Buoyit: En tænketank der arbejder med udviklingsretninger for information, viden og kommunikationsprofessioner
30. november 2011 af Richard Santos Lalleman
Verden omkring os udvikler sig i rasende fart, muligvis hurtigere end nogensinde før. For at være i stand til at forstå denne verden, og tage hurtige og innovative beslutninger er det centralt, at have den nyeste information og viden.
Udviklingens tempo har blandt andet betydet at udgifter i forbindelse med udveksling af information overflødiggøres. Som følge af de nyeste informations- og kommunikationsteknologier er man nu i stand til at finde information blot ved enkelt klik med musen. Information, der er tilgængelig for så stort et antal mennesker, er imidlertid kun relevant, når det kan anvendes i en specifik kontekst såsom f.eks. i en virksomhed.
Det betyder, at vi er nødt til at have en specificeret viden. I århundreder har lande i vesten haft monopol på viden, men der er sket et skred i dette paradigme. Inden for de sidste ti år har lande såsom Indien og Malaysia investeret kraftigt i uddannelse. Resultatet er, at de vestlige landes eneret på viden er blevet mere udvisket. Dette medfører, at den viden der er nødvendig for at skabe nye jobs, og give lande fornyede indtægtsmuligheder samt viden, der kan skabe professionaliserede domæner indenfor kommunikations-, informations- og vidensområdet, er blevet spredt til forskellige dele af verden. Samarbejde og netværksbaseret arbejde er derfor afgørende, hvis man vil garantere adgang til viden.
Professionerne indenfor viden, information og kommunikation er i særlig grad i hastig udvikling. Internettets udvikling er et eksempel på, at den måde vi samarbejder og deler viden har udviklet sig enormt. I det seneste nummer af Foreign Policy (sept/okt 2011) illustreres dette således:
“it’s has been nearly 10 years since the U.S. war in Afghanistan began back in October 2001. The iPhone had not yet been invented, and there was no cell-phone service in Kabul or anywhere else near the Hindu Kush. A decade later, Osama bin Laden is dead. Cell-phone towers dot the land. The Taliban are toppled from power, but still deadly. And we’re almost five generations into the world’s favourite smartphone.”
Det er derfor nødvendigt med en fælles koordineret tilgang til information, kommunikation og vidensområdet for at være i kontakt med de nyeste trend og udviklinger. Denne koordinerede indsats forsøger den nordvesteuropæiske tænketank Buoyit (www.buoyit.org) at udføre. VidenDanmark har lige startet et samarbejde med Buoyit som mediesponsor. Det vil sige, at medlemmerne af VidenDanmark kan følge med med hvad der bliver offentliggjort.
Hvad kan I forvente af Buoyit?
Buoyit arbejder på at være på forkant med banebrydende, nye tematikker inden for kommunikations-, informations- og vidensområdet ved at opstarte innovative forskningsprogrammer blandt studerende, forskere og fagpersoner indenfor feltet. Buoyit’s målsætning er dobbeltsidet:
- Buoyit vil løfte området information, kommunikation og viden på virksomhedsplan til et højere niveau ved at forstå indvirkningen og konsekvenser af ny og innovativ udvikling inden for dette felt. Det kan medføre en mere skræddersyet og integreret strategi inden for information, kommunikation og vidensområdet i en virksomhed.
- Buoyit vil styrke studerende, forskere og og fagpersoner i at foretage innovativ forskning. Dette vil munde ud i en gruppe nordvesteuropæiske eksperter, der vil arbejde videre inden for deres forskningsområder i deres eget lokale miljø.
Disse to målsætninger kan assistere og udvikle professionsområdet information, kommunikation og viden, og kan medvirke til at udligne skellet mellem en verden, der hastigt ændrer sig og de professionelles rolle heri. Der er behov for et bedre samarbejde om information og viden – og om kompetencerne til at håndtere dette.
Mere af det samme og lidt bedre? Er det godt nok?
25. maj 2011 af Bent Schou
Videnskabsministeriet har udgivet en spændende rapport om udviklingen af “videnmarkedet” i Danmark. Rapporten “Ny viden til mindre virksomheder
– sådan gør vi det bedre” er udarbejdet af en ekspertgruppe med Lars Goldschmidt som formand og repræsentanter fra videninstitutioner og erhvervsorganisationer. Ekspertgruppen blev nedsat ud fra arbejdet i Regeringens vækstforum i november 2010.
Fokus for arbejdet har været de mindre virksomheder, som har størst behov for bedre adgang til ny viden. Og målet er bedre spredning af viden til mindre virksomheder.
Rapporten er spændende – både med viden”briller” og med erhvervs”briller”.
Rapporten siger, at vi i Danmark har et velfungerende “videnmarked” – mellem videninstitutioner (universiteter og GTS-institutter) og virksomheder. Rollefordelingen mellem disse instanser er en vigtig forudsætning for videnspredning. Men rollefordelingen er under forandring siger rapporten også, idet først og fremmest mulighederne bliver bedre for, at flere aktører kommer i spil, såsom eksterne rådgivere og konsulenter.
Desværre går rapporten ikke yderligere i dybden med ændringerne i rollefordelingen. Og det er ærgerligt, fordi der her ligger så mange spændende muligheder (og udfordringer) – måske især for mindre og små virksomheder. F.eks. burde man vel have kigget på de nye muligheder som opstår med åben innovation og videndeling båret af internettet og via sociale medier.
Set i forhold til de mindre virksomheder og deres behov for ny viden, har rapporten en klar pointe: Der er brug for at styrke virksomhedernes efterspørgsel efter ny viden. Og denne pointe er bl.a. baseret på en række undersøgelser af virksomhedernes kilder til ny viden – og brug af disse.
Sagt med andre ord (som ikke er rapportens!) har virksomhederne en tendens til at være lidt selvfede. Ny viden som kilde til udvikling og innovation står ikke højt nok på dagsordenen.
Derfor fokuserer rapporten da også på, hvordan man kan styrke efterspørgslen efter viden, specielt fra de mindre virksomheder.
Rapporten giver syv bud på, hvordan videnspredning kan øges:
1. Videnleverandører som universiteter, GTS’er, professionshøjskoler, erhvervsskoler og innovative netværk skal udarbejde strategi og handlingsplaner for videnspredning og videnudveksling med andre videninstitutioner og erhvervslivet.
2. Forenkling og mere gennemsigtighed i vidensystemet på baggrund af en samlet national evaluering af videnspredningen og innovationssystemet..
3. Innovative offentlige indkøb skal bane vej for bedre produkter og ydelser i det
offentlige og øget innovation i danske virksomheder.
4. Intelligent offentlig regulering, hvor myndigheder mv. stiller krav til erhvervslivet
i en dialog- og samarbejdsbaseret form
5. Faglærte fra erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at skabe fornyelse, når
de kommer ud på arbejdsmarkedet.
6. Videnkupon-initativet er en succes, som bør videreudvikles og udbygges for at
udvikle SMV’ers køb af viden både fra videninstitutioner og private videnrådgivere.
7. Det eksisterende initiativ med innovationstjek til SMV’er bør videreudvikles og
udbygges med en særlig opsøgende indsats for byggeri, handel og service.
Jeg ved ikke hvad du synes? – Er dette ikke mere af det samme og lidt bedre?
Og det er jo også godt nok, hvis det virker – og det er der god grund til at tro. Men hvorfor tør ekspertgruppen ikke gå lidt mere radikalt til værks?F.eks.
- ved at analysere, hvad de mindre virksomheder gør, som faktisk har succes med at ansætte højt kvalificeret arbejdskraft,
- ved at interviewe virksomheder, som arbejder sammen på utraditionel vis – med virksomheder og organisationer i andre sektorer/brancher?
- ved at tale med succesfulde iværksættere – som der jo trods af er mange af,
- ved at undersøge virksomhedernes muligheder i forhold til åben innovation, hvor en rivende udvikling er i gang,
- ved at …. (fortsæt gerne selv).
Selvfølgelig har rapporten nok fat i den lange ende – nemlig at der skal gøres noget ved viden-efterspørgslen fra de mindre virksomheder.
Men i stedet for at foreslå mere af det samme og forbedringer af eksisterende ordninger, kunne man måske tage udgangspunkt i de virkelig nye og spændende initiativer, som der findes masser af eksempler på.
For spørgsmålet er vel, om vi kan klare os ved at gøre det lidt bedre – eller om der skal helt andre “boller på suppen”?
VidenDanmark april 2011: Kina – viden-supermagt, Væxt-factor, Er viden blevet et plusord?
8. april 2011 af Bent Schou
Det er ikke nemt at være et lille land i den store verden – eller måske netop. For mens debatten om, hvorvidt vi skal leve af vores viden stadig foregår og er vigtig, meldes der om en helt ny videnskabs-supermagt: Kina. Og det sker allerede i 2013 i følge Videnskabsministeriet, der refererer en undersøgelse fra Royal Society. Måske slår det hovedet på sømmet – det er nok ikke inden for den mere universitære eller forskningsbaserede videnskab, at Danmark skal være førende fremover. Hertil vil konkurrencen nok være for stor.
Herhjemme har vi haft en debat kørende, om vi alene kan leve af vores viden – eller om viden er for tæt knyttet til produktionen. Og der har været et par indlæg, der advarer imod at tro, at vi alene kan leve af viden, se f.eks. Thorkil H. Christensens blogindlæg. Vores egen afstemning, som har stået på den seneste måned taler ikke så tydeligt et sprog. Her er vi delt i to lejre, kun med en lille overvægt til “vi skal leve af viden – fortalerne” (Læs mere indlægget: Udflagning af produktion og viden). Måske ikke så underligt, man må jo dog forvente en vis bias for viden-standpunktet blandt VidenDanmarks læsere.
Men hvordan skal vi leve af viden? Som Kina-nyheden ovenfor illustrerer, bliver det nok svært at leve af viden forstået som videnskab i klassisk grundforskningmæssig forstand. Her er vi nok oppe imod for stærke kræfter. Snarere skal vi nok finde en plads, som de der kan implementere viden, som kan sikre at ny viden hurtigt omsættes til værdi. Hvilket jo oftest bærer navnet innovation. Eller vi går i retning af det som Mandag Morgen kalder Væxt-faktor, hvor man nu har åbnet for audition: “Væxt-Factors audition er åben for ildsjæle og engagerede iværksættere, der har bevist mod og evne til at gå nye veje, eksperimenteret med alternative forretningsideer, udforsket nye ledelses- og organisationsformer eller spottet nye spirende markedsmuligheder”. Det lyder da perspektivrigt.
Og så bliver det jo i sidste ende spørgsmålet om, hvad vi egentlig opfatter som viden. Er det viden som videnskab? eller er det viden som innovation og forandring? Og hvilken slags viden er egentlig vigtig i dag? I en kronik i Børsen skriver professor Majken Schultz bl.a. “Diskussionen om Danmark som videnssamfund har snart stået på i nogle år, uden at det har fået mærkbare konsekvenser i de politiske prioriteringer. Det skaber bristede illusioner, og der er lille interesse for gode intentioner, som ikke følges op med konkret handling. Tværtimod har der i dele af samfundet bredt sig en betydelig skepsis over for alt, hvad der smager af viden og kompetence. Der er i mange sammenhænge blevet etableret en kobling mellem kompetence og elitær arrogance eller sammenspist smagsdommeri. Det indebærer, at viden ikke er et plusord, og at viden om, hvad der skaber vækst, har haft svært ved at slå igennem.” (Børsens kronik 25.3.2011: Viden for vækst). Og her over for står så Kirsten Poulsens blogindlæg: Fra vild med dans til vild med viden, hvor hun netop mener viden er et plusord i dagens og fremtidens samfund.
Er du forvirret? – så følg debatten i VidenDanmark.
Ny viden – udefra eller indefra?
4. februar 2011 af Bent Schou
Hvor skal vi hente ny viden (som mennesker/medarbejdere)? Hvad er det rigtige? Hvad gør vi?
Lad os starte med afstemningen, som VidenDanmark har foretaget i nyhedsbrev og på hjemmeside i januar 2011. Her spurgte vi netop til, hvor man henter ny viden.
Er resultatet overraskende? Måske?
De to klare topscorere er 1) internettet og 2) kollegaer og netværk.
På den ene side er det interessant, at internettet har overhalet alt – også de gode kollegaer og netværket, som vi jo ellers ved betyder så meget. Dette er i øvrigt helt i overensstemmelse med andre undersøgelser, bl.a. en AIIM undersøgelse i 2009 (primært USA og Canada) : ”71% agree that it’s easier to locate “knowledge” on the Web than it is to find it on internal systems”. Her er det måske mest system-vinklen, der er i fokus, men alligevel!
Resultatet må vel siges at være lidt trist ift. de relativt mange ressourcer, der anvendes på at opretholde de mange videninstitutioner – såvel egentlige forskningsinstitutioner som mere målrettede videninstitutioner (f.eks. GTS). Og for al den gode – og måske virkeligt nye viden – som findes i disse videninstitutioner.
Det er måske det, der er den egentlige konklusion af undersøgelsen: At der er behov for et bedre samarbejde mellem virksomheder (private og offentlige) og videninstitutionerne. Men det er jo sagt før.
Tavs eller eksplicit viden – hvad er vigtigst?
23. september 2010 af Bent Schou
Et vanskeligt spørgsmål, har flere sagt til mig. Alligevel er det lykkedes at få 34 deltagere til at svare på spørgsmålet: Hvad er efter din mening vigtigst for din virksomheds succes: Jeres tavse eller jeres eksplicitte viden? (august – september 2010).
Af de 34 mener 29 pct., at den eksplicitte viden er vigtigst, mens resten – 71 pct. – holder på den tavse viden.
34 svar er jo ikke så mange – men udfaldet svarer vel nogenlunde til mine forventninger – at vi mener den tavse viden er vigtigst – i forhold til at vi får succes i vores virksomhed/organisation. For den eksplicitte viden er nem at kopiere og skal derfor beskyttes voldsomt – hvis den er kritisk. Derimod er tavs viden knyttet til personer, til organisationer, til kultur. Dette er straks langt sværere at kopiere og overføre. Derfor bliver tavs viden også meget kritisk for en virksomheds succes.
Og alligevel er svaret jo overraskende, når man sammenligner med de indsatser der gøres ift. organisationers viden. Her er det indtrykket, at næsten al energi investeres i eksplicit viden (intranet og elektronisk dokumenthåndt som nok de vigtigste eksempler).
Nævn mig en virksomhed, der har et program med fokus på tavs viden? Eller måske kalder de og vi det bare noget andet – såsom uformel læring, sidemandsoplæring og mentoring. Sat helt på spidsen er det jo også tavs viden, som udveksles i møder og ved kaffemaskinen.
Spørgsmålet var inspireret af den nye bog Creating Knowledge Advantage, som er skrevet af Martin Gilsby og Nigel Holden. VidenDanmark har været så heldige, at kunne invitere til en workshop med de to forfattere den 8.11. Som nogen af de første, har de forfattere udviklet værktøjer til at håndtere den tavse viden. Det bliver en enestående chance for at få bedre hold på den – vigtige – tavse viden.
The missing link
11. marts 2010 af Jens Brogaard
I de sidste par uger har man kunnet læse diverse executive fredagsartikler i Børsen om effektiv ledelse i krisetider; hvordan man via lean drift koblet med tilpasset salg formår at sikre og udbygge forretningen. Samtidig kan man læse om at virksomheder med en formuleret videnstrategi klarer sig statistisk bedre end andre virksomheder.
Jeg spørger derfor, hvor bliver de udmeldinger af hvor ledelsen klart melder ud, at man vil investere massivt i videnledelse, videnprocesser og videnværktøjer? Alt for tit proklameres, i øvrigt ganske omkostningsfrit, at man er en videnorganisation med videnarbejdere og videnprodukter.
En videnorganisation er ikke noget der kommer af sig selv endsige vedbliver automatisk med at være tilstede uden nogen form for investering, vedligeholdelse eller læring. Dvs. man har en situation hvor alle er enige om at viden er en vigtig, hvis ikke den væsentligste produktionsfaktor, men man lader viden stå til i mange danske virksomheder.
Hvis man er så heldig stillet, at virksomheden tilfældigt er havnet i en gunstig vidensituation – ikke al succes bygger på rationel planlægning – så skal man forestille sig det potentiale der ville være hvis man bevidst arbejdede videre med en strategi, der sætter viden i værk.
Med et efterhånden stort personligt netværk af forandringsvillige mennesker har jeg bemærket, at årsagen aldrig skyldes ond vilje, højst vanetænkning blandet med lidt uvidenhed. Vanetænkning og uvidenhed er en farlig cocktail, især hvis modet til at sprænge de vante rammer ikke udfordres. Indrømmet, disse organisatoriske rigide rammer har lette vilkår når diskussionen falder på abstrakt viden. Viden og dens organisatoriske forankring er nemlig kendegnet ved to ting: usynlighed og asynkronitet.
Usynligheden går ikke så meget på, at viden i sig selv kan være svær at identificere og sprede, men mest på at gevinsterne ikke er målbare. Viden kan være værdiløs mens samme viden et andet sted på et andet tidspunkt kan være formuer værd. At værdisætte viden ift. konteksten er umulig. Man kan/skal ikke andet end blot tro på at det har en værdi.
Asynkroniteten går på, at man ikke alene først skal så for at kunne høste, og derefter at man skal vente på at kunne høste frugterne til efter en given periode. Faktisk ved man nogen gange heller ikke engang, hvornår man kan høste og hvad man har plantet.
Med de kendetegn er det naturligvis svært at sætte en videndagsorden, men det undskylder ikke for at man giver viden bedre organisatoriske vilkår. Viden jo heldigvis er den eneste produktionsfaktor der bliver mere værd desto mere den bliver delt og brugt, med andre ord en uudtømmelig kilde til inspiration, idéer og innovation.
Global viden-drevet proces til kommercialisering af beskyttet viden
26. februar 2010 af Sam Kondo Steffensen
Ganske få procent af verdens patenter kommercialiseres. I følge Intellectual Ventures ejes omkring 40% af verdens patenter af større virksomheder, og de resterende 60& af forskningsinstitutioner, SMEs, og individer. De store virksomheder står imidlertid for 99.1% af de kommercialiserede patenter !
På denne baggrund har MillionBrains nu lanceret sin ”Patent Commercialisor” service, hvor alverdens hjerner nu kan medvirke til at forøge kommercialiserings mulighederne for inaktive og omkostnings- bærende patenter: altså en global viden-drevet kommercialiseringsproces for beskyttet viden. Første patent blev uploadet i denne her uge.
Og hvorfor er dette så betydningsfuldt?
Primært fordi ikke-kommercialiseret patenteret viden kun repræsenterer passive omkostninger, og ingen samfundsmæssig værdi. Især for individer, små virksomheder og offentlige forsknings- institutioner repræsenterer patenter idag kun tyngende røde tal i budgetterne. For disse organisationer kunne licenseret vidensalg måske blive en bedre forretning end deres kerneaktiviteter i visse perioder. Rent samfundsøkonomisk taler logikken for sig selv.
Patenteret viden er, eller burde være, en latent værdi option, som der burde være klare samfundsmæssige krav til reelt at optimere. Et viden-samfund bør således måle sig på, hvor effektivt det forvandler viden til målbar værdi. I det perspektiv er det ligegyldigt om en forskningsinstitution ejer 3 eller 3000 patenter, men udelukkende væsentligt, hvor meget faktuel samfundsmæssig værdi denne aktivitet skaber. Da forsvindende lidt af den beskyttede viden lige nu omsættes til reel værdi, er denne aktivitet overvejende meningsløs, og man kan derfor heller ikke snakke om eksistensen af et viden-samfund.
Fokus på social værdiskabelse, driftøkonomisk optimering, mening, og mobilisering af global intelligens er, hvad MillionBrains platformen tilbyder organisationer og individer med inaktivt beskyttet viden på hylderne. Som er konkret skridt på vej mod et viden-samfund.
Learn to Innovate in 21st Century
3. februar 2010 af Richard Santos Lalleman
Success of business lies in flow of information and knowledge through learning
The world is changing around us. Faster than ever before. On one side, Internet and mobile communications are connecting the world as a whole. As a result, most people can easily get knowledge for 0,00 Dkk, where it used to take a lot of efforts to get this. On the other side, businesses are encountering the effects of our current demographic situation. China and India both have many people who will soon retire, but they also have many young people who can take over vacant jobs. Europe and North America also have many people who will soon retire, but they do not have a new workforce to fill in the empty spaces.
This means that businesses should focus on the thing that cannot be captured through algorithm as the transaction costs on knowledge are nearly anything. It also means that businesses should find ways to work with a limited workforce; a workforce that is no longer constrained to the location of the business. The workforce is now spread all over the world.
As a result, businesses as well as professionals are increasingly dealing with more and more complex situations rather than simple situations. To make sense of and decide over these new situations, it is no longer a case of ‘business-as-usual’. In these complex situations, predictability is absent and only a limited recollection of cause and effect is clear. Through human interaction, culture, innovation and trust, businesses can make sense of and decide over these messy situations.
Organisations can become more innovative – and thus more competitive – when staff members can make sense and decide over new problems or opportunities in a fast and creative way. In this respect, staff members should have the newest information and knowledge to adapt to changes and move forward in fast-changing and highly competitive environments. That’s why the future growth and success of businesses lie in processes and initiatives that improve the flow of information and knowledge through learning.
Social media as an organisational learning tool
One way to establish this organisational learning is through social media. Social media stands for the tools and techniques designed to disseminate information and knowledge through social interaction. Businesses should embrace the opportunities of social media, because through these tools and techniques businesses can form or join online communities of interest around issues of relevance. As a result, the business and its staff members become more informed, responsive, innovative and client-focused.
However, to seize the opportunities of social media, the existing business culture of hierarchical control and direction must change sufficiently to encourage and reward engagement; engagement that should be impartial, proper and professional. As a result, I believe that we should aim at rolling out internal and external initiatives. Internal initiatives are – for example – required to teach staff members how to use social media as a tool and technique to share information and collaborate, but also required to assist top management in change management practices. External initiatives could aim on engaging and collaborating with stakeholders surrounding the brand by co-creating given tasks with the ambition of creating a desirable and valuable output. To realize this, businesses should become open and transparent – and thus trustworthy – to encourage external stakeholders sharing their knowledge.
Artiklen er skrevet af Richard Lalleman, medlem i VidenDanmark, til Mindjumpers.
Vidensamfundets store udfordringer.
Invitation
6. august 2009 af Bent Schou
I efteråret 2009 lægger vi i VidenDanmark op til netop en debat om de største udfordringer i vidensamfundet. Er det mere uddannelse? Er det bedre styring af forskningen? Er det bedre videnledelse i vores virksomheder? Er det bedre samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder? Er det større brugerinvolvering og åben innovation? Der kan være mange bud.
Har du et bud på de vigtigste udfordringer i Vidensamfundet – tøv da ikke med at kontakte VidenDanmark (videndanmark@videndanmark.dk) – og få adgang til vores nyhedsbrev og blog.
Her vil jeg give en hurtigt bud på tre vigtige udfordringer, som jeg ser:
Nye forretningsmodeller
Alle brancher, der gennem mange år har vokset sig store ved at tage betaling for produktion og formidling af information skal finde nye forretningsmodeller. Alle nyhedsmedier, film- og musikindustrien, bøger og tidsskrifter. Når informationen bliver digital er det sværere at beskytte rettighederne, samtidig med at produktionsomkostningerne – også ved teknologiens hjælp, bliver mindre og mindre. Alle kan i dag bidrage med information. Og gør det!
Jeg kender ikke svaret på, hvordan de nye forretningsmodeller kommer til at se ud. Måske vil information fremover blive leveret gratis, bundet op på køb af hardware, abonnementer (f.eks. TDC’s play) og reklamer. Mange taler om mikrobetaling. Pointen er måske, at information har meget lidt værdi i sig selv – når den står helt alene. Det der betyder noget, er viden (jf. også Larry Prusak) – i menneskers hoveder, i processer og i produkter. Sammen med viden bliver informationen igen værdifuld.
Nye ledelses- og organisationsmodeller
For nogen tid siden var jeg til møde i en stor dansk videnvirksomhed, kendt og velrenommeret. Succes både herhjemme og i udlandet. For at gøre en lang historie kort – havde de et stort – ikke ukendt -problem: Langt det meste af virksomhedens viden findes i medarbejdernes hoveder – og i deres egne videnbaser på deres egne harddiske. I sandhed lidt nedslående – og alligevel – virksomheden har jo succes. Lidt tænksom sidder man så tilbage: Hvordan kan en videnvirksomhed, der har så lidt fokus på sin viden, have succes – i dagens vidensamfund?
Måske bekræfter dette, at modsatte af god videnledelse er ikke uvidenhed! Men potentialet i store virksomheder er så utrolig stort, når/hvis de er i stand til at dele og udvikle viden sammen. Der er masser af erfaringer og gennemprøvede løsninger. Der er snart ikke nogen undskyldning for, at ”topledelsen” ikke vil prioritere et større fokus på viden. Mon ikke den aktuelle krise kunne sætte viden på dagsordenen igen. Forhåbentlig.
Nye kompetencer
Mens information bliver stadig mere fri og tilgængelig, bliver informationsarbejdet en stadig mere påtrængende realitet for de fleste af os. Selv i de traditionelle sektorer – i landbrug, industri og i servicesektoren – stilles der krav om planlægning, bearbejdning af information, afrapportering. Mange produktionsprocesser overvåges og styres af computere.
De fleste af os håndterer i dag information ”The Google Way”: Er der noget du ikke ved – Ask Google. Og at det ikke er godt nok, kan de fleste nok blive enige om.
Jeg tror vi må tage spørgsmålet om informations- eller videnkompetence seriøst fremover. Både i vores virksomheder, hvor bedre informationskompetencer kunne medvirke til en større produktivitet i informations-/videnarbejdet. Og i vores uddannelsesinstitutioner – specielt i grundskolen, hvor der også er mulighed for at udfordre de digitalt indfødte til en mere kritisk og ansvarlig omgang med information.
Er vidensamfundet akademisk?
7. juni 2009 af Bent Schou
“Hvorfor er det akademiske altid den eneste måde at gøre tingene på? Hvorfor er teori den eneste måde at lære på?” spørger Lars Olsen provokerende ved et debatmøde arrangeret af Politiken for nylig. Lars Olsen er journalist og forfatter og har i flere bøger advaret mod aktuelle tendenser i vidensamfundet, der favoriserer akademiske færdigheder og øger uligheden.
Udgangspunktet for debatmødet hos Politiken var to eksempler. At sygeplejersker under uddannelsen lærer om teorier af Jürgen Habermas og Immanuel Kant. Og at gymnasieelever stilles overfor krav om anvendelse af videnskabsteori og -metode i deres projekter.
Nogen mener det er nødvendigt, f.eks. gymnasierektor Mogens Hansen. “Vi bliver nødt til at forberede de studerende på, at de i fremtidens vidensamfund hele tiden skal tilegne sig ny viden”. Og han bakkes op af Lars Qvortrup, dekan ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole: “På alle niveauer bliver medarbejdere nødt til at tænke abstrakt og forholde sig til teoretiske overvejelser”.
Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved AKF, fremhæver i stedet den praktiske viden. “Megen viden ligger gemt i håndværket og kan derfor bedst læres gennem praktisk erfaring”. Og han siger klart, at ” Immanuel Kants syn på livet. Det er ikke relevant for sygeplejerskestuderende”. Og en repræsentant for gymnasieleverne siger, at “kun de elever, hvis forældre har en akademisk uddannelse, formår at opfylde disse krav”.
Debatten rækker dybt ind i vores forståelse af viden og af vidensamfundet. Hvilken viden er vigtigst – den tavse viden, som er dybt forankret i erfaring, krop og praktisk arbejde, eller den eksplicitte viden, som er formaliseret og struktureret, oftest fremkommet vha. metoder og teori? Og betyder vidensamfundet en fortsat vækst i de gamle videninstitutioners (forskning og uddannelse) monopol på at definere, hvad der er viden?
Jeg tror vi har brug for at se på problemstillingen med nye øjne. Industrisamfundet var jo netop karakteriseret ved en skarp opdeling mellem den teorisk funderede (boglige) viden og den praktiske viden Skellet gennemsyrer samfundet, hvor videninstitutionerne næsten har monopol på viden, og virksomhederne, hvor viden især håndteres i forsknings- og udviklingsafdelinger samt i særlige støtte- og stabsfunktioner. I vidensamfundet sker der gradvis en opløsning af grænserne, således at det bliver sammenhængen mellem teoretisk og praktisk viden, der bliver interessant. Innovation betyder i dag f.eks. samspil mellem teoretisk viden – og praktiske eksperimenter. Og der stilles hele tiden krav om samarbejde mellem forskning og virksomheder. Videndeling er ikke noget, der er forbeholdt de teoretisk skolede. Og vi skal alle sammen lære – i det daglige arbejde – hele livet, læring sker når viden anvendes.
Alle grupper af medarbejdere vil opleve et større fokus på viden – i deres arbejde (og i fritiden). Eksempelvis sygeplejersker og hjemmehjælpere. Det kan virke fremmed i en verden af “varme hænder” – men ikke desto mindre er kravet, at vi ikke kun skal lære af vores egne fejl – men også af andres. Og det kræver arbejde med viden. Det kræver evidensbaseret sygepleje og det kræver mere planlægning og opsamling af resultater/erfaringer i hjemmeplejen.
Tilsvarende vil uddannelse og forskning forhåbentlig i stigende grad blive befrugtet med praktiske erfaringer og lidt større fokus på anvendelse og værdiskabelse. Også her virker kravene fremmede – som utidig indblanding.
I vidensamfundet vil mange medarbejdergrupper opleve større krav til systematisk videnarbejde (akademisering) mens andre vil opleve at blive trukket ned fra videnskabens hellige tinder. Ingen skal vide sig sikker. Vidensamfundet vil få betydning for os alle.
Posts
Nye kommentarer