Er vidensamfundet akademisk?
“Hvorfor er det akademiske altid den eneste måde at gøre tingene på? Hvorfor er teori den eneste måde at lære på?” spørger Lars Olsen provokerende ved et debatmøde arrangeret af Politiken for nylig. Lars Olsen er journalist og forfatter og har i flere bøger advaret mod aktuelle tendenser i vidensamfundet, der favoriserer akademiske færdigheder og øger uligheden.
Udgangspunktet for debatmødet hos Politiken var to eksempler. At sygeplejersker under uddannelsen lærer om teorier af Jürgen Habermas og Immanuel Kant. Og at gymnasieelever stilles overfor krav om anvendelse af videnskabsteori og -metode i deres projekter.
Nogen mener det er nødvendigt, f.eks. gymnasierektor Mogens Hansen. “Vi bliver nødt til at forberede de studerende på, at de i fremtidens vidensamfund hele tiden skal tilegne sig ny viden”. Og han bakkes op af Lars Qvortrup, dekan ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole: “På alle niveauer bliver medarbejdere nødt til at tænke abstrakt og forholde sig til teoretiske overvejelser”.
Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved AKF, fremhæver i stedet den praktiske viden. “Megen viden ligger gemt i håndværket og kan derfor bedst læres gennem praktisk erfaring”. Og han siger klart, at ” Immanuel Kants syn på livet. Det er ikke relevant for sygeplejerskestuderende”. Og en repræsentant for gymnasieleverne siger, at “kun de elever, hvis forældre har en akademisk uddannelse, formår at opfylde disse krav”.
Debatten rækker dybt ind i vores forståelse af viden og af vidensamfundet. Hvilken viden er vigtigst – den tavse viden, som er dybt forankret i erfaring, krop og praktisk arbejde, eller den eksplicitte viden, som er formaliseret og struktureret, oftest fremkommet vha. metoder og teori? Og betyder vidensamfundet en fortsat vækst i de gamle videninstitutioners (forskning og uddannelse) monopol på at definere, hvad der er viden?
Jeg tror vi har brug for at se på problemstillingen med nye øjne. Industrisamfundet var jo netop karakteriseret ved en skarp opdeling mellem den teorisk funderede (boglige) viden og den praktiske viden Skellet gennemsyrer samfundet, hvor videninstitutionerne næsten har monopol på viden, og virksomhederne, hvor viden især håndteres i forsknings- og udviklingsafdelinger samt i særlige støtte- og stabsfunktioner. I vidensamfundet sker der gradvis en opløsning af grænserne, således at det bliver sammenhængen mellem teoretisk og praktisk viden, der bliver interessant. Innovation betyder i dag f.eks. samspil mellem teoretisk viden – og praktiske eksperimenter. Og der stilles hele tiden krav om samarbejde mellem forskning og virksomheder. Videndeling er ikke noget, der er forbeholdt de teoretisk skolede. Og vi skal alle sammen lære – i det daglige arbejde – hele livet, læring sker når viden anvendes.
Alle grupper af medarbejdere vil opleve et større fokus på viden – i deres arbejde (og i fritiden). Eksempelvis sygeplejersker og hjemmehjælpere. Det kan virke fremmed i en verden af “varme hænder” – men ikke desto mindre er kravet, at vi ikke kun skal lære af vores egne fejl – men også af andres. Og det kræver arbejde med viden. Det kræver evidensbaseret sygepleje og det kræver mere planlægning og opsamling af resultater/erfaringer i hjemmeplejen.
Tilsvarende vil uddannelse og forskning forhåbentlig i stigende grad blive befrugtet med praktiske erfaringer og lidt større fokus på anvendelse og værdiskabelse. Også her virker kravene fremmede – som utidig indblanding.
I vidensamfundet vil mange medarbejdergrupper opleve større krav til systematisk videnarbejde (akademisering) mens andre vil opleve at blive trukket ned fra videnskabens hellige tinder. Ingen skal vide sig sikker. Vidensamfundet vil få betydning for os alle.
Posts
Uha, det er næsten hele videns- og læringsdebatten på en gang…
Det er relativt let at komme om ved Lars Olsens spørgsmål
“Hvorfor er det akademiske altid den eneste måde at gøre tingene på? Hvorfor er teori den eneste måde at lære på?”
eftersom ingen nogensinde har påstået, at det “akademiske” altid er den eneste måde at gøre tingene på, eller at ‘teori er den eneste måde at lære på’ (udsagnet er lidt uklart formuleret). Fordi påstandene er usande og usagte er spørgsmålene irrelevante. Lars Olsens øvrige pointer (se links fra Lars Olsen-linket) er (bl.a.), at de eksisterende undervisningsformer tilgodeser børn med uddannede forældre, hvad der sikkert er delvis korrekt; men: det hedder sig – jeg skal forsøge at finde en reference, for jeg har indtil videre kun påstanden i mundtlig form fra en far til to – at det vigtige ikke er, hvad forældrene selv har lært, men at de opfatter uddannelse som betydningsfuld og derfor hepper på næste generation.
Det er sværere med Torben Pilegaard Jensens “Megen viden ligger gemt i håndværket og kan derfor bedst læres gennem praktisk erfaring” – og ”Immanuel Kants syn på livet … er ikke relevant for sygeplejerskestuderende”. Rent bortset fra, at det antagelig ikke tilkommer Torben Pilegaard Jensen at tage stilling til denne form for relevans, så er det på den ene side klart, at man ikke kan udlevere Kants originalværker på tysk og så afkræve sygeplejersker en analyse, eftersom en sådan falder selv fagfilosoffer vanskelig – men på den anden side svært at tro, at mennesker der vitterligt skal kunne håndtere bitter nød og ufortjente livsafslutninger kan klare dette uden ballast.
Fra min egen undervisning kan jeg meddele, at:
1) Det er helt ubeskriveligt, hvad der findes af talent derude
2) Det er et livslangt forløb at lære at stimulere dette talent og derefter træde til side, så man ikke står i vejen, når det skal udfolde sig
Bent Schous pointe omkring de to bevægelser i videnarbejde – større krav til systematik OG mere blæst om de hellige tinder – vil blive bekræftet igen og igen, og der er en vis sandsynlighed for, at debattører som Lars Olsen og Torben Pilegaard Jensen, uagtet deres gode viljer, kommer til at fremstå som reaktionære: de peger ikke på noget nyt, ikke på en syntese, kun på et temmelig indlysende problem.
Jeg vil gå hjem og tænke lidt, men jeg vil i allerhøjeste grad opfordre enhver der har interesse i emnet til at give sit besyv med.
P.S.: Jo, jeg har slettet et par grammatisk korrekte (dvs. “akademiske”) kommaer for at gøre teksten “praktisk” læselig…
Tak for dine gode kommentarer, Per. Desværre findes referatet fra Politikens debat ikke tilgængelig elektronisk, derfor valgte jeg et par efter min mening gode citater.
Men debatten er relevant synes jeg. Rammer i Vidensamfundets kerne. Vidensamfundet handler ikke om at satse på flere verdensfjerne og højtuddannede, mens vi overlader de gamle til de varme hænder. Tværtimod.