Vend krisen til noget positivt?
5. marts 2009 af Bent Schou
En krise, som den vi netop oplever, er hård og gør ondt. Den rammer i større eller mindre grad os alle. Men midt i al dårligdommen, hvor alle klager og råber på hjælpepakker og støtte, er det vigtigt at se det positive. Hvordan kan vi bruge nedturen til for alvor at geare os til det nye samfund – det som vi i VidenDanmark kalder vidensamfundet.
Den amerikanske bilindustri er et godt eksempel. Der råbes på støtte fra regeringen, men faktum er vel, at industrien i mange år har redet på en vækstbølge, uden for alvor at se de nye tider i øjnene – i samfundet og hos forbrugerne. Klima, miljø og ændringer i forbrugernes behov står nu for døren. Andre har bedre tilpasset sig denne udvikling – men USA’s bilindustri får nok svært ved at sadle om. Det er for sent. Man har sovet i timen. Det er ikke milliarder af støtte-dollars, der er løsningen.
Jeg tror der er rigtig mange eksempler af denne slags. Over for dette har krisen som vi er midt i en slags rensende effekt. Det gamle bliver ramt hårdest – og må give plads for, at nye måder eller paradigmer for alvor kan tage over. I en sådan situation handler det selvfølgelig om at se frem, og spørge sig selv om, hvad der kræves af mig og min organisation. Men det er vel også godt at dvæle lidt ved, hvad det er i det gamle, vi skal aflive.
Lad os tage nogle eksempler – og du må meget gerne hjælpe mig (skriv en kommentar og lad os fortsætte debatten):
Lige børn leger bedst?
Da jeg var lille sagde min mor ofte, at ”lige børn leger bedst”. Jeg er ikke sikker på, jeg forstod dybden i dette ordsprog, som vel betyder, at de velstillede ikke skulle blande sig med de mindre velstillede. Det sidder dybt i os, tror jeg – det med at vi har det bedst sammen med mennesker, som ligner os selv. I har sikkert hørt om Rip, Rap og Rup – effekten, som handler om, at ledere ansætter medarbejdere og udnævner ledere, der ligner dem selv. Og når vi skal sammensætte et team – har vi så ikke i baghovedet, at samarbejdet bliver bedst, når vi ikke er for forskellige.
Det er efter min mening ét af de dogmer, vi skal gøre op med i fremtiden. Lidt skarpt kunne man sige, at lige børn keder sig sammen. Lige børn inspirerer ikke hinanden og har i bund og grund ikke så meget at sige hinanden. Når kravet i dag er kreativitet, innovation, videndeling og hurtig læring – så skal vi opsøge dem, der ved og kan noget andet end os selv. Når viden er det afgørende, er der ingen tvivl om, at forskellighed øger vores evne til at kapere og udvikle viden. Det handler altså om mangfoldighedsledelse som mere end ledelse af kulturel forskellighed.
Det er godt at have en uddannelse at falde tilbage på?
Mange af os har nok haft vilde ideer, som er blevet mødt med ordene – at en uddannelse altid er god at ha’ og falde tilbage på. Kernen i dette udsagn er vel, at det er godt at have en formel, faglig kompetence – det vil der altid være brug for. Når du har dette på plads, kan du tillade dig at ”skeje ud” – at prøve de nye og spændende ideer og muligheder.
Det er sikkert ikke helt forkert, og alligevel mener jeg det er et at de dogmer, vi skal have pillet ved. Flere og flere har vi oplevet usikkerheden, når vi skulle forklare, at vi arbejder med f.eks. projekter, forretningsudvikling, videndeling eller hvad det nu kan være. Hvor ville det være trygt at kunne sige: Jeg er Ingeniør, sygeplejerske eller tømrer.
Men reelt bliver vi flere og flere, der arbejder på tværs af de faglige kompetencer, som har bevæget os fra et fagområde til et andet, eller som har en noget bredere – og ikke helt så klart definerbar kompetence. Der vil helt sikkert fortsat være brug for faglighed og stærk specialisering – men behovet for at sætte disse fagligheder sammen på tværs bliver stadig større. Det er i dag de fleste arbejdsopgaver, der kræver flere fagligheder og derfor selvfølgelig samarbejde på tværs.
Succes i dag handler i højere grad om at skabe et flow eller en strøm af viden – end at rendyrke en basal kerneviden eller rendyrke sine kernekompetencer til perfektion.
Andre dogmer vi skal gøre op med?
Hjælp gerne mig og VidenDanmark med at finde de dogmer, som vi stadig bærer med fra industrisamfundet, og som hindrer os i at udnytte mulighederne i vidensamfundet. Skriv din kommentar nedenfor.
Det gode spørgsmål?
6. november 2008 af Bent Schou
Sidste gang spurgte VidenDanmark i nyhedsbrevet (24.10.2008) om finanskrisens betydning for vores område (innovation, videndeling og læring) – og kun 7 svarede. Vi vælger at tolke dette sådan, at vi stillede et dårligt spørgsmål. Undskyld!
Af de 7 som har svaret siger de 6, at finanskrisen ingen betydning har haft. Så langt så godt.
I stedet for at reflektere nærmere over dette – kunne man i stedet spørge sig selv, hvad der er et godt spørgsmål at stille til læserne af VidenDanmarks nyhedsbrev (og hjemmeside)? Størst antal svar fik vi i august, da vi spurgte om Facebook ctr. LinledIn. Her hittede vi med 48 svar. Og i mange tilfælde rammer vi de encifrede tal.
Min fornemmelse er, at spørgsmålene skal være hurtige at svare på, dvs. ikke kræve for mange overvejelser eller undersøgelser, de må ikke være for “langhårede”, dvs. generelle eller teoretiske, og de skal være lige på, hvad der rør sig i tiden.
Men det er jo nemmere sagt end gjort. Hjælp modtages meget gerne – hvis du har en god idé. Sig til – og VidenDanmark vil være dig taknemmelig.
Hvorfor VidenDanmark? – 1
11. maj 2007 af Bent Schou
Hvorfor er det nu lige, at VidenDanmark er så vigtigt, blev jeg spurgt af en samarbejdspartner.
Godt spørgsmål, når man nu som jeg er initiativtager og drivkraft bag VidenDanmark. Efter lidt betænkningstid, fik jeg sagt noget om, at VidenDanmark er det eneste sted (i Danmark), hvor vi konsekvent anskuer samfundet og alle dets elementer ud fra et videnperspektiv. Og det er vigtigt, at nogen gør det.
Og hvorfor så det, lød det naturlige opfølgende spørgsmål.
Fordi vidensamfundet grundlæggende handler om et paradigmeskift, fra industri- og servicesamfund til vidensamfund. Ikke sådan at der ikke stadig produceres varer og leveres service. Men sådan, at grundlaget for succes også med produktion og servicevirksomhed er viden, at medarbejdere og virksomheder kan og deltager i udvikling og deling af viden.
Paradigmeskiftet er mange enige med os om. Se f.eks. i ”Kolind kuren”, hvor Lars Kolind taler om overgang fra et transaktions- til videnbaseret samfund. Eller Lars Qvortrup i bogen Det vidende samfund, der taler om det hyperkomplekse samfund, hvor – igen – evnen til at håndtere viden bliver central. Man kunne også nævne en række store udenlandske tænkere og forfattere.
Det nye paradigme kan vi nok stadig kun gisne om – det er jo relativt nyt. Jeg tror kun vi har set begyndelsen på det – mest som noget, der kommer lidt bag på os. Men der er da en række eksempler, man kan pege på
For det første er der det udtalte behov for samarbejde på tværs at de traditionelle skel, som udgøres af virksomheder på den ene side og uddannelses- og forskningsinstitutioner på den anden side. Barriererne skal nedbrydes. Viden skabes i dag i næsten lige så høj grad ude i organisationerne og virksomhederne, som det sker i videninstitutionerne. Hvor det tidligere var institutionelle grænser, der udgjorde forskellen mellem produktion og forskning, vil det nok frem over være roller, som de samme personer og virksomheder påtager sig. For der er jo stadig forskel på videnskab og praktisk håndværk! Men måske kan samme person i fremtiden varetage begge funktioner – med stor synergi til følge. I hvert fald skal de to funktioner til at arbejde mere tæt sammen eller i det mindste have et solidt kendskab til hinanden.
For det andet ser vi en sammensmeltning af arbejds- og fritidsliv hjulpet på vej af teknologi og opblødning i de stive arbejdsmarkedsregler. Når vi arbejder med viden, kan vi i princippet arbejde alle steder – hele tiden. I ”gamle” dage var det jo nærmest en fysisk umulighed at fortsætte arbejdet, når man gik ud af fabriksporten. Det kan man godt i dag. Det betyder også, at den naturgivne opdeling mellem arbejde, fritid og hvile ophæves, og overlades til vores egen beslutning og ansvarlighed – over for os selv og vores omgivelser (bl.a. arbejdsopgaver, kolleger og familie). Ingen tvivl om at det er svært, og at det er en af årsagerne til stress. Men samtidig er det jo naturligt at forfølge sit engagement – uafhængigt af tid og sted – hvis engagementet findes.
Pointen med de to eksempler er for mig, at de klassiske skillelinier nedbrydes i vidensamfundet, fordi viden er mindre bundet til tid og sted. Og når skillelinierne nedbrydes, må vi selv træde i forgrunden og sætte dagsordenen. Tilgængeligheden af vores viden er vi på vej til selv at blive herrer over. Vi kan være tilgængelige hele tiden! Men vil vi?
Disse grundlæggende ændringer i samfundet, synes jeg er en vigtig god grund til, at vi har VidenDanmark!
Jeg vil komme med flere eksempler og argumenter i kommende artikler. Har du lyst til at bidrage til debatten om denne VidenDanmarks ”mission” er du mere end velkommen.
Hvad er dit fokus på viden?
11. januar 2006 af Lars Henrik Nielsen
Hvor går din udvikling hen i 2006?
Velkommen til et nyt år. Nu skriver vi 2006 – og det skal vi lige vende os til. Det er ikke helt let i starten, men det bliver det hurtigt. Skræmmende så hastigt vi mennesker kan tilpasse os. Når vi skal. Knap så hurtigt går det med at vende os til nye tendenser og ledelsesværktøjer. ”Er det nu noget nyt?” spørger vi skeptisk. Og det er det – fra tid til anden!
Udviklingen inden for håndtering af viden bevæger sig altid mellem to poler, en resultatorienteret i den ene ende af skalaen og i den anden ende fokus på de mere bløde værdier. Det hedder så noget forskelligt, men det handler groft sagt om det samme. De to yderpunkter på skalaen hænger naturligvis sammen, hvad vi med et fint ord kunne kalde holistisk videnledelse. Men det behøver du som læser ikke at bekymre dig om at huske, for det findes faktisk ikke i virkeligheden. Ja, jeg er ked af at skuffe dig på et af årets første dage, men sådan er verden.
Faktum er, at selvom vi tilstræber at erobre hele verdens viden og sætte den i system, dele den og få den omsat til værdi, er det begrænset hvor mange steder vores fokus kan være. Valg betyder fravalg, for jo mere fokuseret vi er, jo lettere er det at nå i mål i forhold til visioner og ambitioner. Det er nemlig ikke spørgsmålet om at gøre tingene rigtigt, men om at gøre de rigtige ting rigtigt. Mange mennesker og organisationer bruger desværre alt for megen energi på at gøre de forkerte ting rigtigt, når det handler om håndtering af viden.
Så spørgsmålet til dig er, hvor går din udvikling hen i 2006? Hvad ønsker du at fokusere på i forhold til din egen og din organisations håndtering af viden? Og hvad er det vigtigste for din virksomhed eller måske medarbejdere at opnå i det nye år? Gør dig selv den tjeneste at bruge fem minutter på at skrive svarene ned. Og del det med andre, den slags forpligter nemlig. Så er du nemlig allerede i gang med at nå dine mål i det nye år.
Så velkommen til et nyt år hvor målrettet udvikling er i fokus – også her hos os i VidenDanmark – du bestemmer selv hvad der er dit fokus, men kan vi inspirere og hjælpe dig på vej, så er ét af vores mål nået!
Posts
Nye kommentarer