigtig mange penge at spare ved at udnytte muligheden for eksempelvis at se instruktionsvideoer på nettet, følge kurser online eller deltage i webinarer. At det foregår på nettet gør det jo ikke socialt, men det er ofte de sociale medier, som udgør platformen – for eksempel når man ser instruktionsvideoer på YouTube. Dermed kobles der en social dimension på, idet man får mulighed for at kommentere, stille spørgsmål og få svar,” forklarer Ole Bach Andersen.
Det samme gør sig gældende, når man eksempelvis følger et webinar og kan chatte med de andre deltagere. Pludselig får man adgang til en masse fagfæller og eksperter, og på den måde faciliterer de sociale medier en videndeling, som ellers ville være svær og dyr at opnå.
Som et tredje eksempel gør større konferencer ofte brug af Twitter i tiden op til konferencen som kanal for information og debat, og ved at følge og involvere sig i denne dialog har man mulighed for at få adgang til viden fra eksperter fra hele verden.
Skaber involvering
De sociale medier er også oplagte værktøjer til intern videnspredning, men Ole Bach Andersen opfordrer virksomhederne til så vidt muligt at lægge diskussionerne ud i det åbne internetlandskab.
”Dialogen bliver simpelthen mere værdifuld, jo større netværk man kan inddrage i den,” siger Ole Bach Andersen, der også peger på, at man med fordel kan trække principperne fra de sociale medier ind på intranettet.
Artiklen har tidligere været bragt i Human Resources.
Fra ESDH til digitalisering. Anmeldelse.
8. juni 2011 af Bent Schou
Devoteam har udgivet en spændende rapport, som har mere på hjerte end den lidt tørre undertitel siger: ESDH-rapporten 2011.
Den fulde titel er: Vejen videre fra ESDH – Digital sagsbehandling i perspektiv. (Hent konklusionsafsnit gratis). I følge rapporten ligger Danmark internationalt i førerfeltet når det gælder digital sagsbehandling i den offentlige sektor – sammen med de øvrige nordiske lande og Holland.
Alligevel er gevinsterne delvis udeblevet. Årsagerne er – i følge rapporten – flere: 1) Fokus har overvejende været på systemet – i stedet for på processerne og understøttelse af arbejdsgange. 2) Leverandørerne har ikke gjort deres arbejde godt nok, bl.a. har der været lovet for meget, og aftaler og forventninger har ikke kunne indfries. 3) FESD (Fællesoffentlig elektronisk sags- og dokumenthåndtering) har ikke givet de optimale rammer for digitaliseringen. 4) Utilstrækkelig ledelsesindsats har bl.a. givet problemer med implementering og uensartetet anvendelse.
Devoteam har interviewet 38 offentlige myndigheder i forbindelse med arbejdet med rapporten. Og heraf uddrages gode erfaringer om, hvordan man får succes med digitalisering/ESDH. Her er noget, som alle med interesse i og ansvar for ESDH og digitalisering af arbejdsgange bør tage ved lære af.
Set med VidenDanmark-briller er rapportens perspektiv-afsnit: Fremtiden for ESDH det mest spændende. Det er her budskabet: Fra ESDH til digitalisering kommer markant til udtryk. Lad os kort gengive hovedbudskaberne her:
- Arbejdet med sager og dokumenter skal være integreret i den digitale arbejdsproces.
- Sagsoprettelsen skal ske automatisk.
- Myndighedens viden skal være let tilgængelig for både medarbejdere og ledelse.
- It skal understøtte sammenhængende og tværgående arbejdsprocesser.
- Borgere og virksomheder skal kunne betjene sig selv.
- Opgaver skal let kunne flyttes mellem myndigheder.
Devoteam gør en dyd ud af at beskrive systemmæssigeløsninger, der kan understøtte en udvikling i denne retning. Specielt interessant forekommer opdelingen mellem forskellige typer af offentlige myndigheder: Projektfabrik, sagsfabrik og kommuner, som har brug for det hele.
Rapporten sætter efter min mening den helt rigtige dagsorden – som er et skift i fokus fra system til arbejdsproces. Dokumentbehandling og videndeling skal være en integreret del af arbejdsprocesserne og ikke ekstra arbejde. Kun på denne måde bliver resultatet godt og effektivt.
Devoteams rapport indeholder også fem temaartikler, som mere konkret sætter spot på temaer, som er aktuelle og relevante. Der er et afsnit, som resumerer, hvad myndighederne selv mener. Sidst indeholder rapporten en gennemgang af 13 ESDH-systemer og deres leverandører. Spændende og måske for nogen, lidt nervepirrende læsning.
Alt i alt har Devoteam præsteret en spændende, fremsynet – og meget konkret anvendelig rapport, som allerede har fået mange kommentarer med i IT-verdenens nyhedsmedier: Computerworld og Version2. Og godt for det. Læsning kan anbefales – ikke kun for ESDH-specialister.
Rapporten er udgivet i maj 2011 og kan købes hos Devoteam. Prisen for rapporten er 1000 kr.
Facebook er fremtidens klasseværelse
29. april 2011 af Jannie Ilum Gade
Når der i fremtiden skal distribueres viden, så vil det i høj grad foregå ved hjælp af online sociale medier. Allerede nu eksperimenterer vi i Bøvlbefrierne med liveundervisning via facebook.
Morten Kaas er i gang med at uddanne sig til Betonmager hos AMU Nordjylland. Til hverdag arbejder han hos betonvirksomheden Spæncom i Kolding og har derfor et stykke vej tl Aalborg, hvor uddannelsen er fysisk placeret.
Men den 18. april var der for en gangs skyld ingen tidsrøvende transportid. Netop denne dag sad Morten og resten af klassen nemlig ikke i undervisningslokalerne i Aalborg. I stedet sad de hver for sig – rundt omkring på deres arbejdspladser. Foran dem alle stod en computer, der var logget ind på deres respektive facebookprofler. Frem på skærmen tonede underviser Torben Dybdahl Jensen – live i lyd og billede.
Befri os for bøvl
Bag konceptet der gør AMU Nordjylland i stand til at undervise betonmagerne via facebook står virksomheden Bøvlbefrierne. Vi er en nytænkende kursusvirksomhed, der har udviklet en platorm, der tillader live videostreaming og sideløbende livechat, alt sammen inden for facebooks trygge rammer.
Facebook er ved at udvikle sig til danskernes ”hjem” på nettet. De fleste mennesker ved, hvordan man navigerer rundt i systemet og dermed er den klassiske ITbarriere ved E-learning nedbrudt på forhånd. Vi har i Bøvlbefrierne allerede afprøvet konceptet med mere end 15 livekurser afholdt på facebook og har på blot 6 uger opnået mere end 40.000 besøg på virksomhedens hjemmeside.
Første erfaringer fra det virtuelle klasselokale
For Morten Kaas er dagens undervisning overstået og oplevelsen var både spændende og andeledes: ” Jeg var positvt overrasket. Især over hvor godt teknikken virkede. Både lyd og billede var virkelig høj kvalitet.” Og tlbagemeldingerne fra både deltagere og kursusholder vækker generelt grund til optmisme for konceptet. Den mest oplagte fordel er naturligvis, at kursisterne kan undervises live, uden at skulle mødes fysisk. Men også det faktum, at undervisningen foregår i nogle rammer, som deltagerne
kender fra deres hverdag, vækker begejstring.
Morten Kaas ser dog også en række udfordringer for denne type af undervisning: ”Man bliver lidt lettere distraheret når man sidder
foran skærmen. Det kræver større disciplin at følge med i undervisningen.” Desuden vil Morten gerne interagere mere med
underviseren: ”Det vil helt klart virke bedre, hvis der var mulighed for at være mere interaktiv” forklarer han.
Disse erfaringer er vi meget glade for i Bøvlbefrierne. Konceptet er så nyt, at alle input fra brugerne indgår direkte i udviklingen af konceptet: teknologien og de indbyggede faciliteter i facebook giver os masser af spændende muligheder for at forbedre undervisningsoplevelsen. På sigt kunne man fx forestille sig, at man inddrager kursisterne direkte ved hjælp af webcam. Vi er også mere end tilfredse med erfaringerne fra undervisningen af betonmagerne: Det giver os endnu engang bekræfelse i, at facebook kan blive fremtidens klasseværelse. Vi fortsætter med at udvide konceptet og med at brede live facebook undervisning ud til masserne.
Perspektiverne
Perspektiverne for brug af facebook i videndeling uendelige. Selv arbejder vi i øjeblikket med:
- Live transmissioner fra messer/events
- Worldwide dialog med medarbejdere
- Undervisning af forhandlere/distributører/sælgere/kunder
- Kurser/videreuddannelse til udstationerede
- Interne kurser til geografsk spredte medarbejdere
- ”Åbent hus” arrangementer
- LIVE presse-/townhall møder
Videndeling via brugerdesign
28. april 2011 af Jens Brogaard
Fornylig var jeg på en konference med en meget entusiastisk amerikansk knowledge manager fra et globalt spilfirma. Han nævnte 3 grundforudsætninger, når han skulle søsætte interne vidensprogrammer:
brugervenlighed, æstetik og funktionalitet. Selvom æstetik ikke plejer at have en fremtrædende rolle internt, vil mange nok ikke blive overrasket over de nævnte parametre. Men forsøger man at perspektivere dette ift. tidens tendenser ser man tydeligt alvoren og konsekvensen af det, hvilket jeg vil vende tilbage til.
Et par dage efter konferencen undergik vi et teknologisk spring på mit arbejde. Vi opgraderede til Windows/Office 2010. Jeg må bøje mig i støvet og rose Microsoft for at gøre opstartstiden ’snabb’ som svenskerne ville sige. Desuden er der et par funktionaliteter, kopieret eller ej fra gamle Lotus Notes, som nu gør arbejdet noget smartere.
Men den store og vigtige synlige forskel for brugeren er den meget omtalte ribbon/menu bjælken foroven, der skifter kontekst, afhængig af hvad man er i gang med at lave i eksempelvis Word. Hvorfor har Microsoft gjort det (eller været nødsaget til at gøre det)? Min tese er, at Microsoft er fanget i et design og funktionsparadigme, der simpelthen nægter at give afkald på de 99% funktionaliter som 99% af brugerne ikke bruger. Med andre ord er al design møntet på den ca. ene procent af brugerne som bruger mere end ca. 1% af funktionerne.
I diamentral modsætning til dette ses web applikationer hvor netop æstetik og laserstyret fokus på brugeranvendelsen er det styrende designparadigme. Dette har medført Apps, som på samme tid er simple men uhyre brugbare (og i øvrigt ikke kræver dyr brugerundervisning).
Firmaer der lægger deres mail og andre basale kontorapplikationer op i “skyen” kender til dogme-design. Som Steve Jobs siger, “Design is not just what it looks like and feels like. Design is how it works.”
Denne næsten naivistiske tilgang til moderne computer programmering, født i Open Source miljøet, er nu ved at gøre sit indtog i næste generation af CIOs og CKOs, som indledningsvist fortalt. Man kan så med en vis ængstelse og ærgrelse måske tænke sig til hvad Microsoft Sharepoint vil forårsage…
Posts
Nye kommentarer