Har bibliotekarer X-faktor?
Fra første hånds viden ved jeg at nogen har!
Grunden til mit spørgsmål er bibliotekarernes øjensynlige fravær i den digitale debat. Til gengæld får jeg via mit tidligere og nuværende job input fra såkaldte eksterne små-demagoger, der via de sociale medier udgyder deres, som oftest interessante, betragtninger om videndeling, menneskelige interaktioner over Intranettet og nødvendige påstande om udkrængning af privatlivet via Facebook grænsende til det narcissistiske.
Tør bibliotekarerne ikke vise flag eller optræder de pseudonymt i debatten? Unægtelig en skam idet de er uddannet til at “indsamle, registrere, systematisere og formidle viden”. Måske mangler, det som den Østrigske økonom Joseph Schumpeter beskrev som, kreativ destruktion. Ud fra den tanke kræver innovation en ødelæggelse af det eksisterende for at kunne opbygge noget nyt. Er stilheden i bibliotekerne blevet en erhvervsskade? Er bibliotekaruddannelsen bundet af for mange Alexandriske traditioner?
Biblioteket af Alexandria havde til opgave at indsamle alverdens viden. Hvem gør dét i dag? Wikipedia. Hvem var iværksætteren? Jimmey Wales, og nej, han er ikke bibliotekar. Sådan er det for alle nye halvgeniale opfindelser der opstår hver dag på Internettet; der står en ung-kreativ-it-silicon-valley-iværksætter-med-MIT-uddannelse bag. Med andre ord, knold i nakken er afløst af tot i panden.
Min beskedne ambition med dette indlæg er at slå et slag for bibliotekarernes håndværk. Samtidig opfordrer jeg dem til at udfordre det eksisterende. Det er ikke nok, at de “kan flere stillinger” (reklameslogan fra 1999) men de skal også tage stilling til det moderne digitale landskab, tage det til sig, udfordre og deltage. Ærgerligt hvis potentialet ikke udnyttes og de ikke indtager dén mest oplagte stilling som informationsapostel.
Posts
Tja, måske er bibliotekarens rolle bare ved at blive overtaget af programmører, dataloger og webudviklere? I dag organiseres information og viden oftere og oftere i digital form og i databaser og det kræver et noget anderledes sæt færdigheder, end dem bibliotekarerne har med fra skolebænken.
Fødekæden hænger jo ofte sådan sammen, at hvis én profession ikke længere kan følge med tiden, aftages opgaverne gerne af en anden som har færdigheder, der stemmer mere overens med det gældende verdensbillede.
Vi så det samme med typograferne.
Der er nok noget om at bibliotekerne, og dermed også bibliotekarerne, traditionelt har været vant til ikke at skulle promovere sig selv, fordi bibliotekerne nu engang var hvad de var: En slags monopol, “systembolaget”, hvor borgerne skulle gå hen.
Nu er situationen den at brugerne kan vælge de mange muligheder på internettet. Især Google. Bibliotekerne har i den situation nok været lidt for ‘traditionelle’, og blot forsøgt at digitalisere vores eksisterende arbejdsområder, i stedet for at kaste os over den nye ‘ukendte’ informationsjungle.
Ingen tvivl om at bibliotekarerne også burde satse på at ‘digitalisere’ vore håndværk: Evnen til at finde den rette information. Men det kræver åbenbart en større mentalitetsændring, som ikke er så ligetil.
Mange kommuner døjer derudover også med enorme driftsproblemer på deres bibliotekssystemer, som også forgifter personalets lyst til at være innovative. Ikke at det er nogen undskyldning for at gå i gang. Men det gør det ikke lettere.
Jeg har gennem ni år undervist i internetsøgning, især i Google. Og det går desværre lidt trægt for bibliotekarstanden at tage den nye informationsteknologi i anvendelse. Vi kan jo godt, med de analoge bøger og materialer. Vi skal bare blive bedre til at overføre den kunnen til det teknologiske.
Godt indlæg og er enig med det meste du skriver, om end jeg nok ikke ville formulere det som et spørgsmål om X-Faktor men mere et spørgsmål om berettigelse.
Vi har været for dårlig og er det stadigvæk og vil altid være det hvis målet er at vi skal kunne lave den nye ’wikipedia’. Men men men det er ikke en grund til at nogen ikke skal forsøge, en bevægelse som så småt allerede er startet ved at flere og flere biblioteker får udviklingsafdelinger. Men vi må nok indse at vi sikkert altid vil være ’bagefter’, da Silicon Valley og miljøet i Boston omkring MIT, er 40 år foran ’os’.
På et område er vi dog ret godt med – i nogen kommuner endog meget godt – og det er i forhold til undervisning. Indtil flere rapporter påpeger de manglende digitale kompetencer som en større og større gruppe af befolkningen mangler, og her har bibliotekerne gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med at undervise IT-svage borgere i internettet. Dette er en opgave som sikkert vil stige i de kommende år, og jeg ser det som mere sandsynligt at vi får succes her, end ved at satse på at vi skal udvikle en digital revolution.
Men som sagt – vi skal prøve – og den open source bevægelse indenfor bibliotekssektoren som er i gang i disse år, er for mig at se, det vigtigste skridt vi har taget nogensinde i retningen af at skabe et mere innovativt miljø.
God pointe med “systembolaget” i den forstand, at bibliotekarerne i fremtiden skal være bedre til at opsætte rammerne og acceptere at struktur dannes henad vejen og ikke er centralt styret.
Jeg har faktisk lige været til et indlæg af SocialSquare.dk (http://socialsquare.dk/author/andreasj) hvor poínten netop var at brugerne, alene i kraft af deres brug af informationer er med til at forøge den eksisterende viden ved at kommentere etc. og at strukturen fastlægges af dem via tagging (jeg er så fortaler for, at der både skal være en foruddefineret taxanomi og en løbende).
Informationer er ikke længere statiske men skal opfattes som en levende beholding af viden der konstant udvikler sig i uforudsigelige retninger. Gys.
Men netop her burde man forvente at tradition og faglighed møder Internet-praksis med kritik og nye standarder…
p.s. Erik, interessant blog du har
Ildsjæle som Døssing har vi ikke længere, for bibliotekerne har været til længe og gründerperioden er lissom forbi.
Pionerindsatserne er traditionelt altid sket i de små enheder og ude i den geografiske periferi. Det er derfor uheldigt med de kommunesammenlægninger vi har haft to gange i min levetid. Det betyder uværgerligt mindre innovation.
Ikke at små enheder nødvendigvis er innovative, men er der nok af dem vil nogen af dem være pionerer og nytænkere og de trækker så de andre med sig og til sidst også de centrale myndigheder.
At bibliotekarfaget er et kvindeerhverv og at piger ikke er til computere spiller også ind, men det er uheldigt at pigerne ikke interesserer sig for den kulturrevolution, der kommer væltende ind over os. Det burde de dog i det mindste gøre i deres rolle som samfundsborgere.
Det er også af betydning at den siddende regering har saboteret bibliotekerne med karenstiden på CD’er og ved at tillade filmselskaberne at forhindre/besværliggøre/fordyre formidlingen af film. Den nuværende kulturministers ønske om at pladeselskaberne og bibliotekerne skal lave en “aftale” er det sidste kapitel i den historie.