Ideer skal skabes

Hvis nytæning var en t-shirt, kunne jeg sælge millioner. Og på den skulle der stå: Jeg er også blevet innovativ!, og så kunne man ude på arbejdspladsen tage den af og på som det nu passede.

Jeg bliver efterhånden så træt når jeg igen – bliver inviteret ind i arbejdspladsens helt unikke svar på børnehavens radisestue. Der hvor man går hen, når man skal i gang med noget kreativitet: Innovationsrummet (hvor der sjovt nok aldrig er nogen mennesker). Jeg vil have nogle ideer!, siger chefen. Og ind drøner medarbejderne i innovationsrummet, hvor de kan tage skoene af, sidde i rundkreds, spise kage, lege associationslege og klæde sig ud, eller lægge sig ned på gulvet og kigge på delfinerne, der er malet i loftet, mens ideerne bare ligesom kommer til dem.

Bliver man specielt motiveret for ideer, så snart man sætter sig i en sækkestol? Og hjælper det på medarbejdernes skabertrang, hvis man får en farvekonsulent til at male kantinens vægge i alle lakridskonfektposens kulører? Og kan man kommandere ideerne frem?

En kær veninde som arbejder i et kreativt centrum, fik nok og malede den ene væg i sit eget lille kontor hvid, så der i det mindste var én rolig flade at kigge på. Og så fik hun at vide, at det måtte hun sandelig ikke, for det passede jo ikke ind. Nej, skal man være skævt ud-af-boksen-kreativ og nytænkende, skal det helst være på samme måde som alle os andre.
Ideer er ikke noget man får. Ideer er noget man skaber. Og at få en idé er faktisk meget lig at lave en baby. Den første fase kan være meget sjov, men det hårde arbejde starter ved fødslen. Idé-skabelsesprocessen har vi kategoriseret som skæv, grænsebrydende og anderledes, og adskilt i tid og rum fra resten af huset. Ideer er noget vi får på torsdag mellem 15 og 19, hvor der kommer en ekstern konsulent, og så leger vi lidt. Men når klokken er 18.30 vender stemningen, for så sidder alle og tænker, at det bliver jo alligevel ikke til noget. Tilbage til galejerne.

Og måske fordi de ikke har lyst til at tale om dette, bruger rigtig mange virksomheder ekstra meget krudt på at designe omstændighederne. Det unge par som skal lave babyen, bliver placeret i et rum, hvor der er velour på væggene, silkelagner på sengen, spejle i loftet og frække film på DVDen, men hvad nu hvis de slet ikke har lyst? Hvis de ikke kan lide hinanden, eller kemien og energien ikke er tilstede? Så nytter det jo ikke, at tage stimulerende røgelsespinde eller sætte Barry White på stereoen.

Lad det være sagt, at der absolut ikke er noget galt i at benytte sig af kreative teknikker, legoklodser og tænkehatte. Men ideer er ikke bare sjov og ballade. Ideer er hårdt arbejde. Og måske er det derfor, at idé-arbejdet i mange virksomheder mest af alt minder om pandaernes parringsleg, det sker ikke særlig tit, det er ret kluntet, når det foregår, og der kommer sjældent noget ud af det.

Der er to ting, der grundlæggende skal være på plads for at ideer trives: energi og mening. Hvis ikke man gider, hvis ikke man har mentalt overskud, så bliver det ikke til noget. Mange mennesker har behov for et pressionsmoment eller en deadline. Tvang og kriser skaber f.eks. rigtig meget energi og rigtig mange ideer. Mening giver form og retning til ideerne. Mening tænder et lys, fordi vi alle sammen gerne vil være en del af noget større, og føle at vores arbejde nytter noget. Hvad er meningen med dit arbejde? Vil nogen savne dig, hvis ikke I var der? Hvilken forskel gør I for andre mennesker? Og hvilken værdi skal I skabe, for at blive eller blive ved med at være noget ganske særligt?

Og innovationsrummet findes allerede, det hedder virkeligheden.