IBooks 2 – den nye lærebog er på vej
24. januar 2012 af Claus Hellmann
Roll over Gad, Gyldendal, og hvad I ellers alle sammen hedder indenfor traditionel lærebogsproduktion. Nu kommer lærebøger på iPad, og selvpublisering er mere end lige om hjørnet.
Så isen er brudt. Apple har offentliggjort sin iBooks 2, som skal revolutionere lærebøger. Endnu er det kun en spæd start, men her er tale om et højdespring fra de elektroniske bøger, som indtil i dag næsten udelukkende har været præget af skønlitteratur.
Apples nyt tiltag hænger tæt sammen med den hastige udbredelse af iPad til undervisning. I dag findes der ca. 1,5 mill iPads dedikeret til læring, og der er mere end 20.000 Apps at vælge imellem. Ikke alene iPads, men også Internettets udbredelse er med til at skabe grundlag for de nye tiltag, som sammen med en række andre tiltag er i færd med at revolutionere læring. De andre tiltag er ex. gratisuddannelser fra både traditionelle universiteter og fra nye digitale institutioner som ex. Khan’s Academy.
Det er denne nye verden iBooks 2 bryder ind i ved at tilbyde en metode til at skabe helt nye lærebøger. Apple kalder det selv for en ”ny lærebogsoplevelse med iPad”.
Billig, fleksible, opdateret og interaktiv
Vi skal på den ene side forestille os en traditionel lærebog, trykt på papir, og som koster en lille formue. På den anden side har vi en interaktiv lærebog, som transporteres i IPad’en, der kan zoomes ind og ud på siderne, og de ”døde” billeder bliver aktive, når de forvandles til en video.
Den nye tekstbog indeholder øvelser og spørgsmål, der giver lynhurtig feedback til eleven. Slideshows optræder, og i disse kan kurver ændres ved et ”touch” på skærmen.
I stedet for at skulle købe nye værker, når de gamle er blevet forældede, så kan iPad-bogen opdateres fra time til time. Der er indbyggede ordbøger til forklaring af ukendte udtryk, der kan understreges, kopieres og kommenteres, uden at siderne, som i gamle lærebøger, blev ødelagte, så de ikke kunne videresælges.
Lærebøgerne vil efterhånden dukke op på iBookstore til priser, der er uendeligt meget lavere end ved køb af trykte bøger. Der findes et lille udvalg nu via App Store.
Stadig lille udvalg, men nu kommer selv-publisering
Apple har indgået samarbejde med en række traditionelle udgivere af lærebøger, men har desuden udviklet en App til Mac (iBooks Author), som giver den enkelte forfatter mulighed for at udgive egne lærebøger. De findes allerede på Mac App Store.
Sammenhængende med disse nye tiltag, så har Apple også forbedret iTunes U App, hvor der findes en meget stor mængde gratis uddannelser/kurser fra mange forskellige universiteter. Her har studerende adgang til studiematerialer og kurser, og undervisere kan administrere deres undervisning via denne App. Herfra kan der også distribueres forelæsninger. Duke, Yale, MIT, og The Open University er allerede i gang på dette område.
De bedste til innovation, videndeling og læring
15. december 2011 af Bent Schou
Hvis Danmark skal rykke fremad i vidensamfundet, skal vi blive gode/bedre til innovation, videndeling og læring. Det gælder os alle, private og offentlige virksomheder/institutioner. Med et citat (efter hukommelsen) fra Poula Helth, som gav oplæg i en af VidenDanmarks videngrupper i dag: ” Hvorfor kun kaste sig over uddannelsessystemet, når vi taler at styrke vidensamfundet. Virksomheder og organisationer bruger mellem 15 og 30 mia. kr. på efteruddannelse, stort set uden at vide, hvad man får ud af pengene.” Der er åbenbart plads til forbedringer!
Vi skal blive bedre til at innovere, videndele og lære – i vores virksomheder og organisationer. Det kan ske på mange måder. En og måske den vigtigste måde er, at vi lærer af hinanden og deler vores viden og erfaringer med hinanden. Det er faktisk VidenDanmarks mission.
Her på falderebet i 2011 har VidenDanmark iværksat et nyt initiativ: Hjælp os med at udpege de bedste offentlige og private virksomheder ift. innovation, videndeling og læring. Det er vores overbevisning, at innovation, videndeling og læring hænger uløseligt sammen. Derfor!
På VidenDanmarks LinkedIn-gruppe beder vi under overskriften Danmarks bedste virksomhed – når det gælder innovation, videndeling og læring? om forslag til hvilke offentlige og private virksomheder, du anser som de bedste til innovation, videndeling og læring. Du kan også indgive dit forslag som en kommentar til dette blog-indlæg.
Hvis vi får mange spændende forslag – kunne vi overveje at holde en konference, måske i maj måned, hvor de bedste præsenterer, hvad de kan. Det ku’ blive rigtig spændende.
Læring i andre kulturer
15. december 2011 af Inger Toft Thiersen
Det er ikke en naturgiven ting, at kunne lære. Det er en proces at lære at lære, og det gælder både i skolerne, i forbindelse med LEAN og når makedonske dommere skal blive mere effektive.
Jeg havde fornøjelsen af at være inviteret som oplægsholder til et seminar for dommere og anklagere i Makedonien af EIPA’s European Center for Judges and Lawyers i november 2011. Seminaret handlede om kvalitet i juridiske afgørelser, og den første store hurdle for arrangørerne var lykkedes – nemlig at få dommerne til at melde sig til seminaret. Dommere i Makedonien har en meget høj status i lokalsamfundet og høj selvforståelse, og deltagelse i et seminar kan tolkes som en svaghed, idet dommerne derved tilkendegiver, at der er ting, man kan blive bedre til. Desværre er det et nok en holdning, som ikke er ualmindelig i mange østeuropæiske lande.
I dette tilfælde var emnet en del af den demokratiseringsproces, landet undergår i forbindelse med den ønskede optagelse i EU. Netop EU-ret er et af de emner, som dommerne kan modtage undervisning i uden at miste anseelse, da de jo ikke i deres uddannelse har haft tilgang til dette. Med det argument fik arrangørerne dommere og anklagere på seminar.
Målet var at vise makedonerne værktøjer, som kan bruges til at vurdere deres arbejdssituation og forbedre disse – inden for de givne rammer. Det makedonske retssystem har – som mange andre – et meget begrænset budget, og der er ikke umiddelbar tilgang til ekstern viden. De mangler folk, og en ung dommer tjener omkring 7.500 kr. om måneden. Man kan få den idé, at det indebærer en risiko for korruption, men der er ingen tvivl om, at de arbejder hårdt og lever op til reglerne. Og netop reglerne er det, de fokuserer på som dommere. Tidligere var alt forbudt med mindre en lov sagde, at det var tilladt. Nu er det lige omvendt. Derfor var det vanskeligt for dem at forstå, at de værktøjer, vi præsenterede, ikke står i en lov, og at det er deres eget ansvar at tage dem i brug.
Deltagerne på seminaret ville hele den første dag retfærdiggøre deres system, og det var en knivskarp balance med hvert ord at sikre, at vi ikke på nogen måde kritiserede deres måde at arbejde på. Det var jo ikke hensigten, og det forstod de gradvist. Ved mit indlæg om LEAN udfordrede jeg dog deres læring – måske til det yderste.
Inden indlægget blev de spurgt, om de havde hørt om LEAN – det havde ingen af dem. Undervejs blev der vist en video om effektivitet eksemplificeret i kaffebrygning – en fantastisk film venligst udlånt af Implement. De lo og kunne godt se pointerne.
Dernæst introducerede jeg et spil, hvor de kunne opleve uhensigtsmæssighederne i deres eget arbejde, ændre rutinerne og producere mere på samme tid og til større tilfredshed. Det var et spil med tændstikker – og de var klart skeptiske. Der var praktiske udfordringer, da flere af deltagerne ikke forstod engelsk og tolkene derfor skulle rundt til de forskellige grupper. Men resultatet af øvelsen var som forventet, de producerede mere på samme tid, når de selv fik lov til at tilrettelægge arbejdsprocesserne på den mest hensigtsmæssige måde. Men selve tændstikspillet udfordrede deres villighed til at lære nye ting. Flere af deltagerne valgte ikke at deltage. Trods munterhed blandt de deltagende kom en af dem efterfølgende og spurgte om vi troede, de var dumme?
For mange danskere er et kursus en velkommen lejlighed til at komme lidt væk fra kontoret og få ny inspiration og lære noget nyt.
Men de makedonske dommere og anklagere havde en meget anden måde at modtage læring, og de ønskede ikke at udstille deres egen sårbarhed eller udfordre deres eget billede af fuldkommenhed.
Det viser med stor tydelighed, hvor langt man kan komme og ikke mindst, hvor langt vi er kommet i Danmark. Vi har en læringskultur, hvor alle er parate til at tage en risiko for til gengæld at blive klogere. Det bliver vi trænet til fra folkeskolen, det fortsætter gennem uddannelsessystemet og viser sig i lærende virksomheder, hvor forandring til det bedre og mere effektive altid har større vægt end stolthed, systemer og regelrytteri.
Læring flytter ud!
1. december 2011 af Bent Schou
Sjov overskrift – på et seminar. I øvrigt inspireret af at min datter flyttede hjemmefra efter sommerferien.
For hvordan kan læring flytte ud? – kunne man lidt krakilsk spørge. Læring har altid foregået og vil jo altid finde sted i vores hoveder og krop. Selvfølgelig.
Pointen med VidenDanmarks seminar den 24.11. med titlen Læring flytter ud er jo også en anden, nemlig at læring flytter ud af klasse-/kursuslokalet. Det er ikke mere nødvendigt at være samlet fysisk i et lokale, for at der kan foregå læring. Nogen vil nok påstå (med rette) at læring altid har været social og praksisorienteret, at de teoretiske øvelser i klasseværelset er en fattig form for læringsmiljø. Ja! Men vi har nok ikke rigtig taget det alvorligt, som det i stigende grad bliver nødvendigt og muligt nu – med de nye digitale teknologier.
Seminaret præsenterede en række både spændende og overbevisende eksempler på, hvordan “læring flytter ud”. Lisbet Pals Svendsen fortalte om, hvordan man anvender et samarbejds- og videndelingsværktøj (Podio) i undervisningen på CBS. Lisbet talte om “et skift fra læring i fysiske miljøer til læring i personaliserede, virtuelle, globale netværk”. Og lagde vægt på, hvordan rollerne både som underviser og studerende ændres markant. Det bedste er vel, at man på CBS oplever (og kan dokumentere), at de studerende både lærer mere af det de skal – og at de lærer helt nye kompetencer ift. samarbejde og videndeling.
Hjerteforeningen fortalte om, hvordan man håber på at brug af læringsspil kan øge målopfyldelsen i deres kampagne for mindskelse af dødsfald ved hjertestop. Det er svært at nå målgruppen, der kan hjælpe, når mennesker oplever hjertestop. Derfor har man valgt at supplere de traditionelle kurser – dels med en applikation på Facebook: Hjertestop – dels med et egentligt Hjertespil (udviklet af Serious Games Interactive), som desværre så nyt, at vi ikke kan prøve det. Derfor kan effekten heller ikke måles endnu.
Peter Svarre (petersvarre.dk) og Kristian Rude (Effective Learning) satte fokus på, hvad de sociale medier kan – og ikke kan – i en læringssammenhæng. Det store spørgsmål er, om involvering gør læringen mere effektiv. De fleste af os ville nok intuitivt svare ja til dette spørgsmål: Selvfølgelig lærer vi bedst, når vi bliver involveret. Men pointen er, at der findes masser af viden om produkter, metoder mm. hvor involvering er helt unødvendig og ikke tilfører øget læringseffektivitet. Godt med lidt modvægt til al den hype, der opstår, når engagerede mennesker er samlet.
Når vi alle (eller ca. 3 mill af os) er på Facebook, hvorfor så ikke også gøre dette til en læringsplatform. Det har Bøvlbefrierne gjort med deres koncept for bl.a. undervisning via Facebook. Fordelene er mange, bl.a. at der kan stilles spørgsmål, etableres netværk og dialog mellem deltagerne. Jannie Ilum Gade gav mange eksempler på, hvordan Facebook med fordel kan bruges til undervisning og kommunikation. Deltagerne ved seminaret prøvede selv en coaching-session – via Facebook – med Katrine Schumann i Aalborg.
Det ser ud til, at en af Danmarks førende virtuelle undervisningsinstitutioner er International Business College i Kolding. Her er også den almindelige klasseundervisning stærkt understøttet af virtuel læringsteknologi – bl.a. webinarer og brug af Ipads. IBC har ændret grundfilosofien, idet man i dag forærer masser af kurser væk på nettet – f.eks. det kommende webinar (gratis) om virtuel læring, som gennemføres den 23. januar 2012. At strategien er succesfuld vidner IBC’s generelle fremgang om.
Der er altså mange spændende og konkrete eksempler på, at læring flytter ud. Og perspektivet rækker endnu videre. Når læring flytter ud – sker der vel også et skift i “kontrollen” over læring:
- Læring bliver efterhånden noget, som vi selv bliver i stand til at styre, i modsætning til tidligere, hvor eksperter, undervisere, HR-afdelingen eller kompetenceudviklingsstrategien.
- Læring bliver til via vores netværk, som vi bruger til at afsøge og finde relevante læringsressourcer.
- Læring bliver mere situationsbetinget – “on demand”. Vi kommer til at sætte fokus på performance og resultater. Læring bliver blot et vigtigt redskab som altid er tilgængeligt.
Som det kendte slogan: “Information wants to be free”, kunne man tilføje: Learning wants to be free.
Men der er nok lang vej igen. Seminaret om Læring flytter ud tiltrak i hvert fald først og fremmest lærings-leverandørerne (uddannelsesinstitutioner og -firmaer), hvorimod de mange HR-folk, som vil opleve konsekvenserne og skal leve med de nye vilkår og muligheder, stadig ikke har synderligt fokus på dette.
A learning explosion?
23. september 2011 af Bent Schou
Kan vi få læringen til at eksplodere i vores virksomhed/organisation?
Er det ikke det der er brug for?
I takt med globalisering, stigende usikkerhed, øget forandringstempo kan vi vel ikke være i tvivl om, at der er brug for, at vi skal lære hurtigere, mere, længere – og hele tiden. Ingen var i hvert fald i tvivl, da jeg spurgte 42 nordjyske ledere fra private og offentlige organisationer, som var samlet af Nextwork for at diskutere fremtidens læring: Ja, læring får stigende betydning. Og ja, vi skal lære hurtigere og længere.
Heldigvis er mulighederne også til stede for at realisere, hvad man kunne kalde en “lærings eksplosion” (som titlen på dette indlæg). En kombination af e-læring, mobil læring og læring via sociale medier – blandet lidt op med klassisk klasserumsundervisning og personlig mentoring. Og fordelene er også umiddelbart til at få øje på: Som Per Skafte Hansen for nylig lidt provokerende skrev i et debatindlæg i VidenDanmarks blog: “Vi forstår kun svaret, hvis vi selv kan stille spørgsmålet”. Derfor virker læring også bedst, når den sker i den rette sammenhæng, i situationen, i tilknytning til de problemer og udfordringer, som den skal give svar på. Så er vi motiverede, åbne, nysgerrige. Så kan vi for alvor lære.
Jeg har en stærk fornemmelse af, at dette er et område, hvor vi vil se en meget markant udvikling de kommende år, – den er allerede i gang.
Det er der mange eksempler på.
Titlen på dette indlæg blev jeg inspireret til, da jeg så en omtale af en workshop, der afholdes i december i Melbourne med titlen “Creating a learning explosion in your organisation“. Og hvem vil i øvrigt ikke gerne en tur til Australien 
, selv om det måske er lidt langt for en dags workshop.
Ligeledes faldt jeg over en bog fra januar i år: The Learning Explosion: 9 Rules to Ignite Your Virtual Classrooms. I er sikkert – lige som jeg – stødt ind i stadig flere tilbud og muligheder for at deltage i kurser og undervisning via webinarer og virtuelle klasserum. Grundfos lederuddannelse er et godt eksempel som i øvrigt præsenteres ved Social Business Learning – konferencen den 4.10.
Afslutningvis vil jeg også pege på, at VidenDanmark sætter fokus på de nye læringsformer ved et seminar den 24.11. – med titlen: Læring flytter ud. Måske ses vi?
Hvorfor bruge tid på en videngruppe?
19. august 2011 af Rikke Bygballe Mller
Nogle gange synes jeg det kan være ret svært at finde tid til at mødes med mine 2 ERFA-grupper – den ene hos VidenDanmark. Jeg ligger i perioder vandret med opgaver op til en deadline og min kalender er fyldt til randen med opgaver i “haster og er vigtigt”-kategorien.
Men jeg skal nok finde tid – også op til en deadline!
Fordi mødet med gruppen giver energi, ny inspiration og konkret viden. Som specialist sidder man ofte alene med sin ekspertise og det er en hel unik chance at mødes med ‘ligesindede’ fra andre organisationer – nogle er mere erfarne end jeg, andre har opdaget at noget virker – eller ikke virker. Nogle gange tager jeg imod og andre gange er det mig der giver bidrag til gruppen.
Hos Sharepoint videngruppen har vi forsøgt os med en ny model. Vi har været så heldige at ét af medlemmerne havde mod på at tegne en ‘rød tråd’ for året 2011 og endda gå forrest som underviser for os andre. Det tager lidt tid fra de traditionelle ‘deltager-cases’, men giver et nyt og mere dybdegående niveau i samtaler og erkendelse. Og gruppen har haft godt af en lidt mere “styret” dialog – et fælles fokus for hele forløbet – vi er på vej mod en fælles erkendelse, og stadig forankret i hver vores konkrete hverdag.
Jeg forstår godt at videngrupperne er blevet centrale for videndanmarks medlemmer. I en travl hverdag bliver man nærmest bombarderet med mails med nyhedsbreve, invitationer til inspiration og spændende artikler. Mails som jeg sjældent når at læse eller handle på – desværre.
Men samtalerne med min videngruppe – dem kan jeg huske. Og bruge.
Og jeg har også haft held med at ringe op til mine kontakter mellem møderne og fået værdifuld hjælp lige i det øjeblik jeg skulle bruge det.
Derfor finder jeg tiden.
Og jeg glæder mig – hver gang!
HR halter bagud, når det drejer sig om sociale medier
18. august 2011 af Claus Hellmann
HR er ikke oppe på mærkerne, når det drejer sig om brug af sociale medier. Hvor nogle få virksomheder melder om succes ved brug af sociale medier til rekruttering, introduktion, fastholdelse, motivation, læring og meget mere, så er langt de fleste nølende og/eller måske uvidende. Det viser i det mindste en række både danske og udenlandske undersøgelser
På den anden side så har mange medarbejderne gang i de sociale medier. En meget stor del søger at lære nyt på en uformel måde via sociale medier, eller søger at finde nye karrieremuligheder.
Så hvor HR kunne anvende sociale medier til at styrke sin forretningsmæssige situation, og til at fremme sine strategiske arbejdsområder, så ses ofte tilbageholdenhed og nogle gange direkte negativitet.
Der er selvfølgelig altid nogle mennesketyper, der er langsomme startere. Måske hører en del HR-chefer til denne gruppe. Men hvis vi blot accepterer dette, så vil der skabes stor forskel på de yngre generationer og HR-cheferne. Forskel, som vil kunne mærkes på virksomhedernes evne til at drive deres virksomheder, fordi de yngre ikke søger hen til disse arbejdspladser.
Vi må hjælpe hinanden indenfor HR med at vække os selv, så vi griber denne nye mulighed i stedet for at skubbe den væk. Vi må søge mod de åbenlyse fordele som sociale medier kan give os, i stedet for at fokusere på de uhensigtsmæssigheder, som sociale medier, hvis ikke behandlet rigtigt, også kan give.
Vi må tænke på sociale medier som redskaber til at hjælpe os med at ex. vidensdele bedre, skabe kontakter til potentielle medarbejdere, skabe effektive introduktionsprogrammer, informere mere effektivt til medarbejderne, se fordele ved at bruge sociale medier til at skabe mere effektiv kommunikation, fastholde kontakt med tidligere medarbejdere, opmuntre til uformel og mobil læring og meget mere. Og vi må endelig sikre at der er konstruktive politikker omkring anvendelsen af sociale medier.
Konference om HR og sociale medier
For at sætte gang i denne udvikling arrangerer vi (en gruppe konsulentfirmaer) en konference d. 4. Oktober. Her vil vi dels præsentere en række eksempler på anvendelse af sociale medier indenfor HR, give deltagerne lejlighed til at dele erfaringer i en række workshops og endelig få tegnet et billede af hvor de sociale medier er ved at bevæge sig hen. Til det sidste har vi inviteret en af de absolutte internationale eksperter på området, Jane Hart fra England, hertil som key-note taler.
Tilmeld dig via www.socialbusinesslearning.dk
Sociale medier kan hjælpe HR
20. juni 2011 af Brian Strde
HR er den afdeling i de danske virksomhed, som får mindst ud af sociale medier og også har de laveste forventninger til fremtidigt udbytte. Ifølge en ekspert i sociale medier er der dog masser af gevinster at hente for HR, ikke mindst i forhold til uddannelse og læring.
Sociale medier har de seneste år fået stigende opmærksomhed fra virksomheder, som forsøger at finde den rigtige formel i forhold til at bruge medier som Facebook, LinkedIn, Twitter og lignende til at styrke virksomheden. En nylig offentliggjort undersøgelse om danske virksomheders brug af sociale medier, Social Media Factbook fra SocialSemantic, viser, at virksomhederne på mange fronter forventer et stort udbytte af de sociale medier. Lidt overraskende skiller Personale & HR sig dog negativt ud. Under 20 procent af HR-afdelingerne har udbytte af sociale medier i dag, og af den resterende gruppe er det kun omkring en tredjedel, som forventer at få udbytte af sociale medier i fremtiden.”Erfaringer viser, at de sænker barrieren for kommunikation. Det er en større overvindelse at skulle skrive en artikel til intranettet, end det er at skrive en kommentar eller trykke ”I like”, og på den måde kan de sociale medier være med til at skabe involvering og engagement,” siger han
Det resultat overrasker Ole Bach Andersen fra Newsperience, som er ekspert i sociale medier. Han mener nemlig, at HR-afdelingerne kan drage meget større nytte af de sociale medier, end tilfældet er i dag.
”I dag er der primært to måder, det bliver brugt på: Employer Branding og rekruttering. I forbindelse med Employer Branding præsenterer virksomheder via medarbejderinterviews og lignende sig på for eksempel Facebook for at gøre sig interessante for potentielle medarbejdere, og i rekrutteringsøjemed bliver de sociale medier ofte brugt for at ramme unge målgrupper,” fortæller Ole Bach Andersen.
Potentiale for læring
Det uforløste potentiale i de sociale medier findes ifølge Ole Bach Andersen ikke mindst i forhold til undervisning og læring.
”Der er rigtig mange penge at spare ved at udnytte muligheden for eksempelvis at se instruktionsvideoer på nettet, følge kurser online eller deltage i webinarer. At det foregår på nettet gør det jo ikke socialt, men det er ofte de sociale medier, som udgør platformen – for eksempel når man ser instruktionsvideoer på YouTube. Dermed kobles der en social dimension på, idet man får mulighed for at kommentere, stille spørgsmål og få svar,” forklarer Ole Bach Andersen.
Det samme gør sig gældende, når man eksempelvis følger et webinar og kan chatte med de andre deltagere. Pludselig får man adgang til en masse fagfæller og eksperter, og på den måde faciliterer de sociale medier en videndeling, som ellers ville være svær og dyr at opnå.
Som et tredje eksempel gør større konferencer ofte brug af Twitter i tiden op til konferencen som kanal for information og debat, og ved at følge og involvere sig i denne dialog har man mulighed for at få adgang til viden fra eksperter fra hele verden.
Skaber involvering
De sociale medier er også oplagte værktøjer til intern videnspredning, men Ole Bach Andersen opfordrer virksomhederne til så vidt muligt at lægge diskussionerne ud i det åbne internetlandskab.
”Dialogen bliver simpelthen mere værdifuld, jo større netværk man kan inddrage i den,” siger Ole Bach Andersen, der også peger på, at man med fordel kan trække principperne fra de sociale medier ind på intranettet.
Artiklen har tidligere været bragt i Human Resources.
På forskningsrejse – at handle er at lære
9. juni 2011 af Ulla Konnerup
Lange præsentationer med uendelig mange slides blev byttet ud med rapid prototyping-sessioner i en netop afholdt workshop på Stanford med deltagere fra Aalborg Universitet, e-Learning Lab – Center for User Driven Innovation, Learning and Design og Renate Fruchter fra Stanford, P5BL-Lab. Et af hovedbudskaberne var, at læring skal være SJOVT!
“Teaching problem based learning to the social media generation” er støttet af Videnskabsministeriets International Network Programme og har til formål at nytænke Problembaseret Læring (PBL) til det 21. århundrede. Projektaktiviteterne skal gerne danne grobund for fremtidige bilaterale forskningssamarbejder mellem AAU og Stanford. Fra Aalborg universitet deltager Ellen Christiansen, Lise Busk Kofoed, Thomas Ryberg, Ulla Konnerup og Jacob Davidsen.
De 4 dage var planlagt til at være en working workshop, forstået således at vi ikke skulle overføre viden og erfaringer til hinanden via lange præsentationer, men gennem `rapid-prototyping-sessioner` arbejde os tættere på en fælles forståelse af PBL og og web 2.0 generationen. Vi diskuterede spørgsmål som; ´hvad er et læringsrum?`, `hvilke roller tager/får deltagerne i et PBL-miljø?` og `hvordan kan vi give de studerende flere rettigheder og muligheder for at være meddesignere af egne læringsrum?` Diskussionerne blev ekstra interessante på grund af gruppens sammensætning af humanister og ingeniører.
I stedet for kun at tale om PBL og web 2.0 generationen udviklede gruppen forskellige spil, hvor både krop, sanser, formgivning af materialer og det at gøre tingene sammen var vigtige komponenter, både som inspiration, refleksion og præcisering af undersøgelsesobjekterne. Udviklingen og udførelsen af disse spil gav gruppen en bedre fælles forståelse af problemstillingerne vi alle står overfor i vores daglige arbejde. Så selv om det på papiret kan virke langtrukkent at skulle diskutere de samme ting 3 gange, så fik vi derigennem tunet in, zoomet ud og stillet skarpt.
Nytænke PBL til det 21. århundrede
For at kultivere samarbejdet mellem universiteter, virksomheder og det offentlige er det vigtig at nytænke PBL til vilkårene og mulighederne i det 21. århundrede. Af særlig vigtighed er det udforske PBL og web 2.0 generationen. Med web 2.0 generation mener vi ikke en bestemt aldersgruppe, men de kommunikations- og læringspotentialer, sociale medier tilbyder studerende. Renate Fruchters erfaringer fra tværfaglige og internationale teams inden for arkitektur og design viser, at PBL kan bidrage til løsninger af komplekse problemstillinger ved at bringe forskellige fagligheder i samspil med hinanden. AAU har også mange års erfaringer i at anvende PBL i samarbejde med erhvervslivet, hvor studerende gennem deres projekter arbejder med virkelige problemstillinger og gennem deres studie bidrager til mulige svar. Spørgsmålet er nu, hvordan vi kan blive endnu bedre til at arbejde i teams på tværs af forskning, erhvervsliv og det offentlige og med brug af sociale medier udvikle bæredygtige løsninger til samfundet nationalt og globalt. I denne sammenhæng skal PBL ses som kreativitets- og innovations-fremmer, fordi nye problemer opstår pga. arbejdet med eksisterende problemstilling.
Projektet har allerede nu givet os input til vores daglige arbejde, og vi har forsat store forventninger til de næste 1 ½ år med fælles aktiviteter, med diskussioner om vores forskellige tilgange og videreudviklinger af PBL.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Jacob Davidsen.
Posts
Nye kommentarer