IBooks 2 – den nye lærebog er på vej
Roll over Gad, Gyldendal, og hvad I ellers alle sammen hedder indenfor traditionel lærebogsproduktion. Nu kommer lærebøger på iPad, og selvpublisering er mere end lige om hjørnet.
Så isen er brudt. Apple har offentliggjort sin iBooks 2, som skal revolutionere lærebøger. Endnu er det kun en spæd start, men her er tale om et højdespring fra de elektroniske bøger, som indtil i dag næsten udelukkende har været præget af skønlitteratur.
Apples nyt tiltag hænger tæt sammen med den hastige udbredelse af iPad til undervisning. I dag findes der ca. 1,5 mill iPads dedikeret til læring, og der er mere end 20.000 Apps at vælge imellem. Ikke alene iPads, men også Internettets udbredelse er med til at skabe grundlag for de nye tiltag, som sammen med en række andre tiltag er i færd med at revolutionere læring. De andre tiltag er ex. gratisuddannelser fra både traditionelle universiteter og fra nye digitale institutioner som ex. Khan’s Academy.
Det er denne nye verden iBooks 2 bryder ind i ved at tilbyde en metode til at skabe helt nye lærebøger. Apple kalder det selv for en ”ny lærebogsoplevelse med iPad”.
Billig, fleksible, opdateret og interaktiv
Vi skal på den ene side forestille os en traditionel lærebog, trykt på papir, og som koster en lille formue. På den anden side har vi en interaktiv lærebog, som transporteres i IPad’en, der kan zoomes ind og ud på siderne, og de ”døde” billeder bliver aktive, når de forvandles til en video.
Den nye tekstbog indeholder øvelser og spørgsmål, der giver lynhurtig feedback til eleven. Slideshows optræder, og i disse kan kurver ændres ved et ”touch” på skærmen.
I stedet for at skulle købe nye værker, når de gamle er blevet forældede, så kan iPad-bogen opdateres fra time til time. Der er indbyggede ordbøger til forklaring af ukendte udtryk, der kan understreges, kopieres og kommenteres, uden at siderne, som i gamle lærebøger, blev ødelagte, så de ikke kunne videresælges.
Lærebøgerne vil efterhånden dukke op på iBookstore til priser, der er uendeligt meget lavere end ved køb af trykte bøger. Der findes et lille udvalg nu via App Store.
Stadig lille udvalg, men nu kommer selv-publisering
Apple har indgået samarbejde med en række traditionelle udgivere af lærebøger, men har desuden udviklet en App til Mac (iBooks Author), som giver den enkelte forfatter mulighed for at udgive egne lærebøger. De findes allerede på Mac App Store.
Sammenhængende med disse nye tiltag, så har Apple også forbedret iTunes U App, hvor der findes en meget stor mængde gratis uddannelser/kurser fra mange forskellige universiteter. Her har studerende adgang til studiematerialer og kurser, og undervisere kan administrere deres undervisning via denne App. Herfra kan der også distribueres forelæsninger. Duke, Yale, MIT, og The Open University er allerede i gang på dette område.
De bedste til innovation, videndeling og læring
Hvis Danmark skal rykke fremad i vidensamfundet, skal vi blive gode/bedre til innovation, videndeling og læring. Det gælder os alle, private og offentlige virksomheder/institutioner. Med et citat (efter hukommelsen) fra Poula Helth, som gav oplæg i en af VidenDanmarks videngrupper i dag: ” Hvorfor kun kaste sig over uddannelsessystemet, når vi taler at styrke vidensamfundet. Virksomheder og organisationer bruger mellem 15 og 30 mia. kr. på efteruddannelse, stort set uden at vide, hvad man får ud af pengene.” Der er åbenbart plads til forbedringer!
Vi skal blive bedre til at innovere, videndele og lære – i vores virksomheder og organisationer. Det kan ske på mange måder. En og måske den vigtigste måde er, at vi lærer af hinanden og deler vores viden og erfaringer med hinanden. Det er faktisk VidenDanmarks mission.
Her på falderebet i 2011 har VidenDanmark iværksat et nyt initiativ: Hjælp os med at udpege de bedste offentlige og private virksomheder ift. innovation, videndeling og læring. Det er vores overbevisning, at innovation, videndeling og læring hænger uløseligt sammen. Derfor!
På VidenDanmarks LinkedIn-gruppe beder vi under overskriften Danmarks bedste virksomhed – når det gælder innovation, videndeling og læring? om forslag til hvilke offentlige og private virksomheder, du anser som de bedste til innovation, videndeling og læring. Du kan også indgive dit forslag som en kommentar til dette blog-indlæg.
Hvis vi får mange spændende forslag – kunne vi overveje at holde en konference, måske i maj måned, hvor de bedste præsenterer, hvad de kan. Det ku’ blive rigtig spændende.
Læring i andre kulturer
Det er ikke en naturgiven ting, at kunne lære. Det er en proces at lære at lære, og det gælder både i skolerne, i forbindelse med LEAN og når makedonske dommere skal blive mere effektive.
Jeg havde fornøjelsen af at være inviteret som oplægsholder til et seminar for dommere og anklagere i Makedonien af EIPA’s European Center for Judges and Lawyers i november 2011. Seminaret handlede om kvalitet i juridiske afgørelser, og den første store hurdle for arrangørerne var lykkedes – nemlig at få dommerne til at melde sig til seminaret. Dommere i Makedonien har en meget høj status i lokalsamfundet og høj selvforståelse, og deltagelse i et seminar kan tolkes som en svaghed, idet dommerne derved tilkendegiver, at der er ting, man kan blive bedre til. Desværre er det et nok en holdning, som ikke er ualmindelig i mange østeuropæiske lande.
I dette tilfælde var emnet en del af den demokratiseringsproces, landet undergår i forbindelse med den ønskede optagelse i EU. Netop EU-ret er et af de emner, som dommerne kan modtage undervisning i uden at miste anseelse, da de jo ikke i deres uddannelse har haft tilgang til dette. Med det argument fik arrangørerne dommere og anklagere på seminar.
Målet var at vise makedonerne værktøjer, som kan bruges til at vurdere deres arbejdssituation og forbedre disse – inden for de givne rammer. Det makedonske retssystem har – som mange andre – et meget begrænset budget, og der er ikke umiddelbar tilgang til ekstern viden. De mangler folk, og en ung dommer tjener omkring 7.500 kr. om måneden. Man kan få den idé, at det indebærer en risiko for korruption, men der er ingen tvivl om, at de arbejder hårdt og lever op til reglerne. Og netop reglerne er det, de fokuserer på som dommere. Tidligere var alt forbudt med mindre en lov sagde, at det var tilladt. Nu er det lige omvendt. Derfor var det vanskeligt for dem at forstå, at de værktøjer, vi præsenterede, ikke står i en lov, og at det er deres eget ansvar at tage dem i brug.
Deltagerne på seminaret ville hele den første dag retfærdiggøre deres system, og det var en knivskarp balance med hvert ord at sikre, at vi ikke på nogen måde kritiserede deres måde at arbejde på. Det var jo ikke hensigten, og det forstod de gradvist. Ved mit indlæg om LEAN udfordrede jeg dog deres læring – måske til det yderste.
Inden indlægget blev de spurgt, om de havde hørt om LEAN – det havde ingen af dem. Undervejs blev der vist en video om effektivitet eksemplificeret i kaffebrygning – en fantastisk film venligst udlånt af Implement. De lo og kunne godt se pointerne.
Dernæst introducerede jeg et spil, hvor de kunne opleve uhensigtsmæssighederne i deres eget arbejde, ændre rutinerne og producere mere på samme tid og til større tilfredshed. Det var et spil med tændstikker – og de var klart skeptiske. Der var praktiske udfordringer, da flere af deltagerne ikke forstod engelsk og tolkene derfor skulle rundt til de forskellige grupper. Men resultatet af øvelsen var som forventet, de producerede mere på samme tid, når de selv fik lov til at tilrettelægge arbejdsprocesserne på den mest hensigtsmæssige måde. Men selve tændstikspillet udfordrede deres villighed til at lære nye ting. Flere af deltagerne valgte ikke at deltage. Trods munterhed blandt de deltagende kom en af dem efterfølgende og spurgte om vi troede, de var dumme?
For mange danskere er et kursus en velkommen lejlighed til at komme lidt væk fra kontoret og få ny inspiration og lære noget nyt.
Men de makedonske dommere og anklagere havde en meget anden måde at modtage læring, og de ønskede ikke at udstille deres egen sårbarhed eller udfordre deres eget billede af fuldkommenhed.
Det viser med stor tydelighed, hvor langt man kan komme og ikke mindst, hvor langt vi er kommet i Danmark. Vi har en læringskultur, hvor alle er parate til at tage en risiko for til gengæld at blive klogere. Det bliver vi trænet til fra folkeskolen, det fortsætter gennem uddannelsessystemet og viser sig i lærende virksomheder, hvor forandring til det bedre og mere effektive altid har større vægt end stolthed, systemer og regelrytteri.
Hvorfor bruge tid på en videngruppe?
Nogle gange synes jeg det kan være ret svært at finde tid til at mødes med mine 2 ERFA-grupper – den ene hos VidenDanmark. Jeg ligger i perioder vandret med opgaver op til en deadline og min kalender er fyldt til randen med opgaver i “haster og er vigtigt”-kategorien.
Men jeg skal nok finde tid – også op til en deadline!
Fordi mødet med gruppen giver energi, ny inspiration og konkret viden. Som specialist sidder man ofte alene med sin ekspertise og det er en hel unik chance at mødes med ‘ligesindede’ fra andre organisationer – nogle er mere erfarne end jeg, andre har opdaget at noget virker – eller ikke virker. Nogle gange tager jeg imod og andre gange er det mig der giver bidrag til gruppen.
Hos Sharepoint videngruppen har vi forsøgt os med en ny model. Vi har været så heldige at ét af medlemmerne havde mod på at tegne en ‘rød tråd’ for året 2011 og endda gå forrest som underviser for os andre. Det tager lidt tid fra de traditionelle ‘deltager-cases’, men giver et nyt og mere dybdegående niveau i samtaler og erkendelse. Og gruppen har haft godt af en lidt mere “styret” dialog – et fælles fokus for hele forløbet – vi er på vej mod en fælles erkendelse, og stadig forankret i hver vores konkrete hverdag.
Jeg forstår godt at videngrupperne er blevet centrale for videndanmarks medlemmer. I en travl hverdag bliver man nærmest bombarderet med mails med nyhedsbreve, invitationer til inspiration og spændende artikler. Mails som jeg sjældent når at læse eller handle på – desværre.
Men samtalerne med min videngruppe – dem kan jeg huske. Og bruge.
Og jeg har også haft held med at ringe op til mine kontakter mellem møderne og fået værdifuld hjælp lige i det øjeblik jeg skulle bruge det.
Derfor finder jeg tiden.
Og jeg glæder mig – hver gang!
På forskningsrejse – at handle er at lære
Lange præsentationer med uendelig mange slides blev byttet ud med rapid prototyping-sessioner i en netop afholdt workshop på Stanford med deltagere fra Aalborg Universitet, e-Learning Lab – Center for User Driven Innovation, Learning and Design og Renate Fruchter fra Stanford, P5BL-Lab. Et af hovedbudskaberne var, at læring skal være SJOVT!
“Teaching problem based learning to the social media generation” er støttet af Videnskabsministeriets International Network Programme og har til formål at nytænke Problembaseret Læring (PBL) til det 21. århundrede. Projektaktiviteterne skal gerne danne grobund for fremtidige bilaterale forskningssamarbejder mellem AAU og Stanford. Fra Aalborg universitet deltager Ellen Christiansen, Lise Busk Kofoed, Thomas Ryberg, Ulla Konnerup og Jacob Davidsen.
De 4 dage var planlagt til at være en working workshop, forstået således at vi ikke skulle overføre viden og erfaringer til hinanden via lange præsentationer, men gennem `rapid-prototyping-sessioner` arbejde os tættere på en fælles forståelse af PBL og og web 2.0 generationen. Vi diskuterede spørgsmål som; ´hvad er et læringsrum?`, `hvilke roller tager/får deltagerne i et PBL-miljø?` og `hvordan kan vi give de studerende flere rettigheder og muligheder for at være meddesignere af egne læringsrum?` Diskussionerne blev ekstra interessante på grund af gruppens sammensætning af humanister og ingeniører.
I stedet for kun at tale om PBL og web 2.0 generationen udviklede gruppen forskellige spil, hvor både krop, sanser, formgivning af materialer og det at gøre tingene sammen var vigtige komponenter, både som inspiration, refleksion og præcisering af undersøgelsesobjekterne. Udviklingen og udførelsen af disse spil gav gruppen en bedre fælles forståelse af problemstillingerne vi alle står overfor i vores daglige arbejde. Så selv om det på papiret kan virke langtrukkent at skulle diskutere de samme ting 3 gange, så fik vi derigennem tunet in, zoomet ud og stillet skarpt.
Nytænke PBL til det 21. århundrede
For at kultivere samarbejdet mellem universiteter, virksomheder og det offentlige er det vigtig at nytænke PBL til vilkårene og mulighederne i det 21. århundrede. Af særlig vigtighed er det udforske PBL og web 2.0 generationen. Med web 2.0 generation mener vi ikke en bestemt aldersgruppe, men de kommunikations- og læringspotentialer, sociale medier tilbyder studerende. Renate Fruchters erfaringer fra tværfaglige og internationale teams inden for arkitektur og design viser, at PBL kan bidrage til løsninger af komplekse problemstillinger ved at bringe forskellige fagligheder i samspil med hinanden. AAU har også mange års erfaringer i at anvende PBL i samarbejde med erhvervslivet, hvor studerende gennem deres projekter arbejder med virkelige problemstillinger og gennem deres studie bidrager til mulige svar. Spørgsmålet er nu, hvordan vi kan blive endnu bedre til at arbejde i teams på tværs af forskning, erhvervsliv og det offentlige og med brug af sociale medier udvikle bæredygtige løsninger til samfundet nationalt og globalt. I denne sammenhæng skal PBL ses som kreativitets- og innovations-fremmer, fordi nye problemer opstår pga. arbejdet med eksisterende problemstilling.
Projektet har allerede nu givet os input til vores daglige arbejde, og vi har forsat store forventninger til de næste 1 ½ år med fælles aktiviteter, med diskussioner om vores forskellige tilgange og videreudviklinger af PBL.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Jacob Davidsen.




Posts
Nye kommentarer