Arkiv for emnet: web 2.0

Emergent samarbejde med wikien

23. juni 2011 af

En wiki er en hjemmeside hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre. En wiki er en moderne teknologi (web 2.0), som muliggør, at mange brugere i fællesskab opbygger indhold/viden. En wiki sætter grupper i stand til at organisere og dele indhold og viden på en organisk og fri måde.

Dette er mormor-definitionen af wikien, som den serveres af Wikipedia. Samme sted kan man læse, at wiki-konceptet blev opfundet af programmøren Ward Cunningham helt tilbage i 1994 – altså kun 3 år efter at Tim Berners-Lee opfandt World Wide Web. Cunningham havde verdens første wiki kørende d. 25. marts 1995, og han døbte den WikiWikiWeb.

Wiki-teknologien ses for alvor udnyttet i Wikipedia, som blev påbegyndt af Larry Sanger og Jimbo Wales den 15. januar 2001. Wikipedia står for mange som indbegrebet af hele den bølge af sociale platforme, som går under begrebet web 2.0. Og netop på Wikipedia ser vi da også den sociale videnopbygning udfolde sig for fulde gardiner i al sin pragt. I midten af 00′erne sad Harvard-professoren Andrew McAfee og funderede over denne nye bølge af web 2.0 værktøjer. Han mente, at det var en døgnflue og havde ikke tiltro til, at der kunne komme noget fornuftigt ud af, at tusinder af mennesker alle frit kunne bidrage til artiklerne i et opslagsværk. Han var overbevist om, at resultatet måtte blive et indhold, som var mangelfuldt og hærget af vandaler. Han blev derfor overrasket, da han slog ordet Skinhead op og fandt en præcis og omfattende artikel om begrebet skinheads.

Det blev startskuddet til hans udforskning af anvendelsen af web 2.0 teknologier indenfor virksomheder. Dette område døbte han Enterprise 2.0, og én af hans hovedpointer er, at web 2.0 teknologier muliggør, hvad han kalder emergent samarbejde. Det ændrer fundamentalt på den måde, organisationen fungerer på ved at viden kan emergere, dvs. opstå, udfra medarbejdernes aktive videndeling på en fælles, social platform. Det adskiller sig grundlæggende fra både email, hvor informationsudveksling sker i lukkede ”kanaler”, og fra mere traditionelle informationsplatforme, som f.eks. intranet, hvor viden distribueres fra de få til de mange.

Microsoft Sharepoint 2010 tilbyder wiki-funktionalitet, omend i en noget begrænset udgave. Men i og med at mange virksomheder allerede anvender Sharepoint til andre ting,såsom intranet, dokumenthåndtering og projektsamarbejde, er det relativt uproblematisk – teknisk set – at lancere en wiki. Få virksomheder har taget dette skridt, og færre endnu har formået at få wikien til at leve udover nyhedens interesse. Det er vigtigt at bemærke, at wikier i virksomheder følger helt andre dynamikker end wikipedia på internettet. Når wikipedia fungerer så godt, er det på grund af det meget store antal mennesker, der potentielt set kan bidrage med hvert sit lille ekspertiseområde. Hvis blot en lille promilledel af de milliarder af mennesker (dags dato 2.095.006.005, for at være helt præcis), der anvender internettet, bidrager til Wikipedia, har vi et sundt og velfungerende emergent medium. I en virksomhed er der imidlertid kun en håndfuld potentielle bidragydere indenfor et givent område, og derfor kræver det stor ledelsesmæssig bevågenhed at sikre, at en wiki bliver en succes. McAfee har skrevet om, hvad man kan gøre, både i sin oprindelige artikel Enterprise 2.0: The Dawn of Emergent Collaboration fra 2006 og i bogen Enterprise 2.0: new collaborative tools for your organization’s toughest challenges.

Har I en wiki på jeres arbejdsplads – f.eks. med Sharepoint som motor? Så vil vi meget gerne høre om jeres erfaringer. Skriv en kommentar herunder!

Vil du høre mere om, hvordan I kommer videre med en wiki? Så kom med til det næste møde i VidenDanmarks Sharepoint videngruppe d. 24. august kl. 9-12. Er du ikke allerede medlem, kan du komme gratis med som gæst – bare send en mail til videndanmark@videndanmark.dk.

Kodeordet er emergens

24. marts 2011 af

Når enkle regler får lov at virke længe nok i tid eller på tilpas mange elementer, fremstår helt nye egenskaber, de emergerer, bryder frem, dukker op, kommer til syne. Disse emergente egenskaber er ikke til at opdage, hvis man studerer en lille samling elementer. De ses først, når der er så mange, at der kan opstå kollektive virkninger, gruppeegenskaber.

Sådan skrev Tor Nørretranders for 20 år siden i sin fantastiske bog Mærk verden. Han anvendte begrebet i sin udforskning af bevidsthedens væsen. På det tidspunkt var begrebet velkendt indenfor biologien, og man var netop ved at opdage, at også inden for fysikken fandtes der masser af emergente fænomener.

En bevidst tanke er et emergent fænomen. Det opstår gennem samspillet af masser af hjerneceller. Der findes også eksempler på, at mange levende individer skaber emergens: fugleflokke, fiskestimer, myretuer, folk, der klapper i takt. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at mængden af individer blev styret af en højere magt. Det gør den bare ikke. Mængdens samlede adfærd opstår ved at mange individer følger nogle ganske enkle regler. Af sig selv.

Nørretranders kendte ikke nettet. Og han kendte slet ikke web 2.0. Dengang. For det fandtes ikke dengang. Internettet fandtes, men det blev kun brugt inden for ganske snævre kredse, primært indenfor universitetsverdenen. Det, som primært adskiller www fra det tidlige internet, er muligheden for at linke information til hinanden. I det tidlige internet var informationen ikke kædet sammen. Nuvel, der var masser af information i individuelle databaser, der kunne tilgås på forunderlig vis. Det var virkelig fantastisk dengang. At sidde på sit kollegieværelse og kunne tilgå databaser i USA og Japan. Men det er muligheden for let at oprette links til andre web-sider, der gør hele forskellen på www. Og det er dét, som baner vejen for dén underskov af web 2.0 teknologier, der vokser frem i løbet af starten på dette årtusinde.

Under web 1.0 sad der folk og kategoriserede indhold til søgemaskinerne. På web 2.0 tagger brugerne selv indholdet, og folksonomier emergerer – vokser op – når mange mennesker har tagget indhold. I gammeldags leksika sad editorer og sørgede for, at det var den kanoniserede sandhed, der blev formidlet. På wikipedia vokser sandheden frem gennem millioner af menneskers bidrag – og holden hinanden i ørerne. Under Østeuropas sammenbrud anvendtes fax-maskiner til at bringe budskabet om en revolution videre. I Mellemøsten og i Kina muliggør Twitter og Facebook at der med få timers varsel kan mobiliseres spontane demonstrationer. Og der kan danne sig en kollektiv opinion udenom de statskontrollerede medier.

Andrew McAcfee lancerede for 5 år siden begrebet Enterprise 2.0, som simpelthen betyder, at web 2.0 teknologier – såsom wikier, blogs og tags – bruges i virksomhedsregi. Han kalder disse teknologier for ESSP’er – emergente sociale software-platforme. Fordi de netop tillader strukturen at vokse ud af mange menneskers interaktion. Det betyder også, at de,som er ansvarlige for sådanne platforme i virksomhederne, ikke bør prøve at presse en struktur ned over systemet. Men i stedet lade disse systemers emergente egenskaber virke af sig selv.

Som nævnt ovenfor spiller web 2.0 en central rolle i den kamp for demokrati, der i øjeblikket udspiller sig i Mellemøsten. Men ironien er, at hvor web 2.0 i dag bruges til at kæmpe for demokratiet, vil senere web generationer – web 3.0, web 4.0 osv. – hvor stadig højere metaniveauer af kollektiv mening udkrystalliseres automatisk – muliggøre helt nye styreformer, baseret på social intelligens, hvor vi vil se tilbage på nutidens repræsentative demokrati som værende et naivt, diktatorisk og uintelligent fortidslevn. Søg f.eks. på emergent democracy eller democracy 2.0.

Hvilke sociale medier vil få størst betydning i vores arbejdsliv?

11. juni 2010 af

VidenDanmark spurgte for i starten af maj 2010 “Hvilken betydning de sociale medier ville få i arbejdslivet”. Sat på spidsen: Er det Business as usual eller Big Bang? En stor del af de der svarede tillægger de sociale medier en stor eller næsten revolutionerende betydning. Læs kommentaren.

De seneste to uger har vi så fulgt op med spørgsmålet: Hvilke sociale medier vil få størst betydning i vores arbejdsliv? 42 har svaret og de fordeler deres svar således:

  • Sociale kontakt- og mødesteder (Facebook, LinkedIn mm.) : 14.3%  
  • Wikis : 14.3%  
  • Fildelingstjenester (YouTube, Slideshare, Flikr, Delicious mm.) : 4.8%  
  • Blogging (weblogs) : 2.4%  
  • Sociale samarbejdsplatforme (Google Wave, Hoist mm.) : 26.2%  
  • Microblogging (Twitter, Jammer mm.) : 4.8% 
  • Det er svært at skille teknologierne fra hinanden.: 33.3% 

Ud over at mange mener (og sikkert med rette), at teknologierne er svære at skille fra hinanden, er det spændende resultat, at de sociale samarbejdsplatforme scorer flest stemmer.

Egentlig interessant – da der har været så meget hype om de øvrige nævnte teknologier. Og det kan vel ikke siges om de sociale samarbejdsplatforme. Men også oplagt. Det er i hvert fald nemt at se anvendelsen i arbejdslivet, hvor der er fokus på samarbejde – også samarbejde med eksterne parter. Og det er jo netop hvad disse samarbejdsplatforme kan hjælpe os med.

Resultatet glæder os også i VidenDanmark – hvor vi netop har taget en social samarbejdsplatform (Hoist) i anvendelse. Allerede nu kan vi se en positiv effekt – og når alle vænner sig til at bruge det, er vi ikke i tvivl om, at det vil gøre netværket og samarbejdet stærkere.

Viden uden deling

28. maj 2010 af

Er viden uden deling fornuftig? Muligvis, men i grunden nok ikke så smart. Forestiller man sig Tycho Brahe holde sine opdagelser for sig selv på øen Ven ville hans tid og arbejde have været forspildt. Rent hypotetisk kunne man vel sagtens forestille at store opdagelser er blevet udklækket i det skjulte og desværre forblevet skjult blot fordi den pågældende person var en kende for introvert. Sat på spidsen, på hvilket udviklingstrin ville Homo Sapiens være hvis ingen gad at videndele?

Virksomheders raison d’étre er netop at skabe rammerne for at en gruppe af mennesker ikke skal råbe til hinanden på en markedsplads men kender hinandens styrker og svagheder for på den måde at skabe noget sammen. Selve iværksættelsen af viden er afgørende for virksomheders virke.

Derfor er netop web 2.0 funktionaliteterne så interessante – også i virksomheders intranet – idet det giver helt nye muligheder for at give den enkelte medarbejder et redskab til at samarbejde og synliggøre dagligdagens “opdagelser”.

Mange definitioner er blevet tilføjet til web 2.0 men rent funtionelt drejer det sig basalt set om tre ting:

  1. muligheden for at abonnere på informaton (f.eks. nyhedsbreve og RSS)
  2. muligheden for at informere hinanden om information (f.eks. ‘Share on Facebook’ eller twitter)
  3. muligheden for at beskrive information (f.eks. ‘I like’ eller tags)

Det ses hurtigt, at det essentielt drejer sig om at netværke informationer.

Heldigvis fortalte Tycho om sine opdagelser og heldigvis har man som Homo Sapiens i sidste ende en indbygget vilje til at videndele. Men i en tidsalder hvor arbejdets værdi ikke er fysisk synlig som f.eks. brobygning, så skal virksomheder i fremtiden tage ansvar til at medarbejders aktiviteter bliver transparente for hinanden og dermed “bygger bro” til hinanden.

Hvilken betydning tror du, sociale medier vil få i arbejdslivet? BAU eller BIG BANG

17. maj 2010 af

I perioden fra 29.4. til 16.6.2010 spurgte VidenDanmark læsere af nyhedsbrev og besøgende på hjemmesiden, hvilken betydning de tror, sociale medier vil få i arbejdslivet? De 25 svar fordeler sig således:

  • De vil ændre vores arbejdsrelationer fuldstændigt. 24 %
  • De vil få stor betydning for hvordan vi videndeler og samarbejder. 64 %
  • De vil først og fremmest ændre den eksterne kommunikation og markedsføring. 12 %
  • De vil ikke få den store betydning. De er mest støj og tidsspilde. 0 %

Det er selvfølgelig en klar markering at, at vi tror på meget stor eller stor betydning af disse sociale teknologier. Det er jo rart i denne tid, hvor hypen omkring web 2.0 og sociale medier er ved at falme lidt og vi falder tilbage til Business As Usual (BAU). (Jeg ved ikke om du har mærket det?)

Ingen tvivl om, at web 2.0 er lovende – et internet, som bringer mennesker sammen – som hjælper til dannelse af netværk, videndeling og samarbejde. Hvor godt kan de blive?

Men i virkeligheden er det jo noget vanskeligere. Måske er det de få, der for alvor får brugt de nye muligheder, mens resten af os småsnakker på FaceBook og følger kollegerne på LinkedIn. For der er jo mange barrierer. Det koster tid at engagere sig i alle de nye sammenhænge. Det kræver at man bidrager – vil og kan. og det kræver at man kan finde rundt i denne for mange helt uoverskuelige verden.

Men det hele er jo så umodent. Måske kan man sammenligne web 2.0 med the BIG BANG – et socialt big bang: En eksplosion med kaos og muligheder - hvorefter der går noget tid inden verden finder sin form og vi finder os til rette med de nye muligheder.

Emma Gad – Vi gider også

25. marts 2010 af

Fr. Gad delte ud af sin viden – i bøgernes tidsalder. Dansk Erhverv mener, at det koster samfundet penge, når ansatte bruger Facebook i arbejdstiden. Det er ikke vores erfaring. Det er videndeling anno 2010, når René skriver på Facebook, at han nu har indkøbt en ny printer til kontoret, og det samme, når Line tweeter fra et kursus i usability.

Vi gider faktisk godt videndele. Det skal blot foregå på vores præmisser. Homo Conexus videndeler i web 2.0-tidsalderen for fuld udblæsning. Det skal bare gå stærkt, og vi skal have omgående værdi for vores handlinger.

Det giver sociale medier, hvor vi lærer og linker fra morgen til aften. Vi møder personer med samme interesser som vores og videndeler på moderne vis.

Det er dette, som løsninger for videnstyring skal lære af. Det stiller store krav til brugerfladen, til hastigheden og til strukturen i informationerne. Den fælles viden skal kunne struktureres, så den spiller sammen med vores konkrete arbejdsprocesser. Er disse betingelser ikke opfyldt, så har videndelingen spillet fallit. Kombinationen af moderne web 2.0 modeller som apellerer til brugerne og velstrukturerede informationsmodeller kan sikre at viden kan deles uhyre effektivt.

Videndeling er i dén grad et spørgsmål om at komme først. Det kan give større effektivitet i organisationerne og dermed også klare konkurrencefordele.

Så skynd jer at dele ud af jeres viden – I har tre sekunder til at linke til denne artikel fra Facebook!

VidenDanmark 2.0

21. december 2009 af

Hjemmesiden videndanmark.dk står foran en tiltrængt opdatering. Det gamle hjemmeside var en typisk web 1.0 side, hvor information blev publiceret centralt og derved gjort tilgængelig for VidenDanmarks medlemmer og – i begrænset omfang – andre interesserede. Det nye website vil blive langt mere interaktivt, og noget af det vigtigste indhold vil være brugergenereret. Hjemmesiden vil således adaptere mange af kendetegnene ved et såkaldt web 2.0 site, altså et website, der ”letter interaktiv udveksling af oplysninger, interoperabilitet, brugercentreret design og samarbejde” (Wikipedia).

VidenDanmark er Danmarks eneste netværk for praktikere og eksperter indenfor Knowledge Management. Centralt i netværkets aktiviteter har været afholdelse af konferencer, seminarer og videngrupper indenfor bestemte områder. Aktiviteterne har i høj grad haft karakter af fysiske arrangementer, som blev tilbudt medlemmer og andre. Hjemmesidens formål har været at understøtte disse primære aktiviteter. Den nye hjemmeside vil have potentialet til at blive en virtuel platform, som kan styrke medlemmernes ukontrollerede interaktion og derved ændre VidenDanmark fra primært at være levering af medlemsservices til at blive et egentligt netværk af folk, som arbejder med Knowledge Management. Hjemmesiden gør det naturligvis ikke alene, men den kan være et vigtigt skub i dén retning. Hvis det er dét, vi vil.

Hotspot for innovation, videndeling og læring

17. december 2009 af

VidenDanmark tager nu sin egen medicin. Fremover kan vi på vores nye internetbaserede samarbejdsplatform hjælpe og støtte hinanden samarbejde og kommunikere meget mere dynamisk.

Vores nye VidenDanmark kommer tættere på web 2.0, men vi håber vi flytter mere end blot platformen; vi håber at vores adfærd og bevidsthed også rammer 2.0.

Det vigtigste signal at sende omverdenen på tærsklen til 2010 er, at VidenDanmark har formået at blive det samlende danske hotspot for innovation, videndeling og læring. Det er medlemmernes fortjeneste.

Vi starter derfor 2010 i overhalingsbanen. Brug det nye VidenDanmark, og vær med til at løfte vidensamfundet op på et nyt niveau. Godt nytår!

Udfordringer ved at realisere 2.0-potentialet

5. november 2009 af

I fritiden kommunikerer du og dine kollegaer formentlig lystigt på Facebook, LinkedIn og Wikipedia. Men i arbejdstiden rutscher jeres fingre, efter statistikkerne at dømme, ikke helt så hurtigt over tastaturet, når I skal dele viden gennem jeres intranet.

Når Web 2.0-værktøjer som eksempelvis wikis, blogs og personlige profiler anvendes til samarbejde og videndeling internt i organisationer, kaldes det Enterprise 2.0. Med Enterprise 2.0 får medarbejderne øget mulighed for at deltage og bidrage med deres viden, ligesom de gør i virtuelle netværk i deres fritid.

Enterprise 2.0 byder på mulighed for øget åbenhed, tillid, ligeværd og samarbejde i et mere kvalificeret netværk. Men når det kommer til realiteten står flere forhindringer i vejen. Det, der kunne blive til en positiv ”business revolution”, forbliver alt for ofte ”business as usual”.

Tre væsentlige årsager
Der er tre væsentlige årsager til, at 2.0-potentialet ikke realiseres i organisationerne:

1. Lavpraktiske kursusaktiviteter står nogle gange alene: Ofte er det ikke tilstrækkeligt motiverende og trygt for selvledende videnmedarbejdere at få introduceret et nyt værktøj på en måde, hvor fokus overvejende er på teknikaliteter. Medarbejderne bliver motiveret af at lære om, hvordan værktøjet helt konkret kan bidrage til en forbedring af deres arbejdsopgaver og samarbejdet.

2. Dårlige erfaringer fra tidligere IT-tiltag: Nogle af medarbejderne bærer rundt på frustrationer over informationer placeret i svært tilgængelige, IT-baserede informationssiloer og mangelfulde muligheder for søgning på tværs af drev, vedhæftede filer og mails. Det smitter af på nye IT-tiltag.

3. Enterprise 2.0 forandrer arbejdsprocesser og samarbejdskulturen: Det truer medarbejdernes trygge dagligdag. Herudfra springer flere typer reaktioner i form af åben eller subtil modstand. Udfordringen er større end de fleste regner med.
Det bliver særlig tydeligt, når medarbejderne skal samarbejde om at skrive wiki-sider. Wiki-sider er tekst-dokumenter, der ligner Word-dokumenter, men som typisk forfattes i åbent samarbejde og er tilgængelige for andre. Nogle medarbejdere mister eksempelvis lysten til at realisere potentialet for virtuelt samarbejde, fordi de føler, de mister kontrol, når kollegaer kan skrive om i deres tekst. Og de er nervøse for at intimidere deres kollegaer ved at skrive om i deres tekst.

Det skaber uvished og utryghed, hvis organisationen ikke formår at facilitere den fornødne tillid hos den enkelte og at skabe et tillidsfuld, virtuelt, socialt rum med eksempelvis guidelines, alle kender til og anerkender.

Samarbejdskulturen i organisationer er som store supertankere. Der skal kraft og vedholdenhed til at forandre kurs – også selvom kursen går i en bedre retning end den gamle. Organisationer kan spare tid og penge ved fra starten at facilitere den forandrede samarbejdskultur med udgangspunkt i forandringsledelsen, så det bliver både attraktivt og trygt at prøve kræfter med Enterprise 2.0.

Vi går dybere ind i udfordringer, potentialer, cases og konkrete faciliteringsråd på VidenDanmarks seminar og workshop om Business 2.0 den 6. januar 2010. Du kan også læse vores mere dybdegående analyse af udfordringer og konkrete faciliteringsråd i artiklen, ’Sociale medier – organisatoriske potentialer og udfordringer’, der netop er udkommet i Børsen Ledelseshåndbøger – Knowledge Management.

Rikke blogger hver uge på www.enterprise20.dk

Bibliotekarerne ud i lyset!

17. april 2009 af

Af Kristine Gazel, bibliotekar og informationsarkitekt på DBC.

Det er et interessant og også provokerende spørgsmål, Jens Brogaard stiller i et tidligere indlæg på denne blog: Har bibliotekarer x-faktor?

Hvis der med X-faktor menes en slags udefinerbar “star quality” – så kan det måske godt være at vi som stand ikke har så meget x-faktor. Bibliotekarer har det måske nok med at arbejde mere i det stille og det skjulte.

Hovsa. Her tangerer jeg noget, der synes at understøtte tanken om den manglende x-faktor. Det med bibliotekarernes image.

Først kan det være nødvendigt at slå en pæl i hjertet på den problematik der stadig synes at klistre til billedet af den støvede bibliotekar med knolden i nakken: Den nemme forklaring er stadig, at bibliotekarer har et imageproblem. Og jo flere gange denne forklaring bliver italesat, jo sandere bliver det desværre. Ordet skaber det det siger. Måske er vi selv begyndt at tro på det?

Det er på tide at aflive forklaringen om imageproblemet og sloganet om de mange stillinger. At droppe al snakken om det ydre og komme til det indre, til kernen: Vores kompetencer. Til det, vi har at byde på som professionelle informationsagenter.

Spørgsmålet må være: Hvad kan vi byde ind med i relation til debatten om digitalisering, informationssamfund og web 2.0-teknologierne? Her må vi selv være mere eksplicitte. Det er måske ikke så ukompliceret som at vedblive at tale om og gemme sig bag imageproblemet – men en hel del mere interessant.

Opgaven består i at bringe vores kernekompetencer; “at indsamle, registrere, systematisere og formidle viden”, i spil på nye måder. Og derigennem komme med kvalificerede bud i debatten.

Konkret skal vores traditionelle bibliotekariske kompetencer og opgaver fortolkes i lyset af de nye informationsteknologiske muligheder. Medierne har til dels ændret sig. Men kernen i opgaven er den samme; at skaffe brugeren adgang til information. Og nu også at hjælpe brugeren til at bidrage med og berige information.

Bibliotekarerne skal fungere som en slags “jordemødre” i næsten sokratisk forstand. Bibliotekaren er en guide, der viser vejen, skaber fundamentet for etableringen af gode relationer; Mellem viden og viden, bruger og viden og ikke mindst bruger og bruger. For eksempel ved at være en facilitator, der skaber rammerne ved fx at hjælpe brugerne til at tagge så andre brugere kan finde det, de søger.

Ved at turde give (lidt) slip på vores professionelle kappe kan vi være med til i højere grad at fremelske informationsmiljøer, der giver grobund for social tagging, folksonomier, wikier, og kvalificeret videndeling – både i informationssamfundet som helhed, i bibliotekssvæsenet og i erhvervslivet. Det gør vi ved at skabe et samspil mellem vores professionelle viden og den viden brugerne besidder og kan bidrage med.

Jeg mener bestemt, at bibliotekarer har en betydelig rolle at spille her, men vi har en tendens til at arbejde undercover. Som hemmelige agenter, der virker i det skjulte og får tingene til at fungere. Så hvis man med x-faktor tænker på det ubekendte – ja, så har vi netop x-faktor.

Vi skal ud i lyset og være mere eksplicitte om kompetencerne. Og derved mere (selv)bevidste om vores egen vægt og værd i debatten.