Det informationsvidenskabelige Akademi – IVA
23. juni 2010 af Calle Gade Lauritzen
Danmarks Biblioteksskole (DB) har fået nyt navn, og hedder fra 1. juni Det informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Samtidig får uddannelsen også et nyt navn. På IVA læser man nu Informationsvidenskab og kulturformidling til bachelor- eller kandidatniveau.
En lang transformation fra en skyggetilværelse med knude i nakken som mest prægnante siluet , og en nærved metamorfose fra administrator af støvede gamle bøger til globaliseret videnskonsulent – en næsten mytisk drøm er gået i opfyldelse med navneændringen fra Danmarks Biblioteksskole (DB) til Det informationsvidenskabelige Akademi – IVA. Man fristes stadig til skrive førstnævnte i ophøjet form som Bibliotheca, for at understrege at et fag nu for alvor bevæger sig fra én tid til en anden.
Danmarks Biblioteksskole har i årtier haft sit navn til debat, og endelig har en kulturminister givet sin tilladelse til at ændre navnet, så den fremover kan kalde sig Det informationsvidenskabelige Akademi, som er et navn der associerer sig betydeligt bedre mod de erhvervsmuligheder de udklækkede kandidater efterfølgende kan orientere sig mod.
Det er interessant at dyrke betydningen af akademi i den sammenhæng. Et akademi er enten en højere læreanstalt, som er en uddannelsesinstitution for grene som videnskab, sport, kunst, filosofi og teologi – eller et selskab med et begrænset medlemstal, der har til formål at fremme kunst, kultur eller videnskab. Ofte er medlemmerne specielt udvalgt af de andre medlemmer eller af bestyrelsen.
Det er jo en sjov sammensætning af navnebetydningen for en videregående uddannelsesinstitution, fordi den både er spot on med ord som videnskab, kunst og filosofi, og med åbne arme inviterer de stolte studenter indenfor for at uddanne sig til spændende job på fremtidens arbejdsmarked, men også fordi det nye ord akademi signalerer, at vi nu bevæger os ind i en lukket klub – en loge. Hvor kun de udvalgte få har adgang, efter godkendelse fra øverste niveau. Det er lige før vi bevæger os over i Dan Browns katolske univers.
Selvfølgelig er navnet velvalgt, og har været igennem adskillige udvælgelseskriterier, før det har fundet sin endelige form. Navneændringen fører også til lanceringen af et nyt logo til Det informationsvidenskabelige Akademi – IVA. Vi byder det nye navn velkommen, og ønsker Det informationsvidenskabelige Akademi held og lykke med at tiltrække studerende, føre dem igennem uddannelserne og fodre erhvervslivet med dygtige kandidater.
Har bibliotekarer X-faktor?
3. april 2009 af Jens Brogaard
Fra første hånds viden ved jeg at nogen har!
Grunden til mit spørgsmål er bibliotekarernes øjensynlige fravær i den digitale debat. Til gengæld får jeg via mit tidligere og nuværende job input fra såkaldte eksterne små-demagoger, der via de sociale medier udgyder deres, som oftest interessante, betragtninger om videndeling, menneskelige interaktioner over Intranettet og nødvendige påstande om udkrængning af privatlivet via Facebook grænsende til det narcissistiske.
Tør bibliotekarerne ikke vise flag eller optræder de pseudonymt i debatten? Unægtelig en skam idet de er uddannet til at “indsamle, registrere, systematisere og formidle viden”. Måske mangler, det som den Østrigske økonom Joseph Schumpeter beskrev som, kreativ destruktion. Ud fra den tanke kræver innovation en ødelæggelse af det eksisterende for at kunne opbygge noget nyt. Er stilheden i bibliotekerne blevet en erhvervsskade? Er bibliotekaruddannelsen bundet af for mange Alexandriske traditioner?
Biblioteket af Alexandria havde til opgave at indsamle alverdens viden. Hvem gør dét i dag? Wikipedia. Hvem var iværksætteren? Jimmey Wales, og nej, han er ikke bibliotekar. Sådan er det for alle nye halvgeniale opfindelser der opstår hver dag på Internettet; der står en ung-kreativ-it-silicon-valley-iværksætter-med-MIT-uddannelse bag. Med andre ord, knold i nakken er afløst af tot i panden.
Min beskedne ambition med dette indlæg er at slå et slag for bibliotekarernes håndværk. Samtidig opfordrer jeg dem til at udfordre det eksisterende. Det er ikke nok, at de “kan flere stillinger” (reklameslogan fra 1999) men de skal også tage stilling til det moderne digitale landskab, tage det til sig, udfordre og deltage. Ærgerligt hvis potentialet ikke udnyttes og de ikke indtager dén mest oplagte stilling som informationsapostel.
Fra service til kompetence
21. januar 2009 af Bent Schou
Der er mange grundlæggende fænomener, som møbleres om i disse tider. I hvert fald i mit hovede – men tror jeg også i den faktiske verden. Det er igen vidensamfundet, der spøger. Jeg tror ikke vi har forstået og set alle konsekvenserne endnu.
Vidensamfundet ændrer på forholdet mellem information og viden: Information bliver mere og mere tilgængelig og efterhånden gratis siger bl.a. Larry Prusak på et møde hos VidenDanmark den 23.5. Det vi skal leve af fremover er ikke information – men viden. Viden bliver tilsvarende dyrere. Virksomheders evne til at udvikle og rafinere viden bliver en nøglekompetence.
Andre har suppleret med historier om, hvordan man for få år siden kunne tjene penge på at sælge information til virksomheder (f.eks. juridisk information) – i dag er denne information efterhånden alment tilgængelig, og der må satses på en værdiforøgelse af informationen: Noget i retning af viden – eller kompetence.
Tilsvarende er det interessant at se, hvordan bibliotekerne og bibliotekarerne kæmper for at finde deres plads i vidensamfundet. Vi er vel enige om, at bibliotekets dage er talte – som central for informationslagring og -søgning (måske ikke som kulturelt samlingspunkt). Selv om servicen på biblioteket oftest er gratis – vælger de fleste af os selv at finde den information, vi har brug for.
I denne proces ændrer bibliotekernes og bibliotekarernes rolle sig. Bibliotekarer kan jo noget af det, som vi alle skal blive meget bedre til i vidensamfundet – nemlig at omdanne information til viden. Når vi søger i den alt for rigelige information på internettet, er det en udfordring i sig selv at prioritere, vælge og vælge fra, at skelne skidt fra kanel, at kombinere måske uforenelige begreber eller synsvinkler mm. Denne informationskompetence bliver en nøglekompetence i fremtidens vidensamfund. Den skal vi alle beherske for at kunne være med.
Den vigtige forskel på såkaldte akademikere og alle andre er, at akademikere med en længere eller lang videregående uddannelse har fået tilført en slags informationskompetence. Og det sker når man lærer om videnskabsteori, metode, kildekritik med meget mere. Nok lyder det lidt højpandet – men grundlæggende handler det om at omdanne information til viden, og det bliver i stigende grad relevant i de fleste jobfunktioner.
Og det starter jo – som alt andet – i vores grundskole. Informationskompetencerne skal ind i skolerne – ind i undervisningen. De klassiske undervisningskompetencer, som skolelærerne har haft en slags monopol på, må udvides og suppleres med informationskompetencer. En stor del af den moderne undervisning vil (udover basal færdighedstræning) jo foregå ved, at eleverne får stillet en opgave, at de herefter med vejledning søger information og efterfølgende vurderes på, om informationen er omdannet til viden (med den rette relevans, kvalitet osv.).
I denne proces forekommer bibliotekarernes kompetencer både anvendelige og nødvendige. Og for os alle betyder det et skift fra informationsservice til informationskompetence.
Databrønd
19. juni 2008 af Lars Kofod-Jensen
Det Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har valgt at støtte et afklaringsprojekt, som skal afdække behov og koncept for en fælles national databrønd for henholdsvis elektroniske tidsskrifter og e-bøger.
DEFF arbejdsgruppen Informationsforsyning har søgt og fået bevilget kr. 720.000.
Projektet er opdelt i to ansøgninger, én for afklaring af tidsskrifter og én for e-bøger. De to projekter har mange sammenfaldende flader, så derfor udarbejdes de parallelt og personer fra flere af DEFF’s arbejdsgrupper indgår i arbejdet.
Afklaringsarbejdet pågår hen over sommeren 2008 og en række undergrupper udarbejder aktuelt deludredninger, som skal indgå i det endelige projekt.
Integrated Search
Databrøndens formål er at opsamle metadata for relevante nationale og internationale elektroniske publiceringer, som forskellige bibliotekssøgeportaler kan høste data fra. For biblioteksbrugeren vil en søgning i et bibliotekssøgesystem vise poster fra såvel den lokale (fysiske) samling som fra de elektroniske ressourcer, der er tilgængelige på det pågældende bibliotek. Brugeren vil opleve, at der ikke skal foretages opslag i flere forskellige søgesystemer, men at ét system henter data fra mange leverandører. Denne funktionalitet benævnes Integrated Search og kendes fra Det Kongelige Biblioteks Primo og Statsbiblioteks Summa.
Det databrøndsprojekt DEFF støtter har national karakter og skal favne såvel de store forskningsbibliotekers behov for adgang til metadata som de små bibliotekers. Hvor en række af forskningsbibliotekerne selv kan løfte store udviklingsopgaver er de mindre afhængige af, at leverandøren af bibliotekssystemet finder det kommercielt interessant at skabe kobling mellem det etablerede system og databrøndens data.
Afklaringsprojektet skal give bud på generiske spørgsmål om mulige datastrømme, potentielle leverandører af data og mulige fuldtekstleverancer, internationale erfaringer, licensproblematikker, bearbejdning af data og forskellige aftageres behov for dataleverancer eller høstning af data.
Projektet udmunder i en afsluttende workshop ultimo september 2008, og den endelige afrapportering forventes i oktober.
På baggrund af afklaringsprojektet tages efterfølgende stilling til udbudsrunde og den egentlige udvikling af databrønden.
Det er muligt at finde alt baggrundsmaterialet om databrøndsprojektet på DEFF arbejdsgruppen Informationsforsynings wiki: https://infoshare.dtv.dk/twiki/bin/view/DEFFDataWells/WebHome
Samarbejde mellem DEFF og VidenDanmark
6. februar 2008 af Jakob Nedergaard Mortensen
VidenDanmark har nu etableret et samarbejde med biblioteksverdenen. De fælles interesser og muligheder er mange. Særligt er der fokus på videnstyring og informationskompetence med den nye samarbejdspartner, en arbejdsgruppe kaldet Nye Institutioner, som er forankret i DEFF.
Hvad er DEFF og Nye Institutioner?
DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) er en samarbejdsorganisation for danske fag- og forskningsbiblioteker, som arbejder for, at bibliotekspartnere gennem samarbejde udnytter informationsressourcer optimalt. Dette sker fx gennem fælles indkøb, etablering af fælles teknisk infrastruktur samt fælles udviklingsprojekter. DEFF forsøger at give forskere, undervisere og studerende bedst mulig adgang til al relevant information gennem brugervenlige systemer.
Nye Institutioner (NI) er en arbejdsgruppe under DEFF, som er etableret for at tilgodese mindre institutioners ønsker til udviklingen inden for DEFF. Gruppens medlemmer er videnmedarbejdere fra undervisningsinstitutioner i hele Danmark og har til opgave at opsamle, diskutere og prioritere ønsker fra disse. Gruppen repræsenterer tre uddannelsesmæssige ’søjler’ inden for undervisningsministeriets område: de mellemlange videregående uddannelser (MVU) repræsenteret ved Professionshøjskolerne, de kortere videregående uddannelser (KVU) omfattende Erhvervsakademierne samt ungdomsuddannelserne, fortrinsvis handelsskoler og tekniske skoler. Interessentkredsen er altså omfangsrig og potentialet således stort for at udbygge VidenDanmarks netværk.
Hvorfor samarbejde?
NI og VidenDanmark har et klart interessefællesskab. NI arbejder med at styrke integrationen mellem biblioteksfunktionen og de faglige uddannelsesmiljøer. Indsatsområderne er i forlængelse heraf formuleret på baggrund af tidens tendenser, hvor en ændret tilgang til viden og læring afstedkommer nye muligheder for samarbejde mellem bibliotek og uddannelse. Målet er at skabe nogle tværgående projekter mellem bibliotek og uddannelse, der synliggør, hvor og hvordan biblioteksfunktionen kan bidrage positivt til uddannelsernes løbende akkreditering og kvalitetssikring. Helt konkret betyder det, at man søsætter projekter, som udvikler fælles driftsløsninger, øget digitalisering og konsolidering af uddannelsesbibliotekerne.
For at sikre åbenhed og kommunikation mellem bibliotek og uddannelse arbejder NI målrettet med at synliggøre biblioteksfunktionens profil og kompetencer. VidenDanmark er her i kraft af sit netværk og arbejde med videngrupper en naturlig partner og kan bidrage til denne funktions udvikling og konsolidering. Særligt kan parterne på områder som videnstyring og informationskompetence inspireres gensidigt, hvor førstnævnte jo knytter an til såvel informationsforsyning og informationskompetence som E-læring. NI arbejder således for, at biblioteksfunktionen sikrer, at den lokale videnproduktion omsættes til undervisningsmateriale. Det er ligeledes en forudsætning, at studerende på alle niveauer opbygger en række kompetencer i at kunne finde, vurdere og anvende information som grundlag for problemløsning og generering af ny viden. Informationskompetence er i den forbindelse nødvendig. Begge områder flugter godt med VidenDanmarks sigte og mål.
Fælles arrangementer
VidenDanmark og NI planlægger en række fælles aktiviteter. Som et første initiativ overvejes det i foråret 2008 at oprette en videngruppe for informationskompetence i VidenDanmark regi. Ligeledes vil VidenDanmark indgå i temadage og møder, som planlægges i DEFF regi. Allerede den 23. april afholdes et temamøde om informationskompetence, hvor medlemmer af VidenDanmark kan høste de første frugter af samarbejdet. For yderligere information om Nye Institutioner og gruppens arbejde se den nyoprettede wiki: https://infoshare.dtv.dk/twiki/bin/view/NyeInstitutioner/WebHome.
Find også uddybende informationer på DEFFs hjemmeside: www.deff.dk.
Lærer- og biblioteksuddannelser må finde deres nye rolle
8. august 2007 af Bent Schou
Lars Qvortrup (i marts udnævnt til rektor på Danmarks Bibliteksskole) skriver i en artikel i dagbladet Information og på sin weblog, at et lavt optagelsestal på lærer- og biblioteksuddannelserne er en katastrofe for vidensamfundet.
Det rejser jo i virkeligheden det interessante spørgsmål, hvilken rolle lærere og bibliotekarer vil få i fremtidens vidensamfund.
På kort sigt lyder det vel rigtigt, at de to professioner vil blive styrket i vidensamfundet. Vi skal lære mere – endda hele livet, vi skal løbende udvikle vores kompetencer, konstant indhente ny viden og information. Og det må vi vel have nogle flere lærere og bibliotekarer til?
Og alligevel nej. Hvis de to professioner skal gå styrket ind i vidensamfundet bliver det i hvert fald i helt nye roller. Det er sagt før, jeg ved det, men det fortjener at blive gentaget. Videnarbejdere er jo netop karakteret ved, at de selv tager hånd om deres videnarbejde, deres læreprocesser og deres informationssøgning. Selvfølgelig kan alle ikke være eksperter, men hvor videnarbejdet tidligere var monopoliseret af bestemte professioner (bl.a. lærere og bibliotekarer), skal alle i dag mestre at arbejde med viden og læring.
Læreren bliver snarere en vejleder som jeg spørger til råds, også hvis jeg er folkeskoleelev. Og bibliotekaren hjælper mig med den vanskelige del af informationssøgningen- og struktureringen, og giver mig tip til selv at kunne gøre det fremover.
Derfor ser jeg det også som en naturlig konsekvens af vidensamfundet, at der bliver færre lærere og bibliotekarer.
Måske ikke færre i absolut forstand, fordi videnarbejdet bliver så meget mere udbredt og skal understøttes af eksperter i at arbejde med viden.
Det er vel denne rolle, som lærere og bibliotekarer skal have fremover: Være eksperter i videnarbejde. Så er det nok også rigtigt, som Lars Qvortrup foreslår, at uddannelserne skal knyttes til universiteterne, for at øge det faglige niveau. Det vil selvfølgelige gøre lærere og bibliotekarer mindre praktisk orienterede, men det gør vel ikke noget. Det kan alle os andre menige videnarbejdere tage os af.
Men der er vel langt til at vi ser lærere og bibliotekarer i denne ekspertrolle? Vi er nok nødt til at vende revolveren eller kikkerten lidt indad og se på uddannelserne, – foretage en grundig vurdering af den fremtidige rolle for såvel lærer- som bibliotekaruddannelser, om de indeholder det rigtige, om de matcher vidensamfundets krav osv. Jeg kan ikke lade være med at tænke (højt), at der hviler en aura af gammeldags syn på undervisning og biblioteker over seminarier og biblioteksskole. Det kan selvfølgelige være myter, når man som jeg betragter det udefra. Men det kunne jo også være dette lettere bedagede image, som tilskynder de unge til at vælge andre mere tidssvarende uddannelser.
Nu vil jeg jo nødig misforstås. Jeg er sikker på, at viden og kompetence inden for læring og informationsstrukturering bliver yderst centralt fremover. Seminarier og biblioteksskoler vil nok have en vigtig funktion – men måske er det tid til en grundig hovedrengøring, så man finder sin plads i det moderne vidensamfund.
Posts
Nye kommentarer