Informationskompetence – er det vigtigt?
VidenDanmark har gennem nogen tid sat fokus på informationskompetence – som begreb og som praktiske kompetencer. Begrebet kan måske lyde lidt gammeldags i en nutid, hvor vi mest taler om viden, og hvor digitale kompetencer er i centrum. Alligevel tror vi, at informationskompetencer er centrale – og kan være med til at afgøre, om Danmark klarer sig godt i det globale vidensamfund.
Et vigtigt karakteristika ved det globale vidensamfund er jo, at information bliver mere og mere tilgængelig – og billigere, for ikke at sige gratis. Alle forventes at kunne søge information og behandle information, som led i opbygning af viden og i læreprocesser.
Det kaldes meget forskelligt. I sundhedssektoreren kalder man det f.eks. evidensbaseret sygepleje. Mange virksomheder kalder det for videndeling. Og så er fænomenet Google’s succes jo også et udtryk for, at vi alle søger information – hele tiden.
Den 22.4. holdt VidenDanmark i samarbejde med DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) et seminar om informationskompetence. Stor interesse, mange deltagere, spændende oplæg og masser af debat.
I de sidste 3 uger har vi på hjemmesiden spurgt til informationskompetencer: Nogen mener, at vi nok skal lære det – andre, at vi er nødt til at styrke undervisningen i informationshåndtering. Hvad mener du?
I alt har 25 svaret på spørgsmålet – i tre svarkategorier:
20 pct. svarede: Ved at bruge internettet og informationssystemerne lærer vi det efterhånden.
52 pct. svarede: Vi er nødt til at satse markant for at styrke befolkningens informationskompetencer.
og 28 pct. svarede: Vi må fleksibelt gøre noget for dem, der har et særligt behov.
At vi skal gøre noget er der vist ingen tvivl om. Men hvad?
Giv gerne din mening om dette her.


Posts
Ingen kommentarer endnu