Fra service til kompetence
Der er mange grundlæggende fænomener, som møbleres om i disse tider. I hvert fald i mit hovede – men tror jeg også i den faktiske verden. Det er igen vidensamfundet, der spøger. Jeg tror ikke vi har forstået og set alle konsekvenserne endnu.
Vidensamfundet ændrer på forholdet mellem information og viden: Information bliver mere og mere tilgængelig og efterhånden gratis siger bl.a. Larry Prusak på et møde hos VidenDanmark den 23.5. Det vi skal leve af fremover er ikke information – men viden. Viden bliver tilsvarende dyrere. Virksomheders evne til at udvikle og rafinere viden bliver en nøglekompetence.
Andre har suppleret med historier om, hvordan man for få år siden kunne tjene penge på at sælge information til virksomheder (f.eks. juridisk information) – i dag er denne information efterhånden alment tilgængelig, og der må satses på en værdiforøgelse af informationen: Noget i retning af viden – eller kompetence.
Tilsvarende er det interessant at se, hvordan bibliotekerne og bibliotekarerne kæmper for at finde deres plads i vidensamfundet. Vi er vel enige om, at bibliotekets dage er talte – som central for informationslagring og -søgning (måske ikke som kulturelt samlingspunkt). Selv om servicen på biblioteket oftest er gratis – vælger de fleste af os selv at finde den information, vi har brug for.
I denne proces ændrer bibliotekernes og bibliotekarernes rolle sig. Bibliotekarer kan jo noget af det, som vi alle skal blive meget bedre til i vidensamfundet – nemlig at omdanne information til viden. Når vi søger i den alt for rigelige information på internettet, er det en udfordring i sig selv at prioritere, vælge og vælge fra, at skelne skidt fra kanel, at kombinere måske uforenelige begreber eller synsvinkler mm. Denne informationskompetence bliver en nøglekompetence i fremtidens vidensamfund. Den skal vi alle beherske for at kunne være med.
Den vigtige forskel på såkaldte akademikere og alle andre er, at akademikere med en længere eller lang videregående uddannelse har fået tilført en slags informationskompetence. Og det sker når man lærer om videnskabsteori, metode, kildekritik med meget mere. Nok lyder det lidt højpandet – men grundlæggende handler det om at omdanne information til viden, og det bliver i stigende grad relevant i de fleste jobfunktioner.
Og det starter jo – som alt andet – i vores grundskole. Informationskompetencerne skal ind i skolerne – ind i undervisningen. De klassiske undervisningskompetencer, som skolelærerne har haft en slags monopol på, må udvides og suppleres med informationskompetencer. En stor del af den moderne undervisning vil (udover basal færdighedstræning) jo foregå ved, at eleverne får stillet en opgave, at de herefter med vejledning søger information og efterfølgende vurderes på, om informationen er omdannet til viden (med den rette relevans, kvalitet osv.).
I denne proces forekommer bibliotekarernes kompetencer både anvendelige og nødvendige. Og for os alle betyder det et skift fra informationsservice til informationskompetence.
Posts
Tiden mangler endnu at vise om bibliotekarerne kender vores besøgelsestid. For nu at omskrive en brugt floskel: I informationssamfundet gælder at hvis bibliotekarerne ikke fandtes, måtte nogen opfinde dem. På nogle områder kunne jeg godt trænge til at se flere af mine fagfæller gå i front, i stedet for at hænge på udviklingen, eller endnu værre: Lade helt stå til.
Jeg er dog ikke helt sikker på at akademikere generelt er bedre til “videnskabsteori, metode, kildekritik med meget mere”. I hvert fald hvis jeg skal dømme ud fra det klientel som benytter Københavns Hovedbibliotek. Det er forbløffende så mange akademikere der glemmer netop disse discipliners dyder, og forbløffende mange ‘almindelige mennesker’, som er ganske gode til at være kritiske over for de nye informationskilder (internettet).
Blandt den ældre generation (sådan nogen 50+’ere som mig selv, fx) er det meget almindeligt at anse trykte materialer for mere ‘troværdige’ end flygtige internetdokumenter. Mens yngre nok ikke at så belastet af denne ikke-holdbare fordom.
Konklusionen er nok, som du skriver, at kildekritik har til alle tider været et centralt emne. Og vi kan aldrig få nok af uddannelse og opdragelse i denne så vigtige egenskab. Bibliotekarerne burde i hvert fald kunne det på fingrene….
Hej Erik
Tager vi udgangspunkt i din sidste sætning – så tror jeg netop bibliotekarerrne har en stor fremtid, hvis de satser på at videregive deres kompetencer til os alle. For vi har alle brug for dem.
Jeg er lidt inspireret af det projekt, som Mai Aggerbeck, University College, Holstebro og Karen Frederiksen fra Communication Lab, ASB, Aarhus Universitet har gennemført, hvor de hjælper praktikere i sundhedssektoren – bl.a. fysio- og ergoterapeuter – med bedre informationskompetencer. Det er nødvendigt for at disse praktikere kan arbejde med såkaldt evidensbaserret behandling af patienterne.
Den 22.4. holder VidenDanmark et seminar om informationskompetencer – en nødvendig kompetence i dagens vidensamfund. Her sætter vi med udgangspunkt i ovennævnte projekt fokus på det store behov for informationskompetencer fremover.