It for læringens eller synets skyld?
Indenfor de seneste år er der postet anseelige beløb i indkøb af it-udstyr og udvikling af elektronisk læringsmateriale til de danske folkeskoler. Forlagene står på nakken af hinanden for at udvikle i-bøger og e-bøger, der er blevet indkøbt mange hundrede Interaktive Whiteboards, og senest har man hørt om kommuner, hvor hver eneste elev og lærer er blevet tildelt en iPad på skatteborgernes regning. Det er dejligt, at skolens it-udstyr er blevet et økonomisk indsatsområde, men hvis vi tror, at indkøb af udstyr og materialer alene kan løfte undervisningen op på et andet niveau, tager vi meget fejl.
Kigger man ind i et undervisningslokale, vil det første man får øje på mange steder være det interaktive whiteboard. Flot ser det ud, når det hænger dér på endevæggen ved siden af den gamle grønne tavle. Og eleverne er mange steder ualmindeligt rolige, når de de første par gange imponerede følger med i lærerens brug af tavlen. Der er bare det problem, at en stor del af eleverne langsomt lulles i søvn, når de tilbagelænede opgiver at følge med i lærerens evne til at tegne og fortælle. De kan så trøste sig med, at de får lærerens noter serveret, når undervisningen er overstået – men fører det til læring?
På samme måde som det mange steder er gået med de interaktive whiteboards, vil det højst sandsynligt gå med iPads i undervisningen; de vil se flotte ud, når hver eneste elev sidder med én, og lærerne vil opleve en ro, som de ikke har oplevet siden de første gang anvendte det interaktive whiteboard. Til gengæld vil eleverne primært bruge undervisningstiden på spil og på at kommunikere med kammeraterne over nettet – og fører det til læring?
Nu er der jo ikke noget galt i at købe nyt udstyr til skolerne. I mange tilfælde er det en nødvendighed at udskifte det gamle, og der ligger masser af pædagogiske muligheder i både interaktive whiteboards, iPads og mange andre teknologier. Problemet er, at indkøbet af teknologi mange steder ikke bliver fulgt op af en tilstrækkelig efteruddannelse. Det er ikke nok, at lærerne får et hurtigt kursus i de mest basale funktioner ved det interaktive whiteboard, eller at de får mulighed for at øve sig på iPad’en et par uger før eleverne får udleveret én. Lærerne skal, for at de kan udnytte teknologien på bedst mulig vis, vide hvad det gør ved didaktikken, når man inddrager it-værktøjer i undervisningen. Hvad betyder det fx for lærer-elev forholdet når tavlen pludselig, i form af en iPad, er rykket ud til hver enkelt elev? Og hvad betyder det, at det er eleven der styrer indholdet på den? Hvordan udnytter man muligheden for interaktion på den interaktive tavle, så også eleverne aktiveres? Og hvilke materialer er det oplagt at anvende på et interaktivt whiteboard?
EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har i deres 9 fakta om it i undervisningen påpeget, at it mange steder kun anvendes som et supplement i undervisningen, og at it-pædagogikken halter, på trods af at lærerne er eksperter i pædagogik og didaktik. Lærerne er eksperter i at udvælge materialer som bøger og artikler forud for undervisningen, de er eksperter i at vælge metoder og gennemføre undervisningen, og de er eksperter i at evaluere deres valg løbende i undervisningen. Det underviserne til gengæld ikke nødvendigvis er eksperter i, er at nytænke didaktikken fra bunden i forbindelse med inddragelsen af it. Og det kan være nødvendigt, når it gøres til selve grundlaget for undervisningen, som det fx er tilfældet med iPads og interaktive whiteboards. Både organiseringen af undervisningen, lærer- og elevrollerne, materialeformen, kommunikationsformen og samarbejdsformen kan ændre sig markant, når it inddrages på denne måde.
I mange tilfælde vender it-værktøjerne op og ned på klasseværelset, og lærerne har brug for værktøjer og efteruddannelse, som kan hjælpe dem med at strukturere deres e-didaktiske overvejelser, ligesom de har brug for et sprog for, hvad inddragelsen af it som grundlag for undervisningen betyder for samværet og aktiviteterne i klasselokalet.
Hvis lærerne gennem efteruddannelse lærer at anvende værktøjer som f.eks. Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel, som kan støtte dem i deres didaktiske overvejelser, vil it kunne give undervisningen et reelt pædagogisk løft, og bidrage til en differentieret aktivering af eleverne – hvilket er en forudsætning for deres individuelle og fælles læring. Gøres it til grundlaget for undervisningen uden lærernes forudgående pædagogiske og didaktisk refleksion, kan man være ret sikker på, at det ikke fører til bedre læring – det ser højst flot ud.
Man skal ikke kaste perler for svin
I underkanten af én milliard kroner har staten og samfundet investeret i ny teknologi og it-projekter til folkeskolen siden år 2000. Men lærerne anvender stadig i stort omfang bøger og tavlen, når eleverne skal tilegne sig ny viden. Vidensamfundet sander til, og befolkningen er inkompetente it-anvendere, når de starter uddannelses- eller jobkarrieren.
Den videnskabelige rapport fra januar 2009 “Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser”, som er udgivet af DREAM – Danish Research Centre on Advanced Media Materials og Læremiddel.dk - Nationalt videncenter for læremidler, er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Zapera i efteråret 2008.
Undersøgelsen dokumenterer, at vi trods den enorme investering og indsats er langt fra at opfylde de nationale og internationale mål om digitalt kompetente elever. Konklusionen er, at der meget mere effektivt skal fokuseres pædagogisk på anvendelse fremfor adgang til ny teknologi. En tilsvarende undersøgelse fra 1995 giver de samme svar, når man spørger lærerne om brugen af de nye teknologier i undervisningen. I de mellemliggende 13 år er udviklingen stort set stået stille.
Professor Kirsten Drotner, centerleder for DREAM under Syddansk Universitet, siger til flere medier, at “vi stort set ingen ændring ser i måden, eleverne tilegner sig viden på. Det er tankevækkende, at det står så ringe til, og også overraskende, at lande som eksempelvis Norge, Canada og England er langt foran Danmark på det her felt.”
Det er katastrofalt for det danske samfund, at folkeskolen ikke er i stand til at løfte opgaven, og at skolen ikke kan bidrage til, at gøre befolkningen og Danmark i stand til at konkurrere på et højt it-kompetence niveau. Det er spild af offentlige ressourcer og forstemmende for samfundet, at vi ikke får mere ud af indsatsen.
Anders Balle, formand for skolelederne, siger til Politiken, at han opfordrer sine medlemmer til at gå meget mere kontant til værks. Lærerne skal tvinges til at sætte sig ind i de mange digitale undervisningsprogrammer og bruge dem. Men der er lang vej, for som lektor og it-vejleder Jens Stig Olsen fra læreruddannelsen i Hjørring bemærker, “man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke”. I Hjørring bruger de mange kræfter på at opfordre de studerende til at tage det it-pædagogiske kørekort. Men ud af en årgang på 80 studerende er det typisk omkring 20, der starter på det, og kun 5-6 stykker der fuldfører, siger han.
Det er nødvendigt, at ruste lærerne betydeligt bedre til at anvende hjemmesider, digitale av-midler, de nye generationer af web 2.0 teknologier som blogs, wikis og fildelingstjenester. 89 procent af dansklærerne anvender aldrig disse, og hele 99 procent af matematiklærerne bruger dem aldrig i undervisningen. Læreruddannelserne på seminarerne og efteruddannelsesprogrammer for erhvervsaktive lærere, må i langt højere grad tvinge lærerne til at fokusere betydeligt mere på digitale medier. For konsekvensen er, at it forskrækkede lærere overfører it-analfabetismen til eleverne. Vi havner dermed i en ulykkelig kausalitet, som efterlader os alle sammen som tabere.
Virtuel undervisning
En håndværker arbejder på et stillads i 3. sals højde. Har får overbalance og griber ud efter gelænderet, men det har hans kollega ikke lige nået at sætte op, så håndværkeren styrter mod jorden. Heldigvis sker der ikke noget, for ulykken finder sted i den virtuelle verden Second Life, hvor håndværkeren og hans kollegaer er på kursus i sikkerhed på arbejdspladsen.
En sygeplejerske skal give en patient på et hospital en insprøjtning. På grund af afdelingens ulogiske indretning, tager hun fejl af stuerne og giver en forkert patient indsprøjtningen. Heldigvis sker der ikke noget, for sygeplejersken er ved at afprøve et nyt hospital i Second Life inden det bliver opført i virkeligheden.
En gruppe kursister er på efteruddannelse i en af virksomhedens nye serviceydelser. Underviseren præsenterer emnet på en storskærm og fortæller kursisterne om det nye produkt. Herefter deles kursisterne i to grupper som går til hver sit grupperum, hvor der arbejdes videre med emnet. I virkeligheden sidder 4 kursister i København, 3 i Århus og 1 i Stockholm mens underviseren befinder sig i Odense og hele kurset foregår i Second Life.
Dette var blot tre eksempler på de nye muligheder for nærværende realistisk undervisning som Second Life kan anvendes til. Second Life er den største virtuelle verden på internettet med over 1 million brugere, og flere og flere virksomheder er begyndt at anvende denne platform til undervisning, møder, markedsføring m.v. Second Life opfattes nu mange steder som blot endnu en stabsfunktion i en virksomhed, hvor man kan gå til undervisning eller møder.
Udover at undervise virksomhedens egne ansatte, kan Second Life også anvendes til at undervise virksomhedens kunder. Manualer, samlevejledninger, vedligeholdelsesvejledninger, FAQ o.s.v. kan gøres tilgængelig for både nuværende og kommende kunder. Ligeledes kan man f.eks. en gang om ugen have kontoret bemandet i Second Life, så kunden kan komme og stille spørgsmål. Gode kunderelationer er vigtige, og kan op- og udbygges i Second Life.
Virtuelle verdener vil på sigt afløse det nuværende flade internet, og om nogle år vil det være lige så naturligt at have en avatar som det i dag er at have en email adresse. På VidenDanmarks seminar ”Læringsteknologier Best Practice 2008” vil dette emne blive uddybet med mange andre eksempler på effektiv anvendelse af Second Life til bl.a undervisningsformål.



Posts
Nye kommentarer