Informationsspecialist i vidensamfundet
26. januar 2012 af Bent Schou
Der var engang, hvor der var lidt mere styr på data, information og viden, end der er i dag. Underligt nok når vi nu netop bryster os af at leve i et informations-/vidensamfund.
Dengang – og det er ikke længe siden – var viden især forbeholdt de højtuddannede og var et højt estimeret arbejdsområde for videninstitutioner (forskning og uddannelse).
Dengang fik vi vores viden og kompetencer i uddannelsessystemet – og så var arbejdslivet og karrieren efterfølgende lagt nogenlunde fast.
Dengang vidste vi, at skulle vi finde information og søge viden, så kunne vi henvende os til et bibliotek, hvor venlige bibliotekarer stod til rådigned, hvis vi ikke selv kunne finde rundt i kartotekerne.
I dag… ja … vi ved det jo alle, er viden for alle, vi deltager alle og forventes at deltage i anvendelse, deling og udvikling af information/viden.
I dag skal vi lære gennem hele livet – og hænger vi fast i et job for længe, ja så er der noget galt med vores evne til at tilpasse og udvikle os.
I dag er vi rigtig mange, der er blevet til informations- eller videnarbejdere. Vi finder (helst) selv information og viden – først og fremmest på internettet.
Hvad skal en bibliotekar/informationsspecialist så lave ? Er der stadig brug for folk, der er specialister i informationshåndtering (-arkivering, -strukturering, -søgning, -validering mmm.)? Joh…. Er der brug for informationsspecialister til at sikre, at dokumentation og arkivering opfylder de formelle krav – fra myndigheder og kunder? Jah …. Er der er brug for informationsspecialister til at opbygge videnbanker, til at sikre gode intranet, mv.? Helt sikkert!
Vi ser mange både private og offentlige virksomheder tage informationsspecialister (bibliotekarer) ind, fordi man har brug for at få bedre styr på information og viden. For selv om vi alle i princippet kan, er det nok tvivlsomt hvor godt og effektivt vi gør det. Når vi spilder tid på at lede efter viden eller glemmer at lægge dokumenter de rigtige steder, giver vi ofte systemerne skylden. Men måske skulle vi starte med os selv. Er vi nu også gode nok?
Man kunne mene – og med rette tror jeg – at der bliver stadig mere brug for specialister i informationshåndtering, fordi information og viden bliver en mere og mere kritisk konkurrenceparameter for os alle – både i privaten og i arbejdslivet. Og for virksomheder og organisationer.
Derfor vil vi nu i VidenDanmark sætte fokus på informationsspecialistens rolle. Vi starter en ny videngruppe med titlen 360° Informationsspecialist. Titlen antyder, at vi skal hele vejen rundt om informationsspecialistens arbejdsopgaver og udfordringer: Hvad er de daglige udfordringer? Hvordan ser vi os selv i forhold til den organisation, vi er en del af og bliver i stand til at aflæse de interne kunders ønsker og behov? Hvordan kan vi dokumentere vores værdi og berettigelse? Hvordan sikrer vi kvalitet i vores arbejde? Hvilke værktøjer og systemer er til rådighed? Hvordan sætter vi mål og strategi for vores arbejde? Og meget mere.
Allerede nu kan vi mærke, at der er rigtig stor interesse for en sådan videngruppe, hvor man kan få delt viden og erfaringer, og hvor man kan få ny inspiration og nye idéer til, hvordan man takler dagligdagens udfordringer.
Første møde i gruppen er åbent for alle, og gratis. Det afholdes den 29.2. kl. 13-16 på Østerbro i København.
Kom og vær med, hvis du gerne vil udvikle dig, som informationsspecialist.
Buoyit: En tænketank der arbejder med udviklingsretninger for information, viden og kommunikationsprofessioner
30. november 2011 af Richard Santos Lalleman
Verden omkring os udvikler sig i rasende fart, muligvis hurtigere end nogensinde før. For at være i stand til at forstå denne verden, og tage hurtige og innovative beslutninger er det centralt, at have den nyeste information og viden.
Udviklingens tempo har blandt andet betydet at udgifter i forbindelse med udveksling af information overflødiggøres. Som følge af de nyeste informations- og kommunikationsteknologier er man nu i stand til at finde information blot ved enkelt klik med musen. Information, der er tilgængelig for så stort et antal mennesker, er imidlertid kun relevant, når det kan anvendes i en specifik kontekst såsom f.eks. i en virksomhed.
Det betyder, at vi er nødt til at have en specificeret viden. I århundreder har lande i vesten haft monopol på viden, men der er sket et skred i dette paradigme. Inden for de sidste ti år har lande såsom Indien og Malaysia investeret kraftigt i uddannelse. Resultatet er, at de vestlige landes eneret på viden er blevet mere udvisket. Dette medfører, at den viden der er nødvendig for at skabe nye jobs, og give lande fornyede indtægtsmuligheder samt viden, der kan skabe professionaliserede domæner indenfor kommunikations-, informations- og vidensområdet, er blevet spredt til forskellige dele af verden. Samarbejde og netværksbaseret arbejde er derfor afgørende, hvis man vil garantere adgang til viden.
Professionerne indenfor viden, information og kommunikation er i særlig grad i hastig udvikling. Internettets udvikling er et eksempel på, at den måde vi samarbejder og deler viden har udviklet sig enormt. I det seneste nummer af Foreign Policy (sept/okt 2011) illustreres dette således:
“it’s has been nearly 10 years since the U.S. war in Afghanistan began back in October 2001. The iPhone had not yet been invented, and there was no cell-phone service in Kabul or anywhere else near the Hindu Kush. A decade later, Osama bin Laden is dead. Cell-phone towers dot the land. The Taliban are toppled from power, but still deadly. And we’re almost five generations into the world’s favourite smartphone.”
Det er derfor nødvendigt med en fælles koordineret tilgang til information, kommunikation og vidensområdet for at være i kontakt med de nyeste trend og udviklinger. Denne koordinerede indsats forsøger den nordvesteuropæiske tænketank Buoyit (www.buoyit.org) at udføre. VidenDanmark har lige startet et samarbejde med Buoyit som mediesponsor. Det vil sige, at medlemmerne af VidenDanmark kan følge med med hvad der bliver offentliggjort.
Hvad kan I forvente af Buoyit?
Buoyit arbejder på at være på forkant med banebrydende, nye tematikker inden for kommunikations-, informations- og vidensområdet ved at opstarte innovative forskningsprogrammer blandt studerende, forskere og fagpersoner indenfor feltet. Buoyit’s målsætning er dobbeltsidet:
- Buoyit vil løfte området information, kommunikation og viden på virksomhedsplan til et højere niveau ved at forstå indvirkningen og konsekvenser af ny og innovativ udvikling inden for dette felt. Det kan medføre en mere skræddersyet og integreret strategi inden for information, kommunikation og vidensområdet i en virksomhed.
- Buoyit vil styrke studerende, forskere og og fagpersoner i at foretage innovativ forskning. Dette vil munde ud i en gruppe nordvesteuropæiske eksperter, der vil arbejde videre inden for deres forskningsområder i deres eget lokale miljø.
Disse to målsætninger kan assistere og udvikle professionsområdet information, kommunikation og viden, og kan medvirke til at udligne skellet mellem en verden, der hastigt ændrer sig og de professionelles rolle heri. Der er behov for et bedre samarbejde om information og viden – og om kompetencerne til at håndtere dette.
Fra ESDH til digitalisering. Anmeldelse.
8. juni 2011 af Bent Schou
Devoteam har udgivet en spændende rapport, som har mere på hjerte end den lidt tørre undertitel siger: ESDH-rapporten 2011.
Den fulde titel er: Vejen videre fra ESDH – Digital sagsbehandling i perspektiv. (Hent konklusionsafsnit gratis). I følge rapporten ligger Danmark internationalt i førerfeltet når det gælder digital sagsbehandling i den offentlige sektor – sammen med de øvrige nordiske lande og Holland.
Alligevel er gevinsterne delvis udeblevet. Årsagerne er – i følge rapporten – flere: 1) Fokus har overvejende været på systemet – i stedet for på processerne og understøttelse af arbejdsgange. 2) Leverandørerne har ikke gjort deres arbejde godt nok, bl.a. har der været lovet for meget, og aftaler og forventninger har ikke kunne indfries. 3) FESD (Fællesoffentlig elektronisk sags- og dokumenthåndtering) har ikke givet de optimale rammer for digitaliseringen. 4) Utilstrækkelig ledelsesindsats har bl.a. givet problemer med implementering og uensartetet anvendelse.
Devoteam har interviewet 38 offentlige myndigheder i forbindelse med arbejdet med rapporten. Og heraf uddrages gode erfaringer om, hvordan man får succes med digitalisering/ESDH. Her er noget, som alle med interesse i og ansvar for ESDH og digitalisering af arbejdsgange bør tage ved lære af.
Set med VidenDanmark-briller er rapportens perspektiv-afsnit: Fremtiden for ESDH det mest spændende. Det er her budskabet: Fra ESDH til digitalisering kommer markant til udtryk. Lad os kort gengive hovedbudskaberne her:
- Arbejdet med sager og dokumenter skal være integreret i den digitale arbejdsproces.
- Sagsoprettelsen skal ske automatisk.
- Myndighedens viden skal være let tilgængelig for både medarbejdere og ledelse.
- It skal understøtte sammenhængende og tværgående arbejdsprocesser.
- Borgere og virksomheder skal kunne betjene sig selv.
- Opgaver skal let kunne flyttes mellem myndigheder.
Devoteam gør en dyd ud af at beskrive systemmæssigeløsninger, der kan understøtte en udvikling i denne retning. Specielt interessant forekommer opdelingen mellem forskellige typer af offentlige myndigheder: Projektfabrik, sagsfabrik og kommuner, som har brug for det hele.
Rapporten sætter efter min mening den helt rigtige dagsorden – som er et skift i fokus fra system til arbejdsproces. Dokumentbehandling og videndeling skal være en integreret del af arbejdsprocesserne og ikke ekstra arbejde. Kun på denne måde bliver resultatet godt og effektivt.
Devoteams rapport indeholder også fem temaartikler, som mere konkret sætter spot på temaer, som er aktuelle og relevante. Der er et afsnit, som resumerer, hvad myndighederne selv mener. Sidst indeholder rapporten en gennemgang af 13 ESDH-systemer og deres leverandører. Spændende og måske for nogen, lidt nervepirrende læsning.
Alt i alt har Devoteam præsteret en spændende, fremsynet – og meget konkret anvendelig rapport, som allerede har fået mange kommentarer med i IT-verdenens nyhedsmedier: Computerworld og Version2. Og godt for det. Læsning kan anbefales – ikke kun for ESDH-specialister.
Rapporten er udgivet i maj 2011 og kan købes hos Devoteam. Prisen for rapporten er 1000 kr.
Wikileaks – fri information eller konspiration
10. marts 2011 af Bent Schou
Wikileaks er vist et mysterium for de fleste. Een ting er det principielle – om man synes om, at hemmelige dokumenter, der kompromiterer især USA’s regering og amerikanske regeringsmedlemmer, lækkes til den store offentlighed. Forvirringen bliver ikke mindre, når man hører om lederen Julian Assange’s meritter, som de bl.a. er kommet frem i pressen og i en bog af en af hans tidligere samarbejdspartnere Daniel Domscheit-Berg. Vil du vide mere kunne du f.eks. starte har Brian Due: Hvad vil wikileaks?
Ved et møde i VidenDanmark udtrykte en af deltager endda, at spørgsmålet om Wikileaks var yderst komplekst, og derfor vanskeligt at svare på. Alligevel har 60 fundet vej til VidenDanmarks “stemmeboks”. Det er mere end nogensinde før. Resultatet ses i figuren.
Personligt tror jeg på, at den frie presse gør et godt job i forhold til at holde magten i skak. Et samfund hvor alt bliver gennemsigtigt, tror jeg vil få vanskeligt ved at fungere. Eller måske er det snarere os mennesker, der har det svært med ikke at kunne beskytte information nu og da. Hemmeligheder er nok både uomgængelige og kan endda være nyttige.
I øvrigt stemmer VidenDanmarks afstemningsresultat udmærket med de tilkendegivelser, der er givet ift. Wikileaks-sagen andre steder på internettet. Herligt. Det ser ud til, at der stadig bor en levedygtig rebel i flertallet.
Er der grænser for (publiceret) information?
2. februar 2011 af Calle Gade Lauritzen
Principielt er der ingen grænser for information – er der vel? Man fornemmer, at grænsen igen og igen bliver udfordret af WikiLeaks. Formålet for WikiLeaks er primært at publicere lækkede dokumenter fra statsmagter og organisationer. Det er ikke hensigten at individet skal afsløres , men derimod de magtstrukturer som hersker over individet. Er det i offentlighedens og individets interesse, at vi får indblik i brevvekslinger og kommunikation mellem statsledere og diplomater om militære anliggender og mellemstatslige forhandlinger om toppolitiske emner? Det er vel det vi har medier til. At formidle og filtrere den information der bearbejdet bør tilgå offentligheden. Kan vi som enkeltindivider kapere al den verdensomspændende og historiesættende information, eller gør det os utrygge og ansvarsbelastede? Vi kan ikke alle sammen forholde os til storpolitiske spørgsmål, som statsapparater og diplomatiets tunge drenge har tusinder af embedsmænd til at fordøje og udarbejde noter om.
Hvad hvis den lækkede information for alvor retter sig mod individet og bliver personlig? Hvis patientjournaler på hospitalerne bliver offentliggjort, og alle andre via WikiLeaks får adgang til tusindvis af danske patienters journaler, så det bliver blotlagt hvem der har tarmkræft og autoimmune stofskiftesygdomme. Er det der grænsen går? Eller har Facebook-generationen vænnet sig til, at hele vores liv vendes mod offentligheden? Næste spørgsmål må derfor være, hvordan statsapparaterne og diplomatiet fremover vil undgå, at intime og historieafgørende forhandlinger kommer frem i lyset. Måske vil det fortrænge det kendte diplomati, og udvikle helt nye former for “hemmelige forhandlinger”! Måske er grænsen for publiceret information slet ikke nået endnu.
Jeg er i tvivl, om der er grænser for publiceret information. Hvordan kan jeg være andet end et tvivlende menneske. Jeg har altid været tilhænger af, at der er fuld transparans, og bifaldet at magthavere bliver set over skulderen. Den fjerde statsmagt er hellig, og opfylder sit formål mest fornemt, når den netop filtrerer og værdiforøger den rå information. Når vi, den store offentlighed, får de rå informationer serveret på et sølvfad, og tolker og misfortolker indholdet, tror jeg ikke det tjener formålet. For formålet må være, at vi får indsigt og adgang til beslutningsprocesser, at vi bliver bevidst om, hvordan forhandlinger forløber, og at ting ikke bliver skubbet ind under gulvtæpperne. Det er vigtigt! Det er helt essentielt for demokratiet. Men ikke ufiltreret og ufortolket uden professionelle informations- og videnarbejdere har arbejdet for os.
Guld eller værdiløse sten
26. oktober 2010 af Michael Fray
Forleden talte jeg for en gruppe brugere i tre timer om ECM og om hvorfor det er så vigtigt at have en strategi for organisationens informations- og dokumenthåndtering.
Vi lever i en vidensøkonomi, og deltagerne og jeg kunne hurtigt blive enige om, at i vor tid er viden det samme som guld (eller magt).
For at illustrere dette have jeg lånt en håndfuld ”guldklumper” af min 6-årige datter, der med en løftet pegefinger gav mig besked på at jeg højest måtte smide ét stykke væk. Resten skulle hun have igen.
Som illustration på det traditionelle fællesdrev i mange virksomheder, lagde jeg guldstykkerne hist og pist forskellige steder i lokalet. Og så var det at lighederne mellem dokumenter på et fællesdrev og guldstykker for alvor trådte frem. Efter kort tid kunne jeg ikke huske hvor jeg havde lagt de forskellige guldstykker, og jeg havde glemt at holde styr på hvor mange stykker jeg havde med. Jeg havde ikke nogen kontrol over hvem der kiggede på dem, hvem der flyttede dem, hvem der havde dem i hånden og hvem der lavede noget med dem. Hvis de andre havde haft nogle stykker med også, vidste jeg heller ikke hvilke der var mine og hvilke jeg havde ansvaret for.
Jeg vil mene, at de virksomheder der dagligt håndterer og handler med ægte guld, ved præcis hvor meget guld de har, hvem der har adgang til det, hvem der har håndteret det, hvem der har anvendt det til noget osv.. Og hvorfor er det så lige at de fleste virksomheder slet ikke har denne kontrol med deres ”guld” (viden)??
Når vi taler om digitale dokumenter og viden så det selvfølgelig i overført betydning at vi taler om guld. Men ikke desto mindre er det for mange virksomheder netop viden og evnen til at udnytte denne, der er giver konkurrencefordele og nye muligheder for effektivisering.
Hvis bankerne sløsede sådan med kontrollen af deres guld, så kan jeg nemt forestille mig at de ville få det ene og det andet tilsyn på nakken. Men når helt almindelig store og små danske virksomheder sløser med deres viden, så er der ikke nogen der tænker specielt over det. Der skulle oprettes et tæskehold, der kunne tage ud og prygle danske virksomhedsledere og it-chefer når de ikke tager deres videns- og dokumenthåndtering seriøst!
Dokumenter og deres indhold bliver i øvrigt først til viden når disse holdes sammen og bruges i de rette sammenhænge. Så i virkeligheden slæber mange virksomhede rundt på kæmpe bjerge af ubrugelige sten. Det er et problem at mængden af elektroniske informationer og dokumenter stiger voldsomt. Måske det er dig der læse netop dette indlæg, der skulle omdannes virksomhedens sten til guld. – Det kan man da kun blive populær af 
Men om jeg har holdt ord til min datter og kun mistet højst ét stykke ved jeg faktisk ikke. Ved du?
Enterprise Search
14. april 2010 af Kristine Gazel
Enterprise Search (ES) går ud på at skabe single-point access til information ved at anvende en søgemaskine, der søger på tværs af alle organisationens indholdskilder.
ES består i at installere en søgemaskine til at indeksere disse kilder og at optimere den til at imødekomme brugernes informationsbehov og understøtte organisationens informationsstrategi.
Optimeringen skal være enkel og målrettet. ES kræver derfor – udover en teknologisk-praktisk indsigt – en analytisk-intellektuel viden, der bygger på analyser af brugerbehov og især udførte søgninger. Dette er forudsætningen for at skabe de bedste løsninger til den specifikke organi-sations konkrete brugere.
Enterprise Search er dels en disciplin under udvikling, dels en praksis. At det er under udvikling betyder, at søgemaskinerne hele tiden udvikles med flere muligheder og derfor til stadighed vil kunne mere.
At det er en praksis betyder at arbejdet med at optimere ES er en ”learning-by doing” proces. Installationen af søgemaskinen kan og bør suppleres af videnbaserede optimeringstiltag. Det er en gradvis proces, hvor man med jævne mellemrum evaluerer og tilpasser søgemaskinens input og output.
Kodeordet for ES er Findability, der defineres af Peter Morville i bogen Ambient Findability (2005) som blandt andet det at være lokaliserbar – altså at et objekt eller et dokument er mu-ligt at (gen)finde for brugeren. Findability som kvalitet går både på de objekter eller dokumen-ter, der skal genfindes, og på det informationssystem, der understøtter findability. I en ES sammenhæng altså den søgemaskine, der søger på tværs af organisationens informationskilder, og dens output
Findability er et nøglebegreb i informationssamfundet.
Jeg vover den påstand, at vi hvad kvantitet angår stadig befinder os i et informationssamfund – og ikke i et videnssamfund. Hvis vi anskuer dette som en udviklingsproces, hvor udviklingen af videnssamfundet kommer efter informationssamfundet. Dette bygger naturligvis på den præmis, at videnssamfundet er kvalitativt bedre end informationssamfundet. Og at viden er mere værd end information.
Alene kvantitet og manglende mulighed for at overskue store informationsmængder er imidler-tid en forhindring for udviklingen af videnssamfundet. Og for udviklingen af viden, som kan omsættes i konkurrencedygtige produkter, der matcher videnssamfundets behov.
Udfordringen er, at der bliver brugt for meget tid og for mange ressourcer på at finde, genfin-de og måske endda genskabe dokumenter i mange organisationer. Det tager energi og res-sourcer fra at generere viden. Derfor bør det være ledelsens topprioritet at give deres medar-bejdere let adgang til al relevant information – det vil sige at skabe findability i organisationen – som en væsentlig forudsætning for at medarbejderne ud fra deres kvalifikationer og kompe-tencer kan skabe innovation og være kreative.
Enterprise Search og intelligent optimering af denne synes at være et væsentligt svar på den udfordring.
Learn to Innovate in 21st Century
3. februar 2010 af Richard Santos Lalleman
Success of business lies in flow of information and knowledge through learning
The world is changing around us. Faster than ever before. On one side, Internet and mobile communications are connecting the world as a whole. As a result, most people can easily get knowledge for 0,00 Dkk, where it used to take a lot of efforts to get this. On the other side, businesses are encountering the effects of our current demographic situation. China and India both have many people who will soon retire, but they also have many young people who can take over vacant jobs. Europe and North America also have many people who will soon retire, but they do not have a new workforce to fill in the empty spaces.
This means that businesses should focus on the thing that cannot be captured through algorithm as the transaction costs on knowledge are nearly anything. It also means that businesses should find ways to work with a limited workforce; a workforce that is no longer constrained to the location of the business. The workforce is now spread all over the world.
As a result, businesses as well as professionals are increasingly dealing with more and more complex situations rather than simple situations. To make sense of and decide over these new situations, it is no longer a case of ‘business-as-usual’. In these complex situations, predictability is absent and only a limited recollection of cause and effect is clear. Through human interaction, culture, innovation and trust, businesses can make sense of and decide over these messy situations.
Organisations can become more innovative – and thus more competitive – when staff members can make sense and decide over new problems or opportunities in a fast and creative way. In this respect, staff members should have the newest information and knowledge to adapt to changes and move forward in fast-changing and highly competitive environments. That’s why the future growth and success of businesses lie in processes and initiatives that improve the flow of information and knowledge through learning.
Social media as an organisational learning tool
One way to establish this organisational learning is through social media. Social media stands for the tools and techniques designed to disseminate information and knowledge through social interaction. Businesses should embrace the opportunities of social media, because through these tools and techniques businesses can form or join online communities of interest around issues of relevance. As a result, the business and its staff members become more informed, responsive, innovative and client-focused.
However, to seize the opportunities of social media, the existing business culture of hierarchical control and direction must change sufficiently to encourage and reward engagement; engagement that should be impartial, proper and professional. As a result, I believe that we should aim at rolling out internal and external initiatives. Internal initiatives are – for example – required to teach staff members how to use social media as a tool and technique to share information and collaborate, but also required to assist top management in change management practices. External initiatives could aim on engaging and collaborating with stakeholders surrounding the brand by co-creating given tasks with the ambition of creating a desirable and valuable output. To realize this, businesses should become open and transparent – and thus trustworthy – to encourage external stakeholders sharing their knowledge.
Artiklen er skrevet af Richard Lalleman, medlem i VidenDanmark, til Mindjumpers.
Danmark som højhastighedssamfund
21. januar 2010 af Calle Gade Lauritzen
Højhastighedskomiteen sendte rapporten “Danmark som højhastighedssamfund” på gaden den første uge i januar. Rapporten skal komme med anbefalinger til, hvordan bredbånd kan øge udbredelsen og anvendelsen af it i Danmark. Regeringen har en vision om Danmark som højhastighedssamfund, hvilket en moderne infrastruktur skal gøre os i stand til at realisere. Komiteen har dygtigt peget på, hvordan det offentlige Danmark skal efterspørge alle mulige raffinerede it-løsninger, men kun med skræmmende få eksempler peget på, hvordan markedet skal være i stand til at levere disse løsninger.
Komiteens medlemmer er udpeget af videnskabsministeren, og han har ikke skuffet de, som tvivlede på et spændende hold. Det er Tordenskjolds sikre soldater, fra hvem man skal lede med lys og lygte for at finde et overraskende udspil. Vanetænkningen er gabende kedsommelig. Lad dog unge sprudlende ildsjæle komme til fadet.
Erhvervsdanmark er helt usynligt i medlemskredsen, og det er en katastrofe, når en af de vigtigste mål med komiteens arbejde er, at bidrage til sikring af Danmarks konkurrenceevne og skabelse af økonomisk vækst. Hvorfor er der ingen reformivrige og rabiate virksomhedsledere i det gode selskab?
Et mål er, at komiteen skal pege på, hvordan vi kan forbedre produktiviteten, effektiviteten og innovationsevnen i erhvervslivet, fordi vi på de områder har faldende kurver sammenlignet med andre lande. Hvad er det andre lande gør så meget bedre end Danmark, når de overhaler os på produktivitet, effektivitet og innovationsevne? Det har komiteen end ikke overvejet at forholde sig til. Hvorfor?
Rapporten har fornærmende kort nævnt Danmarks uddannelses- og forskningsudfordringer i forhold til øget udbredelse og brug af it. Danmarks uddannelsesniveau falder som bekendt i disse år sammenlignet med andre lande. Det er foruroligende i et land, hvor det eneste vi virkelig kan differentiere os på i forhold til andre lande er, at vi har en højt uddannet arbejdskraft, som evner at udnytte alle tænkelige effektiviseringsgevinster ved smartere brug af it. Hvis vi ikke får uddannet de nye generationer bedre end nu, kan uddannelsessystemet ikke levere kandidater til erhvervslivet, som skal levere alle de spændende produkter og løsninger til det offentlige Danmark. Det offentlige Danmark kan naturligvis heller ikke undvære højtuddannede specialister, som kan udtænke og specificere kravene til markedet.
Det er om noget en tam og tonedøv komite, som givetvis har fået et uambitiøst opdrag af en minister, der blot venter på en udskiftning ved en kommende ministerrokade.
Enterprise Search
- nej hvorfor dog det.
Vi spørger bare hinanden?
17. september 2009 af Bent Schou
Vores digitale information er ikke alfafgørende for, at vi kan dele viden med hinanden. Helt sikkert. Vores hukommelse og netværksrelationer er en god hjælp, når vi skal finde information, viden, dokumenter mm.
Men der er en grænse for, hvad vi kan huske. Og selv om vores netværk er stort og imødekommende er det oftest hurtigere, hvis vi selv – med digitale redskaber – i mange tilfælde – kan finde den information vi søger.
“Fuck Google – Ask me” står der på een af mine t-shirts. En god pointe om at vi skal huske at trække på netværket – på hinanden, når vi søger viden.
Men det er vel et faktum, at vi i alle henseender bliver stadig mere sammenvoksede med den digitale information. Alt findes i vores systemer – eller på internettet. Når vi skal søge på nettet er de fleste ikke i tvivl – vi bruger netop Google. Men hvad når vi skal søge i vores egne interne digitale infomationssystemer. Har vi her veludvilkede søgesystemer, der nemt og effektivt kan fremfinde information – på tværs af de oftest mange systemer og databaser, vi har? Med andre ord: Har vi en god enterprise search – løsning?
Tilsyneladende slet ikke – hvis vi skal tro de 14, der har svaret på VidenDanmarks spørgsmål om Enterprise Search.
VidenDanmark spurgte i perioden fra 21.8. til 17.9.2009: Hvordan søger i digital information i din virksomhed?
Svarene fordelte sig således:
Vi har en god struktur, som gør det let at finde den information vi søger. : 0%
Vi har gode søgefaciliteter. : 14.3%
Vi leder i forskellige systemer, og finder som regel det vi søger. : 21.4%
Vi spørger kollegaer som ved noget, og som ved hvor informationen er. : 35.7%
Vi får hjælp fra en særlig informations- eller biblioteksfunktion. : 14.3%
Vi har opgivet – men finder ud af det alligevel.: 14.3%
En klar førsteplads til – at vi spørger kollegaerne, når vi søger information. Positivt – måske! Men også lidt overraskende synes jeg. I de fleste større virksomheder forekommer dette helt utilstrækkeligt.
Konklusionen er altså med en lettere omskrivning af sentensen fra min t-shirt: Fuck Enterprise Search – ask your college”.
Hvad er problemet med Enterprise Search - løsninger? Er de overflødige? Er de for dyre? For vanskelige at implementere? For krævende at vedligeholde og løbende optimere? Eller hvad?
Husk også, at VidenDanmark sætter fokus på Enterprise Search med et seminar den 8.10. Læs mere her.
Posts
Nye kommentarer