Enterprise Search
- nej hvorfor dog det.
Vi spørger bare hinanden?

17. september 2009 af Bent Schou

Vores digitale information er ikke alfafgørende for, at vi kan dele viden med hinanden. Helt sikkert. Vores hukommelse og netværksrelationer er en god hjælp, når vi skal finde information, viden, dokumenter mm.

Men der er en grænse for, hvad vi kan huske. Og selv om vores netværk er stort og imødekommende er det oftest hurtigere, hvis vi selv – med digitale redskaber – i mange tilfælde – kan finde den information vi søger.

“Fuck Google – Ask me” står der på een af mine t-shirts. En god pointe om at vi skal huske at trække på netværket – på hinanden, når vi søger viden.

Men det er vel et faktum, at vi i alle henseender bliver stadig mere sammenvoksede med den digitale information. Alt findes i vores systemer – eller på internettet. Når vi skal søge på nettet er de fleste ikke i tvivl – vi bruger netop Google. Men hvad når vi skal søge i vores egne interne digitale infomationssystemer. Har vi her veludvilkede søgesystemer, der nemt og effektivt kan fremfinde information – på tværs af de oftest mange systemer og databaser, vi har? Med andre ord: Har vi en god enterprise search – løsning?

Tilsyneladende slet ikke – hvis vi skal tro de 14, der har svaret på VidenDanmarks spørgsmål om Enterprise Search.

VidenDanmark spurgte i perioden fra 21.8. til 17.9.2009: Hvordan søger i digital information i din virksomhed?

Svarene fordelte sig således:

Vi har en god struktur, som gør det let at finde den information vi søger. : 0%

Vi har gode søgefaciliteter. : 14.3% 

Vi leder i forskellige systemer, og finder som regel det vi søger. : 21.4% 

Vi spørger kollegaer som ved noget, og som ved hvor informationen er. : 35.7%

Vi får hjælp fra en særlig informations- eller biblioteksfunktion. : 14.3% 

Vi har opgivet – men finder ud af det alligevel.: 14.3%

En klar førsteplads til – at vi spørger kollegaerne, når vi søger information. Positivt – måske! Men også lidt overraskende synes jeg. I de fleste større virksomheder forekommer dette helt utilstrækkeligt.

Konklusionen er altså med en lettere omskrivning af sentensen fra min t-shirt: Fuck Enterprise Search – ask your college”.

Hvad er problemet med Enterprise Search - løsninger? Er de overflødige? Er de for dyre? For vanskelige at implementere? For krævende at vedligeholde og løbende optimere? Eller hvad?

Husk også, at VidenDanmark sætter fokus på Enterprise Search med et seminar den 8.10. Læs mere her.

2 kommentarer til “Enterprise Search
- nej hvorfor dog det.
Vi spørger bare hinanden?”

  1. Per Skafte Hansen skriver:

    Der er i hvert fald ét “problem” med Enterprise Search i Danmark: meget få Enterprises… Mere specifikt: selv om jeg ikke har statistikken present, mener jeg at omkring 90% af danske virksomheder er små-til-mellemstore. Sammen med at Hofstede’s ‘magtafstand’ er meget lille i Danmark – dvs., man er ikke bange for at spørge, heller ikke for at spørge chefen – betyder dette formentlig, at en funktion med et så imposant navn fravælges på forhånd, uanset hvor nyttig den kunne være.

    I slægt hermed, men vistnok alligevel lidt anderledes: der er megen kultur i at bruge sit sutsko-netværk og gå over i nabokontoret og spørge: “Er der nogen, der véd hvordan man…?”, og mange virksomheder og enkeltpersoner ville føle det som et tab, hvis dén praksis forsvandt.

    Så: ud over de foreslåede problemer (pris, besvær, overhead etc.) er der nok et meget simpelt svar: det passer lissom-ik’ ind.

    Det er muligt, at dette svar er et alderdomsfænomen: jeg er begyndt at tage mig i IKKE at være den mindste smule interesseret i det nyeste nye; og jeg har netop indset, at mit ellers meget gennemtænkte og højtelskede system af foldere til lagring af såvel egne dokumenter som baggrundsmateriale nu har vokset sig så stort, at jeg ikke længere kan overskue det – dvs. det hjælper ikke engang at spørge MIG (-!-) M.a.o.: jeg skal på skolebænken igen og lære om “nye” metoder til informationssøgning. Måske vil jeg svare anderledes på denne blog om et års tid…

    Per Skafte

  2. Tine Marcher skriver:

    Jeg arbejder i en af de få ‘enterprises’ i Danmark og vores enterprise search er ikke noget at råbe hurra for.
    For mit vedkommende er det simpelthen for svært at gennemskue, hvorfor jeg får et bestemt søgeresultat. Som oftest er resultatet ikke engang relevant og tit er jeg i tvivl om, hvilken ’søgeplatform’ jeg skal starte på.

    Man har ovenstående problemer, men der findes også andre problematikker: Folk lægger ikke deres information ind – flere ønsker faktisk at være ene-ejer af viden (troede egentlig ikke det fandtes mere…), eller folk lægger deres information et ‘forkert’ sted.
    Samtidig er der ikke én enterprise search, hvori man kan søge på tværs af hele virksomhedens information. Det tror jeg ikke kan lade sig gøre at lave, som det ser ud lige nu. Jeg tror simpelthen ikke der findes nogen, der har et samlet overblik over, hvor sådan en søgemaskine skulle kunne bevæge sig.

    Desuden er jeg overbevist om at den øverste ledelse, beslutningstagerne, ikke finder det relevant at bruge milioner på enterprise search, som jo slet ikke er et kerneområde i vores butik.

    Alt i alt ser jeg 4 overordnede problemer:
    Der er for mange bidragydere, som gør indholdet inkonsistent
    Nogle tror stadig på at ‘viden er magt’
    Der er for mange platforme og systemer, som gør det uoverskueligt at lave én enterprise search
    Det er ikke et kerneområde, og prioriteres derfor ikke

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word