Sociale medier kan hjælpe HR
20. juni 2011 af Brian Strde
HR er den afdeling i de danske virksomhed, som får mindst ud af sociale medier og også har de laveste forventninger til fremtidigt udbytte. Ifølge en ekspert i sociale medier er der dog masser af gevinster at hente for HR, ikke mindst i forhold til uddannelse og læring.
Sociale medier har de seneste år fået stigende opmærksomhed fra virksomheder, som forsøger at finde den rigtige formel i forhold til at bruge medier som Facebook, LinkedIn, Twitter og lignende til at styrke virksomheden. En nylig offentliggjort undersøgelse om danske virksomheders brug af sociale medier, Social Media Factbook fra SocialSemantic, viser, at virksomhederne på mange fronter forventer et stort udbytte af de sociale medier. Lidt overraskende skiller Personale & HR sig dog negativt ud. Under 20 procent af HR-afdelingerne har udbytte af sociale medier i dag, og af den resterende gruppe er det kun omkring en tredjedel, som forventer at få udbytte af sociale medier i fremtiden.”Erfaringer viser, at de sænker barrieren for kommunikation. Det er en større overvindelse at skulle skrive en artikel til intranettet, end det er at skrive en kommentar eller trykke ”I like”, og på den måde kan de sociale medier være med til at skabe involvering og engagement,” siger han
Det resultat overrasker Ole Bach Andersen fra Newsperience, som er ekspert i sociale medier. Han mener nemlig, at HR-afdelingerne kan drage meget større nytte af de sociale medier, end tilfældet er i dag.
”I dag er der primært to måder, det bliver brugt på: Employer Branding og rekruttering. I forbindelse med Employer Branding præsenterer virksomheder via medarbejderinterviews og lignende sig på for eksempel Facebook for at gøre sig interessante for potentielle medarbejdere, og i rekrutteringsøjemed bliver de sociale medier ofte brugt for at ramme unge målgrupper,” fortæller Ole Bach Andersen.
Potentiale for læring
Det uforløste potentiale i de sociale medier findes ifølge Ole Bach Andersen ikke mindst i forhold til undervisning og læring.
”Der er rigtig mange penge at spare ved at udnytte muligheden for eksempelvis at se instruktionsvideoer på nettet, følge kurser online eller deltage i webinarer. At det foregår på nettet gør det jo ikke socialt, men det er ofte de sociale medier, som udgør platformen – for eksempel når man ser instruktionsvideoer på YouTube. Dermed kobles der en social dimension på, idet man får mulighed for at kommentere, stille spørgsmål og få svar,” forklarer Ole Bach Andersen.
Det samme gør sig gældende, når man eksempelvis følger et webinar og kan chatte med de andre deltagere. Pludselig får man adgang til en masse fagfæller og eksperter, og på den måde faciliterer de sociale medier en videndeling, som ellers ville være svær og dyr at opnå.
Som et tredje eksempel gør større konferencer ofte brug af Twitter i tiden op til konferencen som kanal for information og debat, og ved at følge og involvere sig i denne dialog har man mulighed for at få adgang til viden fra eksperter fra hele verden.
Skaber involvering
De sociale medier er også oplagte værktøjer til intern videnspredning, men Ole Bach Andersen opfordrer virksomhederne til så vidt muligt at lægge diskussionerne ud i det åbne internetlandskab.
”Dialogen bliver simpelthen mere værdifuld, jo større netværk man kan inddrage i den,” siger Ole Bach Andersen, der også peger på, at man med fordel kan trække principperne fra de sociale medier ind på intranettet.
Artiklen har tidligere været bragt i Human Resources.
Sådan undgår du succes på sociale medier
17. juni 2011 af Christian Buch Iversen
Der bliver ikke sparet på samtalerne om de såkaldte sociale medier ude i de danske virksomheder. Der er mange muligheder og det er let at lade sig forblænde af de seneste teknologiske gadgets og nyeste features på de mange platforme. Adgangsbarrieren til de mange sociale medier burde være lav, men ved nærmere eftersyn, oplever de ansatte jeg har mødt, at føle sig bagud i forhold til, hvad de unge på under 30 formår på de sociale medier.
Den gode nyhed er, at alt begyndelse er svær og med erfaring kommer overblik og evnen til at se og bruge de nye muligheder. Det kræver, som med alt andet her i livet, øvelse og er ikke noget virksomheder bliver verdensmestre i, ved at høre et enkelt foredrag om sociale medier og oprette en corporate weblog.
Der findes en del forskellige sociale medier og det er let at blive forvirret af, hvilke medier virksomheden skal vælge at fokusere på og det bliver derfor ofte en halvhjertet indsats. Det betyder at effekten udebliver og ledelsen kan få ret i “se hvad vi sagde, det virker ikke”. Selvfølgelig virker det ikke, hvis virksomheden ikke gør en aktiv indsats og tror helhjertet på at det virker.
For at forstå, hvordan de sociale medier virker i praksis, kræver det andet end at kende til den teknik, der ligger til grund for f.eks. at skrive og udgive et blogindlæg. Det kræver viden om, at effekten ikke er målbar dagen efter blogindlægget er udgivet. Opbygning og spredning i netværk samt involveringen af jeres kunder, kræver tålmodighed og aktiv handling for at skabe de samtaler med jeres kunder, som I ønsker jer. Stil jer selv spørgsmålet:
- Hvad ønsker vi, at opnå med vores aktiviteter på de sociale medier?
Det hurtige svar fra den kvikke direktør er, vi ønsker os en bedre bundlinie og prisen pr. kunde, skal være billigere end vores øvrige marketingsaktiviteter. Herfra er det vigtigt, at komme ind til kernen og præcist identificere, hvilke udfordringer virksomheden har i forhold til at skabe en bedre bundlinie. Det lyder som en simpel opgave, men virksomheder går i gang med sociale medieaktiviteter og køber for kr. 200.000 sociale mediekampagner hos byens smarteste bureau, uden omtanke for hvilket mål de ønsker at få opfyldt. Det bliver aldrig en succes!
Den primære effekt ved, at lave disse HUA (hovedet under armen) projekter er primært, at den ansvarlige medarbejder bliver god til at forklare til ledelsen, hvilken merværdi projektet IKKE fik skabt. Effekten der i bedste fald er et større kendskab til de nyeste værktøjer ude i skyen. En læring der bestemt er værdifuld, men som også har plads til forbedring i form af svar på, hvordan forretningen fremadrettet kan gøre bruge af nye medier.
Der er lille sandsynlighed for at medarbejderne på egen krop får afprøvet, hvordan de sociale medier virker, hvis hele ansvaret lægges ud til et eksternt bureau. Det betyder, at når bureauet slipper kampagnens fokus, falder aktiviteten på virksomhedens sociale medier drastisk.
Derfor må den stærkeste kombination for at skabe merværdi være, et trekløver som minimum består af en operationelt engageret medarbejder, en indflydelsesrig beslutningstager og en coachende social medie rådgiver.
IT afdelingen har muligvis ansvar for de tekniske platforme, men sociale medier handler ikke om teknik men om kommunikation mellem mennesker.
De ansvarlige for, at få succes på de sociale medier skal derfor ikke forankres i IT afdelingen, men et sted i virksomheden hvor opmærksomheden er på andet end teknik. Desuden kræver det altid velvilje fra ledelsen, også hvis initiativer skulle udvikle sig spontant fra medarbejderne på gulvet.
For sociale medier trives bedst, når brugerne har kreativ frihed til at være mennesker, forstået som sociale individer. Mennesker har nemlig behov for at socialisere sig med hinanden, ikke kun mellem skrivebordene men også online.
Hvis man derfor forsøger at begrænse mulighederne i form af snævre regler og politikker for, hvordan medarbejderne er sociale med deres kollegaer og kunder, så er så er chancen for at få succes også begrænset. Hvis målet er at skabe dialog på en uformel og involverende måde, kræver det frihed (under ansvar).
VidenDanmark – februar-marts 2011
11. marts 2011 af Bent Schou
Der er sket meget i “Viden”Danmark de seneste uger. Her er et par highlights som jeres ihærdige redaktør har opsporet. Mangler der noget vigtigt – eller har jeg fået noget galt i halsen – er du mere end velkommen til at fortælle herom i en kommentar.
Som mange har set, har Mandag Morgen startet et spændende initiativ – de kalder det et politisk parti – Fremtidens Danmark. Mandag Morgen har samlet en række fremtrædende personer, som skal sætte spot på fremtidens muligheder i Danmark. I mandags den 7. marts holdt de det første møde. (Se billeder her). Og en af de foreløbige konklusioner, som blev ført frem var: Danmark skal leve af eksperimenter. Mange spændende overskrifter – såsom: “De faste arbejdstider skal fjernes, alderdommen skal afskaffes og der skal indføres nye præstationsnormer på arbejdsmarkedet. … Innovationen og eksperimenterne skal slippes løs i hele landet.” Tak Mandag Morgen for det gode initiativ. Blot lidt ærgerligt, at debatten eksklusivt forbeholdes abbonnementer af MM. Den fortjener større udbredelse.
De sociale medier er blevet grundigt belyst i et par spændende oversigter: Social Media Factbook og Blogosfæren og de danske sociale netværk 2010. Spændende muligheder for os alle og virksomhederne – men åbenbart for få kompetencer og ressourcer i virksomhederne. Men det er jo ikke første gang, at hovedparten af os halter efter udviklingen. Vi tøver – skal lige se, om der er et reelt indhold i det nye. Og måske mangler vi for alvor en forklaring på, hvordan de sociale medier vil ramme bundlinien (positivt).
AC (Akademikernes Centralorganisation) barslede med et oplæg om hvad der skal gøres for at styrke det danske vidensamfund: Med viden skal land bygges. VidenDanmark bad AC om at skrive et debatindlæg herom – læs Käthe Munk Ryoms indlæg.
Og så vandt Danske Bank Intrateams årlige pris for bedste intranet. VidenDanmark har spurgt de ansvarlige for Danske Banks intranet, om ikke de har lyst til at fortælle om deres intranet i VidenDanmarks nyhedsbrev/blog – selvfølgelig med fokus på, hvordan det styrker innovation, videndeling og læring i Danske Bank. Vi glæder os.
Fortsat god fornøjelse med at skabe et godt “viden” Danmark.
Mobile probing: En Guds gave til innovationsprocessen
20. januar 2011 af Camilla Bartholdy
Har du tænkt over, hvor mange gange om dagen, du har din mobiltelefon i hånden? Jo flere muligheder mobiltelefonen giver os for at dække vores behov for at tjekke e-mails, opdatere hvad vi foretager os og mener via sociale medier osv., jo mere oplagt er det at få brugerne til at bruge den fx til at give løbende feedback på dine produkter og services direkte til din virksomhed. Feedbacken giver de vel at mærke mens de enten bruger dit produkt eller eksempelvis er i den situation, hvor de vil kunne få gavn af dit produkt. Dette er i modsætning til traditionelle innovationsmetoder, som ofte er workshops, hvor deltagerne skal tænke sig til brugssituationen, mens de sidder omkring et rundt bord og i fællesskab brainstormer på idéer.
Formålet med mobile probing er at inddrage brugerne tidligt i innovationsprocessen, så du skaber relevante og meningsfulde produkter, serviceydelser og tjenester eller andet. En tidlig involvering af og videndeling fra dine brugere sikrer, at dine nye tiltag skaber langt større værdi for dine brugere og i sidste ende ikke mindst for din virksomhed.
Mobile probing er situationsbestemt dataindsamling. I et produktudviklingsforløb, etablerer du en brugergruppe på 10+ personer og får dem til at rapportere og dokumentere, hvordan de bruger og oplever dit produktet i brugssituation i deres hver dag. Ved hjælp af mobile web-applikationer, beder du din brugergruppe dokumentere via videooptagelser, lydoptagelser, billeder og notater, hvordan de bruger produktet, hvad de mangler og hvilke forventninger de har til produktet. Dernæst skal de rapportere om, hvilke idéer de har til forbedringer af produktet og endelig kan du få dem til at løse allerede definerede opgaver, der er produktrelateret. Den indsamlede data fra mobile probing-metoden indsamles centralt og lægges op i et internt online brugergruppemiljø. Her kan du løbende læse og se brugergruppens samlede erfaringer via resultaterne fra opgaverne, billeddokumentationen og notaterne. Den indsamlede viden kan produktudviklingsafdelingen straks omsætte til konkrete tiltag. Næste fase er at teste de nye tiltag. Igen etablerer den innovationsansvarlige en ny brugergruppe til at gå gennem samme mobile probing metode, så projektteamet under hele forløbet for inddrages og tester om de nye tiltag holder.
Den kontinuerlige indsamling af viden fra brugerne ligger som nævnt før online og kan deles med hele virksomheden på tværs af afdelingerne, så kommunikationsafdelingen, salg- og markedsføringsafdelingen, HR, ja selv ledelsen ved, hvad kunderne mener om virksomhedens produkter samt serviceydelser og tjenester. Det er da Guds gave til innovationsprocessen og moderne videndeling.
Your knowledge is watched
7. januar 2011 af Jens Brogaard
Jeg undres over en ting, og den bliver sådan set forstærket hver eneste gang jeg bliver påmindet om en ny App til min smarte mobiltelefon eller nu her hvor jeg desværre ikke er i Las Vegas for bl.a. at kigge på nye gadgets, dvs. tablets…
Jeg undres over den videndeling, der hersker i det offentlige digitale rum. Se bort fra at ordet ‘videndeling’ ordet er skiftet ud med ordet ’social’ men næsten alle apps, der udgives har en social dimension. Via det seneste tiltag fra Facebook kan du f.eks. automatisk fortælle, hvor du opholder dig fysisk via den indbyggede mobiltlf. GPS. That’s not big brother watching you, but all your connections watching you!
Egentlig helt fantastisk hvad man er villig til at dele af informationer, når det drejer sig om ens privatliv. Kommer det til arbejdspladsen, må man vel konkludere, at videndeling trods alt efterhånden klart er et indarbejdet og acceptabelt middel til at fremme virksomhedens forretningsstrategi. Så langt så godt. Kigger man dog nærmere, er årets store udfordring hvordan virksomheder får de sociale dimensioner ind på arbejdspladsen.
Her tænker jeg ikke på flere julefrokoster, heller ikke på hvordan vi overfører erfaringer fra den pensionerede medarbejder til den nye, heller ikke på hvordan produktionsprocesser kan optimeres via innovation – men netop på hvordan vi får indtænkt den automatiske og umiddelbare sociale videndeling.
Hmm, den automatiske og umiddelbare sociale videndeling? Kendetegnet ved alle Apps er den utrolige simple brugergrænseflade/-venlighed – her vil jeg påstå, at man vil se et paradigmeskift væk fra Windows platformen. Et andet kendetegn ved Apps er den automatiske informationscyklus; ved maksimalt et klik kan du dele hvad du skriver, tænker eller laver. Og det sker umiddelbart, dvs. ikke i en Lessons Learned workshop, ej heller i en sagsevalueringsproces men i det øjeblik hvor du foretager dig den konkrete aktivitet.
Det bliver igen et spændende nyt år for arbejdet inden for Knowledge Management, hvor hovedudfordringen bliver at un-/learn fra the silicon kids, surprise surprise, your knowledge is watched/shared by your co-worker.
Wait And Pay – mange tak!
15. december 2010 af Thomas Peter Berntsen
Sociale medier er blevet udråbt til at være det rene “videndelings-nirvana” for såvel virksomheder, medarbejdere og IT-leverandører, og selvom sociale medier generelt byder på en række spændende muligheder for en nemmere og mere ukompliceret, IT-medieret videndeling, så er mange organisationer stadig ved at gøre sig de første erfaringer ift., hvordan sociale medier rent faktisk udnyttes kontruktivt og skaber resultat på bundlinien.
En del af udfordringerne er til dels kulturelle (og det er temaet for et fremtidigt indlæg), men til dels også knyttet til den praktiske brugbarhed af de sociale medier, herunder, hvor nemme, relevante og mobile, de er.
De brugbarhedsmæssige udfordringer bl.a., at de sociale medier i så udstrakt grad stadig er knyttet til brugsscenarier, som involverer en tændt og netforbundet PC.
Uanset, hvor godt et redskab en stationær eller bærbar PC generelt måtte være, så er PC’en sjældent nem lige at hive op af lommen, når man er på farten og ønsker lige at nedfælde en tanke, tweete et kort resumé af et veloverstået salgsmøde eller slå nogle få nøgletal op.
Til gengæld er mobiltelefonen for de flestes vedkommende altid tændt og lige ved hånden, og så er den efterhånden blevet noget af en Star Trek “Tricorder” af en fantastisk lommecomputer, som potentielt har nærmest uendelige muligheder for at kommunikere med alskens IT-systemer samt med andre brugere.
Men det har ikke tidligere været nemt at bruge mobilen til sådanne formål, og for 10 år siden talte man da også meget om en nært forestående revolution med “det mobile internet” (dengang kendt som “WAP”), men WAP var i praksis håbløst besværligt, teknisk forkrøblet, langsomt og tilmed relativt dyrt. Derfor blev WAP bl.a. også kendt under pseudonymet “Wait And Pay” og teknologien var reelt en fiasko.
Til forskel fra WAP-tidens teknologilandskab er smartphones nu udstyrede med nærmest helt almindelige webbrowsere, store skærme og trådløse og billige bredbåndsforbindelser, og derfor er det nu fordelagtigt at begynde at tænke mobilplatforme helt ind i kernen af den IT-medierede kommunikation i organisationen.
Smartphones og tablets kan netop udvikles til at være de mobil schweizerknive, som kan hjælpe med at løse medarbejdernes behov for ad hoc-baseret adgang til indhentning og deling af informationer, men de færreste organisationer har endnu taget hul på at lave mobile versioner af data og informationer på intranet, BI-, SCM-, CRM-systemer m.fl. til deres medarbejdere – og det er synd.
Jeg tror, at dette til dels kan skyldes, at mange fortsat betragter mobiludvikling som noget nær sort magi, som kun kan udføres af særligt indviede. Dette var engang rigtigt, men igennem de senere år har mobilstyresystemer som iOS (fra Apple) og Android (fra bl.a. Google) i høj grad ændret på, hvilke kompetencer og forudsætninger, der er nødvendige for at kunne udvikle software til mobilplatformene.
Massen af udviklere er således blevet radikalt større og hele udviklingsprocessen generelt blevet nemmere at håndtere for alle involverede parter.
“Wait and pay” skulle jo nødigt blive betegnelsen for situationen, hvis I vælger ikke at rykke på understøttelsen af de mobile enheder og dermed tabe konkurrenceevne… 
Så mit spørgsmål er: Hvad afholder evt. jer fra at tage hul på at understøtte den IT-medierede kommunikation med mobile enheder? Er det for dyrt og besværligt, eller mangler I vejledning?
Lær af de sociale medier
8. september 2010 af Bent Schou
De sociale medier er på mode for tiden. Alle bruger dem, alle taler om dem, vi tillægger dem stor betydning for vores fremtid – privat og i business.
Sådan er det jo med mange fænomener, der er på mode. Men uanset om de sociale medier bliver så revolutionerende, som mange (incl. mig selv) har spået, så synes jeg fremkomsten af de sociale medier giver os noget at tænke over. Eller sagt på en anden måde – vi kan lære rigtig meget af dem i forhold til, hvordan vi leder og driver organisationer..
Her tænker jeg først og fremmest på den måde, at de er blevet “implementeret” – hvis det overhovedet giver mening at tale om implementering i den forbindelse. Bag den store udbredelse. som f.eks. facebook og Linkedin har fået, ligger der selvfølgelig nogle strategiske overvejelser og planer fra “skaberne” (se f.eks. David Kirkpatricks bog: The Facebook Effect: The Inside Story of the Company That Is Connecting the World).
Men det interessante er, hvordan udbredelsen sker, når først det sociale medie har fået fodfæste. Og hvordan vi lærer at bruge dem, hvorfor de bliver så populære.
Mit bud er, at det sker via dialog og samtale – og at drivkraqften er elementære sociale behov. Metoden er så vidt jeg kan se helt enkel: ingen kunne drømme om at gå på kursus i anvendelsen af Facebook eller Linkedin. Eller at læse digre vejledninger. Vi spørger, snakker, forsøger os frem. Resultatet er selvfølgelig meget forskelligt – nogen bliver mestre – andre rene amatører, nogen lærer det aldrig. Men det ser vi jo også, selv om der planlægges kurser, skrives vejledninger mv. Man kan også sige, at de sociale medier anvender deres egen metode til udbredelse og formering.
Og det der driver det frem, er vores sociale behov. Det er jo ikke andre (f.eks. chefen) der siger, at vi skal. Måske oplever vi et vist pres – men det er stadig vores egen beslutning. Og så er det jo egentlig ligegyldigt om behovet er reelt eller ej. Det virker!
Skal vil lære af dette i vores måde at drive virksomheder på, i vores iver efter at implementere strategier og systemer, så kunne det være, at vi skal starte med at påvirke behovet eller skabe et incitament. Herefter behøver vi blot at stille det nye værktøj eller det nye system til rådighed, så går tingene af sig selv. Måske skal vi supplere med nogle ildsjæle, med nogle rollemodeller eller lignende, som kan tydeliggøre, hvor meget man får ud af at anvende de nye værktøjer/systemer. Og så selvfølgelig opfordre til samtale og dialog. Give tid til videndeling – og selvfølgelig også stille systemer til rådighed for dette. Vi skal selvfølgelig også huske at gøre systemerne ligeså brugervenlige og intuitive som f.eks. min smart-phone.
Prøv det – måske virker det – og hvis ikke – så var der nok allivevel noget galt med din strategi, din plan eller dit nye system. Og så ville den gamle metode heller ikke have virket.
Hvilken betydning tror du, sociale medier vil få i arbejdslivet? BAU eller BIG BANG
17. maj 2010 af Bent Schou
I perioden fra 29.4. til 16.6.2010 spurgte VidenDanmark læsere af nyhedsbrev og besøgende på hjemmesiden, hvilken betydning de tror, sociale medier vil få i arbejdslivet? De 25 svar fordeler sig således:
- De vil ændre vores arbejdsrelationer fuldstændigt. 24 %
- De vil få stor betydning for hvordan vi videndeler og samarbejder. 64 %
- De vil først og fremmest ændre den eksterne kommunikation og markedsføring. 12 %
- De vil ikke få den store betydning. De er mest støj og tidsspilde. 0 %
Det er selvfølgelig en klar markering at, at vi tror på meget stor eller stor betydning af disse sociale teknologier. Det er jo rart i denne tid, hvor hypen omkring web 2.0 og sociale medier er ved at falme lidt og vi falder tilbage til Business As Usual (BAU). (Jeg ved ikke om du har mærket det?)
Ingen tvivl om, at web 2.0 er lovende – et internet, som bringer mennesker sammen – som hjælper til dannelse af netværk, videndeling og samarbejde. Hvor godt kan de blive?
Men i virkeligheden er det jo noget vanskeligere. Måske er det de få, der for alvor får brugt de nye muligheder, mens resten af os småsnakker på FaceBook og følger kollegerne på LinkedIn. For der er jo mange barrierer. Det koster tid at engagere sig i alle de nye sammenhænge. Det kræver at man bidrager – vil og kan. og det kræver at man kan finde rundt i denne for mange helt uoverskuelige verden.
Men det hele er jo så umodent. Måske kan man sammenligne web 2.0 med the BIG BANG – et socialt big bang: En eksplosion med kaos og muligheder - hvorefter der går noget tid inden verden finder sin form og vi finder os til rette med de nye muligheder.
Sociale medier
– en let vej ud af krisen?
18. august 2009 af Rikke Friis Dam
Sociale medier kan være et middel til at få en mere kvalificeret videndeling og et forbedret samarbejde med flere parter. Det kan være en mulig vej ud af krisen. Men det er ikke en let hurra-løsning.
Evnen til at holde sin viden hemmelig inden for et internt, lukket, lokalt og hierarkisk opbygget forum var indtil for få år siden afgørende for succes for organisationer, de enkelte medarbejdere og sågar for nationer. Men på det punkt har livet og markedet taget en 180 graders drejning – blandt andet på grund af sociale medier. For i det nye årtusinde bliver succeskritierierne for organisationer, individer og nationer i højere og højere grad deres evne til at åbne op og udvikle viden med samarbejdspartnere uden for teamet og organisationen. – Er det ikke også en selvforherligende illusion at tro, at vi internt i vores organisationer selv har den fornødne viden til at videreudvikle vores organisation, så vi kan komme helskindet, og måske endda styrket, ud af krisen?
Potentialet
Sociale medier gør det lettere for organisationens eksperter at finde og samarbejde med flere kvalificerede ansatte internt. Eksternt bliver det nemmere at inddrage og samarbejde med både samarbejdspartnere og brugerne, der jo i sidste ende afgør succes eller fiasko.
Danske LEGO vendte deres nedgangstid ved blandt andet at inddrage brugerne, så de nu kan blive direkte medskabere af deres eget LEGO-produkt, idet de selv kan designe, bestille og købe deres egne LEGO-modeller. Boeing designer og beskriver selv systemer og processer overordnet. De kom gennem deres krisetid ved at åbne for samarbejde i realtid gennem et fælles socialt medie. I dag samarbejder over 100 samarbejdspartnere nu om co-design, produktion og support. Det giver færre misforståelser og en langt kortere produktionsproces på fly i sidste ende. Google CEO, Eric Schmidt, fremhæver, at kernen i Googles succes er, at medarbejderne i 20 % af deres arbejdstid får frirum til selv finde sammen i nye, interne interessenetværk.
Potentialet – realiserer ikke sig selv
Fortalere for sociale medier holder sig ikke tilbage for at konkludere, at vinderne i dag er de åbne organisationer, der giver flere medarbejdere mulighed for at dele og udvikle deres viden internt – og eksternt i samarbejde med brugere og samarbejdspartnere på et globalt plan. Ja, det har vi hørt før… Men er det ikke opreklameret?
Jo, det er det, hvis man tror, at disse forbedringer kommer af sig selv, når man blot køber et socialt medie til at samarbejde gennem. Det tager tid at lave holdbare samarbejdsløsninger. Medarbejderne begynder ikke af sig selv at samarbejde med kollegaer uden for teamet og da slet ikke med brugerne – bare fordi organisationen køber et socialet medie, der gør det teknisk muligt.
Sociale medier fungerer kun optimalt, hvis de gængse arbejdsprocesser er mere åbne, end vi kender dem i dag. For medarbejderne kræver det øget tillid at turde lægge sine, ofte ufærdige, arbejdsdokumenter ud i et virtuelt rum, hvor man højst sandsynligt ikke personligt kender alle, der læser ens dokumenter, wiki-bidrag, blog og slides. For at få glæde af de fordele, sociale medier lokker med, er man nødt til at arbejde realistisk og målrettet med at skabe de nye, mere tillidsfulde og åbne arbejdsprocesser, der kan realisere potentialet. Dét handler i særdeleshed om forandringsledelse, mindre om teknologi.
Rikke arbejder til daglig som konsulent i Translucent Aps. rfd@translucent.dk
Den kloge narrer den mindre kloge
– eller bliver vi bare aldrig klogere?
18. december 2008 af Charlotte Winther
Først var der den 11. september og nu Stein Bagger affæren – uden sammenligning i øvrigt. Og der kan sikkert nævnes andre eksempler på tilsvarende situationer, hvor advarselslamperne burde have fået os til at reagere – men vi ser det først i bagklogskabens ulidelige klarhed. Ser vi ikke skoven for bare træer, mangler vi evnen til at se et mønster i et bevidst manipulerende puslespil, eller ønsker vi at lade os narre?
Lad os dvæle lidt ved Stein Bagger-sagen, der i den grad formår at optage vores kollektive bevidsthed. Blev vi forført af et tilsyneladende forretningsgeni? Eller var svindlen så usandsynlig at vi ikke kunne få os selv til at tro på det? Noget af det jeg finder interessant i denne sag er, hvorledes en blog kunne afdække svindlen – men ikke få korthuset til at falde sammen. De første spæde insinuationer på Dorte Tofts blog gik stort set upåagtet hen i godt et halvt år. Senere væltede kommentarerne ind på hendes blog, og det føg med hårde beskyldninger igennem 3-4 måneder. Illusionen brast dog først da Stein Bagger tog flugten – resten af historien har haft kæmpe mediebevågenhed.
Selvfølgelig skal en blog ikke være en gabestok. Men jeg tror, at vi fremover vil se, at virksomheder vil blive holdt i skak af den debat, der strømmer rundt via blogs og andre sociale internetmedier. Man må som virksomhed acceptere at blive kigget i kortene på denne måde – og vænne sig til at skulle håndtere disse debatter på en professionel måde. Så måske vi alligevel ender med at blive lidt klogere.
Posts
Nye kommentarer