Arkiv for kategorien: outsourcing

Den tabte viden

I disse år forsvinder tusinder af arbejdspladser fra Danmark. Globaliseringen nedlægger dem i Danmark, og mange af dem oprettes i Kina og Indien. Finanskrisen skubber yderligere til udviklingen, som er uafvendelig. Udviklingen er positiv for Danmark, fordi den tilskynder en skærpet teknologisk udvikling og innovation, som fremmer produktiviteten og udvikler produktionsforholdene.

To konkrete eksempler fra “bevarelsen af det gamle Danmark” fremhæver behovet for, at vi i jublen over udviklingen husker på, at nedlæggelsen af tusinder af arbejdspladser, også er nedlæggelsen af faglig viden. I hovedsagen en håndværksmæssig viden, men i stadig højere grad også viden fra produktionsorienterede akademiske niveauer. En viden der forsvinder fra Danmark, og finder anvendelse i landene der tager over. De vil udvikle videnprocesserne, hvilket er godt, så hele videnstrukturer af arbejdsprocesser efterhånden ikke mere findes i Danmark.

I nedenstående to eksempler skal vi genopfinde gamle håndværk, eller hente viden fra andre dele af Europa eller verden, for at erstatte den mangel på viden der er gået tabt i Danmark. 

Roskilde Domkirke. I eksemplet med nyt tag til Roskilde Domkirke, måtte projektet håbe på interesse fra navere fra Tyskland og Schweiz i arbejdet med en ny korsskæring til tagkonstruktionen. Naverne har en viden, som er tabt for danske håndværkere og konstruktører. Naverne har bidraget med relevant erfaring fra Central- og Sydeuropa, hvor gamle traditioner stadig hænger fast i blandt andet landbrugsbyggeriet. Naverne udfører franske låse, tapsamlinger og nagler. Dertil et væld af komplicerede tømmersamlinger.

Møntmestergården fra Borgergade i København er nyopført i Den Gamle By i Århus. I bestræbelserne på at genopføre Møntmestergården, har det været nødvendigt at genopfinde håndværk. Den Gamle Bys håndværkere har undervejs søgt ekspertise i hele Skandinavien, men ofte forgæves. De har derfor selv sat et udviklingsprojekt i gang baseret først og fremmest på studier af de originale bygningsdele og dekorationer. Det har betydet, at mange glemte teknikker nu er blevet opfundet på ny, så alt fremtræder så autentisk som overhovedet muligt. Hvis det originale materiale ikke eksisterede eller er umuligt at afkode, har det været håndværkernes fornemmelse for materialer og restaureringsarkitektens kendskab til stilhistorie, der har været afgørende for de valg, der blev truffet.

Når outsourcing-toget med ekspresfart rykker op i gamle strukturer, og Danmark forandrer sig med en hidtil uset hastighed, er det væsentligt at bygge fremtidens videnopbygning på fortidens videnserfaring. Vi mangler i den overgang etablerede systemer for, hvordan den glidende modernisering af teknologiudviklingen styres bedst muligt. Hvordan etablerer vi i Danmark metoder og modeller for bevarelsen af faglig kunnen? Hvem har ansvaret for, at den gamle viden ikke bliver til tabt viden? Hvordan kan opgaven finansieres? Hvordan skaber vi sikkerhed for, at det giver mening at bevare den viden, så den kan bruges aktivt i etableringen af nye innovationsprocesser, hvor den “gamle” viden bidrager til mere værdiskabende ny viden.

Spørgsmålet er ikke enkelt, for hvad er værdifuld gammel viden, som vi allerede nu kan se, bliver katalysator for skabelsen af ny fremtidig viden. Når spørgsmålet ikke er enkelt, er svaret heller ikke enkelt. Men svaret gemmer sig i forbedrede metoder for videndeling og læringsprocesser, for det er hemmeligheden bag at bygge fremtiden på fortidens viden og klogskab.