Tavs viden i internationale netværk
12. august 2010 af Martin Gilsby
Globalisering og den teknologiske udvikling har medført, at vi nu hastigt er på vej imod en globalt integreret netværk-struktur, hvor virksomhedernes produkter og services er resultater af internationalt samarbejde mellem mange forskellige organisationer – og på tværs af kulturelle grænser. Den økonomiske krise har sat yderligere fart på processen, hvor ikke blot virksomhedernes produktion, men nu også andre nøglefunktioner flyttes til udlandet.
Samarbejde på tværs af kulturer intensiveres således på alle områder, og evnen til at kunne skabe og dele viden på tværs af kulturelle grænser bliver således nøglen til konkurrenceevne for virksomhederne i fremtiden. I en stigende dynamisk og globaliseret verden handler det ikke længere blot om at kunne forstå modpartens kultur, værdier og handlingsmønstre; det handler derimod om at kunne skabe viden, og i særdeleshed tavs viden, på tværs af kulturer og netværk.
I vores bog Creating Knowledge Advantage: The Tacit Dimensions of International Competition and Cooperation diskuterer vi (Den britiske professor Nigel Holden og undertegnede, Martin Glisby, som er dansk erhvervsleder) begrebet ”tavs viden” som en strategisk ressource for virksomheden i dens internationale netværk.
Vi har de seneste fire år forsket i, hvordan tavs viden, dvs. den bløde og svært tilgængelige implicitte viden, påvirker virksomheders internationale samarbejde og konkurrenceevne. I vores bog, der netop er udkommet, diskuteres vi, hvordan virksomheder strategisk kan arbejde med tavs viden og gøre den til en unik konkurrencefordel i en stigende kompleks og globaliseret verden. For mere information se: www.creatingknowledgeadvantage.com
Velstand og innovation
som et produkt af den danske model
2. oktober 2009 af Calle Gade Lauritzen
Ifølge den seneste prognose fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation OECD er Danmark rutsjet ned i velstand fra en 6. – til en 12. – plads. Det er den laveste placering i 32 år. Samtidig står Danmark til at få den fjerde laveste økonomiske vækst blandt 29 OECD-lande i perioden 2011 til 2017.
Hvordan kommer Danmark tilbage på vækstsporet?
Bengt-Åke Lundvall der er økonom og professor i økonomi ved Aalborg Universitet, forsøger at give nogle af svarerne i sin forskning i om den danske model. Vigtige nøgleord i Lundvalls forskning og publiceringer er innovation i dansk perspektiv, hvor det indgår i tæt alliance med høj social sammenhængskraft, et højt tillidsniveau, økonomisk udvikling og velfærdsstaten.
Med de øvrige nordiske lande deler Danmark ting som, en pragmatisk protestantisk religion, en lille homogen befolkning, en ambitiøs velfærdsstat, men Danmark har også sine egne karakteristika. En høj grad af specialisering i de såkaldte lavteknologiske sektorer, kombineret med høj mobilitet og arbejdsløshedssikring (flexicurity), som bidrager til at gøre det danske system unikt i verden. Til trods for at Danmark er rutsjet ned af velstandsstigen det seneste årti, er vi stadig blandt de rigeste i verden. Den gode placering er opnået i en økonomisk kontekst med høj grad af indkomstlighed.
Lundvall arbejder ofte med begreberne ’innovationssystem’, ’uddannelsesøkonomien’ og ’læringsformer’ for at finde forklaringer på den danske model, og hvad andre udviklede lande kan lære af den, når fokus er den ’globaliserede læringsøkonomi’.
Det danske eksempel viser, at det er muligt at etablere et højt produktivitetsniveau på grundlag af erfaringsbaseret læring forankret i en både bred og dyb social interaktion. Lundvall peger på høj overensstemmelse mellem uddannelsessystemet og den industrielle struktur med små virksomheder og en erfaringsbaseret innovationskultur.
Endvidere matcher det danske system godt det nuværende globale regime: Den globaliserede læringsøkonomi. Flexicurity og den aktive arbejdsmarkedspolitik, netværk og deltagelse i organiseret uddannelse fremmer hurtig tilpasning og inkrementel innovation.
De tre vigtigste punkter fra det danske eksempel er:
• Det er ikke nødvendigt for en national økonomi at være specialiseret i højteknologiske produkter og forskningsbaseret udvikling for at blive rigt
• Social kapital bygget på en høj grad af tillid som støtter erfaringsbaseret læring og medarbejderdeltagelse i traditionelle sektorer udgør en vigtig kilde til velstand
• Et system hvor staten interagerer positivt med det civile samfund kan føre til nødvendige sociale og økonomiske forandringer, som fortsat kan sikre succes i den globale konkurrence
I en artikel i Berlingske Tidende for nylig pegede Lundvall tillige på, at Danmark og danskerne hovedsageligt skal fokusere på at arbejde smartere frem for at arbejde mere. Hvis vi for alvor skal øge produktiviteten og forøge velstanden, er det kun kreativitet og innovation, der kan føre til smartere arbejde og øge produktiviteten.
Lokalisering eller globalisering?
5. august 2009 af Stina Vrang Elias
Vi ved det godt. Vi hører hele tiden om det i debatten i det offentlige rum – Danmark skal være et vidensamfund i verdensklasse. Vi skal ikke konkurrere på pris, men på at skabe nye viden og nye ideer.
Regeringen har lanceret en række centrale initiativer: arbejdet i Globaliseringsrådet og fokus på vækstdriverne forskning, innovation og nye teknologier, iværksætteri samt menneskelige ressourcer.
Det er godt. Men det er bare slet ikke visionært nok! Kun 1 pct. af den samlede vidensproduktion i verden foregår i Danmark. Det vil sige, at hvis vi skal leve af viden, skal vi hente den andre steder i verden – vi skal internationalisere vores vidensproduktion.
Derfor er det i den grad paradoksalt, at ud af de i alt 350 initiativer i Globaliseringsstrategien har færre end 10 fokus på det internationale område.
Usammenhængende og ikke international
Der er for meget andedam over den danske innovationsindsats og internationaliseringsstrategien er for usammenhængende.
I en rapport fra 2008 udarbejdet for det Nationale Fødevareforum peges der f.eks. på, at der under et enkelt emne under EU’s 7. rammeprogram blev indsendt hele 13 ansøgninger med deltagelse af danske organisationer. Ingen af dem formåede at nå frem til de egentlige kontraktforhandlinger.
Rapporten peger også på, at det er nødvendigt med øget koordinering mellem forskningsmyndigheder og universiteter for at samle og koordinere de stærkeste danske forskere og miljøer i ansøgninger og dermed styrke chancerne for at opnå finansiering.
Vi har med andre ord brug for en samlet strategi for innovation og internationalisering, som kan give os et overblik over udfordringer, mål og indsatsområder, der kan styrke Danmarks innovationskraft. Og for en strategi, der indtænker erhvervslivets behov i det internationale forskningssamarbejde og forskningsprioriteringer.
Luk hellere Lindøværftet med det samme
5. juni 2009 af Karsten Stryger
I de sidste ti år har truslen om en snarlig lukning hængt over hovedet på Lindøværftet, men indtil videre har Hr. Møller holdt hånden over det gamle værft. Skibsværfter i Danmark er fortid, det er for dyrt at have svejsere gående rundt til danske lønninger, og det er ikke noget nyt at man har kunnet bygge skibe i Asien langt billigere. I nogle år har Danmark kunnet bryste sig af at bygge skibe i bedre kvalitet, men det bliver ikke ved med at gå.
På samme måde som det gik i bil, motorcykel og elektronikbranchen, vil kvaliteten stige indtil produkterne er fuldt på højde med tilsvarende europæiske. Derfor burde fagforbund, ledelser, kommuner og regioner se deres store industrivirksomheder an. og gå i gang med at finde ud af hvad de skal bruge området og medarbejderne til når fabrikken lukker – ikke hvis, men når den lukker.
Lindøværftet kan sagtens lukke i morgen, og om det bliver en katastrofe, eller startskuddet til 20 nye virksomheder står åbent. I et valgår burde lokalpolitikerne stå på nakken af hinanden for at komme af med deres visioner til at sikre de mange arbejdspladser på Lindøværftets område, men det ender nok med at der ikke sker noget før det er lukket.
For de fleste industrivirksomheder er det nemmere at lukke en afdeling, en fabrik eller en division, end det er at bygge noget nyt op i stedet. Det drejer sig ikke blot om at skabe et tilsvarende antal arbejdspladser, men at finde ud af hvad man vil bruge området og medarbejderne til. I Nakskov lavede de området om til vindmølleproduktion, og hvem kunne vide at det pludselig ville blive en dårlig idé. Helsingør er ved at skabe et kreativt område for små nystartede virksomheder. Hvem mon har skabt de mest blivende arbejdspladser – Nakskov eller Helsingør?
I filmen ”De frigjorte” – reagerer Leif Sylvester og Erik Clausens karakterer vidt forskelligt på lukningen af fabrikken. Viggo sætter sig hjem i sofaen og har ondt af sig selv, og Iversen skaffer sig adgang til sin tidligere arbejdsplads for at lave samfundshjælpere, eller ”sjovere” som han kalder det. Den ene bliver offer – den anden bliver iværksætter.
Ræk mig lige ”Sjoveren”.
”Open Innovation”
– innovation som vare
3. juni 2008 af Calle Gade Lauritzen
Virksomheder konkurrerer. I fremtiden vil konkurrencen blive intensiveret, fordi den bliver stadig mere global. Global konkurrence forstærker innovation, fordi innovation bliver den vigtigste faktor i kampen for differentiering fra konkurrenterne. Pris på løn og råvarer udligner sig med stigende globalisering, derved bliver evnen til at produktudvikle, forny og forandre helt afgørende i kampen for at fastholde og udvikle markedsandele.
Traditionelt afskærmer virksomheder innovation, og dyrker det som interne anliggender. Mange virksomheder betragter innovationsafdelinger som særligt følsomme, og i nogle virksomheder er de utilgængelige for andre medarbejdere i samme virksomhed. Nogle virksomheder forsøger at sætte innovationsprocessen på formel og gøre den generisk. Få har succes med at gøre innovationen systematisk og struktureret. Et mønster der karakteriserer de fleste virksomheder er, at de forsøger at hemmeligholde selve innovationsprocessen og i særdeleshed resultaterne af positiv innovation. I den forbindelse hænger produktudvikling og innovation uløseligt sammen med immaterielle rettigheder. Et brud på hemmeligholdelsen synes at være undervejs. Det kendes under begrebet ”Open Innovation”.
Når åben innovation har en chance, er det fordi virksomhederne er mere pressede end nogensinde. Pressede på evnen til at ’finde på’ og udvikle i et hidtil uset tempo. Det kræver talenter og de rette kompetencer. Når konkurrencen og innovationsevnen bliver stadig mere global, får det naturligt følgeskab af jagten på talenter og kompetencer, som også vil blive mere og mere global. Virksomhederne vil invitere egnede kandidater fra hele verden ind i deres nu åbne innovationsafdelinger. Naturligvis styret og kontrolleret så de beholder retten til rettighederne. Men hele processen vil blive stadig mere åben, fordi det vil styrke nyudvikling og forøge tempoet og dermed minimere time to market.
Åben innovation er chancen for modige, moderne og fremsynede virksomheder, der tør indse at det lukkede rum skal erstattes af det åbne – at innovation ikke skal være protektionistisk. Udadvendthed og åben innovation vil gavne og skabe velstand – globalt.
Radical Innovation: Hvornår har du sidst talt med en kunde?
6. marts 2008 af Louise Fuglsang
Jagten på blå oceaner er i fuld gang, men hvordan sikrer man, at den bliver succesfuld? Hvordan skaber man koncepter, der er levedygtige, giver mening og skaber værdi og dermed gør konkurrence irrelevant?
”Det hele handler om Mindset – om evnen til at forstå og lede innovationsprocesser. Nøglen til at skabe radikale koncepter ligger i at udvikle koncepter i fællesskab med de mennesker, de er tiltænkt, i co-creation. Dermed sikrer man, at de er attraktive og skaber værdi og mening, siger bestyrelsesformand i 180° Academy, Peter Petersen, Chief Technology Officer hos B&O.
180° Academy udbyder uddannelsesprogrammer i Concept Making, bl.a. et Master Practitioner program på MBA-niveau. Uddannelsen er skabt i co-creation med førende internationale forskere og praktikere inden for udvikling af radikale forretningskoncepter i samarbejde med grundlæggerne af Akademiet; Nokia, Middelfart Sparekasse, DONG Energy, LEGO, B&O, Danfoss, Novo Nordisk og Gumlink.
”Det er helt unikt, at man går sammen på tværs af industrier for at opnå et overordnet mål. Vi havde et fælles behov for et uddannelsestilbud, der styrker vores medarbejderes evne til at forstå brugerbehov, skabe nye koncepter og føre dem på markedet. Det fandtes ikke – hverken i Danmark eller internationalt – så det skabte vi sammen”, siger Peter Petersen.
Det har givet genlyd i omverdenen, bl.a. da Business Week for nylig skrev om 180° Academy.
Learning by failing
Bo Wesley fra Novo Nordisk er studerende på 180° Academy. Han og resten af hold 1 har netop gennemført det fjerde af uddannelsens ni moduler. Underviserne på modulet var ekspert i pattern recognition, Tom Hynek fra IDEO, München og Professor i Strategi Mr. Teng-Kee Tan fra Nanyang Technological University, Singapore og foregik i Madhouse, Middelfart.
”Dette er præcis det moderne alternativ til en MBA, som jeg havde drømt om. Vi lærer primært ved at handle, prøve og fejle – en slags learning by failing. Det er en dejlig gruppe af nysgerrige og ambitiøse mennesker fra mange slags virksomheder.”
180° åbner nu op for tilmeldinger til næste hold af den 15 måneder lange deltidsuddannelse i Concept Making, der starter i efteråret 2008.
Velkommen til COPENMIND
5. marts 2008 af Calle Gade Lauritzen
Danmark vågner, og træder varsomt frem på scenen. Blikket mod verden er præget af mistænksom frygt. Erkendelsen af, at verden nok ikke lader sig ignorere, giver med mellemrum Danmark gevaldige tømmermænd. Vi har det svært med verdens nye vilkår, at være Open Minded.
Men når de bedste anstrenger sig for at gøre en forskel, er der håb om, at stemningen i landet vender til nysgerrig søgen og tro på egen formåenhed.
Et af de nyeste initiativer vidner om, at Copenhagen og Danmark har potentiale til at rykke ind i ligaen af betydende regioner i det globaliserede vidensamfund. Copenmind hedder initiativet, der fikst spiller på koblingen mellem Copenhagen, Mind og Open. Initiativet er iværksat i oktober 2007 for at facilitere teknologioverførsel og forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Copenmind har tematiseret de kommende 3 års initiativer, og vil gennem udstillinger, konferencer og et såkaldt mindflow åbne i 2008 med CleanTech, efterfulgt af Energy i 2009 og Health i 2010.
Innovation står centralt i initiativets scope, og der er sikkert også tænkt Open Innovation ind i sprogeffekten i Copenmind.
Initiativet bliver godt modtaget, og i journalistiske artikler er der lagt vægt på, at Copenhagen skal opnå status som Europas og ambitiøs fremadrettet som verdens centrum for viden. På linje med, at vi i dag associerer Milano som modens mekka, og eksempelvis Hannover som centrum for it og teknologi i Europa.
Initiativet berettiger til involvering fra alle dele af Danmark, der har samme dagsorden om viden og innovation. Det vidner sponsorater og opbakningen fra erhvervsliv og videninstitutioner også om. Danisco, Grundfos, Danfoss og Dansk Industri har sammen med alle universiteter i Copenhagen involveret sig støttende i initiativet.
Bag initiativet står founder Steffen Moldow, CEO Henrik Dyhr, Conept Director Anders Kristoffer Holst og Concept Manager Stine Søe Kristensen.
VidenDanmark byder det nyetablerede Copenmind velkommen og inviterer til samarbejde, fordi VidenDanmark altid søger indflydelse, hvor der er meningsfuld indflydelse at få. Copenmind er et længe ventet svar på nogle af de udfordringer Danmark har stillet sig selv som seriøs spiller i den globaliserede og intensiverede konkurrence. Der er alt for få initiativer, så alene af den grund, skal dette initiativ bydes velkommen.
Hvordan chancen for succes ser ud, er det nok for tidligt at spå om, men de opstillede temaer er vigtige og relevante.
VidenDanmark vil byde ind med deltagelse i debatten, som Copenmind skaber. VidenDanmark vil indenfor et år forsøge at få initiativerne i tale, som deltagere i konferencer og møder og gerne ved dialog med dem i artikler og direkte på VidenDanmark.dk.
Åben Innovation
10. januar 2008 af Lars Klüver
Åben innovation er et begreb, man møder oftere og oftere – men hvad er det, og hvad er perspektiverne for dansk erhvervsliv og Danmark? Teknologirådet vil i en række minikronikker de kommende måneder fortælle om aspekter af sit arbejde, af direkte relevans for dansk erhvervsliv. Denne gang tager vi Åben Innovation op.
’Open innovation’ er den internationale samlebetegnelse for innovation (brugerdrevet, medarbejderdrevet osv.), der gør brug af de former for viden, som kan findes hos brugere, forskere, medarbejdere, forbrugere, NGO’er, underleverandører, m.fl.. I åben innovation samarbejder man med eksterne parter om at skabe ideer til produkter og ydelser, stille krav til deres udformning, teste produkterne og gøre dem klar til kommercialisering. Åben innovation kan bruges i alle led af værdiskabelsen.
Åben innovation kan betale sig. Der er en direkte sammenhæng mellem innovationskraften i en virksomhed og dens evne til at trække mange kilder ind i innovationsprocessen. Men åbenheden skal optimeres. Man skal lære at prioritere sine kontakter, skumme de nyttige bidrag fra og bringe dem ud til de medarbejdere, der skal bruge dem. Det er ikke konfliktfrit at bevæge sig ind i åben innovation. At ville gå i den retning er et signal til udviklingsafdelingen om, at de ikke gør det godt nok. De medarbejdere, der før nød respekt for at kunne finde løsninger på alt, må nu se sig tilsidesat for at give plads til eksterne spillere. Derfor må processen mod åben innovation styrkes gennem incitamentssystemer, målrettet omstilling af arbejdsgangene, nye karrieremuligheder mm.
En væsentlig årsag til, at åben innovation virker, skal nok findes i, at den bringer behovet direkte ind i innovationsprocessen. Set fra Teknologirådets side er det et aspekt ved åben innovation, som gør det samfundsmæssigt interessant– af i hvert fald to årsager.
For det første, konkurrencefordelen. Danmark har en befolkning, der er konstruktive i deres teknologiskepsis. De skelner mellem gode og mindre gode teknologiske løsninger – og de vil have de gode. De er også trænede i at samarbejde løsnings-orienteret og i at pege på alternativer. Hvis man vil skabe danske nicher på det globale marked, er det ikke det dårligste udgangspunkt. Åben innovation i Danmark giver således mulighed for at skabe produkter, der har stor chance for at blive godt modtaget af markedet.
For det andet, problemløsning. Innovation, der er drevet af behovene, vil oftest være problemløsende. Og det har samfundet brug for. Behovene for innovation på områder som sundhed, omsorg, energi, miljø, byggeri og transport er åbenlyse. Der er brug for effektive, billige, bæredygtige løsninger på en lang række problemer, som har stor betydning for vores liv. Åbner man innovationen op for læger, patienter, hjemmehjælpere, grønne organisationer, boligforeninger osv., vil man få udpeget nogle nye mål for sit udviklingsarbejde, som vil pege i retning af at få løst nogle af vores reelle problemer.
Derfor har Rådet udviklet og med succes afprøvet en metode til effektivt at analysere behovet for innovation på samfundsmæssigt vigtige områder. Metoderne bygger på åben dialog med eksperter og interessenter i det danske samfund.
Læs mere i Teknologirådets nyhedsbrev nr. 244: Åbne og aktive innovationsprocesser er nødvendige.
Lars Klüver er sekretariatschef i Teknologirådet, som er en uafhængig institution, der vurderer teknologiske problemstillinger og rådgiver Folketinget og regeringen.
Global social integration
27. november 2007 af Calle Gade Lauritzen
Udfordringen verden over er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Eller rettere at flytte kvalificeret arbejdskraft til de steder, hvor den mangler
@ Regioner og lokaliteter med de rette betingelser i alle verdensdele, udvikler sig med en hastighed vi ikke tidligere har set
@ De udvikler sig til hot spots for forskellige teknologier eller som fristeder for den regionale kreative klasse. Ofte udvikler de sig med en hastighed og i retninger som den regionale eller lokale rekruttering ikke kan honorere
@ Stadig oftere må vi konstatere, at udviklingen hæmmes og bremses helt op, fordi der ikke er nok kreative hjerner til at dække en umættelig drivkraft – dynamiske vulkanøer med innovative spredningseffekter der trodser alle kendte teorier om naturlig økonomisk og teknologisk udvikling
@ Det er en fantastisk historisk revolution vi er vidner til. Regioner i lande som Kina, Indien og Brasilien er inde i en udvikling vi sjældent har set i globalt perspektiv @ De har brug for viden, innovation og læring. Hvert år universitetsuddanner de samme lande, og læg dertil eksempelvis Pakistan og Iran, millioner af unge mennesker og mange af disse kvinder
@ De besidder en enorm viden, som de gerne vil bruge. Landenes traditionsbundne arbejdsmarked og manglende kulturelle modenhed hindrer store grupper af disse i at bruge deres viden i deres eget land
@ Vi skal med social networking gøre det muligt for disse millioner, at realisere deres drømme i kreative og innovative hot spots i den vestlige verden. Den vestlige verden besidder på lånt tid en overlegen kreativitet og økonomisk power
@ Videnbroen fra Østen til Vesten kan holde udviklingen i gang, og skabe balance i arbejdskraftmanglen i Vesten
@ Om få år vil kompetente hjerner flyde rundt i globale jetstrømme og gennemføre projekter der samlet set vil løfte hele verdens udvikling med en hurtighed vi endnu ikke har fantasi til at forestille os @ Det er den nye megatrend – men udfordringen er at finde matchet mellem de gode hjerner og de spændende projekter. Det skal nye social networking sites gøre muligt.
Den store elefant og den farlige drage
4. oktober 2007 af Bent Schou
Robyn Meredith har skrevet en bog: The Elephant and the Dragon, som handler om, hvordan væksten i den indiske og den kinesiske økonomi vil betyde en helt ny økonomisk og politisk verdensorden – blot inden for de næste 10 år. Jeg har ikke læst bogen endnu – alene set et spændende indslag om bogen i DR TV søndag den 30. september. Baggrunden er, at forfatteren Robyn Meredith har været i Danmark og talt på et seminar arrangeret af LinKS.
(Indslaget kan genses fra DR’s hjemmeside).
Fokus er på de to stærkt voksende økonomier – med hver over en milliard mennesker. Det er ikke bare produktion – men i stigende grad videnintensiv virksomhed, der er i vækst i de to asiatiske giganter. Bogens scenarier kommenteres i DR’s udsendelse af bl.a. Lars Kolind og Asger Aamund, som tegner skræmmebilledet meget klart sammen med Robyn Meredith. Europa bliver til pensionist-kontinentet. Hvis ikke vi investerer meget mere i forskning og uddannelse, hvis ikke vi arbejder mere, hvis ikke vi finder vores nicher og gør os rigtig umage, – ja så bliver vi kørt fuldstændig over ende af den store elefant og den farlige drage.
Budskaberne er ikke helt nye, men Merediths bog sætter åbenbart en ekstra tyk streg under dem. Der sker store ting i disse år. En ting er at markeds- og arbejdsvilkår forandres med lynets hast herhjemme, hvor vi konstant skal tænke i ny viden, i nye teknologier og i nye ting vi skal kunne. Men tilføjes det globale billede, som jo er en del af forklaringen, så bliver det nok lidt skræmmende. Nu handler det ikke om udflytning af produktion og rutinearbejde – nu handler det også om det, som vi bryster os med at være rigtig gode til, nemlig videnarbejde, kreativitet, forandring.
Tænk hvis indere og kinesere også er hurtigere til at tilpasse sig ny teknologi og nye vilkår, er mere forandringsparate osv. Hvad skal vi så leve af i fremtiden. Et ”pensionist-europa” vil jo nok hurtigt blive et fattigt Europa. Og så er det jo knap så sjov.
Men måske er skræmmebillederne lidt overdrevne, det tror og håber jeg. Her er jeg lidt inspireret også af at se på mine store teenage-børn. At se dem håndtere en telefon og en computer. At se dem multitaske. At se dem kommunikere med venner og klassekammerater via sms, skype, chat, email og mere. Så sker der altså noget, og når de tager over i vores stillinger en dag, vil der komme helt andre ”boller på suppen”.
Selvfølgelig skal vi ikke læne os tilbage og tro, at tingene er ok og sker af sig selv. Men jeg tror vi med vores moderne kultur har nogle fordele i det globale vidensamfund. Danmark er vel netop det gode eksempel på, at størrelse og ”muskler” ikke er det eneste der tæller. I det globaliserede samfund handler det ikke så meget om hvor forskningen sker eller hvor mange ingeniører vi har – men om hvem der er gode til at udnytte og bruge resultaterne. Hvem er i stand til at få de gode idéer? Hvem har de rette sociale kompetencer til at få nye teams til at rykke? Hvem kan implementere med ekspresfart? Kort sagt hvem der ”kan sno sig” i det komplekse vidensamarbejde, hvor der er mange forskellige fagligheder og interesser involveret. Hvem kan skabe ny anvendelig viden og få den bragt i spil?
I den sammenhæng tæller det ikke så meget, at de uddanner mange ingeniører i Kina, og at de er gode softwareudviklere i Indien. Det er helt andre kompetencer, der skal til for at begå sig i fremtidens samfund. Et samfund, hvor det ser ud til, at forskelligheden kommer i højsædet, hvis vi skal tro Chris Anderson, ophavsmanden til The long Tail.
Posts
Nye kommentarer