IT i folkeskolen
5. marts 2009 af Bent Schou
Foranlediget af en rapport og stor medieomtale (læs mere her og her), spurgte vi i VidenDanmark vores nyhedsbrevslæsere og hjemmesidebesøgende, hvad de mente om debatten om IT (eller den manglende IT) i undervisningen i folkeskolen.
Rapporten viste – også i følge medierne – at undervisningen i folkeskolen på trods af heftige investeringer i IT – ikke bruger denne teknologi – og ikke har flyttet sig de sidste mange år. Det er stadig tavle og kridt, der er dominerende.
Vi opstillede forskellige forklaringer/løsningsmuligheder og spurge. 24 har svaret på vores spørgsmål:
Hvad er efter din mening det vigtigste at gøre ved problemerne med brug af IT i folkeskolen? På de opstillede alternativer fik vi følgende svarfordeling
-
Læreruddannelsen skal løftes/udvikles 33 %
-
Folkeskolen skal tvinges til at bruge IT bedre 13 %
-
Der skal forskes mere i IT-understøttet undervisning 8 %
-
Lærerne skal sendes på efteruddannelse 17 %
-
Der skal investeres i mere og bedre IT til folkeskolen 29 %
-
Der er ikke brug for at gøre noget 0 %
En lille overvægt til synspunktet, at problemet (og løsningen) findes i læreruddannelsen.
Det er ikke mærkeligt, hvis lærere – også når det gælder deres egne kompetencer – er meget fokuserede på uddannelse. Jeg husker, da de indførte ekstranet (forældreintra) på mine børns skole. Lærerne ville ikke bruge det, før de havde været på kursus. Sådan skal man vist reagere, når man er lærer. Følger vi denne tanke videre, nytter det ikke meget – i forhold til undervisningen – hvis man blot indkøber IT-udstyr. Lærerne skal tænkes med – med efteruddannelse og kurser. Ellers sker der nok ikke så meget.
Alligevel tror jeg ikke der er grund til den store bekymring for vores børn. De er jo det, vi i dag kalder for digitale indfødte. De færdes på nettet, på facebook, i wikis, på twitter og hvad ved jeg, som om det er det naturligste i verden.
Hvis man skal være bekymret – så er det for lærerne. Som os andre er de digitale indvandrere. Og som indvandrer har man travlt med et suge kompetencer og kultur til sig. Pas på ikke at vente for længe. Toget kører hurtigere og hurtigere.
Man skal ikke kaste perler for svin
22. januar 2009 af Calle Gade Lauritzen
I underkanten af én milliard kroner har staten og samfundet investeret i ny teknologi og it-projekter til folkeskolen siden år 2000. Men lærerne anvender stadig i stort omfang bøger og tavlen, når eleverne skal tilegne sig ny viden. Vidensamfundet sander til, og befolkningen er inkompetente it-anvendere, når de starter uddannelses- eller jobkarrieren.
Den videnskabelige rapport fra januar 2009 “Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser”, som er udgivet af DREAM – Danish Research Centre on Advanced Media Materials og Læremiddel.dk - Nationalt videncenter for læremidler, er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Zapera i efteråret 2008.
Undersøgelsen dokumenterer, at vi trods den enorme investering og indsats er langt fra at opfylde de nationale og internationale mål om digitalt kompetente elever. Konklusionen er, at der meget mere effektivt skal fokuseres pædagogisk på anvendelse fremfor adgang til ny teknologi. En tilsvarende undersøgelse fra 1995 giver de samme svar, når man spørger lærerne om brugen af de nye teknologier i undervisningen. I de mellemliggende 13 år er udviklingen stort set stået stille.
Professor Kirsten Drotner, centerleder for DREAM under Syddansk Universitet, siger til flere medier, at “vi stort set ingen ændring ser i måden, eleverne tilegner sig viden på. Det er tankevækkende, at det står så ringe til, og også overraskende, at lande som eksempelvis Norge, Canada og England er langt foran Danmark på det her felt.”
Det er katastrofalt for det danske samfund, at folkeskolen ikke er i stand til at løfte opgaven, og at skolen ikke kan bidrage til, at gøre befolkningen og Danmark i stand til at konkurrere på et højt it-kompetence niveau. Det er spild af offentlige ressourcer og forstemmende for samfundet, at vi ikke får mere ud af indsatsen.
Anders Balle, formand for skolelederne, siger til Politiken, at han opfordrer sine medlemmer til at gå meget mere kontant til værks. Lærerne skal tvinges til at sætte sig ind i de mange digitale undervisningsprogrammer og bruge dem. Men der er lang vej, for som lektor og it-vejleder Jens Stig Olsen fra læreruddannelsen i Hjørring bemærker, “man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke”. I Hjørring bruger de mange kræfter på at opfordre de studerende til at tage det it-pædagogiske kørekort. Men ud af en årgang på 80 studerende er det typisk omkring 20, der starter på det, og kun 5-6 stykker der fuldfører, siger han.
Det er nødvendigt, at ruste lærerne betydeligt bedre til at anvende hjemmesider, digitale av-midler, de nye generationer af web 2.0 teknologier som blogs, wikis og fildelingstjenester. 89 procent af dansklærerne anvender aldrig disse, og hele 99 procent af matematiklærerne bruger dem aldrig i undervisningen. Læreruddannelserne på seminarerne og efteruddannelsesprogrammer for erhvervsaktive lærere, må i langt højere grad tvinge lærerne til at fokusere betydeligt mere på digitale medier. For konsekvensen er, at it forskrækkede lærere overfører it-analfabetismen til eleverne. Vi havner dermed i en ulykkelig kausalitet, som efterlader os alle sammen som tabere.
Virtuel undervisning
20. november 2008 af Tommy Nilsson
En håndværker arbejder på et stillads i 3. sals højde. Har får overbalance og griber ud efter gelænderet, men det har hans kollega ikke lige nået at sætte op, så håndværkeren styrter mod jorden. Heldigvis sker der ikke noget, for ulykken finder sted i den virtuelle verden Second Life, hvor håndværkeren og hans kollegaer er på kursus i sikkerhed på arbejdspladsen.
En sygeplejerske skal give en patient på et hospital en insprøjtning. På grund af afdelingens ulogiske indretning, tager hun fejl af stuerne og giver en forkert patient indsprøjtningen. Heldigvis sker der ikke noget, for sygeplejersken er ved at afprøve et nyt hospital i Second Life inden det bliver opført i virkeligheden.
En gruppe kursister er på efteruddannelse i en af virksomhedens nye serviceydelser. Underviseren præsenterer emnet på en storskærm og fortæller kursisterne om det nye produkt. Herefter deles kursisterne i to grupper som går til hver sit grupperum, hvor der arbejdes videre med emnet. I virkeligheden sidder 4 kursister i København, 3 i Århus og 1 i Stockholm mens underviseren befinder sig i Odense og hele kurset foregår i Second Life.
Dette var blot tre eksempler på de nye muligheder for nærværende realistisk undervisning som Second Life kan anvendes til. Second Life er den største virtuelle verden på internettet med over 1 million brugere, og flere og flere virksomheder er begyndt at anvende denne platform til undervisning, møder, markedsføring m.v. Second Life opfattes nu mange steder som blot endnu en stabsfunktion i en virksomhed, hvor man kan gå til undervisning eller møder.
Udover at undervise virksomhedens egne ansatte, kan Second Life også anvendes til at undervise virksomhedens kunder. Manualer, samlevejledninger, vedligeholdelsesvejledninger, FAQ o.s.v. kan gøres tilgængelig for både nuværende og kommende kunder. Ligeledes kan man f.eks. en gang om ugen have kontoret bemandet i Second Life, så kunden kan komme og stille spørgsmål. Gode kunderelationer er vigtige, og kan op- og udbygges i Second Life.
Virtuelle verdener vil på sigt afløse det nuværende flade internet, og om nogle år vil det være lige så naturligt at have en avatar som det i dag er at have en email adresse. På VidenDanmarks seminar ”Læringsteknologier Best Practice 2008” vil dette emne blive uddybet med mange andre eksempler på effektiv anvendelse af Second Life til bl.a undervisningsformål.
Kan teknologien hjælpe os med at lære?
20. november 2008 af Bent Schou
Nej – kunne man umiddelbart svare. Det med at lære noget, er noget der foregår i et kompliceret samspil mellem vores sanser, krop og hjerne. Jo mere komplekst eller svært, det er det vi skal lære, jo mere kræves der tid, koncentration og øvelse. Og det er vanskeligt at forestille dig, at teknologien kan få en stor betydning her.
Jeg husker tydeligt en scene fra Matrix-filmen (den første), hvor Trinity skal lære at flyve helikopter. Det tog ca. 10 sekunder, fordi hjernen var direkte koblet til en computer. Det fremtidsbillede vil mange nok afvise som helt urealistisk. Læring er alt for integreret en del af den menneskelige organisme – til at man kan “snyde” på denne måde.
Og måske alligevel – om end lidt mindre radikalt ! For teknologien kan måske hjælpe os både med bedre tid, mere koncentration og bedre vilkår for øvelse – uden at det griber direkte ind i de grundlæggende menneskelige mekanismer.
Teknologien kan hjælpe os med tiden, ved at gøre læring uafhængig af tid og sted, i stedet for at det altid skal foregå f.eks. i et kursuslokale i dagtimerne. Det bliver fleksibelt, hvornår og hvordan vi indgår i læreprocesser. Det er det, som e-læring efterhånden gennem mange år har hjulpet mange medarbejdere med. Se f.eks. spændende cases hos IMS Assima, Version A og DanskMedieDesign. Tilmed kan teknologien bringe læreprocessen ind i den rette sammenhæng, som f.eks. når man kan åbne et mindre læringsprogram via sin mobiltelefon eller en laptop, netop når der er brug for det. Se f.eks. Teknologisk Instituts E-guides. Man siger jo, at arbejdsplads-læring er den mest effektive.
Koncentrationen kan teknologien også hjælpe med – selv om vi oftest opfatter teknologi som forstyrrende – f.eks. når vi beder elever og kursister om at slukke deres mobiltelefon. Men noget tyder på, at mobiltelefonen vil få en anden og mere aktiv rolle i læring og undervisning i fremtiden. Danmarks første e-læringspris er for nylig blevet tildelt en folkeskolelærer, der har udnyttet mobiltelefonen i undervisningen. Det findes der flere eksempler på. Her udnytter man børnenes stærke tiltrækning til sms-mediet – i en seriøs og lærende sammenhæng. Teknologien kan også øge motivationen og skabe en engagerende situation på andre måder, f.eks. når læringen kobles op på simuleringer og spil. Her føres “kursisten” ind i en anden “verden” eller et andet univers – som har indbygget motiverende elementer, såsom f.eks. konkurrence eller humor. Og det øger koncentrationen – hvis det alternative univers matcher “kursistens” motivatorer. Et succesrigt dansk forskningsbaseret firma – Serious Games Interactive - kan fremvise spændende eksempler på anvendelse af spilteknologi i læringsøjemed.
Endelig kan teknologien hjælpe os med at skabe bedre vilkår for øvelse. Oftest er det et stort problem, at få lov til at øve sig. Og det kan være altafgørende for læringens succes. Øvelse kan være, at vi selv skal formulere os om et emne for at forstå det, eller at vi skal prøve et stykke software, for at se hvordan det virker – eller at vi skal indlære rutiner på “rygraden”, så vi husker og kan gennemføre dem hurtigt og sikkert. Et spændende eksempel herpå er kloning-teknikken, som IMS Assima benytter sig af. Bl.a. har man klonet en SAP installation, således at de kommende brugere har mulighed for at øve sig – uden at det laver ravage i selve installationen.
De teknologiske muligheder er mange og vi har nok kun set begyndelsen. F.eks. er det spændende, hvad der vil ske i de virtuelle verdener, som f.eks. i Second Life, hvortil man bl.a. kan få hjælp af WonderfulDenmark.dk. Her kan kurser, konferencer og seminarer foregå virtuelt – med deltagerne fysisk meget langt adskilt. Se f.eks. Elearning2.0 konferencen, som også foregik i Second Life.
I VidenDanmark er vi meget interesserede i de nye muligheder, som teknologien giver for læring. Når medarbejderne bliver stadig mere mobile – stilles der også større krav til hurtig læring (og måske aflæring). Derfor holder vi et seminar om Læringsteknologier Best Practice 2008 den 4.12.2008.
Håber vi ses der.
En ny dagsorden
for læring og uddannelse
11. august 2008 af Bent Schou
Mandag Morgen havde i juni 2008 en spændende artikel med titlen “World of Warcraft skoler fremtidens ledere”. Artiklen bygger på videnskabelige undersøgelser fra Harvard Business School (HBS), hvor forskerne Reeves, Malone og McDriscoll konstaterer, at spil som World of Warcraft kan give fremtidens ledere relevante kompetencer. Som man skriver, forbedrer spillene “evnen til at erobre nye markeder og bekæmpe konkurrenter på en stærkt digitaliseret markedsplads. Samtidig udvikler de spillerens evne til at få medarbejdere, som er spredt på hele kloden, til at samarbejde med den enkelte kunde om at skabe individuelle løsninger på nettet”.
Når HBS-forskerne fokuserer på ledelse skyldes det, det nye miljø, som spillene foregår i svarer til ledelsesmiljøet i det globaliserede vidensamund. Det er karakteriseret ved frivillighed, selvorganiserede og samarbejdsprægede opgaver samt ved decentraliseret og ikke-hierarkisk ledelse. Medarbejderne kan og vil selv. De skal have udfordringer og ansvar. De shopper rundt mellem virksomhederne: Hvor er det mest spændende at være?
Og sådanne forhold er også tilstede i de digitale spil.
I al ydmyghed er det også det, jeg selv helt uvidenskabeligt oplever, når jeg observerer min 15-årige søn spille WoW (World of Warcraft). Der sker nemlig også noget med selve læringsprocessen. Læringen kommer nærmest intuitivt, da der bruges meget lidt tid på at komme igang. Den vigtigste informaiton fås fra vennerne. Der skabes samarbejde på tværs af kulturer og sprog. Lederne opstår i og ud af situationen, når der lægges planer. Informationer deles med alle og man bruger wikis og chat-systemer som det naturligste i verden. Der kommunikeres også verbalt, online med alle – på engelsk naturligvis.
Måske handler det om nye metoder til uddannelse af ledere – som HBS-folkene har dokumenteret. Men måske handler det også om et grundlæggende paradigmeskift, når det gælder læring i det digitaliserede, globale vidensamfund. Hvor læring hidtil – så vidt jeg kan se har været fokuseret på indholdet (den faglige substans) - såvel i vores skolesystem som i efteruddannelsen – vil læring fremover ske i simulerede omgivelser, der giver plads til afprøvning og eksperimenter. I “gamle dage” (det er jo kun ganske få år siden – og de gamle dage lever stadig i bedste velgående) var læreren centrum for at give adgang til og forståelse for det faglige indhold. I dag er indholdet i stigende grad er frit tilgængeligt via internettet, og så må fokus også skifte til processen. Hvordan får “eleverne” sat indholdet ind i den rette kontekst? hvordan opnår man forståelse? og hvordan bruger man informationen, så den bliver til rigtig viden?
Jeg er ikke i tvivl om, at spil og simuleringsmetoder kan bringe os langt. Og så betyder fremvæksten af såkaldt social software, at du altid kan få hjælp – enten direkte, online eller i en af de dynamiske wikier, som selvfølgelig findes i relation til læreprocessen.
Sagt med andre ord bevæger læring sig måske over i noget mere praktisk og situationsorienteret, stærkt understøttet af de digitale medier – væk fra den traditionelle “højpandede” akademiske læring, som har været i højsædet i det meste læring og undervisning siden renæssancen.
Stor søgning til ErhvervsPhD-ordningen
7. august 2008 af Ditte Dahl
Siden 2005 er interessen for at oprette nye ErhvervsPhD-stillinger nærmest eksploderet. I 2007 blev der indsendt hele 51 procent flere ansøgninger om et nyt projekt fra studerende, der deler de tre år, et projekt varer, mellem en virksomhed og et universitet. Og tendensen ser heldigvis ud til at fortsætte, ikke mindst fordi der nu er langt flere virksomheder uden for hovedstadsområdet, der deltager, nemlig næsten hvert tredje af alle ErhvervsPhD-projekter.
Dermed er der også gode udsigter til, at regeringen når sit mål frem til 2010 om at oprette 150 nye ErhvervsPhD stillinger om året.
Det er netop kombinationen af ”forskning og forretning” mellem den akademiske verden og erhvervslivet, der er særkendet ved ErhvervsPhD-ordningen. Virksomheden ansætter den studerende og modtager et løntilskud fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Den studerende bruger ca. halvdelen af sin arbejdstid på virksomheden og den anden halvdel på universitetet
Virksomhederne får frem for alt adgang til viden fra universitetsmiljøerne, som de sandsynligvis ikke ville have været i stand til at få, eller som det havde krævet væsentlig flere ressourcer af komme i nærheden af, hvis ikke det var for denne ordning. Og endelig får universiteterne en pipeline og et netværk i erhvervslivet, som er med til at sikre, at forskningen kan anvendes direkte i de enkelte virksomheder. Ifølge undersøgelser er mere end ni ud af ti virksomheder og universiteter tilfredse med ordningen.
Som noget nyt kan offentlige virksomheder og institutioner nu også indgå i et samarbejde om en ErhvervsPhD.
Ambitionen om at få et bredere udbud af ansøgere – og gerne fra yderområderne – er heldigvis også ved at lykkes. Hvor ErhvervsPhD-ordningen tidligere var helt domineret af de ingeniør- og naturvidenskabelige områder, er andelen af ansøgninger fra de samfundsvidenskabelige og humanistiske områder steget fra under 17 pct. i 2005 til over 21 pct. i 2007.
Læs mere på www.erhvervsphd.dk.
Ditte Dahl er fuldmægtig, Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Mindst 20 procent dummere
8. maj 2008 af Karsten Stryger
I sidste uge kunne man i Ingeniøren læse om professor Anders Drejers nye dumhedsindeks, og det er hård kost. Ikke nok med at almindelige vidende danskere bliver 20 % dummere om året, hvis de undlader at lære nyt, men vidensmedarbejdere, og topspecialister bliver 40 % dummere om året. En videnmedarbejder skal bruge 40 dage om året på noget der udfordrer rutinen, blot for at bevare status quo.
Uanset om Anders Drejers beregninger er helt præcise i forhold til hvor galt det kan gå i løbet af et år, vil man uden tvivl få en lavere ”employability-rate”, end ”konkurrenter”, der bruger tid på at udvikle sig selv. Hvis professoren har ret, er det påfaldende hvor ofte folk melder fra kurser og konferencer fordi de har for travlt i øjeblikket. Medarbejdere der har for travlt med at være uundværlige i dag, er ved at gøre sig undværlige i morgen.
Vidensmedarbejdere der nøjes med at udvikle sig i de få kursusdage de bliver tildelt af deres virksomhed, er ilde stedt. De er nødt til at tage sagen i egen hånd, og planlægge deres egen vækst for at klare sig i konkurrencen med en omgivende verden, der bliver mere og mere kompetent.
En videnmedarbejder der skal sikre sin fremtidige employability, skal bruge flere end 40 dage om året på nye ting. Dem med fleksible familier kan muligvis afsætte hver søndag til opgaven, os andre må tage hverdagen til brug – få næsen op af den arbejdsmæssige plovfure, og prøve noget nyt.
Har du udfordret din hjerne i denne uge, eller har du for travlt med noget andet?
Skru op for udveksling og produktion af viden med en ErhvervsPhD
9. april 2008 af Dorte Madsen
En ErhvervsPhD er ikke blot ekspert i et indhente og fremtrylle ny viden. Hun er også ekspert i at omsætte denne viden til praksis ude i en virksomhed. Derfor er en erhvervsPhD ’er en fantastisk brobygger mellem forskning og erhvervsliv. Og derfor skal vi have flere. Mange flere.
Det mener en tænketank under Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA), og det mener Helge Sander. Frem til år 2012 afsættes derfor yderligere 300 mio. kr. til formålet på finansloven. Det er regeringens mål at skabe øget videnspredning gennem flere højtuddannede, flere patenter, mere kommercialisering og mere formelt samarbejde og netværksdannelse mellem erhvervslivet og den offentlige forskning.
Det unikke ved ErhvervsPhD’erne er, at de kan levere det hele på én gang. Når en virksomhed ansætter en ErhvervsPhD, får den ikke bare den viden, som kandidaten har med sig fra uddannelsen. Den får også adgang til ny viden, som virksomheden kan bruge i sin udvikling. Samtidig får universiteterne ny viden tilbage fra erhvervslivet, fordi ErhvervsPhD’en bygger bro mellem de to verdener.
I Danmarks Erhvervsforskningsbarometer 2007/2008 præsenterer DEA og DJØF – nu for tredje år i træk – et overblik over forskningssamarbejdet mellem de humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter på landets universiteter, dansk erhvervsliv og offentlige institutioner. Igen i år sætter Erhvervsforskningsbarometeret særligt fokus på virksomhedernes udbytte af samarbejdet.
Det er spændende læsning for folk med særlig interesse eller særligt ansvar for innovation, videndeling eller læring. For Danmarks Erhvervsforskningsbarometer 2007 konkluderer bl.a. at
1. Erhvervsforskningen styrker innovationen
2. Små og mellemstore virksomheder får innovativt input ved at samarbejde med universiteterne
3. Erhvervsforskning giver resultater på bundlinien og styrker virksomhederne strategisk
4. Potentialet for øget erhvervsforskning er stort
Initiativet til et erhvervsPhD -projekt kan komme fra tre sider, nemlig den studerende, universitetet og virksomheden. Forsknings- og Innovationsstyrelsen giver et løntilskud til virksomheden for at ansætte kandidaten og betaler desuden universitetet for at vejlede. Løntilskuddet til virksomhederne er på til 12.500 kr. pr. måned eller 450.000 kr. for hele perioden.
Læs mere på: www.erhvervsphd.dk www.dea.nu
Radical Innovation: Hvornår har du sidst talt med en kunde?
6. marts 2008 af Louise Fuglsang
Jagten på blå oceaner er i fuld gang, men hvordan sikrer man, at den bliver succesfuld? Hvordan skaber man koncepter, der er levedygtige, giver mening og skaber værdi og dermed gør konkurrence irrelevant?
”Det hele handler om Mindset – om evnen til at forstå og lede innovationsprocesser. Nøglen til at skabe radikale koncepter ligger i at udvikle koncepter i fællesskab med de mennesker, de er tiltænkt, i co-creation. Dermed sikrer man, at de er attraktive og skaber værdi og mening, siger bestyrelsesformand i 180° Academy, Peter Petersen, Chief Technology Officer hos B&O.
180° Academy udbyder uddannelsesprogrammer i Concept Making, bl.a. et Master Practitioner program på MBA-niveau. Uddannelsen er skabt i co-creation med førende internationale forskere og praktikere inden for udvikling af radikale forretningskoncepter i samarbejde med grundlæggerne af Akademiet; Nokia, Middelfart Sparekasse, DONG Energy, LEGO, B&O, Danfoss, Novo Nordisk og Gumlink.
”Det er helt unikt, at man går sammen på tværs af industrier for at opnå et overordnet mål. Vi havde et fælles behov for et uddannelsestilbud, der styrker vores medarbejderes evne til at forstå brugerbehov, skabe nye koncepter og føre dem på markedet. Det fandtes ikke – hverken i Danmark eller internationalt – så det skabte vi sammen”, siger Peter Petersen.
Det har givet genlyd i omverdenen, bl.a. da Business Week for nylig skrev om 180° Academy.
Learning by failing
Bo Wesley fra Novo Nordisk er studerende på 180° Academy. Han og resten af hold 1 har netop gennemført det fjerde af uddannelsens ni moduler. Underviserne på modulet var ekspert i pattern recognition, Tom Hynek fra IDEO, München og Professor i Strategi Mr. Teng-Kee Tan fra Nanyang Technological University, Singapore og foregik i Madhouse, Middelfart.
”Dette er præcis det moderne alternativ til en MBA, som jeg havde drømt om. Vi lærer primært ved at handle, prøve og fejle – en slags learning by failing. Det er en dejlig gruppe af nysgerrige og ambitiøse mennesker fra mange slags virksomheder.”
180° åbner nu op for tilmeldinger til næste hold af den 15 måneder lange deltidsuddannelse i Concept Making, der starter i efteråret 2008.
Tænk på tværs
21. februar 2008 af Stina Vrang Elias
Af Stina Vrang Elias og Lars Bytoft.
Piet Hein har engang sagt: »Jeg er jo nok en slags specialist, men mit speciale går på tværs af de faglige skel, som ellers skiller eksperterne. Det var derfor, jeg havde glæde af drøftelserne i den internationale gruppe af videnskabsmænd, som jeg døbte »Ten Wise Men – and Me«, for vi beskæftigede os med mulighederne for at bygge bro mellem videnskaberne. Tingenes indbyrdes sammenhæng har for mig altid været noget uhyre væsentligt.«
Se, budskabet fra Piet Hein har længe været kendt og implementeret i både USA og England. Her opretter man nye uddannelser og forskningscentre, der i høj grad tænker på tværs af fagdiscipliner, så man med stor succes får koblet merkantil forretningsforståelse med IT, humaniora, design og sidst – men på ingen måde mindst: Den tekniske forskning.
Det er et faktum, at vi bliver færre til at producere grundlaget for Danmarks fremtidige velfærd og velstand, så der skal tænkes alternativt – og på en måde, så vi også får udnyttet de faglige kompetencer bedst og bredest muligt. I Ingeniørforeningen har der i flere år været fokus på at sikre, at der er ingeniører nok. For der er aktuelt mangel på ingeniører, og prognoserne fortæller, at manglen vil stige.
Vi er derfor nødt til at tænke alternativt for at sikre, at den viden og de kompetencer, ingeniørerne har, bliver sat i spil og anvendt bedst muligt og allerhelst i den Piet Heinske ånd.
For der er brug for tværgående uddannelser og forskning i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Erhvervsforskningsakademi. Undersøgelsen dokumenterer, at virksomhederne efterspørger forskning og kompetencer, der ser på tværs af fagretninger og bruger forskningsresultater på nye og innovative måder.
Og den vare, viden eller service, har vi svært ved at levere i dag, for mange af vores uddannelser og forskningscentre har desværre det fælles træk, at de ikke er interdisciplinære og kun i mindre omfang bevæger sig ind over hinandens felter. Det er ærgerligt, når man tænker på, at kreativitet og nye tankesæt ofte opstår i mødet mellem forskellige discipliner og faggrupper – netop som Piet Hein siger.
Vi mener derfor, at vi i langt højere grad skal sætte fokus på koblingen mellem disciplinerne. Vi skal have skabt miljøer på uddannelses- og forskningsområdet, hvor det helt naturligt indgår, at ingeniøren og etnografen sammen udvikler nye ideer og viden.
Vi glæder os over at kunne konstatere, at tiden er den rette. Videnskabsministeriet er netop i færd med at finde de strategiske forskningsfelter, der skal være med til at gøre Danmark til en vindernation fremover.
Samtidig bliver forsknings- og uddannelsesområdet begunstiget af mange flere midler fra Globaliseringspuljen. Så det er nu, der er råd til at tænke visionært, det er nu, vi kan tage det nødvendige kvantespring – så lad os komme i gang.
Stina Vrang Elias er underdirektør i Danmarks Erhvervsforskningsakademi og Lars Bytoft er formand for Ingeniørforeningen
Posts
Nye kommentarer