Enterprise Search
Enterprise Search (ES) går ud på at skabe single-point access til information ved at anvende en søgemaskine, der søger på tværs af alle organisationens indholdskilder.
ES består i at installere en søgemaskine til at indeksere disse kilder og at optimere den til at imødekomme brugernes informationsbehov og understøtte organisationens informationsstrategi.
Optimeringen skal være enkel og målrettet. ES kræver derfor – udover en teknologisk-praktisk indsigt – en analytisk-intellektuel viden, der bygger på analyser af brugerbehov og især udførte søgninger. Dette er forudsætningen for at skabe de bedste løsninger til den specifikke organi-sations konkrete brugere.
Enterprise Search er dels en disciplin under udvikling, dels en praksis. At det er under udvikling betyder, at søgemaskinerne hele tiden udvikles med flere muligheder og derfor til stadighed vil kunne mere.
At det er en praksis betyder at arbejdet med at optimere ES er en ”learning-by doing” proces. Installationen af søgemaskinen kan og bør suppleres af videnbaserede optimeringstiltag. Det er en gradvis proces, hvor man med jævne mellemrum evaluerer og tilpasser søgemaskinens input og output.
Kodeordet for ES er Findability, der defineres af Peter Morville i bogen Ambient Findability (2005) som blandt andet det at være lokaliserbar – altså at et objekt eller et dokument er mu-ligt at (gen)finde for brugeren. Findability som kvalitet går både på de objekter eller dokumen-ter, der skal genfindes, og på det informationssystem, der understøtter findability. I en ES sammenhæng altså den søgemaskine, der søger på tværs af organisationens informationskilder, og dens output
Findability er et nøglebegreb i informationssamfundet.
Jeg vover den påstand, at vi hvad kvantitet angår stadig befinder os i et informationssamfund – og ikke i et videnssamfund. Hvis vi anskuer dette som en udviklingsproces, hvor udviklingen af videnssamfundet kommer efter informationssamfundet. Dette bygger naturligvis på den præmis, at videnssamfundet er kvalitativt bedre end informationssamfundet. Og at viden er mere værd end information.
Alene kvantitet og manglende mulighed for at overskue store informationsmængder er imidler-tid en forhindring for udviklingen af videnssamfundet. Og for udviklingen af viden, som kan omsættes i konkurrencedygtige produkter, der matcher videnssamfundets behov.
Udfordringen er, at der bliver brugt for meget tid og for mange ressourcer på at finde, genfin-de og måske endda genskabe dokumenter i mange organisationer. Det tager energi og res-sourcer fra at generere viden. Derfor bør det være ledelsens topprioritet at give deres medar-bejdere let adgang til al relevant information – det vil sige at skabe findability i organisationen – som en væsentlig forudsætning for at medarbejderne ud fra deres kvalifikationer og kompe-tencer kan skabe innovation og være kreative.
Enterprise Search og intelligent optimering af denne synes at være et væsentligt svar på den udfordring.
Posts
Der er ikke noget originalt i det følgende; men det er NÆSTEN et spørgsmål til oplægget og kan måske i dén forstand have interesse:
Blandt sælgere siger man sådan noget som: “Det er ikke altid, kunderne køber dét, de har brug for; men kunder køber ALTID dét, de vil ha’…”
Oplægget nævner – måske i andre ord – et tilsvarende problem omkring information og viden:
Efterhånden som søgesystemer og hele registreringen af information bliver bedre, kan jeg søge på den information, jeg vil ha’. Vi kan endda forestille os, at Den Store Drøm inden for Knowledge Management går i opfyldelse, så det bliver muligt for mig at søge den VIDEN, jeg vil ha’.
Men hvordan kommer vi bare et lille skridt videre i retning af, at jeg kan spørge systemet, hvilken viden der findes, som jeg måske har brug for, men ikke har tænkt på at søge?
Salgssystemer à la Amazon’s og et stort antal Data Mining metoder forsøger at levere noget, der måske peger i denne retning: “De sidste otte, der købte dette her, valgte også…” Tilsvarende arbejder indtil flere idé-genereringsværktøjer og andre tilsvarende støtteværktøjer på basis af den iagttagelse, at:
1) Jeg kan ikke forstå noget, der ligger alt for langt væk; men nær min søgen findes der ting, jeg måske ikke har fået øje på, men har brug for
2) Jeg har til gengæld et veludviklet associationssystem, min hjerne og personlige historie, som kan blive inspireret af mødet med noget nyt-men-beslægtet
3) Der vil i reglen være en “søgeretning” (begrebet kan være meget diffust) i min brug af et søgesystem – og afhængigt af tid og kræfter kan jeg så vælge “Søg vinkelret på”, “Søg parallelt i nærheden”, “Lad være”, osv., hvor begreberne skal tages med et gran peber, eftersom de ingen bogstavelig mening giver.
Så: hvis dette skal skærpes til et konkret spørgsmål, bliver det nok noget i retning af:
I hvilket omfang vil ‘findability’ (risikere at) gøre mig tilfreds med at finde dét, jeg vil ha’, og dermed lokke mig til at glemme at tænke på det, jeg måske har brug for, men ikke véd eksisterer?
Kære Peter Skafte Hansen
I din kommentar til mit blogindlæg kommer du med et ganske relevant spørgsmål om Findability, nemlig:
”I hvilket omfang vil ‘findability’ (risikere at) gøre mig tilfreds med at finde dét, jeg vil ha’, og dermed lokke mig til at glemme at tænke på det, jeg måske har brug for, men ikke véd eksisterer?”
Dette tangerer en informationsfilosofisk diskussion om information, repræsentation, relevans etc. Men lad mig forsøge at komme med et foreløbigt svar på spørgsmålet.
Begrebet findability har nogle begrænsninger. Det angår den information, der er repræsenteret udfra bestemte kriterier og dermed kan (gen)findes ved at matche brugerens bevidste og udtrykte informationsbehov. Det vil netop sige, at der skal være en overensstemmelse mellem systemets termer og brugerens ditto for de samme begreber.
Derfor lader det mindst tre kategorier af information ude:
§ Det som ikke kan findes fordi det ikke er repræsenteret eller kategoriseret (dvs. er ustruktureret)
§ Det som er relevant, men ikke repræsenteret og kategoriseret i forhold til brugerens (oplevede) behov
§ Det som ikke kan eller skal findes (unfindable)
Der ligger nogle enorme udfordringer gemt i den første kategori, de ustrukturerede eller redundante data, der ligger og roder rundt i systemerne.
Dertil kommer den udfordring at information i stigende grad er blevet ”atomiseret”. Jeg bruger dette ord i mangel af bedre. Det betyder, at relevant information ikke længere befinder sig i enheder som dokumenter, eller kapitler – men snarere dele af kapitler såsom afsnit, linjer, referencer, billeder.
Teknologien giver os mulighed for at hente og genbruge denne information i forskellige sammenhænge. Det har betydning for hvordan denne ”atomiserede” information skal repræsenteres og ikke mindst i forhold til hvilke relevanskriterier?
Forskellige brugere har brug for den samme information i forskellige sammenhænge og til forskellige tider, og det er netop en udfordring til begreber som relevans og repræsentation.
Så hvordan ved brugeren A at noget er relevant for ham, hvis det er er blevet repræsenteret på en måde, der ikke giver nogen mening for ham. Han vil jo ikke kunne finde det i en søgning og navigationsstrukturen vil heller ikke kunne hjælpe ham, fordi den taler et andet ”sprog”.
Han vil finde det der kan findes og vil føle sit informationsbehov mere eller mindre opfyldt eller han vil være mere eller mindre frustreret.
Et foreløbigt og ikke særligt præcist svar vil være at skabe systemer (i form af wikier, semantiske web eller enterprise search systemer), der skaber relationer; mellem brugere og information, mellem information og anden information og ikke mindst mellem brugere og videnressourcer i form af andre brugere.
Et eksempel kan være at hvis bruger A søger på en bestemt tekonologi eller viden indenfor sit område, hvis han ikke blot finde information (i form af dokumenter) om emnet, men også blive peget i retning af bruger B, der besidder viden om dette emne. Og måske er denne relation blevet skabt af bruger C, der har lavet koblingen udfra sit eget erfarede informationsbehov.
På denne måde er begreber som relationer, netværk og videndeling yderste relevante på både person- og systemniveau.