Folketinget nedlægger unik videninstitution
17. november 2011 af Anders Jacobi
Som en del af en bred aftale om fordeling af forskningsmidlerne i 2012 er det blevet besluttet at nedlægge Teknologirådet. Den beslutning er en katastrofe for det danske vidensamfund, som dermed med mister en unik institution der bidrager med tværfaglig viden om ny teknologi, er internationalt forbillede indenfor teknologivurdering og som de eneste i verden gennemfører globale borgerinddragelsesprocesser. Men hvad er det så mere præcist man siger nej til ved at nedlægge Teknologirådet.
Tværfaglig viden om ny teknologi- nej tak!
Teknologirådet bidrager med viden om den nyeste teknologiske udvikling, viden om fordele og udfordringer ved at implementere ny teknologi og input til videnbaseret politik indenfor teknologi og samfund. Teknologirådet fungerer endvidere som et samlingspunkt for modsatrettede interesser (fx erhvervsliv og NGOer), hvor fælles forståelse og input til politikudvikling udarbejdes.
Internationalt forbillede – nej tak!
Teknologirådet er forbillede indenfor parlamentarisk teknologivurdering i Europa. En rollemodel, der af EU er blevet bedt om at lede et stort projekt med det formål at udbrede teknologivurdering til de mange lande i Europa hvor det ikke er etableret i dag. Danmark vil tabe voldsomt i omdømme på EU niveau ved at nedlægge rådet.
Teknologirådet har som de eneste i verden gennemført global borgerinddragelse. En time før beskeden om nedlæggelsen havde rådet modtaget en bekræftelse fra Villum Fonden om økonomisk støtte til at gennemføre endnu en global borgerinddragelses proces. Det er altså fuldstændig unikt på verdensplan!! Rådet har endvidere fået en international pris sidste år for at være førende indenfor borgerinddragelse.
Flere forskningsmidler – nej tak!
Teknologirådet har en bevilling på finansloven på 10 mil. Kr. Alene i år har rådet hentet over 13 mil kr. hjem i forskningsmidler fra EU. Det er med andre ord en direkte underskudsforretning at nedlægge Teknologirådet! Med en succesrate på 75% i EU ansøgninger har rådet en helt utrolig evne til at hente disse midler hjem, og alene næste år vil 8-10 ansøgninger fra Teknologirådet blive behandlet i EU systemet. En nedlæggelse er med andre ord direkte synonym med en nedskæring i forskningsmidlerne.
Videnbaseret og demokratisk politikudvikling – nej tak!
Teknologirådet besidder helt unikke metodiske kompetencer indenfor nye politiske arbejdsformer, der fører til videnbaseret og demokratisk politikudvikling. Udover at være verdensførende indenfor borgerinddragelse står Teknologirådet bag en lang, lang række demokratiske og videnbaserede politiske arbejdsformer herhjemme, fx Regionernes borgertopmøder, Teknologirådets folketingshøringer, fremtidspaneler med politikere og eksperter etc. Som omtalt i Mandag Morgen for nylig har rådet en unik viden indenfor nye politiske arbejdsformer. Den går tabt med en nedlæggelse.
Kan det unikke bevares?
Teknologirådet kæmper stadig for sin overlevelse. Du kan støtte kampen på Facebook.
Yes we can
6. november 2008 af Jens Brogaard
Facebook, LinkedIn, Lively, kaneva, twinity, qwaq, wiki, twitter, plaxo, trackbacks, ping.fm, jookster, flickr, digg, twhirl, tag clouds, vox, … kært barn har mange navne, og dette er kun et udpluk! Men det kære barn har ét til fælles, og det er at være social. Efterhånden har jeg svært ved at følge med i strømmen af innovative web services. De nøgne statistiske tal vidner også om aktiviteter, man ikke lige er bevidst om i ens fysiske hverdag: for eksempel bliver der hver dag dannet 175.000 blogs, og hver måned er der 39 mio. besøgende på Facebook.
Specielt tre ting driver denne ”sociale” virtuelle og globale tendens frem. Den ene ligger i koblingen af fremmede datasæt eller sagt på en mere populær måde: hvis jeg i Facebook fortæller, at jeg gik i børnehave i Smørum Nedre, så vil det sociale softwaresystem i bedste fald automatisk koble mig med resten af dem, jeg delte madpakke med.
Den anden driver er teknologi. Internettet og den vældige underskov af Silicon Valley virksomheder, der vha. såkaldt Ajax programmering mv. gør det muligt at kreere brugervenlig software, der truer selv Microsofts Word.
Den tredje driver er Open Source applikationer, dvs. software-produkter der ikke kun er gratis. men som også bliver lavet af folk der ikke får løn for det men ”kun” anerkendelse. For nogen økonomer stadigvæk et mysterium.
100.000 kroners spørgsmålet i disse dage er selvfølgelig, hvordan virksomheder udnytter det potentiale, som er ved at blive mainstream og integreret i traditionelle Intranets. Teknologien er ikke længere begrænsende men åbner op for nye muligheder, som vi skal forstå at udnytte og ikke mindst være åbne overfor. Det er et nyt spændende område, hvor det sociale aspekt er fremtrædende. Flere udenlandske firmaer forsøger sig for eksempel med social software som nye videndelingsværktøjer drevet af blandt andet troen på deltagelse via informationsmæssig gennemsigtighed – værdien heri ligger ikke længere kun i individets ‘cogito ergo sum’, men er udtrykt ganske rammende i Fairtrade coladåsens ‘I am because we are’ eller bør jeg efter det amerikanske valg sige, “Yes, we can”.
Posts
Nye kommentarer