Arkiv for kategorien: folkeskole

Katastrofen i skolen

19. januar 2011 af Peter Malling

Nutidens børn er fremtidens forsørgere. Så ud fra et helt egoistisk synspunkt er her et surt opstød fra en midaldrende  mand, som blev chokeret efter at have fået lov til at sidde med som en flue på væggen i en ganske almindelig 1. klasse i en ganske almindelig dansk folkeskole.

Det følgende er noterne fra de længste 5 timer, denne mand havde oplevet, siden han selv gik i skole.

Børnene opdrages til passivitet og til at modtage ordrer. Eleverne sidder passivt det meste af tiden i plenumsessioner. Læreren taler 80-90% af tiden. Ind imellem stilles der spørgsmål ud i plenum, ad hoc, de fleste keder sig, mens enkelte svarer.

Læreren spørger ud i klassen, hvad børnene har lavet i weekenden. Enkelte markerer, og de mumler nede fra deres plads en historie, som kun de nærmeste i klassen kan høre. De øvrige børn sidder tydeligvis og keder sig. Ikke noget med, at børnene skal rejse sig op, eller endog gå op til podiet, og fortælle om deres weekend.

En dreng har faktisk virkelig lederevner, han tager masser af initiativer, og han er egentlig mægtig social i frikvarterne. Men meget af klassens tid går med at læreren prøver at få ham til at rette ind.

Så skal der laves opgaver. Der skal være ro i klassen, så børnene må ikke småsnakke, når de sidder og laver opgaver. Hvis man behøver hjælp, sidder man med hånden oppe og venter. Og venter. Og venter. Så bliver den éns tur. Hvis læreren har set én. Inden hun farer videre til den næste oprakte hånd. Efterhånden begynder de andre at blive færdige, mens man selv kun er kommet halvvejs gennem opgaverne. Jeg havde næsten glemt det stress, det giver, når de andre begynder at sige, at de er færdige.

Næste time er der Kristendom. Ja, det står der virkelig! Børn i det oplyste Danmark skal fra 1. klasse indoktrineres med gammel overtro. I praksis foregår det ved, at børnene sidder og lytter til historier fra biblen og tegner tegninger med motiver fra biblen. Dybest set er det virkelig dogmatisk. Hvorfor lærer vores børn ikke om FORSKELLIGE religioner, der findes i verden, og dybest set, om spiritualitet?

Og det er jo helt utroligt KEDELIGT at sidde passivt på den samme plads i 5 timer. Tiden går SÅ LANGSOMT. Man sidder og ser på det samme, fra den samme vinkel dag ind og dag ud, i årevis. Nogen børn begynder at kede sig og lave kruseduller på papiret, eller på bordet, for at få tiden til at gå. For at få lidt forandring og aktivitet ind i deres liv. Indtil de bliver stoppet. Vi mennesker er jo ikke lavet til at sidde passivt ned. Og især ikke børn. Det er kun i skoletiden, at den slags tortur foregår. Lige så snart man kommer til den videregående uddannelse, vil de fleste opleve, at der begynder at komme mere aktivitet ind. Og på arbejdspladser er virkeligheden jo en helt anden. Der er vi i aktivitet, vi snakker med folk, ved samarbejder i teams, vi checker mail, det er ren LUKSUS i sammenligning med det slaveliv, børn i folkeskolen lever.

Vores skolesystem bygger stadig på de krav, industrisamfundet stillede til en veldisciplineret arbejdskraft, og ikke på fremtidens behov for innovative og kreative, selvstændige individer. Det er en katastrofe. Det har været en katastrofe i 20 år. Men det er det endnu mere i dag, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at vi taber i konkurrencen med Asien. Den danske befolkning er simpelthen ikke dygtig nok. Og det bliver vi ikke, med mindre der gøres fundamentalt op med, hvordan vi indretter folkeskolen. Det er uhyggeligt, så lidt, den har ændret sig, siden denne midaldrende mand startede i 1. klasse. Der skal helt andre boller på suppen. Og det skal ske nu! Ellers er løbet kørt.

IT i folkeskolen

5. marts 2009 af Bent Schou

Foranlediget af en rapport og stor medieomtale (læs mere her og her), spurgte vi i VidenDanmark vores nyhedsbrevslæsere og hjemmesidebesøgende, hvad de mente om debatten om IT (eller den manglende IT) i undervisningen i folkeskolen.

Rapporten viste – også i følge medierne – at undervisningen i folkeskolen på trods af heftige investeringer i IT – ikke bruger denne teknologi – og ikke har flyttet sig de sidste mange år. Det er stadig tavle og kridt, der er dominerende.

Vi opstillede forskellige forklaringer/løsningsmuligheder og spurge. 24 har svaret på vores spørgsmål:

Hvad er efter din mening det vigtigste at gøre ved problemerne med brug af IT i folkeskolen? På de opstillede alternativer fik vi følgende svarfordeling

  • Læreruddannelsen skal løftes/udvikles 33 %

  • Folkeskolen skal tvinges til at bruge IT bedre 13 %

  • Der skal forskes mere i IT-understøttet undervisning 8 %

  • Lærerne skal sendes på efteruddannelse 17 %

  • Der skal investeres i mere og bedre IT til folkeskolen 29 %

  • Der er ikke brug for at gøre noget 0 %

En lille overvægt til synspunktet, at problemet (og løsningen) findes i læreruddannelsen.

Det er ikke mærkeligt, hvis lærere – også når det gælder deres egne kompetencer – er meget fokuserede på uddannelse. Jeg husker, da de indførte ekstranet (forældreintra) på mine børns skole. Lærerne ville ikke bruge det, før de havde været på kursus. Sådan skal man vist reagere, når man er lærer. Følger vi denne tanke videre, nytter det ikke meget – i forhold til undervisningen – hvis man blot indkøber IT-udstyr. Lærerne skal tænkes med – med efteruddannelse og kurser. Ellers sker der nok ikke så meget.

Alligevel tror jeg ikke der er grund til den store bekymring for vores børn. De er jo det, vi i dag kalder for digitale indfødte. De færdes på nettet, på facebook, i wikis, på twitter og hvad ved jeg, som om det er det naturligste i verden.

Hvis man skal være bekymret – så er det for lærerne. Som os andre er de digitale indvandrere. Og som indvandrer har man travlt med et suge kompetencer og kultur til sig. Pas på ikke at vente for længe. Toget kører hurtigere og hurtigere.

Man skal ikke kaste perler for svin

22. januar 2009 af Calle Gade Lauritzen

I underkanten af én milliard kroner har staten og samfundet investeret i ny teknologi og it-projekter til folkeskolen siden år 2000. Men lærerne anvender stadig i stort omfang bøger og tavlen, når eleverne skal tilegne sig ny viden. Vidensamfundet sander til, og befolkningen er inkompetente it-anvendere, når de starter uddannelses- eller jobkarrieren.
 
Den videnskabelige rapport fra januar 2009 “Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser”, som er udgivet af DREAM – Danish Research Centre on Advanced Media Materials og Læremiddel.dk - Nationalt videncenter for læremidler, er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Zapera i efteråret 2008.
 
Undersøgelsen dokumenterer, at vi trods den enorme investering og indsats er langt fra at opfylde de nationale og internationale mål om digitalt kompetente elever. Konklusionen er, at der meget mere effektivt skal fokuseres pædagogisk på anvendelse fremfor adgang til ny teknologi. En tilsvarende undersøgelse fra 1995 giver de samme svar, når man spørger lærerne om brugen af de nye teknologier i undervisningen. I de mellemliggende 13 år er udviklingen stort set stået stille.
 
Professor Kirsten Drotner, centerleder for DREAM under Syddansk Universitet, siger til flere medier, at “vi stort set ingen ændring ser i måden, eleverne tilegner sig viden på. Det er tankevækkende, at det står så ringe til, og også overraskende, at lande som eksempelvis Norge, Canada og England er langt foran Danmark på det her felt.”
 
Det er katastrofalt for det danske samfund, at folkeskolen ikke er i stand til at løfte opgaven, og at skolen ikke kan bidrage til, at gøre befolkningen og Danmark i stand til at konkurrere på et højt it-kompetence niveau. Det er spild af offentlige ressourcer og forstemmende for samfundet, at vi ikke får mere ud af indsatsen.
 
Anders Balle, formand for skolelederne, siger til Politiken, at han opfordrer sine medlemmer til at gå meget mere kontant til værks. Lærerne skal tvinges til at sætte sig ind i de mange digitale undervisningsprogrammer og bruge dem. Men der er lang vej, for som lektor og it-vejleder Jens Stig Olsen fra læreruddannelsen i Hjørring bemærker, “man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke”. I Hjørring bruger de mange kræfter på at opfordre de studerende til at tage det it-pædagogiske kørekort. Men ud af en årgang på 80 studerende er det typisk omkring 20, der starter på det, og kun 5-6 stykker der fuldfører, siger han.
 
Det er nødvendigt, at ruste lærerne betydeligt bedre til at anvende hjemmesider, digitale av-midler, de nye generationer af web 2.0 teknologier som blogs, wikis og fildelingstjenester. 89 procent af dansklærerne anvender aldrig disse, og hele 99 procent af matematiklærerne bruger dem aldrig i undervisningen. Læreruddannelserne på seminarerne og efteruddannelsesprogrammer for erhvervsaktive lærere, må i langt højere grad tvinge lærerne til at fokusere betydeligt mere på digitale medier. For konsekvensen er, at it forskrækkede lærere overfører it-analfabetismen til eleverne. Vi havner dermed i en ulykkelig kausalitet, som efterlader os alle sammen som tabere.