Skal Danmark have et videnregnskab?
20. november 2009 af Bent Schou
Foranlediget af flere artikler (bl.a. direktør for DEA, Stina Vrang Elias og mit eget indlæg her i VidenDanmarks blog) stillede Videndanmark fra 23.10 – 19.11.2009 på hjemmesiden og i nyhedsbrevet spørgsmålet: Skal Danmark have et videnregnskab?
De 21, der har svaret, fordeler sig således:
Ja – det skal vi helt afgjort 19 %
Joh – men det er vigtigere at få afklaret videnstrategien 29 %
Nej – det er vigtigere at gå gjort noget ved problemerne 19 %
Nej – et videnregnskab er en utopi, vi bliver aldrig enige 33 %
Tillad mig at tolke det derhen, at ideen om et videnregnskab for Danmark er der stor tilslutning til. At forudsætningen for at lave et sådant er en strategi, men at en sådan strategi vil være vanskelig, måske fordi mange forskellige interesser vil forsøge at påvirke det.
Men hvorfor give op så let. Det er før lykkedes at udarbejde strategier mellem parter, der er uenige.
Kludder i Danmarks “videnregnskab”
23. oktober 2009 af Bent Schou
Viden fylder meget i medierne for tiden. Der laves undersøgelser og serveres spændende overskrifter, som f.eks. ”Forskning er tabt på gulvet” ”Salg af viden og service eksploderer” og ”Danske virksomheder mangler IKT-kompetencer”. Og mange andre overskrifter kunne nævnes – alle interessante og nyttige bidrag til Danmarks uudtalte ”videnregnskab”.
Den første overskrift om forskning handler om, at vi er rigtig dårlige til at overføre ny viden fra uddannelses- og forskningsinstitutioner til virksomhederne. Faktisk er vi elendige ifølge en rapport fra Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA). Så selv om vores forskningsinstitutioner internationalt rangeres højt – smitter det kun i begrænset omfang af på offentlige og private virksomheder i Danmark. Samarbejdet – eller viden-overførslen – fungerer bare ikke godt nok.
Den anden overskrift uddrager også essensen af en rapport – her fra Dansk Industri (DI). Man konstaterer, at videnerhvervene har størst fremgang mht til eksport. Da viden, så vidt jeg ved, ikke kan leveres uden samarbejde og formidling – er konklusionen altså, at her fungerer vidensamarbejdet fint.
Endelig siger den tredje overskrift om de manglende IKT-kompetencer (undersøgelse fra Rambøll Management), at specielt mindre virksomheder har brug for et løft på disse i dag så vigtige kompetencer. Og det er vel basalt set bl.a. disse kompetencer, der skal sikre, at vi på alle områder kan arbejde sammen om viden – også som forudsætning for innovation.
Mange der som jeg følger tæt med i Danmarks præstationer på videnområdet er nok lidt forvirrede. Går det godt? – eller går det skidt? Hvad skal vi egentlig være gode til? Og hvad skal vi sammenligne os med?
Vi har jo hørt det før, at det er svært at få nyttiggjort viden fra bl.a. universiteter. Jeg husker en amerikansk undersøgelse, der fortalte, at det i gennemsnit tager 17 år fra ny viden opstår inden for sundhedsområdet til denne viden anvendes i den daglige behandling på sygehusene.
I det hele taget er jeg ikke i tvivl om, at udfordringen i dag handler om at fjerne barrierer for at ny viden omsættes til praktisk handling. Ofte findes masser af ny og god viden, blot ikke lige dér, hvor den kan omsættes til værdi og udvikling. Mange virksomheder er gode til det i dagligdagen – i det små – men hvorfor ikke arbejde med at vi bliver bedre til dette i hele samfundet – på tværs af sektorer og institutioner.
Kludder i videnregnskabet betyder ikke så meget, hvis ikke netop det er et udtryk for, at vi grundlæggende ikke ved, hvad der er vigtigt – og hvad vi især skal satse på.
Lad os hjælpes ad med at få rede på Danmarks Videnregnskab – ved at diskutere hvor vi skal hen med viden og videndeling. Hørte jeg nogen sige: en videnstrategi for Danmark? Joh .. mindre må kunne gøre det – men det ligner.
ROI Efterlyses
13. oktober 2006 af Jens Brogaard
Return on investment, dvs. hvad er afkastet på [KM] investeringen, er åbenbart så banalt et område, at det sjældent bliver diskuteret endsige ofret slide plads på ved en præsentation. Man har taget beslutningen og det punkt i et foredrag der tilnærmelsesvis omhandler en evt. business case ligger gemt i vigtigheden af at inddrage ledelsen i iværksættelsen af et videndelingsinitiativ.
Efterrationaliseringen af et videndelingsinitiativ bliver allerhøjest retfærdiggjort af mere kommunikation, flere informationer, flere databaser, mere Intranet funktionalitet m.m. men hvad med bundlinien?
Vores angelsaksiske kollegaer lader til at have en større bevågenhed på ROI måske i kraft af deres tættere tilknytning til aktieejerne hvor kortsigtet gevinst er i fokus. Her dominerer også de mere traditionelle regnearkskalkuler.
I Danmark kunne man forestille at udbredelsen af Videnregnskaber ville være med til at udbrede ikke alene kendskabet til virksomheders videnskultur men også være med til at kvantificere troen på vidensdeling. Gid det var så vel; videnregnskaber påviser alt fra pizza-indekser til hvor mange best practices bliver lagt på en given database som de fleste i virksomheden i øvrigt ikke kender noget til.
Men hvordan skal man også kunne kvantificere værdien af en information? F.eks. et input i en SOS-database (svar & spørgsmål), der omhandler en forespørgsel til en reference for en kunde på den anden side af kloden kan være afgørende for om man vinder en kontrakt. Den kan også være betydningsløs. Hvis den var altafgørende så var den information måske nogen millioner kroner værd modsat de omkostningskroner det tog for en medarbejder at svare på en forespørgsel som han i øvrigt ikke selv kan fakturere nogen som helst steder hen.
Vidensdeling er nu på sit 15 år og der er færre og færre der direkte sætter spørgsmålstegn om det nu også er klogt at medarbejderne videndeler. Det er med rette nu engang svært at sige nej til.
Værdsætningen af viden er høj men værdisætningen mindre, og man kunne i det mindste ønske sig en større grad af resultatorienteret vidensdeling, når man nu er ved lovprisningen.
Posts
Nye kommentarer