<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
		>
<channel>
	<title>Kommentarer til: Er vidensamfundet akademisk?</title>
	<atom:link href="http://www.videndanmark.dk/wordpress/er-vidensamfundet-akademisk/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.videndanmark.dk/wordpress/er-vidensamfundet-akademisk/</link>
	<description>VidenDanmark</description>
	<lastBuildDate>Sat, 04 Feb 2012 16:20:51 +0000</lastBuildDate>
	<generator>http://wordpress.org/?v=2.9.2</generator>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
		<item>
		<title>Af: Bent Schou</title>
		<link>http://www.videndanmark.dk/wordpress/er-vidensamfundet-akademisk/comment-page-1/#comment-1889</link>
		<dc:creator>Bent Schou</dc:creator>
		<pubDate>Thu, 11 Jun 2009 18:11:27 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://www.videndanmark.dk/wordpress/?p=269#comment-1889</guid>
		<description>Tak for dine gode kommentarer, Per. Desværre findes referatet fra Politikens debat ikke tilgængelig elektronisk, derfor valgte jeg et par efter min mening gode citater. 
Men debatten er relevant synes jeg. Rammer i Vidensamfundets kerne. Vidensamfundet handler ikke om at satse på flere verdensfjerne og højtuddannede, mens vi overlader de gamle til de varme hænder. Tværtimod.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Tak for dine gode kommentarer, Per. Desværre findes referatet fra Politikens debat ikke tilgængelig elektronisk, derfor valgte jeg et par efter min mening gode citater.<br />
Men debatten er relevant synes jeg. Rammer i Vidensamfundets kerne. Vidensamfundet handler ikke om at satse på flere verdensfjerne og højtuddannede, mens vi overlader de gamle til de varme hænder. Tværtimod.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Af: Per Skafte Hansen</title>
		<link>http://www.videndanmark.dk/wordpress/er-vidensamfundet-akademisk/comment-page-1/#comment-1832</link>
		<dc:creator>Per Skafte Hansen</dc:creator>
		<pubDate>Mon, 08 Jun 2009 10:17:55 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://www.videndanmark.dk/wordpress/?p=269#comment-1832</guid>
		<description>Uha, det er næsten hele videns- og læringsdebatten på en gang...

Det er relativt let at komme om ved Lars Olsens spørgsmål

“Hvorfor er det akademiske altid den eneste måde at gøre tingene på? Hvorfor er teori den eneste måde at lære på?”

eftersom ingen nogensinde har påstået, at det &quot;akademiske&quot; altid er den eneste måde at gøre tingene på, eller at &#039;teori er den eneste måde at lære på&#039; (udsagnet er lidt uklart formuleret). Fordi påstandene er usande og usagte er spørgsmålene irrelevante. Lars Olsens øvrige pointer (se links fra Lars Olsen-linket) er (bl.a.), at de eksisterende undervisningsformer tilgodeser børn med uddannede forældre, hvad der sikkert er delvis korrekt; men: det hedder sig - jeg skal forsøge at finde en reference, for jeg har indtil videre kun påstanden i mundtlig form fra en far til to - at det vigtige ikke er, hvad forældrene selv har lært, men at de opfatter uddannelse som betydningsfuld og derfor hepper på næste generation.

Det er sværere med Torben Pilegaard Jensens “Megen viden ligger gemt i håndværket og kan derfor bedst læres gennem praktisk erfaring” - og ”Immanuel Kants syn på livet ... er ikke relevant for sygeplejerskestuderende”. Rent bortset fra, at det antagelig ikke tilkommer Torben Pilegaard Jensen at tage stilling til denne form for relevans, så er det på den ene side klart, at man ikke kan udlevere Kants originalværker på tysk og så afkræve sygeplejersker en analyse, eftersom en sådan falder selv fagfilosoffer vanskelig - men på den anden side svært at tro, at mennesker der vitterligt skal kunne håndtere bitter nød og ufortjente livsafslutninger kan klare dette uden ballast.

Fra min egen undervisning kan jeg meddele, at:

1) Det er helt ubeskriveligt, hvad der findes af talent derude
2) Det er et livslangt forløb at lære at stimulere dette talent og derefter træde til side, så man ikke står i vejen, når det skal udfolde sig

Bent Schous pointe omkring de to bevægelser i videnarbejde - større krav til systematik OG mere blæst om de hellige tinder - vil blive bekræftet igen og igen, og der er en vis sandsynlighed for, at debattører som Lars Olsen og Torben Pilegaard Jensen, uagtet deres gode viljer, kommer til at fremstå som reaktionære: de peger ikke på noget nyt, ikke på en syntese, kun på et temmelig indlysende problem.

Jeg vil gå hjem og tænke lidt, men jeg vil i allerhøjeste grad opfordre enhver der har interesse i emnet til at give sit besyv med.

P.S.: Jo, jeg har slettet et par grammatisk korrekte (dvs. &quot;akademiske&quot;) kommaer for at gøre teksten &quot;praktisk&quot; læselig...</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Uha, det er næsten hele videns- og læringsdebatten på en gang&#8230;</p>
<p>Det er relativt let at komme om ved Lars Olsens spørgsmål</p>
<p>“Hvorfor er det akademiske altid den eneste måde at gøre tingene på? Hvorfor er teori den eneste måde at lære på?”</p>
<p>eftersom ingen nogensinde har påstået, at det &#8220;akademiske&#8221; altid er den eneste måde at gøre tingene på, eller at &#8216;teori er den eneste måde at lære på&#8217; (udsagnet er lidt uklart formuleret). Fordi påstandene er usande og usagte er spørgsmålene irrelevante. Lars Olsens øvrige pointer (se links fra Lars Olsen-linket) er (bl.a.), at de eksisterende undervisningsformer tilgodeser børn med uddannede forældre, hvad der sikkert er delvis korrekt; men: det hedder sig &#8211; jeg skal forsøge at finde en reference, for jeg har indtil videre kun påstanden i mundtlig form fra en far til to &#8211; at det vigtige ikke er, hvad forældrene selv har lært, men at de opfatter uddannelse som betydningsfuld og derfor hepper på næste generation.</p>
<p>Det er sværere med Torben Pilegaard Jensens “Megen viden ligger gemt i håndværket og kan derfor bedst læres gennem praktisk erfaring” &#8211; og ”Immanuel Kants syn på livet &#8230; er ikke relevant for sygeplejerskestuderende”. Rent bortset fra, at det antagelig ikke tilkommer Torben Pilegaard Jensen at tage stilling til denne form for relevans, så er det på den ene side klart, at man ikke kan udlevere Kants originalværker på tysk og så afkræve sygeplejersker en analyse, eftersom en sådan falder selv fagfilosoffer vanskelig &#8211; men på den anden side svært at tro, at mennesker der vitterligt skal kunne håndtere bitter nød og ufortjente livsafslutninger kan klare dette uden ballast.</p>
<p>Fra min egen undervisning kan jeg meddele, at:</p>
<p>1) Det er helt ubeskriveligt, hvad der findes af talent derude<br />
2) Det er et livslangt forløb at lære at stimulere dette talent og derefter træde til side, så man ikke står i vejen, når det skal udfolde sig</p>
<p>Bent Schous pointe omkring de to bevægelser i videnarbejde &#8211; større krav til systematik OG mere blæst om de hellige tinder &#8211; vil blive bekræftet igen og igen, og der er en vis sandsynlighed for, at debattører som Lars Olsen og Torben Pilegaard Jensen, uagtet deres gode viljer, kommer til at fremstå som reaktionære: de peger ikke på noget nyt, ikke på en syntese, kun på et temmelig indlysende problem.</p>
<p>Jeg vil gå hjem og tænke lidt, men jeg vil i allerhøjeste grad opfordre enhver der har interesse i emnet til at give sit besyv med.</p>
<p>P.S.: Jo, jeg har slettet et par grammatisk korrekte (dvs. &#8220;akademiske&#8221;) kommaer for at gøre teksten &#8220;praktisk&#8221; læselig&#8230;</p>
]]></content:encoded>
	</item>
</channel>
</rss>

