Kan teknologien hjælpe os med at lære?

20. november 2008 af Bent Schou

Nej – kunne man umiddelbart svare. Det med at lære noget, er noget der foregår i et kompliceret samspil mellem vores sanser, krop og hjerne. Jo mere komplekst eller svært,  det er det vi skal lære, jo mere kræves der tid, koncentration og øvelse. Og det er vanskeligt at forestille dig, at teknologien kan få en stor betydning her.

Jeg husker tydeligt en scene fra Matrix-filmen (den første), hvor Trinity skal lære at flyve helikopter. Det tog ca. 10 sekunder, fordi hjernen var direkte koblet til en computer. Det fremtidsbillede vil mange nok afvise som helt urealistisk. Læring er alt for integreret en del af den menneskelige organisme – til at man kan “snyde” på denne måde.

Og måske alligevel – om end lidt mindre radikalt ! For teknologien kan måske hjælpe os både med bedre tid, mere koncentration og bedre vilkår for øvelse – uden at det griber direkte ind i de grundlæggende menneskelige mekanismer.

Teknologien kan hjælpe os med tiden, ved at gøre læring uafhængig af tid og sted, i stedet for at det altid skal foregå f.eks. i et kursuslokale i dagtimerne. Det bliver fleksibelt, hvornår og hvordan vi indgår i læreprocesser. Det er det, som e-læring efterhånden gennem mange år har hjulpet mange medarbejdere med. Se f.eks. spændende cases hos IMS Assima, Version A og DanskMedieDesign. Tilmed kan teknologien bringe læreprocessen ind i den rette sammenhæng, som f.eks. når man kan åbne et mindre læringsprogram via sin mobiltelefon eller en laptop, netop når der er brug for det. Se f.eks. Teknologisk Instituts E-guides. Man siger jo, at arbejdsplads-læring er den mest effektive.

Koncentrationen kan teknologien også hjælpe med – selv om vi oftest opfatter teknologi som forstyrrende – f.eks. når vi beder elever og kursister om at slukke deres mobiltelefon. Men noget tyder på, at mobiltelefonen vil få en anden og mere aktiv rolle i læring og undervisning i fremtiden. Danmarks første e-læringspris er for nylig blevet tildelt en folkeskolelærer, der har udnyttet mobiltelefonen i undervisningen. Det findes der flere eksempler på. Her udnytter man børnenes stærke tiltrækning til sms-mediet – i en seriøs og lærende sammenhæng. Teknologien kan også øge motivationen og skabe en engagerende situation på andre måder, f.eks. når læringen kobles op på simuleringer og spil. Her føres “kursisten” ind i en anden “verden” eller et andet univers – som har indbygget motiverende elementer, såsom f.eks. konkurrence eller humor. Og det øger koncentrationen – hvis det alternative univers matcher “kursistens” motivatorer. Et succesrigt dansk forskningsbaseret firma – Serious Games Interactive - kan fremvise spændende eksempler på anvendelse af spilteknologi i læringsøjemed.

Endelig kan teknologien hjælpe os med at skabe bedre vilkår for øvelse. Oftest er det et stort problem, at få lov til at øve sig. Og det kan være altafgørende for læringens succes. Øvelse kan være, at vi selv skal formulere os om et emne for at forstå det, eller at vi skal prøve et stykke software, for at se hvordan det virker – eller at vi skal indlære rutiner på “rygraden”, så vi husker og kan gennemføre dem hurtigt og sikkert. Et spændende eksempel herpå er kloning-teknikken, som IMS Assima benytter sig af. Bl.a. har man klonet en SAP installation, således at de kommende brugere har mulighed for at øve sig – uden at det laver ravage i selve installationen.

De teknologiske muligheder er mange og vi har nok kun set begyndelsen. F.eks. er det spændende, hvad der vil ske i de virtuelle verdener, som f.eks. i Second Life, hvortil man bl.a. kan få hjælp af WonderfulDenmark.dk. Her kan kurser, konferencer og seminarer foregå virtuelt – med deltagerne fysisk meget langt adskilt. Se f.eks. Elearning2.0 konferencen, som også foregik i Second Life.

I VidenDanmark er vi meget interesserede i de nye muligheder, som teknologien giver for læring. Når medarbejderne bliver stadig mere mobile – stilles der også større krav til hurtig læring (og måske aflæring). Derfor holder vi et seminar om Læringsteknologier Best Practice 2008 den 4.12.2008.

Håber vi ses der.

1 kommentar

  1. Per Skafte Hansen skriver (d. 21. november 2008):

    [ Stort emne, og jeg er ikke god til at begrænse mig... :-) ]

    På en nordisk læringskonference havde jeg for nylig fornøjelsen af at forsøge at se 20 år frem, for så vidt angår e-læringens muligheder. Det var selvfølgelig noget af en udfordring (-!-), og det lå i luften, at både positive og negative aspekter fortjente at blive taget op.

    Jeg anlagde et helt andet perspektiv end Bent, omend jeg på samme måde var nødt til i nogen grad at “forudsige” dét, jeg kunne ønske mig, snarere end dét, jeg måske frygter.

    Jeg vil i første omgang nøjes med at gengive Abstract fra præsentationen. Hvis andre kommentatorer ønsker, at vi skal gå videre, leverer jeg gerne (meget…) mere materiale:

    We can’t predict the E-
    Full title: We can’t predict the E-, so what will learning be like in the year 2030?

    Presenter: Per Skafte Hansen,
    M.Sc., Ph.D., DPL, EBA, DL Coach and Knowledge Manager,
    NeoConsult A/S

    Abstract

    The technological development – as far as we can foresee it at all – is likely to be much less interesting than the cognitive development that will result from our having learning everywhere around us in new guises as well as old. The presentation will claim that learning is about to become a commodity and that the combined forces of on the one hand reduced price and increased power of authoring tools, on the other a plethora of still-to-be-explored educational ‘paradigms’ will almost overwhelm us with choices. The flip side of this is that, at least for some time, the problems of “IT illiteracy” may develop into “learning illiteracy”, seeing that much of this e-learning will have a strong bias towards the engineering mentality. (The author is an engineer himself…). Still, some of the paradigms discussed, and especially those that base themselves on tours and travels, are likely to appeal to a very wide audience

Skriv en kommentar

Disse HTML koder og attributter er tilladte:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word