Sociale medier som forretningsstrategi
3. februar 2012 af Peter Svarre
På ganske få år har sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube radikalt vendt op og ned på, hvordan vi (eller i hvert fald mange af os) lever vores liv. Vi taler med vores venner, familie, kolleger og kunder på Facebook og Twitter. Vi deler vores visuelle oplevelser – både faglige og private – på Youtube og Flickr. Og vi indhenter vores viden fra socialt genererede medier som Google og Wikipedia.
Som privatpersoner gennemsyrer sociale medier stort set alle områder af vores liv. Sådan forholder det sig til gengæld meget langt fra i de fleste virksomheder. Mange virksomheder har efterhånden forstået, at sociale medier ikke er til at komme udenom, men når man endelig vælger at bringe de sociale medier ind i virksomheden, betragter man sociale medier som bare endnu en kommunikationskanal for virksomhedens traditionelle kommunikation og markedsføring og derfor ender strategi- og konceptudviklingen for sociale medier meget ofte som en ganske isoleret aktivitet i marketing- eller kommunikationsafdelingen, eller måske endda helt uden for huset hos reklamebureauet.
Problemet ved denne tilgang er, at sociale medier ikke bare er en ny kommunikationskanal for virksomheder. Sociale medier handler også om, at produkter bliver produceret på nye måder med nye forretningsmodeller og med nye produktionsprocesser, hvor medarbejdere og kunder oftere er langt tættere knyttet sammen. Som jeg skriver i min bog ”Den perfekte storm” bør man betragte de sociale mediers revolution som en perfekt storm, hvor to stormsystemer – digitalisering og brugerskabelse – tørner sammen og skaber helt nye forretnings- og produktionsbetingelser for virksomheder.
Naturligvis er det ikke alle virksomheder, der rammes lige kraftigt af denne storm, men i de tilfælde, hvor stormen for alvor rammer – tænk på musikbranchen eller leksikonbranchen – vil man opleve at alting forandres. Nye forretningsmodeller opstår og nye konkurrenter popper op af jorden med helt nye produktionsmetoder, hvor man ofte udnytter de ikke-professionelles skabertrang til at skabe helt nye og unikke produkter (tænk Wikipedia, Napster, Tripadvisor osv.)
Kunsten i den perfekte storms tidsalder er i virkeligheden at forstå, hvor man som virksomhed befinder sig i denne perfekte storm. Befinder man sig i stormens centrum, skal man for alvor i gang med at arbejde strategisk med nye digitale forretningsmodeller og koncepter for brugerinddragelse. Befinder man sig derimod i stormens periferi, kan man tage det mere roligt og fortsætte med at drive forretning som man altid har gjort. Mange virksomheder, der befinder sig i stormens periferi vil dog opleve, at dele af deres forretning er på vej ind i stormen eller måske allerede befinder sig i stormens centrum. I rejsebranchen er eksempelvis flyrejser hverken blevet digitaliserede eller brugerskabte , men rådgivningen om, hvor man skal flyve hen er blevet 100 procent digitaliseret og brugerskabt, hvilket man f.eks. ser på websites som Tripadvisor.
Alle disse spørgsmål handler om langt mere end sociale medier som en ny sjov kommunikationskanal, hvor man kan snakke lidt med sine kunder på Facebook. Virksomheder bør holde op med at betragte sociale medier som en marketing-gimmick, og i stedet begynde at tænke strategisk over, hvordan digitalisering og brugerskabelse påvirker deres forretning. Sociale medier har vendt op og ned på vores privatliv – det er på tide, at virksomheder også indser, at sociale medier har potentialet til at vende op og ned på virksomhedernes forretningsmæssige dagligdag.
På websiden www.denperfektestorm.dk/strategimodellen kan du læse mere om, hvordan man kommer i gang med en forretningsorienteret strategi for sociale medier.
Og på Videndanmarks næste møde i videngruppen om sociale medier vil du kunne møde Morten Remmer fra Universal Music, som fortæller om, hvad der sker, når en hel branche for alvor bliver ramt af digitalisering og brugerskabelse. Efterfølgende vil vi i gruppen diskutere de forretningsstrategiske konsekvenser af digitalisering og brugerskabelse i vores egne virksomheder.
Tid til at at droppe interne e-mails
19. januar 2012 af Mikkel Lund Jensen
Hos Exformatics giver vi det røde kort til interne e-mails. Ineffektivitet og tabt viden sparker elektronisk post til hjørne. Sociale medier, mobile enheder samt digitale arbejdsgange og opgaver er afløseren.
Det skal være slut med alenlange e-mailkorrespondancer, et hav af mere eller mindre irrelevante cc-mails og korte påmindelser mv. via den forkætrede kommunikationsform, der alene skal sende bolden videre til en uheldig kollega. Vi har nu besluttet at tage egen medicin – og belønne de medarbejdere, der i løbet af en måned kan holde rent bur, når det gælder sendte, interne mails.
Vi bruger uforholdsmæssig lang tid på at læse, tænke over og besvare e-mails, der kunne være klaret langt hurtigere og mere effektivt ansigt til ansigt, i aktivitetsstrømmen, på chat eller via vores dertil indrettede opgavebegreb. Det vil vi nu gøre op med helt og holdent og dropper e-mails internt. Eksternt er vi nødt til fortsat at kunne besvare henvendelser fra kunder og leverandører ad den vej.
Som afløser for interne e-mails skal medarbejderne i virksomheden benytte aktivitetsstrømmen, der kan sammenlignes med statusopdateringer i sociale medier, samt de opgaver, der er knyttet til virksomhedens løsning.Ved at flytte kommunikationen ind i ESDH-systemet sparer medarbejderne tid ved ikke at skulle skifte kontekst fra deres arbejde til e-mailprogrammet og tilbage igen.
Vi skal nu tage vores egen medicin, men vi vil og skal vise, at det kan lade sige gøre at kommunikere på en mere struktureret og målrettet måde. Det er vores erfaring, at alt for mange interne e-mails vakler et sted mellem FYI og deciderede opgaver. I stedet skal vi nu stille krav til medarbejderne om at kommunikere mere effektiv, så modtageren ikke er i tvivl om, hvad der forventes.
Også eksterne e-mails begrænses
De eksterne e-mails kan også begrænses, hvilket for eksempel Landsorganisationen i Danmark (LO) har bevist. De har siden 2009 udvekslet sagsakter direkte fra deres ESDH-system til deres forretningspartnere. Frem for at sende breve eller e-mails fremsendes dokumenter og beskeder direkte fra sagen hos LO til sagen hos LO’s modpart.
Overgangen fra e-mail til digital kommunikation via virksomhedens ESDH, der også fungerer som intranet for virksomhedens medarbejdere og eksterne konsulenter, betyder, at selv korte beskeder, links, artikler og noter gemmes i relevante sammenhænge på fx aktiviteter, personalesager og projekter, så de kan genbruges for eftertiden.
Se i øvrigt TV-avisens indslag om, hvordan Exformatics dropper de interne e-mails.
Nudging
12. januar 2012 af Bent Schou
Stærkt inspireret af Line Groes’ blogindlæg om “Nudging – What’s the fuzz?” fik jeg øje på, hvordan nudging også kunne fremme samarbejde og videndeling. Mens Lines indlæg først og fremmest handler om, hvordan man fremelsker den rette adfærd i forhold til velfærdsydeler og i offentlige rum, synes jeg vi skal tage begrebet nudging alvorligt også internt i vores organisationer, når vi skal fremme f.eks. videndeling, fremme brugen af dokumentsystemer mmm.
Lad os tage udgangspunkt i det grundlæggende, som i følge Line udtrykkes i rapporten MINDSPACE - Influencing behaviour through public policy. Normalt går vi ud fra, at vores adfærd kan ændres gennem de rette incitamenter og med viden og information. Vores valg er rationelt begrundede. Er det (dokumenteret) usundt at ryge – så holder vi op. Bliver grøntsager billigere (ex. fritaget for moms) spiser vi flere af dem. Men sådan er det jo oftest ikke. Vi handler snarere ud fra følelser, hvad der er passende, hvad plejer vi at gøre ….
Et par sjove og inspirerende videoer om nudging (igen med inspiration fra Line Groes) kan hjælpe med at forstå idéen:
Tryghedsgruppen: Hvis sundheden skal frem
Piano stairs. TheFunTheory.com
Ingen tvivl om, at nudging kan bruges til meget, når vi taler om vores adfærd i forhold til det “store” fællesskab. Og nudging må være en lille smule beslægtet med det svært oversættelige engelsk/amerikanske ord “Convienience”. Jeg husker hvordan Morten Bay (forfatter til Homo Connexus) forklarede, hvorfor Tekst-tv er det mest benyttede nyhedsmedie. Det er selvfølgelig fordi det er lige ved hånden, når vi alligevel har fat i fjernbetjeningen. Også selv om det er en total håbløs teknologi.
Så – hvis vi tager nudging alvorligt – skal vi gøre det nemt og måske endda sjovt at videndele Det er vel bl.a. det, som sker med såkaldte share-knapper og like-knapper, som de sociale medier har gjort til en integreret del af alle hjemmesider. Det er nemt at bruge (lige ved hånden/musen), man kan se effekten (tallet stiger med det samme med 1), måske dukker mit billede op osv.
Vi kan lige så godt tage alvorligt, at vi inderst inde gør det som er nemt – og som føles godt/passende.
Hvis du har gode ideer til “nudging” – så sig endelig til !!!
Årgang 2012 – burde være pligtlæsning for alle voksne
11. januar 2012 af Bent Schou
Her gik jeg og troede, at jeg er med på noderne, er moderne eller ung med de unge. Blot fordi jeg sms’er, er aktiv på Facebook, pipper på Twitter og en gang imellem chatter. Men nej!
Efter med stor fornøjelse at have læst Søren Schultz Hansens bog: Årgang 2012. Socialliv og samvær i en tid med nye medier, har jeg været nødt til at revidere min opfattelse af min egen modernitet. For der er stor forskel på hvad jeg/vi voksne over 30 og de unge under 18 gør med de nye mobile teknologier, med internettet og med de sociale medier.
Specielt da jeg læste om, hvordan de unge nærmest er vokset sammen med deres mobiltelefon (medie-menneske-maskine), kom den første AHA-oplevelse. For den teknologi har vi jo alle taget til os, ikke?. Men hvor jeg selv og mine ligesindede “voksne” oftest har mobiltelefonen fremme, har lyd på, undtagelsesvis sætter den på lydløs og måske lidt for synligt demonstrerer, at vi har den nyeste udgave, så har de unge deres telefon i lommen og altid på lydløs. Hvor vi voksne er glade for muligheden for at slå lyden fra – og lade være med at blive forstyrret af opkald og sms’er – så reagerer de unge prompte på alle henvendeler – den sagte vibreren mod låret (som et prik på skulderen). Hvor vi voksne opfatter den moderne mobil-telefon også som et asynkront medie, som vi ikke behøver reagere på her og nu – så er den for de unge en del af deres synkrone liv med deres venner og med fællesskabet.
Søren Schultz Hansens bog er meget velskrevet og i det store og hele let læst. Dog kan det opsummerende/konkluderende kapitel (Velkommen til 2012) virke lidt tungt og teoretisk. Har du mod på det – og knapt med tid – kan du dog få meget ud af at læse netop de konkluderende pointer.
Her blot nogle korte stikord om de vigtigste forskelle mellem os voksne og den nye generation, som kaldes årgang 2012:
1. Mens de nye medier (mobiltelefoner, internet og sociale medier) for de unge betyder en uafhængighed af rummet (hvor de er) – betyder den for de voksne især en uafhængighed i forhold til tiden. De unge jagter synkroniteten, samtalen, nærværet (fysisk eller digitalt), mens de voksne værner om deres mulighed for at lukke af – og især udnytter den nye fleksibilitet.
2. Mens de voksne ser internettet som et slags videnarkiv, hvor vi kan søge alt, og hvor vi lægger vægt på stabilitet, genkendelse og gentagelse (industrisamfundets værdier), har de unge indoptaget det nye kaos, som skabes i et internet, hvor al kommunikation potentielt er fra mange til mange (web 2.0). De voksne har svært ved at acceptere, at kontrollen forsvinder, de unge har lært at agere/leve i de nye samværs- og samtalemedier.
3. For de unge betyder de nye medier, at individet så at sige smelter sammen med fællesskabet. Alt er næsten automatisk offentligt. Det er umuligt selv at forme sin identitet i forhold til fællesskabet. Her over for ser de voksne i højere grad medierne som udefrakommende, som noget forstyrrende, som støj – ja som noget vi skal beskytte os imod.
Lyder det velkendt? – omend lidt tungt? Og netop derfor – læs Søren Schultz Hansens bog. Den er veldokumenteret og afspejler en utrolig god forståelse for de unges adfærd og kultur. Noget vi andre kunne lære meget af – og have godt af at forstå lidt bedre. Jeg tror eller er sikker på, det er noget utrolig væsentligt, som Søren Schultz Hansen afdækker, nogle muligheder og udfordringer som især vi voksne bliver nødt til at tage alvorligt (gerne også før de unge tager over 
).
Til sidst et lille – men måske uvæsentligt suk. Kære Søren. I min verden (som godt nok har taget sin form i sidste halvdel af forrige århundrede) er årgang 2012 de børn, der fødes i år 2012. Så det forvirrer mig lidt. Men det havde selvfølgelig været en mindre interessant titel: Årgang 1994.
Når det er sagt, vil jeg på det varmeste anbefale bogen. Og vil du have den korte version, så kom til VidenDanmarks åbne møde om Årgang 2012 den 19. januar, hvor vi har været så heldige at få Søren Schultz Hansen selv til at komme.
The missing link
9. december 2011 af Jens Brogaard
Hvad der slår mig i Abernes Planet, som i de sidste uger har rullet henover vores tv-skærme, er udviklingen i deres [abernes] kommunikation; skridtet fra grynt til tale. Det fortaber sig vist lidt i tidsrejserne.
Det samme synes jeg gør sig gældende inden for knowledge management og ‘like’ småknap-teknologierne, dvs. i de sociale medier, hvor man skal kunne ‘like’ alt lige fra SKAT, Hornsherred juletræsplantage, delikatesse biksen henne om hjørnet til den lokale frisør bare for at få lidt rabat (det gælder dog ikke i skatteprocenten) eller kunne bestille tid.
Efterhånden smækker man ukritisk nogen knapper på en hjemmeside, opretter firma wikis eller fora blot fordi muligheden er der, det er nemt at installere eller følger med som standard i softwarepakken. Er det det som knowledge management er blevet reduceret til? Her savner jeg forbindelsen eller rettere sagt jordforbindelsen fra knowledge management som værdiforøgende præmis til de meget praktiske virtuelle redskaber. Giv mig rationalet, metoden, arkitekttegningen til at indføre sociale medier (SM) på en professionel måde. Ellers er jeg bange for, at det bliver amatørløsninger udført af lalleglade narcissistiske individualister.
For en gangs skyld finder jeg ikke svar på dette ‘missing link’ i en Google search men ikke desto mindre en række interessante, læseværdige artikler:
- “Social media completely changes the existing knowledge management paradigme“
- “…enterprise functions–including the efforts to “manage knowledge”–are changing as a result of the increasingly rich social media (SM) environment.”
- “The modern internet has given us so many options that we’re almost spoilt for choice and everyone looks at stuff differently.”
- “Social Media versus Knowledge Management“.
På den ene side har det aldrig været nemmere at sprede “viden”, men på den anden side vil jeg vove at påstå, at der de sidste mange år reelt set er sket meget lidt (produktivt) internt i de firmaer, som ukritisk har taget sociale medier i brug.
Hvad er vejen frem?
P.s. det er mit nytårsfortsæt på andres og ikke mindst min egnes (og VidenDanmarks) vegne at hæve KM/SM diskussionen væk fra overfladisk app-snak, så morsom den dog kan være, og traditionel KM snak til en post-Nonaka KM tale.
Mennesket er mediet! Social Business hos IBM
8. december 2011 af Bent Schou
Vi er efterhånden en del, der har fået indtryk af, at IBM er en af de førende virksomheder – når det handler om samarbejde, videndeling og brug af sociale medier. Men er det rigtigt?
Umiddelbart bekræftes indtrykket, når man besøger IBM i Lyngby. Her mødes man med flotte og farvestrålende plakater, hvor ordet Social Business går igen. Men hvad betyder egentlig dette nye smarte ord: Social Business? Kan man kalde IBM en social business? Og hvordan forholder dette nye ord sig til de sociale medier, som alle taler om i dag?
VidenDanmark har talt med en medarbejder hos IBM, for at blive lidt klogere.
Social Business
Hos IBM handler social business først og fremmest om, at man arbejder mere effektivt, fordi man dygtiggør sig hurtigere, man udnytter hinandens viden, og man tager den sociale side af samarbejde og videndeling alvorligt.
Det er ikke teknologien – men mennesket der er mediet. Det er medarbejderne, der laver dokumenter, får ideer, kommunikerer, får erfaringer mv. Og jo bedre vi bliver til at holde os opdateret med, hvad vores kolleger ”har gang i”, jo større bliver vores samlede viden og mulighed for at trække på den.
IBM var meget tidligt ude med teknologisk understøttelse af videndeling. Mange kender Blue Pages – som IBM har haft tilbage fra 90’erne, hvor medarbejdernes kompetencer, viden og erfaringer via teknologi blev gjort tilgængelig for alle medarbejdere i IBM. Det nye i dag er, at medarbejderne også selv løbende kommunikerer om deres viden og erfaringer. IBM har i dag en meget positiv holdning til sociale medier, og bruger dem meget aktivt – både internt og eksternt. Man tillader også medarbejderne at vise den ”anden” side af sig selv.
Wisdom of Crowds / Wisdom of Executives
I dag er det i høj grad muligt for ”græsrødderne” i IBM at påvirke, hvordan man arbejder, og hvad der skal ske i IBM. Medarbejderne deler viden, samarbejder på kryds og tværs, støtter hinanden og deler deres erfaringer. Båndene på tværs mellem medarbejderne i IBM bliver stærke – og respekteres mere og mere hos ledelsen. Hierarkiet skal man selvfølgelig tage alvorligt og forholde sig til – men der er vide rammer for at samarbejde og afprøve idéer på tværs i organisationen.
Ledelsen er blevet betydelig mere lydhør over for medarbejderne i dag, hvilket må tilskrives den styrke, der er i de aktive og dynamiske netværk, som medarbejderne udvikler gennem samarbejde og videndeling.
Connect and share
En væsentlig del af IBM’s intranet, som optager størstedelen af medarbejderens åbnings-skærmbillede har navnet Connect and Share. Det er bygget iIBM’s egen teknologi: IBM Connections. Grundlæggende er intranettet en portal, der kan sammenhætte (personalisere) den information, der er relevant for den enkelte medarbejder. En meget væsentlig del af intranettet er statusopdateringen, som de fleste af os kender fra Facebook eller lignende. Her udvikler og bruger den enkelte IBM-medarbejder sit netværk i organisationen. Man kan blive venner, følge hinanden, fortælle hvad man arbejder med, stille spørgsmål. Og systemet er intelligent, så det foreslår venner ud fra fælles interesser. Også IBM kender til problemet med støj på de sociale medier. Man løser det ved at give medarbejderne mulighed for at filtrere deres opdaterings-strøm, f.eks. ud fra områder eller tags.
Mange medarbejdere i IBM starter deres morgen med at checke deres opdaterings-strøm: Hvad er der er sket siden jeg sidst var på arbejde. I en global organisation med omkring 400.000 medarbejdere er det typisk sådan, at ens virksomheds-venner arbejder, når man selv har fri eller sover. Og nyhederne når ofte hurtigere ud via status-opdateringer – end ad de sædvanlige nyhedskanaler, som der også findes på intranettet.
Social Computing Guidelines
Som sagt er IBM ikke bange for de sociale medier – tværtimod. Medarbejderne er frit stillet i forhold til at bruge de eksterne sociale medier også. Faktisk kan interne statusopdateringer meget nemt lægges ud eksternt også (til LinkedIn, Twitter eller Facebook).
IBM har defineret et sæt Social Computing Guidelines - som gælder både eksternt og internt. Kort sagt siger de, at du må gøre hvad du vil, hvis du bruger din sunde fornuft. Du kommunikerer som person – og ikke som IBM. Og du skal kommunikere, så du selv kan stå til ansvar for det du siger.
Belønningssystemet fremmer videndeling og samarbejde
I IBM måler man medarbejderne på deres resultater, og det er i vid udstrækning medarbejderne selv, der bestemmer, hvordan de vil bruge deres tid. Bruger en medarbejder 5 minutter på at dele en erfaring med andre, er det ikke noget som umiddelbart belønnes. Men når man bidrager til netværket – får man også mulighed for at trække på det, når man har behovet. Og det er der mange fordele ved. Information og viden flyver meget hurtigere – og lidt mere uforpligtende. Man lærer hurtigere – får hjælp når det er nødvendigt – man løser sine opgaver hurtigere og bedre.
Så konklusionen må være: Social Business er mere effektiv – end traditionel Business – hvis ledelsen og organisationen er gearet til det.
Læring flytter ud!
1. december 2011 af Bent Schou
Sjov overskrift – på et seminar. I øvrigt inspireret af at min datter flyttede hjemmefra efter sommerferien.
For hvordan kan læring flytte ud? – kunne man lidt krakilsk spørge. Læring har altid foregået og vil jo altid finde sted i vores hoveder og krop. Selvfølgelig.
Pointen med VidenDanmarks seminar den 24.11. med titlen Læring flytter ud er jo også en anden, nemlig at læring flytter ud af klasse-/kursuslokalet. Det er ikke mere nødvendigt at være samlet fysisk i et lokale, for at der kan foregå læring. Nogen vil nok påstå (med rette) at læring altid har været social og praksisorienteret, at de teoretiske øvelser i klasseværelset er en fattig form for læringsmiljø. Ja! Men vi har nok ikke rigtig taget det alvorligt, som det i stigende grad bliver nødvendigt og muligt nu – med de nye digitale teknologier.
Seminaret præsenterede en række både spændende og overbevisende eksempler på, hvordan “læring flytter ud”. Lisbet Pals Svendsen fortalte om, hvordan man anvender et samarbejds- og videndelingsværktøj (Podio) i undervisningen på CBS. Lisbet talte om “et skift fra læring i fysiske miljøer til læring i personaliserede, virtuelle, globale netværk”. Og lagde vægt på, hvordan rollerne både som underviser og studerende ændres markant. Det bedste er vel, at man på CBS oplever (og kan dokumentere), at de studerende både lærer mere af det de skal – og at de lærer helt nye kompetencer ift. samarbejde og videndeling.
Hjerteforeningen fortalte om, hvordan man håber på at brug af læringsspil kan øge målopfyldelsen i deres kampagne for mindskelse af dødsfald ved hjertestop. Det er svært at nå målgruppen, der kan hjælpe, når mennesker oplever hjertestop. Derfor har man valgt at supplere de traditionelle kurser – dels med en applikation på Facebook: Hjertestop – dels med et egentligt Hjertespil (udviklet af Serious Games Interactive), som desværre så nyt, at vi ikke kan prøve det. Derfor kan effekten heller ikke måles endnu.
Peter Svarre (petersvarre.dk) og Kristian Rude (Effective Learning) satte fokus på, hvad de sociale medier kan – og ikke kan – i en læringssammenhæng. Det store spørgsmål er, om involvering gør læringen mere effektiv. De fleste af os ville nok intuitivt svare ja til dette spørgsmål: Selvfølgelig lærer vi bedst, når vi bliver involveret. Men pointen er, at der findes masser af viden om produkter, metoder mm. hvor involvering er helt unødvendig og ikke tilfører øget læringseffektivitet. Godt med lidt modvægt til al den hype, der opstår, når engagerede mennesker er samlet.
Når vi alle (eller ca. 3 mill af os) er på Facebook, hvorfor så ikke også gøre dette til en læringsplatform. Det har Bøvlbefrierne gjort med deres koncept for bl.a. undervisning via Facebook. Fordelene er mange, bl.a. at der kan stilles spørgsmål, etableres netværk og dialog mellem deltagerne. Jannie Ilum Gade gav mange eksempler på, hvordan Facebook med fordel kan bruges til undervisning og kommunikation. Deltagerne ved seminaret prøvede selv en coaching-session – via Facebook – med Katrine Schumann i Aalborg.
Det ser ud til, at en af Danmarks førende virtuelle undervisningsinstitutioner er International Business College i Kolding. Her er også den almindelige klasseundervisning stærkt understøttet af virtuel læringsteknologi – bl.a. webinarer og brug af Ipads. IBC har ændret grundfilosofien, idet man i dag forærer masser af kurser væk på nettet – f.eks. det kommende webinar (gratis) om virtuel læring, som gennemføres den 23. januar 2012. At strategien er succesfuld vidner IBC’s generelle fremgang om.
Der er altså mange spændende og konkrete eksempler på, at læring flytter ud. Og perspektivet rækker endnu videre. Når læring flytter ud – sker der vel også et skift i “kontrollen” over læring:
- Læring bliver efterhånden noget, som vi selv bliver i stand til at styre, i modsætning til tidligere, hvor eksperter, undervisere, HR-afdelingen eller kompetenceudviklingsstrategien.
- Læring bliver til via vores netværk, som vi bruger til at afsøge og finde relevante læringsressourcer.
- Læring bliver mere situationsbetinget – “on demand”. Vi kommer til at sætte fokus på performance og resultater. Læring bliver blot et vigtigt redskab som altid er tilgængeligt.
Som det kendte slogan: “Information wants to be free”, kunne man tilføje: Learning wants to be free.
Men der er nok lang vej igen. Seminaret om Læring flytter ud tiltrak i hvert fald først og fremmest lærings-leverandørerne (uddannelsesinstitutioner og -firmaer), hvorimod de mange HR-folk, som vil opleve konsekvenserne og skal leve med de nye vilkår og muligheder, stadig ikke har synderligt fokus på dette.
Public by default
25. oktober 2011 af Peter Svarre
Der går ikke en dag uden, at man hører historier om skødesløse teenagere, der ødelægger deres liv og fremtidige karrierer, fordi de deler deres liv på de sociale medier, eller om store hensynsløse virksomheder, der udnytter sagesløse menneskers private oplysninger til at sælge dem ubrugeligt skrammel.
Men hvad nu hvis vi bare har set toppen af isbjerget? Tænk nu hvis internettet og de sociale medier først for alvor kan udfolde deres egentlige potentiale, når vi for alvor begynder at dele vores privatliv med andre mennesker – når mere eller mindre alt, hvad vi gør, tænker og siger, bliver delt i de sociale medier. Tænk nu hvis vi har et fuldstændig håbløst gammeldags syn på forholdet mellem privat og offentlig – et syn som er funderet i en forgangen industriel tidsalder. Tænk nu hvis det vigtige spørgsmål vi bør stille os selv i netværkssamfundet ikke er, hvordan vi beskytter privatlivets fred men snarere, hvordan vi bliver meget mere offentlige, end vi allerede er.
I sin nye bog ”Public Parts” sætter den amerikanske journalist og forfatter Jeff Jarvis sig for at vise os den del af isbjerget, som lurer under overfladen. Bogen er et råbende manifest og en knytnæve i ansigtet på alle de privatlivsbeskyttere, som Jarvis mener er med til at undergrave internettets egentlige potentiale for at genskabe den offentlige dagsorden og redefinere forholdet mellem borgere, medier og magtens instanser.
Ifølge Jarvis opstår begrebet privatliv ikke for alvor før fremkomsten af den moderne og enevældige stat. I denne nye moderne statsform, som opstod sammen med frihedsrevolutionerne i USA og Frankrig, blev det private individ – inklusive ukrænkelige frihedsrettigheder – født. Men samtidig med fødslen af det private individ blev også tanken om det offentlige rum født. Men problemet var, at det nyskabte offentlige rum meget hurtigt blev koloniseret af den nye tids magtfulde spillere: Massemedierne. I stedet for at skabe grobund for en demokratisk og fri samtale i det offentlige rum, blev massemedierne monopoliseret af professionelle journalister, som tog patent på at eje og kontrollere offentligheden. Samfundets menige borgere havde fået deres private frihedsrettigheder, men massemedierne kontrollerede offentligheden, og tillod kun borgerne at deltage i denne offentlighed gennem pseudoinvolverende processer som meningsmålinger og vox-pops.
Når internettet og de sociale medier i dag er ved at omkalfatre hele privatlivsbegrebet, er det derfor heller ikke underligt, at de argeste modstandere af denne udvikling er de etablerede massemedier, som står i kø for at fylde deres spalter og sendeflader med skræmmehistorier om de apokalyptiske konsekvenser af privatlivets forsvinden. Ifølge Jarvis står vi over for et Gutenberg-øjeblik. Et øjeblik, hvor en teknologi (internettet) kan medvirke til, at samfundets borgere igen kommer til orde og bliver en del af den tabte offentlighed, men også et øjeblik, hvor de etablerede spillere kæmper en indædt kamp for at bevare deres positioner. Hvis vi for alvor skal udnytte internettets potentiale for at genskabe den tabte offentlighed, er vi nødt til at bryde ud af vores vaneforestillinger om privatlivets ukrænkelige fred. Vores gammeldags fokusering på beskyttelse af privatliv er de gamle magthaveres sang, og den eneste vej fremad er at dele meget meget mere om os selv, end vi allerede gør i dag.
Udfordringen med al vores transparens og åbenhed er ikke, at folk deler privat information, men derimod hvad modtagerne af al denne private information vælger at gøre med det. Vi kan ikke stoppe menneskers trang til at udtrykke sig selv, men vi kan derimod skabe regler og retningslinjer for, hvordan virksomheder og statsapparater vælger at bruge den information, de indsamler. Gør informationen fri, men begræns de magtfulde spilleres muligheder for at bruge informationen.
Jeff Jarvis taler om, at vi er nødt til at udvikle en privatlivets og en offentlighedens etik, som han præsenterer med 13 bud:
Privatlivets etik:
- Stjæl ikke information
- Vær åben omkring, hvad du har tænkt dig at bruge information til
- Beskyt information
- Fortæl, hvor du har informationen fra (”give credit”)
- Giv folk adgang til deres egen information
- Brug ikke information mod folk selv (med undtagelse af at de fortjener det)
- Sørg altid for at få informationens fulde kontekst med
- Spørg dig selv om dit motiv til at videredele information
- Tilføj værdi til informationen
Offentlighedens etik:
- Vær generøs. Del så meget som overhovedet muligt.
- Del fordi det giver mening. Der er ingen grund til at dele ting, som er komplet ligegyldige. Der er allerede støj nok.
- Brug fælles standarder, så det bliver nemt at dele din information videre.
- Beskyt det offentlige rum. Betragt det som et offentligt gode og kæmp for at udvide det.
Vi lever i en verden, som er ”private by default”, men Jeff Jarvis argumenterer for, at vi skal vænne os til en verden, som bliver ”public by default”. I denne verden er det ikke statens opgave at beskytte dit privatliv, men det er vores alles pligt at udvide og beskytte vores nyligt erobrede offentlige rum.
Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for at beskytte dit privatliv – spørg hvad du har gjort for at blive mere offentlig i dag!
HR halter bagud, når det drejer sig om sociale medier
18. august 2011 af Claus Hellmann
HR er ikke oppe på mærkerne, når det drejer sig om brug af sociale medier. Hvor nogle få virksomheder melder om succes ved brug af sociale medier til rekruttering, introduktion, fastholdelse, motivation, læring og meget mere, så er langt de fleste nølende og/eller måske uvidende. Det viser i det mindste en række både danske og udenlandske undersøgelser
På den anden side så har mange medarbejderne gang i de sociale medier. En meget stor del søger at lære nyt på en uformel måde via sociale medier, eller søger at finde nye karrieremuligheder.
Så hvor HR kunne anvende sociale medier til at styrke sin forretningsmæssige situation, og til at fremme sine strategiske arbejdsområder, så ses ofte tilbageholdenhed og nogle gange direkte negativitet.
Der er selvfølgelig altid nogle mennesketyper, der er langsomme startere. Måske hører en del HR-chefer til denne gruppe. Men hvis vi blot accepterer dette, så vil der skabes stor forskel på de yngre generationer og HR-cheferne. Forskel, som vil kunne mærkes på virksomhedernes evne til at drive deres virksomheder, fordi de yngre ikke søger hen til disse arbejdspladser.
Vi må hjælpe hinanden indenfor HR med at vække os selv, så vi griber denne nye mulighed i stedet for at skubbe den væk. Vi må søge mod de åbenlyse fordele som sociale medier kan give os, i stedet for at fokusere på de uhensigtsmæssigheder, som sociale medier, hvis ikke behandlet rigtigt, også kan give.
Vi må tænke på sociale medier som redskaber til at hjælpe os med at ex. vidensdele bedre, skabe kontakter til potentielle medarbejdere, skabe effektive introduktionsprogrammer, informere mere effektivt til medarbejderne, se fordele ved at bruge sociale medier til at skabe mere effektiv kommunikation, fastholde kontakt med tidligere medarbejdere, opmuntre til uformel og mobil læring og meget mere. Og vi må endelig sikre at der er konstruktive politikker omkring anvendelsen af sociale medier.
Konference om HR og sociale medier
For at sætte gang i denne udvikling arrangerer vi (en gruppe konsulentfirmaer) en konference d. 4. Oktober. Her vil vi dels præsentere en række eksempler på anvendelse af sociale medier indenfor HR, give deltagerne lejlighed til at dele erfaringer i en række workshops og endelig få tegnet et billede af hvor de sociale medier er ved at bevæge sig hen. Til det sidste har vi inviteret en af de absolutte internationale eksperter på området, Jane Hart fra England, hertil som key-note taler.
Tilmeld dig via www.socialbusinesslearning.dk
Posts
Nye kommentarer