VidenDanmarks Quick Poll:
Hvad er vigtigst,
når vi vil styrke
det danske vidensamfund
i den internationale konkurrence
22. maj 2008 af Bent Schou
Der er mange bud på, hvad der skal gøres for at styrke vidensamfundet. Og man kan jo næsten sige, at alt hvad vi gør er med til at påvirke udviklingen af vores vidensamfund.
I perioden fra den 25.4. til den 22.5. har vi stillet følgende spørgsmål til læsere af VidenDanmarks nyhedsbrev: Når statsministeren / regeringen vil styrke det danske vidensamfund i den internationale konkurrence, hvad er så vigtigst?
Vi pegede på følgende svarmuligheder:
- Vi skal styrke uddannelserne – og den gensidige anerkendelse af uddannelser på tværs af landegrænserne.
- Vi skal satse stærkere på forskning – også på tværs af landegrænserne.
- Vi skal satse mest på innovation – forstået som radikal innovation eller åben innovation hvor mange parter samarbejder.
- Vi skal styrke indsatsen for at bygge bro mellem erhvervsliv og forskningsinstitutioner.
I alt har 25 svaret på spørgsmålet og svarene fordeler sig således:
Uddannelser 24 pct., Forskning 12 pct., Innovation 40 pct., Brobygning 24 pct.
Der er vel ingen tvivl om, at alle initiativområder er vigtige, og at det derfor kan være svært at prioritere. Og som det ser ud nu, er der vel ingen tvivl om, at vores Regering har prioriteret uddannelse og forskning, hvilket vel må betegnes som den “slagne vej”. Uddannelse og forskning er jo også i høj grad områder, som Regeringen i forvejen har et stort primært ansvar inden for.
VidenDanmarks læsere peger – måske ikke overraskende – især på en stærkere indsats ift. innovation. Men hvordan skal denne forstærkede indsats overfor innovation ske? Gennem yderligere midler til de såkaldte innovationsmiljøer, som der jo i øjeblikket er debat om (se artiklen “Regeringen skeptisk …”)? Eller gennem yderligere indsats ift. innovation i den offentlige sektor? Eller skal der satses på helt nye metoder – såsom f.eks. åben innovation (se artiklen Nye tallerkenrækker kan skabe innovation). Især forskningen mener VidenDanmarks læsere tilsyneladende er godt tilgodeset i forvejen.
Hvad synes du – regeringen skal gøre?
Skru op for udveksling og produktion af viden med en ErhvervsPhD
9. april 2008 af Dorte Madsen
En ErhvervsPhD er ikke blot ekspert i et indhente og fremtrylle ny viden. Hun er også ekspert i at omsætte denne viden til praksis ude i en virksomhed. Derfor er en erhvervsPhD ’er en fantastisk brobygger mellem forskning og erhvervsliv. Og derfor skal vi have flere. Mange flere.
Det mener en tænketank under Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA), og det mener Helge Sander. Frem til år 2012 afsættes derfor yderligere 300 mio. kr. til formålet på finansloven. Det er regeringens mål at skabe øget videnspredning gennem flere højtuddannede, flere patenter, mere kommercialisering og mere formelt samarbejde og netværksdannelse mellem erhvervslivet og den offentlige forskning.
Det unikke ved ErhvervsPhD’erne er, at de kan levere det hele på én gang. Når en virksomhed ansætter en ErhvervsPhD, får den ikke bare den viden, som kandidaten har med sig fra uddannelsen. Den får også adgang til ny viden, som virksomheden kan bruge i sin udvikling. Samtidig får universiteterne ny viden tilbage fra erhvervslivet, fordi ErhvervsPhD’en bygger bro mellem de to verdener.
I Danmarks Erhvervsforskningsbarometer 2007/2008 præsenterer DEA og DJØF – nu for tredje år i træk – et overblik over forskningssamarbejdet mellem de humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter på landets universiteter, dansk erhvervsliv og offentlige institutioner. Igen i år sætter Erhvervsforskningsbarometeret særligt fokus på virksomhedernes udbytte af samarbejdet.
Det er spændende læsning for folk med særlig interesse eller særligt ansvar for innovation, videndeling eller læring. For Danmarks Erhvervsforskningsbarometer 2007 konkluderer bl.a. at
1. Erhvervsforskningen styrker innovationen
2. Små og mellemstore virksomheder får innovativt input ved at samarbejde med universiteterne
3. Erhvervsforskning giver resultater på bundlinien og styrker virksomhederne strategisk
4. Potentialet for øget erhvervsforskning er stort
Initiativet til et erhvervsPhD -projekt kan komme fra tre sider, nemlig den studerende, universitetet og virksomheden. Forsknings- og Innovationsstyrelsen giver et løntilskud til virksomheden for at ansætte kandidaten og betaler desuden universitetet for at vejlede. Løntilskuddet til virksomhederne er på til 12.500 kr. pr. måned eller 450.000 kr. for hele perioden.
Læs mere på: www.erhvervsphd.dk www.dea.nu
Tænk på tværs
21. februar 2008 af Stina Vrang Elias
Af Stina Vrang Elias og Lars Bytoft.
Piet Hein har engang sagt: »Jeg er jo nok en slags specialist, men mit speciale går på tværs af de faglige skel, som ellers skiller eksperterne. Det var derfor, jeg havde glæde af drøftelserne i den internationale gruppe af videnskabsmænd, som jeg døbte »Ten Wise Men – and Me«, for vi beskæftigede os med mulighederne for at bygge bro mellem videnskaberne. Tingenes indbyrdes sammenhæng har for mig altid været noget uhyre væsentligt.«
Se, budskabet fra Piet Hein har længe været kendt og implementeret i både USA og England. Her opretter man nye uddannelser og forskningscentre, der i høj grad tænker på tværs af fagdiscipliner, så man med stor succes får koblet merkantil forretningsforståelse med IT, humaniora, design og sidst – men på ingen måde mindst: Den tekniske forskning.
Det er et faktum, at vi bliver færre til at producere grundlaget for Danmarks fremtidige velfærd og velstand, så der skal tænkes alternativt – og på en måde, så vi også får udnyttet de faglige kompetencer bedst og bredest muligt. I Ingeniørforeningen har der i flere år været fokus på at sikre, at der er ingeniører nok. For der er aktuelt mangel på ingeniører, og prognoserne fortæller, at manglen vil stige.
Vi er derfor nødt til at tænke alternativt for at sikre, at den viden og de kompetencer, ingeniørerne har, bliver sat i spil og anvendt bedst muligt og allerhelst i den Piet Heinske ånd.
For der er brug for tværgående uddannelser og forskning i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Erhvervsforskningsakademi. Undersøgelsen dokumenterer, at virksomhederne efterspørger forskning og kompetencer, der ser på tværs af fagretninger og bruger forskningsresultater på nye og innovative måder.
Og den vare, viden eller service, har vi svært ved at levere i dag, for mange af vores uddannelser og forskningscentre har desværre det fælles træk, at de ikke er interdisciplinære og kun i mindre omfang bevæger sig ind over hinandens felter. Det er ærgerligt, når man tænker på, at kreativitet og nye tankesæt ofte opstår i mødet mellem forskellige discipliner og faggrupper – netop som Piet Hein siger.
Vi mener derfor, at vi i langt højere grad skal sætte fokus på koblingen mellem disciplinerne. Vi skal have skabt miljøer på uddannelses- og forskningsområdet, hvor det helt naturligt indgår, at ingeniøren og etnografen sammen udvikler nye ideer og viden.
Vi glæder os over at kunne konstatere, at tiden er den rette. Videnskabsministeriet er netop i færd med at finde de strategiske forskningsfelter, der skal være med til at gøre Danmark til en vindernation fremover.
Samtidig bliver forsknings- og uddannelsesområdet begunstiget af mange flere midler fra Globaliseringspuljen. Så det er nu, der er råd til at tænke visionært, det er nu, vi kan tage det nødvendige kvantespring – så lad os komme i gang.
Stina Vrang Elias er underdirektør i Danmarks Erhvervsforskningsakademi og Lars Bytoft er formand for Ingeniørforeningen
Videnspredning fra universiteter og videninstitutioner
16. november 2007 af Bent Schou
I perioden fra den 23. oktober til den 16. november har VidenDanmark spurgt læsere og hjemmesidebesøgende, hvordan de mener, videnspredningen fra videninstitutionerne kan forbedres.
Svarene fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem 1) at give videninstitutionerne klare økonomiske incitamenter til videnspredning og 2) at bruge flere penge på samarbejdsprojekter mellem videninstitutioner og virksomheder.
Debatten har jo kørt andre steder, før VidenDanmark tager den op. Og meningerne er også her delte.
Selv hælder jeg til den opfattelse, at det kan være farligt at fjerne eller udvande videninstitutionernes basale fokus på uafhængig (”fri”) videnproduktion. Det er her den langsigtede videnudvikling sikres, mens erhvervslivet nok er bedre til at være kreative og innovative på det korte sigt.
Når den dybe tallerken er god nok
3. august 2006 af Bent Schou
Hen over sommeren har aviserne skrevet om myndighedernes fejlslagne forsøg på at genoprette miljøet i vore søer ved at udsætte gedde-yngel. Det lyder jo smart, at man på denne måde lader naturen selv sørge for genopretningen.
Desværre viser det sig, at forsøget er slået fejl. De stakkels små gedder går til, og miljøet bliver derfor ikke bedre.
Men selv om et forsøg slår fejl, er der vel ingen grund til at underkende den viden, som er opbygget. Jeg husker historien om, hvordan Edison måtte afprøve 60.000 forskellige materialer, før han fandt det rigtige. Han begik målrettet fejl og opbyggede dermed viden.
Problemet med gedderne og søerne er, at der allerede fandtes viden på området, som dokumenterede, at det ikke virkede. Og alligevel går man i gang, bruger millioner af offentlige kroner på at gennemføre forsøg.
I dag forsvarer embedsmændene/forskerne sig med, at der var forskellige omstændigheder, at der var usikkerheder omkring den eksisterende viden, som retfærdiggjorde nye eksperimenter.
Alligevel sidder man tilbage med en dårlig fornemmelse. Det kan måske undskyldes, at vi almindelige mennesker gerne vil opfinde den dybe tallerken igen og igen – også når det betyder, at vi begår de samme fejl igen og igen. Men hvad er det, der får trænede forskere og analytikere til at begå sådanne elementære fejl i forhold til at undersøge eksisterende viden og lære af andres fejl?
Måske skulle man kigge universitetet og højere læreanstalter efter i sømmene – måske er det her problemet starter. Måske er det her man glemmer den fundamentale ydmyghed, som er nødvendig når vi skal lære af andre og bruge andres viden.
Posts
Nye kommentarer