At sætte det rigtige team
Team (ja, det er faktisk den korrekte flertalsform af låneordet team) er i dag en udbredt måde at organisere arbejdet i organisationer, frem for – eller supplerende – mere hierarkiske og mekanistiske linjestrukturer. Managementlitteraturen vil lade os vide, at især organisationer, som opererer i omskiftelige og komplekse omgivelser, kan drage fordel af den fleksibilitet og tværfaglighed, som team-organisering muliggør. Dette er tilfældet for mange såkaldt videnintensive virksomhedskategorier, såsom ingeniørfirmaer, konsulentfirmaer og reklamebureauer.
En velfungerende teambaseret organisation reagerer adaptivt i forhold til omgivelserne derved at den konfigurerer sig selv til at tackle en udfordring eller mulighed i det omgivende samfund. Hvor en mere traditionel, afdelingsbaseret virksomhed vil have vanskeligt ved at respondere spontant på en ny forretningsmulighed, der måtte opstå, vil en teambaseret organisation hurtigt kunne etablere et team med de rette kompetencer, som kan analysere situationen og iværksætte den rette handling.
Den teambaserede organisation opnår herved en strategisk fordel, specielt hvis den opererer i en branche, hvor det ofte er nødvendigt at reagere på nye og komplekse markedssituationer. Men selve det, at der etableres et team til at håndtere en given situation er ikke i sig selv en garanti for, at opgaven løses optimalt. Hvad de fleste virksomheder ignorerer er, at selve sammensætningen af teamet har afgørende betydning for, hvor godt opgaven løses. Teamforskningen viser, at team, hvis medlemmer er forskellige, konsekvent er bedre til opgaveløsning end team, som består af medlemmer med samme baggrund. Fordelen ved et team er jo netop, at man på fleksibel måde kan finde medarbejderne med netop det mix af kompetencer, som er nødvendige for at løse den pågældende opgave.
Man skulle herved mene, at der ville være en god business case i at anvende kompetencedatabaser, ”yellow pages”, aktivt til sammensætning af team, og man kunne forvente, at en hel bølge af ”team-konfigurator” software ville se dagens lys, som ikke blot gjorde det muligt at finde en enkelt medarbejder med bestemte kompetencer, men som kunne sammensætte det optimale team fra den tilgængelige pool af medarbejdere til at udføre en bestemt opgave.
Men nej, min erfaring er, at knowledge management systemer kun i yderst begrænset omfang anvendes til at sammensætte team på en effektiv og rationel måde. Langt de fleste steder overlades sammensætningen af team til tilfældigheder. Frem for struktureret søgning i den samlede masse af medarbejderkompetencer, på tværs af organisatoriske skel, rekrutteres teammedlemmer fra eksisterende sociale netværk og gerne indenfor teamdesignerens egen organisatoriske enhed. Herved har man begrænset rekrutteringsgrundlaget til en relativt homogen gruppe medarbejdere. På trods af potentialet for at sætte det perfekte team, sammensættes de fleste team stadig af medarbejdere, som man kender (eller kender nogen, der kender), som ikke er det perfekte match, men som er ”gode nok”.


Posts
Nye kommentarer