Skab fordel med viden
11. november 2010 af Rikke Bygballe Mller
VidenDanmark har netop udbudt en workshop med det formål at klæde deltagerne på til at skabe “videnfordelen”.
Ambitionen var høj – workshoppen skulle klæde danske ledere og organisationer på med nøglekompetencen “at skabe og dele tavs viden effektivt på tværs af kulturer og gennem netværk” (Creating Knowledge Advantage – Managing Tacit Corridors in International Business). Dvs. deltagerne skulle hjælpes på vej til at opøve denne kompetence, så de bedre kunne udnytte forskellige former for viden i tværkulturelle kontekster.
Pyh. Lidt af en mundfuld.
Selv at forstå de få linjers oplæg til workshoppen kræver et hverdagsoverskud og evnen til at arbejde på et højt abstraktionsniveau. Har du eller din organisation egentlig tid eller råd til den her “øvelse” i finanskrisetider, hvor overlevelse og omkostningsfokus er udbredt? Er det investeringen værd at organisationen sender de højpandede til workshop og håber at de kan forstå, og ikke mindst formå, at omsætte denne kompetence på et praktisk niveau til resten af organisationen?
Det er vist både lettere og mere produktivt at fortsætte business as usual og lade de abstrakte udviklingspotentialer ligge til bedre tider. Måske er det derfor tilmeldingerne var forbløffende få til denne workshop?
Jeg har ikke læst bogen og kender ikke arbejdet som ligger bag workshoppen i VidenDanmark. Jeg tror også at arbejdet med at få forretningsmæssigt udbytte vha. begrebet “tavs viden” strander i langt de fleste tilfælde. Det kræver en investering i tid og tankearbejde at få “masseret” begrebet, så man rent faktisk kan omsætte det i praksis.
Jeg tror bestemt det er øvelsen værd – og at mange organisationer kan få værdi ud af et uudnyttet potentiale ved at udforske den tavse viden.
Og jeg har også et forslag til hvor man kan starte.
I min studietid arbejdede jeg intensivt med en “konceptuel ramme for viden”. Rammen er udarbejdet af Professor of Strategic Management Max Boisot, som har udarbejdet en konceptuel model for viden; Information Space (Boisot, Knowledge Assets, 1998, Oxford). Information Space er et 3-dimensionelt rum, hvor vidensaktiver kan placeres og behandles strategisk mv..
Arbejdet med modellen kan bl.a. bruges til at give ord og definition til den uhåndgribelige tavse viden. Modellen kan også bruges til at skabe forståelse i fællesskab med andre – og endda til at lave strategi og handlingsplaner for vidensaktiverne. Det er ikke en model som er let at tilegne sig, men den er et godt sted at starte.
Når man først har fået forståelsen ind på rygraden er den også ganske praktisk anvendelig – i hvert fald, hvis man er flere som deler den samme forståelse af modellen.
Så det er absolut ikke let, og heller ikke en hurtigt opøvet kompetence, at arbejde med tavs viden. Selv velbeskrevet viden kan være svær at dele og udnytte – hvilket alle som har arbejdet med Knowledge Management ved. Det er en kompetence som de fleste andre; man bliver først rigtig god når man øver sig meget og kompetencen ligger som et håndværk dybt forankret i sjæl og hånd. Men med en smule talent fra starten, hårdt arbejde og gode sparringspartnere er det absolut muligt at opøve den her kompetence.
Alle rejser starter med ét skridt og jeg kan kun anbefale en udforskning af Information Space, hvis man vil være klogere på potentialet af tavs viden.
Tavs eller eksplicit viden – hvad er vigtigst?
23. september 2010 af Bent Schou
Et vanskeligt spørgsmål, har flere sagt til mig. Alligevel er det lykkedes at få 34 deltagere til at svare på spørgsmålet: Hvad er efter din mening vigtigst for din virksomheds succes: Jeres tavse eller jeres eksplicitte viden? (august – september 2010).
Af de 34 mener 29 pct., at den eksplicitte viden er vigtigst, mens resten – 71 pct. – holder på den tavse viden.
34 svar er jo ikke så mange – men udfaldet svarer vel nogenlunde til mine forventninger – at vi mener den tavse viden er vigtigst – i forhold til at vi får succes i vores virksomhed/organisation. For den eksplicitte viden er nem at kopiere og skal derfor beskyttes voldsomt – hvis den er kritisk. Derimod er tavs viden knyttet til personer, til organisationer, til kultur. Dette er straks langt sværere at kopiere og overføre. Derfor bliver tavs viden også meget kritisk for en virksomheds succes.
Og alligevel er svaret jo overraskende, når man sammenligner med de indsatser der gøres ift. organisationers viden. Her er det indtrykket, at næsten al energi investeres i eksplicit viden (intranet og elektronisk dokumenthåndt som nok de vigtigste eksempler).
Nævn mig en virksomhed, der har et program med fokus på tavs viden? Eller måske kalder de og vi det bare noget andet – såsom uformel læring, sidemandsoplæring og mentoring. Sat helt på spidsen er det jo også tavs viden, som udveksles i møder og ved kaffemaskinen.
Spørgsmålet var inspireret af den nye bog Creating Knowledge Advantage, som er skrevet af Martin Gilsby og Nigel Holden. VidenDanmark har været så heldige, at kunne invitere til en workshop med de to forfattere den 8.11. Som nogen af de første, har de forfattere udviklet værktøjer til at håndtere den tavse viden. Det bliver en enestående chance for at få bedre hold på den – vigtige – tavse viden.
Tavs viden i internationale netværk
12. august 2010 af Martin Gilsby
Globalisering og den teknologiske udvikling har medført, at vi nu hastigt er på vej imod en globalt integreret netværk-struktur, hvor virksomhedernes produkter og services er resultater af internationalt samarbejde mellem mange forskellige organisationer – og på tværs af kulturelle grænser. Den økonomiske krise har sat yderligere fart på processen, hvor ikke blot virksomhedernes produktion, men nu også andre nøglefunktioner flyttes til udlandet.
Samarbejde på tværs af kulturer intensiveres således på alle områder, og evnen til at kunne skabe og dele viden på tværs af kulturelle grænser bliver således nøglen til konkurrenceevne for virksomhederne i fremtiden. I en stigende dynamisk og globaliseret verden handler det ikke længere blot om at kunne forstå modpartens kultur, værdier og handlingsmønstre; det handler derimod om at kunne skabe viden, og i særdeleshed tavs viden, på tværs af kulturer og netværk.
I vores bog Creating Knowledge Advantage: The Tacit Dimensions of International Competition and Cooperation diskuterer vi (Den britiske professor Nigel Holden og undertegnede, Martin Glisby, som er dansk erhvervsleder) begrebet ”tavs viden” som en strategisk ressource for virksomheden i dens internationale netværk.
Vi har de seneste fire år forsket i, hvordan tavs viden, dvs. den bløde og svært tilgængelige implicitte viden, påvirker virksomheders internationale samarbejde og konkurrenceevne. I vores bog, der netop er udkommet, diskuteres vi, hvordan virksomheder strategisk kan arbejde med tavs viden og gøre den til en unik konkurrencefordel i en stigende kompleks og globaliseret verden. For mere information se: www.creatingknowledgeadvantage.com
Videndeling i vridemaskinen
10. marts 2010 af Kim Nrskov
”Rather than attempt to abstract action away from its circumstances and represent it as a rational plan, the approach is to study how people use their circumstances to achieve intelligent action” (Suchman 2007:70)
Titlen på dette indlæg er også titlen på mit nyligt færdiggjorte speciale ved informationsvidenskab, Århus universitet. Specialet har både en teoretisk del og en praktisk del som er skrevet ud fra en kvalitativ undersøgelse af en softwarevirksomhed. Jeg vil her forsøge at opsumere en lille del af emnerne, jeg har arbejdet med i specialet.
Jeg har min undersøgelse af videndeling ikke brugt de klassiske opdelinger mellem tavs og eksplicit viden, eller data-information-viden. I stedet har jeg arbejdet med viden som en del af en konkret arbejdspraksis. Dermed anses videnarbejde som et samarbejde mellem mennesker og deres omgivelser, deres værktøj og papirer men også rutiner og metoder – i det hele taget et samarbejde mellem mennesker og vidensressourcer.
Vidensressourcer er ikke blot livløse data, men må iscenesættes, samordnes og organiseres af forskelligartede vidensrepræsentationer. Tavs og eksplicit viden kommer derfor til kort ved, at dette begrebssæt ikke hjælper os med at forstå viden i en konkret arbejdspraksis. Så tavs viden findes, forstået på den måde, at ikke al viden kan beskrives eksplicit, men distinktionen giver et billede af, at vores tavse viden, vores kompetencer, eksisterer og kan beskrives uden reference til den eksplicitte viden og til deres brug. Det giver ikke mening at tale om f.eks. en udviklingsmetode, uden at tale om den praksis, som er udviklet på samme tid og til tider gør modstand.
Hvad betyder det så for videndeling?
Ny viden kastes ikke ind i et tomrum, men skal tilpasses eksisterende rutiner og praksis. Et af de emner, som jeg fandt gennem denne tilgang, var at viden ikke blot spredes fordi det er den bedste/mest effektive. Man kan ikke fra centralt sted afgøre ”Viden A er bedre end viden B, så brug viden A fra nu af”. Den nye viden må passes ind i eksisterende kultur og arbejdspraksis, den ny viden er kun bedre hvis den passer ind. Nogle gange ser vi retrospektivt, at en metode er god og effektiv, derfor siger vi som virksomhed eller enkeltpersoner, at vi optog metoden, fordi den var effektiv. Men det er svært at afgøre om viden A er bedre før vi har (videns)delt den.
Nogle gange er det medarbejdere, som tager initiativet. Når medarbejderne er selvledende, hvilket er typisk for de som kan betegnes vidensarbejdere, finder de også ofte selv viden, og dette er ikke nødvendigvis internt i virksomheden, men kan lige så godt være igennem faglige fællesskaber (som videnDanmark.dk er et udtryk for), gennem bøger og fritidsinteresser. Det betyder, at det ikke altid er virksomhedens grænser, der er de centrale når spredningen af viden skal forstås.
Disse punkter mener jeg betyder at vi må være ydmyge i troen på, at vi kan styre og lede viden og videndeling. Hvis man er interesseret i denne tilgang er Ellingsen og Monteiro et godt sted at starte.
Er vidensamfundet akademisk?
7. juni 2009 af Bent Schou
“Hvorfor er det akademiske altid den eneste måde at gøre tingene på? Hvorfor er teori den eneste måde at lære på?” spørger Lars Olsen provokerende ved et debatmøde arrangeret af Politiken for nylig. Lars Olsen er journalist og forfatter og har i flere bøger advaret mod aktuelle tendenser i vidensamfundet, der favoriserer akademiske færdigheder og øger uligheden.
Udgangspunktet for debatmødet hos Politiken var to eksempler. At sygeplejersker under uddannelsen lærer om teorier af Jürgen Habermas og Immanuel Kant. Og at gymnasieelever stilles overfor krav om anvendelse af videnskabsteori og -metode i deres projekter.
Nogen mener det er nødvendigt, f.eks. gymnasierektor Mogens Hansen. “Vi bliver nødt til at forberede de studerende på, at de i fremtidens vidensamfund hele tiden skal tilegne sig ny viden”. Og han bakkes op af Lars Qvortrup, dekan ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole: “På alle niveauer bliver medarbejdere nødt til at tænke abstrakt og forholde sig til teoretiske overvejelser”.
Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved AKF, fremhæver i stedet den praktiske viden. “Megen viden ligger gemt i håndværket og kan derfor bedst læres gennem praktisk erfaring”. Og han siger klart, at ” Immanuel Kants syn på livet. Det er ikke relevant for sygeplejerskestuderende”. Og en repræsentant for gymnasieleverne siger, at “kun de elever, hvis forældre har en akademisk uddannelse, formår at opfylde disse krav”.
Debatten rækker dybt ind i vores forståelse af viden og af vidensamfundet. Hvilken viden er vigtigst – den tavse viden, som er dybt forankret i erfaring, krop og praktisk arbejde, eller den eksplicitte viden, som er formaliseret og struktureret, oftest fremkommet vha. metoder og teori? Og betyder vidensamfundet en fortsat vækst i de gamle videninstitutioners (forskning og uddannelse) monopol på at definere, hvad der er viden?
Jeg tror vi har brug for at se på problemstillingen med nye øjne. Industrisamfundet var jo netop karakteriseret ved en skarp opdeling mellem den teorisk funderede (boglige) viden og den praktiske viden Skellet gennemsyrer samfundet, hvor videninstitutionerne næsten har monopol på viden, og virksomhederne, hvor viden især håndteres i forsknings- og udviklingsafdelinger samt i særlige støtte- og stabsfunktioner. I vidensamfundet sker der gradvis en opløsning af grænserne, således at det bliver sammenhængen mellem teoretisk og praktisk viden, der bliver interessant. Innovation betyder i dag f.eks. samspil mellem teoretisk viden – og praktiske eksperimenter. Og der stilles hele tiden krav om samarbejde mellem forskning og virksomheder. Videndeling er ikke noget, der er forbeholdt de teoretisk skolede. Og vi skal alle sammen lære – i det daglige arbejde – hele livet, læring sker når viden anvendes.
Alle grupper af medarbejdere vil opleve et større fokus på viden – i deres arbejde (og i fritiden). Eksempelvis sygeplejersker og hjemmehjælpere. Det kan virke fremmed i en verden af “varme hænder” – men ikke desto mindre er kravet, at vi ikke kun skal lære af vores egne fejl – men også af andres. Og det kræver arbejde med viden. Det kræver evidensbaseret sygepleje og det kræver mere planlægning og opsamling af resultater/erfaringer i hjemmeplejen.
Tilsvarende vil uddannelse og forskning forhåbentlig i stigende grad blive befrugtet med praktiske erfaringer og lidt større fokus på anvendelse og værdiskabelse. Også her virker kravene fremmede – som utidig indblanding.
I vidensamfundet vil mange medarbejdergrupper opleve større krav til systematisk videnarbejde (akademisering) mens andre vil opleve at blive trukket ned fra videnskabens hellige tinder. Ingen skal vide sig sikker. Vidensamfundet vil få betydning for os alle.
Posts
Nye kommentarer