Fedme og 24 timers arbejdsdage i 2007 – Kapitel 1
8. februar 2007 af Jannick B. Pedersen
2006 blev året hvor stress for alvor kom på dagsordenen i Danmark. Men vi var advaret. I Sverige er folk i flere år ”gået in i väggen”, som det kaldes når stress resulterer i langvarige sygdomsperioder. I USA er den populære Blackberry e-mailtelefon for længst omdøbt til ”Crackberry”, fordi brugerne læser mails døgnet rundt. Og det siges, at der findes medarbejdere der først videresender mails efter kl. 8 om morgenen – for at skjule, at de tager natten i brug for at klare jobbet…
Jeg har et stykke tid funderet på, om vi er ved at blive informationsfede?
E-mails kan være ganske stimulerende informations-bidder. Men hvis man spiser meget og ofte, risikerer man som bekendt at blive fed. Den rigelige mængde fødevarer i vores hverdag har for længst resulteret i krav om disciplinerede spise- og motionsvaner. Og ifølge New Scientists julenummer kan man ”blive afhængig af stort set hvad som helst, fordi afhængighed beror på konstant belønning” (Kilde: Mark Griffths, der forsker i afhængighed ved universitetet i Nottingham Trent). Og det er netop afhængighed nogle oplever af deres trang til at læse og svare mails, sms, telefoner og messenger døgnet rundt.
Vil informationsfedmen fra USA komme krybende ligeså uafvendeligt som den snigende kropsfedme ser ud til?
I helikopterperspektiv handler det om konsekvenser af den igangværende omstilling fra industri/forbrugersamfund til globalt vidensamfund. Tidligere brugte vi groft sagt halvdelen af dagen på at producere varer og den anden halvdel på at købe og forbruge de samme varer. Denne skarpe opdeling er ved at forsvinde. I stedet nærmer vi os 24 timers-arbejdsdagen – og vores work/life balance skal findes ikke i separation men i integration.
Jeg har en nyansat medarbejder, som ønskede sig 8-16 jobvilkår. Selvom jeg gerne vil være imødekommende, kan det kun ske ved, at andre medarbejdere træder til. Hvis jeg ikke vil integrere – skal andre blive endnu bedre til det. Og før eller senere banker kravet også på min dør.
Grundlæggende er 24-timers arbejdsdagen ikke ny – den er velkendt af bonden, forældre, husmødre. Blandt det nye er at mange har arbejdskolleger i andre tidszoner, og at nogle beslutningsprocesser på e-mail/telefonmøder går så stærkt, at fravær i bare 24 eller 48 timer kan betyde, at man sætter sig uden for indflydelse.
Alt dette øger kravet til at arbejdet skal være meningsfyldt. Når arbejdet griber så fundamentalt ind i livet, så skal det virkelig være vigtigt. Og hvem bestemmer vigtigheden af det jeg bruger min tid på? Det gør jeg selv.
Det handler ikke om at lære at sige nej – men om at finde et endnu større brændende ja inden i sig selv – og vælge det rigtige til.
Et valg der ikke kan foretages på et øjeblik. Det kræver afklaring af livsønsker og mål. En ny og krævende opgave, som vore forfædre ikke behøvede at bruge megen tid på – for valgfriheden var ofte stærkt begrænset.
Din arbejdsplads bruger megen tid på at finde den rigtige mission, vision og værdisæt. Det kræver investering af tid og vilje – både til skabelsen – og til efterlevelsen. Og vi ved alle at det resulterer i manglende tillid og kynisme overfor firmaet, når kunder og medarbejdere oplever at værdierne ikke efterleves.
Jannick B. Pedersen er adm. dir. i FranklinCovey Nordic Approach
Indlægget er først bragt i Berlingske Synspunkt den 29. december 2006.
Videnarbejde: Giver det stress?
23. november 2006 af Bent Schou
Lars Kolind skriver i sin bog Kolind Kuren, som jo handler om forandringsledelse, at et vigtigt skridt i retning af den videnbaserede organisation er at motivere alle medarbejdere til at udføre flere opgaver og arbejde med ting, som de ikke er formelt kvalificerede til.
Pointen er vel, at vi skal kunne have flere bolde i luften, skal kunne skifte fra opgave til opgave og ikke gå i panik, fordi der stilles nye krav. Skulle vores aktuelle kompetencer ikke lige slå til, skal vi hurtigt kunne udvikle nye og skaffe os ny viden.
Et sådant billede på videnarbejdet i den moderne videnvirksomhed giver god mening. Jeg hørte for nylig, at op imod 70 pct. af alle medarbejdere i Danmark arbejder i projekter. Og når man arbejder i projekter betyder det vel, at man skifter fra et projekt til nye projekter i takt med at gamle afsluttes og nye startes. Med tilhørende nye krav til resultater, viden og kompetencer.
Mange vil nok mene, at det bl.a. er her kilden til moderne stress ligger begravet. Alting bliver mere flydende. Krav skifter ustandselig og kan (for)følge os overalt via mobiltelefoner og e-mails.
Og der er nok noget om snakken. For hvorfor skulle vi være mentalt rustede til de nye vilkår i vidensamfundet (bl.a. forandring, mobilitet, tempo og tilgængelighed). Det er jo gået så hurtigt, at de fleste af os er opvokset i en tid, hvor vi skrev breve til hinanden, og gik i en skole, der i øvrigt stadig i overvejende grad er baseret på traditionelle forestillinger om læring og arbejde.
Den moderne stress kunne meget vel være et sammenstød mellem nye vilkår i videnvirksomhederne – og manglende kompetencer hos os alle – ledere og medarbejdere – til at håndtere disse vilkår. Vidensamfundet kræver nemlig nye kompetencer – specielt i den ”bløde ende”. Når der ikke er faste strukturer, der kan styre arbejde og fritid for os, må vi selv gøre det. Og det skal vi først lære. I mellemtiden er vi i stor fare for at blive ramt af stress.
Posts
Nye kommentarer