Sociale medier som forretningsstrategi
3. februar 2012 af Peter Svarre
På ganske få år har sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube radikalt vendt op og ned på, hvordan vi (eller i hvert fald mange af os) lever vores liv. Vi taler med vores venner, familie, kolleger og kunder på Facebook og Twitter. Vi deler vores visuelle oplevelser – både faglige og private – på Youtube og Flickr. Og vi indhenter vores viden fra socialt genererede medier som Google og Wikipedia.
Som privatpersoner gennemsyrer sociale medier stort set alle områder af vores liv. Sådan forholder det sig til gengæld meget langt fra i de fleste virksomheder. Mange virksomheder har efterhånden forstået, at sociale medier ikke er til at komme udenom, men når man endelig vælger at bringe de sociale medier ind i virksomheden, betragter man sociale medier som bare endnu en kommunikationskanal for virksomhedens traditionelle kommunikation og markedsføring og derfor ender strategi- og konceptudviklingen for sociale medier meget ofte som en ganske isoleret aktivitet i marketing- eller kommunikationsafdelingen, eller måske endda helt uden for huset hos reklamebureauet.
Problemet ved denne tilgang er, at sociale medier ikke bare er en ny kommunikationskanal for virksomheder. Sociale medier handler også om, at produkter bliver produceret på nye måder med nye forretningsmodeller og med nye produktionsprocesser, hvor medarbejdere og kunder oftere er langt tættere knyttet sammen. Som jeg skriver i min bog ”Den perfekte storm” bør man betragte de sociale mediers revolution som en perfekt storm, hvor to stormsystemer – digitalisering og brugerskabelse – tørner sammen og skaber helt nye forretnings- og produktionsbetingelser for virksomheder.
Naturligvis er det ikke alle virksomheder, der rammes lige kraftigt af denne storm, men i de tilfælde, hvor stormen for alvor rammer – tænk på musikbranchen eller leksikonbranchen – vil man opleve at alting forandres. Nye forretningsmodeller opstår og nye konkurrenter popper op af jorden med helt nye produktionsmetoder, hvor man ofte udnytter de ikke-professionelles skabertrang til at skabe helt nye og unikke produkter (tænk Wikipedia, Napster, Tripadvisor osv.)
Kunsten i den perfekte storms tidsalder er i virkeligheden at forstå, hvor man som virksomhed befinder sig i denne perfekte storm. Befinder man sig i stormens centrum, skal man for alvor i gang med at arbejde strategisk med nye digitale forretningsmodeller og koncepter for brugerinddragelse. Befinder man sig derimod i stormens periferi, kan man tage det mere roligt og fortsætte med at drive forretning som man altid har gjort. Mange virksomheder, der befinder sig i stormens periferi vil dog opleve, at dele af deres forretning er på vej ind i stormen eller måske allerede befinder sig i stormens centrum. I rejsebranchen er eksempelvis flyrejser hverken blevet digitaliserede eller brugerskabte , men rådgivningen om, hvor man skal flyve hen er blevet 100 procent digitaliseret og brugerskabt, hvilket man f.eks. ser på websites som Tripadvisor.
Alle disse spørgsmål handler om langt mere end sociale medier som en ny sjov kommunikationskanal, hvor man kan snakke lidt med sine kunder på Facebook. Virksomheder bør holde op med at betragte sociale medier som en marketing-gimmick, og i stedet begynde at tænke strategisk over, hvordan digitalisering og brugerskabelse påvirker deres forretning. Sociale medier har vendt op og ned på vores privatliv – det er på tide, at virksomheder også indser, at sociale medier har potentialet til at vende op og ned på virksomhedernes forretningsmæssige dagligdag.
På websiden www.denperfektestorm.dk/strategimodellen kan du læse mere om, hvordan man kommer i gang med en forretningsorienteret strategi for sociale medier.
Og på Videndanmarks næste møde i videngruppen om sociale medier vil du kunne møde Morten Remmer fra Universal Music, som fortæller om, hvad der sker, når en hel branche for alvor bliver ramt af digitalisering og brugerskabelse. Efterfølgende vil vi i gruppen diskutere de forretningsstrategiske konsekvenser af digitalisering og brugerskabelse i vores egne virksomheder.
Årgang 2012 – burde være pligtlæsning for alle voksne
11. januar 2012 af Bent Schou
Her gik jeg og troede, at jeg er med på noderne, er moderne eller ung med de unge. Blot fordi jeg sms’er, er aktiv på Facebook, pipper på Twitter og en gang imellem chatter. Men nej!
Efter med stor fornøjelse at have læst Søren Schultz Hansens bog: Årgang 2012. Socialliv og samvær i en tid med nye medier, har jeg været nødt til at revidere min opfattelse af min egen modernitet. For der er stor forskel på hvad jeg/vi voksne over 30 og de unge under 18 gør med de nye mobile teknologier, med internettet og med de sociale medier.
Specielt da jeg læste om, hvordan de unge nærmest er vokset sammen med deres mobiltelefon (medie-menneske-maskine), kom den første AHA-oplevelse. For den teknologi har vi jo alle taget til os, ikke?. Men hvor jeg selv og mine ligesindede “voksne” oftest har mobiltelefonen fremme, har lyd på, undtagelsesvis sætter den på lydløs og måske lidt for synligt demonstrerer, at vi har den nyeste udgave, så har de unge deres telefon i lommen og altid på lydløs. Hvor vi voksne er glade for muligheden for at slå lyden fra – og lade være med at blive forstyrret af opkald og sms’er – så reagerer de unge prompte på alle henvendeler – den sagte vibreren mod låret (som et prik på skulderen). Hvor vi voksne opfatter den moderne mobil-telefon også som et asynkront medie, som vi ikke behøver reagere på her og nu – så er den for de unge en del af deres synkrone liv med deres venner og med fællesskabet.
Søren Schultz Hansens bog er meget velskrevet og i det store og hele let læst. Dog kan det opsummerende/konkluderende kapitel (Velkommen til 2012) virke lidt tungt og teoretisk. Har du mod på det – og knapt med tid – kan du dog få meget ud af at læse netop de konkluderende pointer.
Her blot nogle korte stikord om de vigtigste forskelle mellem os voksne og den nye generation, som kaldes årgang 2012:
1. Mens de nye medier (mobiltelefoner, internet og sociale medier) for de unge betyder en uafhængighed af rummet (hvor de er) – betyder den for de voksne især en uafhængighed i forhold til tiden. De unge jagter synkroniteten, samtalen, nærværet (fysisk eller digitalt), mens de voksne værner om deres mulighed for at lukke af – og især udnytter den nye fleksibilitet.
2. Mens de voksne ser internettet som et slags videnarkiv, hvor vi kan søge alt, og hvor vi lægger vægt på stabilitet, genkendelse og gentagelse (industrisamfundets værdier), har de unge indoptaget det nye kaos, som skabes i et internet, hvor al kommunikation potentielt er fra mange til mange (web 2.0). De voksne har svært ved at acceptere, at kontrollen forsvinder, de unge har lært at agere/leve i de nye samværs- og samtalemedier.
3. For de unge betyder de nye medier, at individet så at sige smelter sammen med fællesskabet. Alt er næsten automatisk offentligt. Det er umuligt selv at forme sin identitet i forhold til fællesskabet. Her over for ser de voksne i højere grad medierne som udefrakommende, som noget forstyrrende, som støj – ja som noget vi skal beskytte os imod.
Lyder det velkendt? – omend lidt tungt? Og netop derfor – læs Søren Schultz Hansens bog. Den er veldokumenteret og afspejler en utrolig god forståelse for de unges adfærd og kultur. Noget vi andre kunne lære meget af – og have godt af at forstå lidt bedre. Jeg tror eller er sikker på, det er noget utrolig væsentligt, som Søren Schultz Hansen afdækker, nogle muligheder og udfordringer som især vi voksne bliver nødt til at tage alvorligt (gerne også før de unge tager over 
).
Til sidst et lille – men måske uvæsentligt suk. Kære Søren. I min verden (som godt nok har taget sin form i sidste halvdel af forrige århundrede) er årgang 2012 de børn, der fødes i år 2012. Så det forvirrer mig lidt. Men det havde selvfølgelig været en mindre interessant titel: Årgang 1994.
Når det er sagt, vil jeg på det varmeste anbefale bogen. Og vil du have den korte version, så kom til VidenDanmarks åbne møde om Årgang 2012 den 19. januar, hvor vi har været så heldige at få Søren Schultz Hansen selv til at komme.
The missing link
9. december 2011 af Jens Brogaard
Hvad der slår mig i Abernes Planet, som i de sidste uger har rullet henover vores tv-skærme, er udviklingen i deres [abernes] kommunikation; skridtet fra grynt til tale. Det fortaber sig vist lidt i tidsrejserne.
Det samme synes jeg gør sig gældende inden for knowledge management og ‘like’ småknap-teknologierne, dvs. i de sociale medier, hvor man skal kunne ‘like’ alt lige fra SKAT, Hornsherred juletræsplantage, delikatesse biksen henne om hjørnet til den lokale frisør bare for at få lidt rabat (det gælder dog ikke i skatteprocenten) eller kunne bestille tid.
Efterhånden smækker man ukritisk nogen knapper på en hjemmeside, opretter firma wikis eller fora blot fordi muligheden er der, det er nemt at installere eller følger med som standard i softwarepakken. Er det det som knowledge management er blevet reduceret til? Her savner jeg forbindelsen eller rettere sagt jordforbindelsen fra knowledge management som værdiforøgende præmis til de meget praktiske virtuelle redskaber. Giv mig rationalet, metoden, arkitekttegningen til at indføre sociale medier (SM) på en professionel måde. Ellers er jeg bange for, at det bliver amatørløsninger udført af lalleglade narcissistiske individualister.
For en gangs skyld finder jeg ikke svar på dette ‘missing link’ i en Google search men ikke desto mindre en række interessante, læseværdige artikler:
- “Social media completely changes the existing knowledge management paradigme“
- “…enterprise functions–including the efforts to “manage knowledge”–are changing as a result of the increasingly rich social media (SM) environment.”
- “The modern internet has given us so many options that we’re almost spoilt for choice and everyone looks at stuff differently.”
- “Social Media versus Knowledge Management“.
På den ene side har det aldrig været nemmere at sprede “viden”, men på den anden side vil jeg vove at påstå, at der de sidste mange år reelt set er sket meget lidt (produktivt) internt i de firmaer, som ukritisk har taget sociale medier i brug.
Hvad er vejen frem?
P.s. det er mit nytårsfortsæt på andres og ikke mindst min egnes (og VidenDanmarks) vegne at hæve KM/SM diskussionen væk fra overfladisk app-snak, så morsom den dog kan være, og traditionel KM snak til en post-Nonaka KM tale.
Mennesket er mediet! Social Business hos IBM
8. december 2011 af Bent Schou
Vi er efterhånden en del, der har fået indtryk af, at IBM er en af de førende virksomheder – når det handler om samarbejde, videndeling og brug af sociale medier. Men er det rigtigt?
Umiddelbart bekræftes indtrykket, når man besøger IBM i Lyngby. Her mødes man med flotte og farvestrålende plakater, hvor ordet Social Business går igen. Men hvad betyder egentlig dette nye smarte ord: Social Business? Kan man kalde IBM en social business? Og hvordan forholder dette nye ord sig til de sociale medier, som alle taler om i dag?
VidenDanmark har talt med en medarbejder hos IBM, for at blive lidt klogere.
Social Business
Hos IBM handler social business først og fremmest om, at man arbejder mere effektivt, fordi man dygtiggør sig hurtigere, man udnytter hinandens viden, og man tager den sociale side af samarbejde og videndeling alvorligt.
Det er ikke teknologien – men mennesket der er mediet. Det er medarbejderne, der laver dokumenter, får ideer, kommunikerer, får erfaringer mv. Og jo bedre vi bliver til at holde os opdateret med, hvad vores kolleger ”har gang i”, jo større bliver vores samlede viden og mulighed for at trække på den.
IBM var meget tidligt ude med teknologisk understøttelse af videndeling. Mange kender Blue Pages – som IBM har haft tilbage fra 90’erne, hvor medarbejdernes kompetencer, viden og erfaringer via teknologi blev gjort tilgængelig for alle medarbejdere i IBM. Det nye i dag er, at medarbejderne også selv løbende kommunikerer om deres viden og erfaringer. IBM har i dag en meget positiv holdning til sociale medier, og bruger dem meget aktivt – både internt og eksternt. Man tillader også medarbejderne at vise den ”anden” side af sig selv.
Wisdom of Crowds / Wisdom of Executives
I dag er det i høj grad muligt for ”græsrødderne” i IBM at påvirke, hvordan man arbejder, og hvad der skal ske i IBM. Medarbejderne deler viden, samarbejder på kryds og tværs, støtter hinanden og deler deres erfaringer. Båndene på tværs mellem medarbejderne i IBM bliver stærke – og respekteres mere og mere hos ledelsen. Hierarkiet skal man selvfølgelig tage alvorligt og forholde sig til – men der er vide rammer for at samarbejde og afprøve idéer på tværs i organisationen.
Ledelsen er blevet betydelig mere lydhør over for medarbejderne i dag, hvilket må tilskrives den styrke, der er i de aktive og dynamiske netværk, som medarbejderne udvikler gennem samarbejde og videndeling.
Connect and share
En væsentlig del af IBM’s intranet, som optager størstedelen af medarbejderens åbnings-skærmbillede har navnet Connect and Share. Det er bygget iIBM’s egen teknologi: IBM Connections. Grundlæggende er intranettet en portal, der kan sammenhætte (personalisere) den information, der er relevant for den enkelte medarbejder. En meget væsentlig del af intranettet er statusopdateringen, som de fleste af os kender fra Facebook eller lignende. Her udvikler og bruger den enkelte IBM-medarbejder sit netværk i organisationen. Man kan blive venner, følge hinanden, fortælle hvad man arbejder med, stille spørgsmål. Og systemet er intelligent, så det foreslår venner ud fra fælles interesser. Også IBM kender til problemet med støj på de sociale medier. Man løser det ved at give medarbejderne mulighed for at filtrere deres opdaterings-strøm, f.eks. ud fra områder eller tags.
Mange medarbejdere i IBM starter deres morgen med at checke deres opdaterings-strøm: Hvad er der er sket siden jeg sidst var på arbejde. I en global organisation med omkring 400.000 medarbejdere er det typisk sådan, at ens virksomheds-venner arbejder, når man selv har fri eller sover. Og nyhederne når ofte hurtigere ud via status-opdateringer – end ad de sædvanlige nyhedskanaler, som der også findes på intranettet.
Social Computing Guidelines
Som sagt er IBM ikke bange for de sociale medier – tværtimod. Medarbejderne er frit stillet i forhold til at bruge de eksterne sociale medier også. Faktisk kan interne statusopdateringer meget nemt lægges ud eksternt også (til LinkedIn, Twitter eller Facebook).
IBM har defineret et sæt Social Computing Guidelines - som gælder både eksternt og internt. Kort sagt siger de, at du må gøre hvad du vil, hvis du bruger din sunde fornuft. Du kommunikerer som person – og ikke som IBM. Og du skal kommunikere, så du selv kan stå til ansvar for det du siger.
Belønningssystemet fremmer videndeling og samarbejde
I IBM måler man medarbejderne på deres resultater, og det er i vid udstrækning medarbejderne selv, der bestemmer, hvordan de vil bruge deres tid. Bruger en medarbejder 5 minutter på at dele en erfaring med andre, er det ikke noget som umiddelbart belønnes. Men når man bidrager til netværket – får man også mulighed for at trække på det, når man har behovet. Og det er der mange fordele ved. Information og viden flyver meget hurtigere – og lidt mere uforpligtende. Man lærer hurtigere – får hjælp når det er nødvendigt – man løser sine opgaver hurtigere og bedre.
Så konklusionen må være: Social Business er mere effektiv – end traditionel Business – hvis ledelsen og organisationen er gearet til det.
Public by default
25. oktober 2011 af Peter Svarre
Der går ikke en dag uden, at man hører historier om skødesløse teenagere, der ødelægger deres liv og fremtidige karrierer, fordi de deler deres liv på de sociale medier, eller om store hensynsløse virksomheder, der udnytter sagesløse menneskers private oplysninger til at sælge dem ubrugeligt skrammel.
Men hvad nu hvis vi bare har set toppen af isbjerget? Tænk nu hvis internettet og de sociale medier først for alvor kan udfolde deres egentlige potentiale, når vi for alvor begynder at dele vores privatliv med andre mennesker – når mere eller mindre alt, hvad vi gør, tænker og siger, bliver delt i de sociale medier. Tænk nu hvis vi har et fuldstændig håbløst gammeldags syn på forholdet mellem privat og offentlig – et syn som er funderet i en forgangen industriel tidsalder. Tænk nu hvis det vigtige spørgsmål vi bør stille os selv i netværkssamfundet ikke er, hvordan vi beskytter privatlivets fred men snarere, hvordan vi bliver meget mere offentlige, end vi allerede er.
I sin nye bog ”Public Parts” sætter den amerikanske journalist og forfatter Jeff Jarvis sig for at vise os den del af isbjerget, som lurer under overfladen. Bogen er et råbende manifest og en knytnæve i ansigtet på alle de privatlivsbeskyttere, som Jarvis mener er med til at undergrave internettets egentlige potentiale for at genskabe den offentlige dagsorden og redefinere forholdet mellem borgere, medier og magtens instanser.
Ifølge Jarvis opstår begrebet privatliv ikke for alvor før fremkomsten af den moderne og enevældige stat. I denne nye moderne statsform, som opstod sammen med frihedsrevolutionerne i USA og Frankrig, blev det private individ – inklusive ukrænkelige frihedsrettigheder – født. Men samtidig med fødslen af det private individ blev også tanken om det offentlige rum født. Men problemet var, at det nyskabte offentlige rum meget hurtigt blev koloniseret af den nye tids magtfulde spillere: Massemedierne. I stedet for at skabe grobund for en demokratisk og fri samtale i det offentlige rum, blev massemedierne monopoliseret af professionelle journalister, som tog patent på at eje og kontrollere offentligheden. Samfundets menige borgere havde fået deres private frihedsrettigheder, men massemedierne kontrollerede offentligheden, og tillod kun borgerne at deltage i denne offentlighed gennem pseudoinvolverende processer som meningsmålinger og vox-pops.
Når internettet og de sociale medier i dag er ved at omkalfatre hele privatlivsbegrebet, er det derfor heller ikke underligt, at de argeste modstandere af denne udvikling er de etablerede massemedier, som står i kø for at fylde deres spalter og sendeflader med skræmmehistorier om de apokalyptiske konsekvenser af privatlivets forsvinden. Ifølge Jarvis står vi over for et Gutenberg-øjeblik. Et øjeblik, hvor en teknologi (internettet) kan medvirke til, at samfundets borgere igen kommer til orde og bliver en del af den tabte offentlighed, men også et øjeblik, hvor de etablerede spillere kæmper en indædt kamp for at bevare deres positioner. Hvis vi for alvor skal udnytte internettets potentiale for at genskabe den tabte offentlighed, er vi nødt til at bryde ud af vores vaneforestillinger om privatlivets ukrænkelige fred. Vores gammeldags fokusering på beskyttelse af privatliv er de gamle magthaveres sang, og den eneste vej fremad er at dele meget meget mere om os selv, end vi allerede gør i dag.
Udfordringen med al vores transparens og åbenhed er ikke, at folk deler privat information, men derimod hvad modtagerne af al denne private information vælger at gøre med det. Vi kan ikke stoppe menneskers trang til at udtrykke sig selv, men vi kan derimod skabe regler og retningslinjer for, hvordan virksomheder og statsapparater vælger at bruge den information, de indsamler. Gør informationen fri, men begræns de magtfulde spilleres muligheder for at bruge informationen.
Jeff Jarvis taler om, at vi er nødt til at udvikle en privatlivets og en offentlighedens etik, som han præsenterer med 13 bud:
Privatlivets etik:
- Stjæl ikke information
- Vær åben omkring, hvad du har tænkt dig at bruge information til
- Beskyt information
- Fortæl, hvor du har informationen fra (”give credit”)
- Giv folk adgang til deres egen information
- Brug ikke information mod folk selv (med undtagelse af at de fortjener det)
- Sørg altid for at få informationens fulde kontekst med
- Spørg dig selv om dit motiv til at videredele information
- Tilføj værdi til informationen
Offentlighedens etik:
- Vær generøs. Del så meget som overhovedet muligt.
- Del fordi det giver mening. Der er ingen grund til at dele ting, som er komplet ligegyldige. Der er allerede støj nok.
- Brug fælles standarder, så det bliver nemt at dele din information videre.
- Beskyt det offentlige rum. Betragt det som et offentligt gode og kæmp for at udvide det.
Vi lever i en verden, som er ”private by default”, men Jeff Jarvis argumenterer for, at vi skal vænne os til en verden, som bliver ”public by default”. I denne verden er det ikke statens opgave at beskytte dit privatliv, men det er vores alles pligt at udvide og beskytte vores nyligt erobrede offentlige rum.
Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for at beskytte dit privatliv – spørg hvad du har gjort for at blive mere offentlig i dag!
Inspirerende uger i vidensamfundet
6. oktober 2011 af Bent Schou
Som repræsentant for VidenDanmark har jeg haft fornøjelsen af at deltage i tre arrangementer den sidste uge: DEFF’s seminar om Uddannelse til fremtiden, Social Business Learning konferencen om HR og sociale medier samt Force Technologys seminar om involvering af brugerne. Alle tre arrangementer, der på forskellig måde sætter vidensamfundets spændende muligheder og udfordringer på dagsordenen.
Ved DEFF’s konference om Uddannelse til fremtiden var fokus på videnproduktionens ændrede vilkår – nye kompetencebehov – og selvfølgelig på samarbejde mellem biblioteksfunktion og undervisere. Spændende oplæg fra Henrik Dahl og tre spændende gæster fra USA. Diskussionen vendte igen og igen tilbage til vores udfordringer i forhold til at håndtere de store mængder af information og viden. I USA er man holdt op med at tale om information literacy – og bruger i stedet begreberne information management – eller personal knowledge management. Underviserens rolle ændrer sig også markant, når al information (viden) er til rådighed for eleverne. Skal underviseren blive en slags mentor?. Og hvad sker lige nu, hvor de sociale medier ser ud til at få stigende betydning for vores stadige søgning efter information og viden. Er det godt nok, når mange har åbnet eller “synes om” et dokument eller en video ?? Konklusionen er vel, at vi altid vil have behov for at være informations-kritiske – og her vil bibliotekarer (deres kompetence) kunne have en vigtig rolle at spille.
Ved Social Business Learning’s konference om HR og sociale medier var hovedattraktionen Jane Hart fra England (C4LPT), men jeg vil først lige nævne, hvordan Ole Bach Andersen (Newsperience) overrumplede de fleste (tror jeg). Da Ole første gang – for nogle år siden – stiftede bekendtskab med Twitter, synes han det var det mest tåbelige koncept nogensinde. I dag er han overbevist om, at det er det mest magtfulde læringsredskab til dato!! Personligt fik jeg her en såkaldt aha-oplevelse. Det samme var også Jane Harts mening, idet hun understregede, at adgang til viden og læring i fremtiden i høj grad vil bygge på netværksrelationer baseret på tillid. Det kommer til at handle om “how to work smarter” – og her bliver f.eks. “Learning on demand” – her og nu – helt centralt. I parantes skal det nævnes for de af jer, der ikke kender Jane Hart, at hun er en internationalt anerkendt læringsekspert.
Jane Hart citerede en professor (jeg har glemt navnet) for at sige, “There is no such thing as information overload – just filter failure”. Interessant point – som understreger behovet for at vi bliver bedre til personal information/knowledge management. I øvrigt googlede jeg lige citatet, for evt. at finde professoren. Men fandt i stedet et tweet. Men det er vel ikke en acceptabel kilde
Den 5. oktober afholdt Force Technology så seminar om “Brug bare brugerne – og skab brugbare produkter“. Et af seminarets hovedbudskaber var, hvor meget potentiale, der ligger i at involvere brugerne i udvikling og udformning af produkter. Og med de muligheder, som de sociale medier giver virksomheder for at få kontakt til kunder og brugere – er vejen banet for egentlig Co-creation. Men en anden vigtig pointe peger lidt en anden vej: Det handler ikke om, hvad brugerne mener – men om deres adfærd. Ofte siger brugerne eet – mens de gør noget ganske andet. Eksemplerne var mange. Hvilket så bliver en vigtig grund til, at der er behov for professionel bistand og observation, når man vil involvere brugerne – f.eks. i design af produkter og services.
Jeg er stærkt i tvivl om dette? Er det virkelig nødvendigt at hyre en flok etnologer, antropologer og psykologer for at sikre et velfungerende samarbejde med kunder og brugere om f.eks. produktudvikling. Er det kun nødvendigt i forhold til “svage” brugergrupper? Eller findes der gode eksempler på åbent samarbejde, hvor dialogen mellem virksomhed og brugere uden mellemkomst af fagfolk skaber markante resultater?
Kom gerne med dine synspunkter og eksempler.
A og B hold?/Teknologisk paradigmeskift
30. september 2011 af Jens Brogaard
For at få folk til at se alvoren bag sociale medier og ikke mindst give dem grunde til snart at implementere det i deres virksomheder, hævdes det friskt, at de næste generationer aldrig har brugt email. Når DE kommunikerer bruger de Facebook og skriver til ALLE på the Wall. Med andre ord, de vil ikke kunne kommunikere via Outlook, Notes etc.
Sludder!
For det første kan man skrive privat til hinanden, hvilken mange i stor stil gør. For det andet er de så teknologisk velfunderede, at de kender til f.eks. rettighedsgrupper bygget op omkring (Google) circles. Facebook har også udvidet styring af ‘læsegrupper’ betragteligt. For det tredje er de så teknologisk lærenemme og fleksible, at de tager nye medieformer til sig med tastaturets hast, hvis der vel og mærke er god grund til det; det burde således ikke være svært at lære ’send new mail’ og ‘reply’.
Hvad går bekymringen så på? Jeg tror man skal søge udfordringen i den meget ældre dame jeg så forleden på Dybbølsbro station. Med en iPad i skødet og som lystigt bladrede frem og tilbage på skærmen og sendte beskeder til højre og venstre. Hvad sker der? Aldrig har jeg set ny teknologi blive anvendt så nemt og hurtigt. Nye iPhones bliver implementeret i virksomheder til alle medarbejdere uden kursus eller for den sags skyld brugermanualer! Lad mig lige understrege at dette ikke er en reklame for Apple men blot en konstatering af, at brugervenlighed har fået en helt ny dimension, hvor vi heldigvis kun har set begyndelsen.
For at få næste generation med er det ok at bevare emails men vores teknologiske redskaber skal være intuitivt forståelige fra første swipe og det vil derfor kræve modige fravalg af eksisterende såkaldte legacy applikationer med værktøjskasser så store, at man kunne ‘bygge huse’ med dem, men hvor man i grunden bare har behov for at ‘hænge et billede op’.
HR halter bagud, når det drejer sig om sociale medier
18. august 2011 af Claus Hellmann
HR er ikke oppe på mærkerne, når det drejer sig om brug af sociale medier. Hvor nogle få virksomheder melder om succes ved brug af sociale medier til rekruttering, introduktion, fastholdelse, motivation, læring og meget mere, så er langt de fleste nølende og/eller måske uvidende. Det viser i det mindste en række både danske og udenlandske undersøgelser
På den anden side så har mange medarbejderne gang i de sociale medier. En meget stor del søger at lære nyt på en uformel måde via sociale medier, eller søger at finde nye karrieremuligheder.
Så hvor HR kunne anvende sociale medier til at styrke sin forretningsmæssige situation, og til at fremme sine strategiske arbejdsområder, så ses ofte tilbageholdenhed og nogle gange direkte negativitet.
Der er selvfølgelig altid nogle mennesketyper, der er langsomme startere. Måske hører en del HR-chefer til denne gruppe. Men hvis vi blot accepterer dette, så vil der skabes stor forskel på de yngre generationer og HR-cheferne. Forskel, som vil kunne mærkes på virksomhedernes evne til at drive deres virksomheder, fordi de yngre ikke søger hen til disse arbejdspladser.
Vi må hjælpe hinanden indenfor HR med at vække os selv, så vi griber denne nye mulighed i stedet for at skubbe den væk. Vi må søge mod de åbenlyse fordele som sociale medier kan give os, i stedet for at fokusere på de uhensigtsmæssigheder, som sociale medier, hvis ikke behandlet rigtigt, også kan give.
Vi må tænke på sociale medier som redskaber til at hjælpe os med at ex. vidensdele bedre, skabe kontakter til potentielle medarbejdere, skabe effektive introduktionsprogrammer, informere mere effektivt til medarbejderne, se fordele ved at bruge sociale medier til at skabe mere effektiv kommunikation, fastholde kontakt med tidligere medarbejdere, opmuntre til uformel og mobil læring og meget mere. Og vi må endelig sikre at der er konstruktive politikker omkring anvendelsen af sociale medier.
Konference om HR og sociale medier
For at sætte gang i denne udvikling arrangerer vi (en gruppe konsulentfirmaer) en konference d. 4. Oktober. Her vil vi dels præsentere en række eksempler på anvendelse af sociale medier indenfor HR, give deltagerne lejlighed til at dele erfaringer i en række workshops og endelig få tegnet et billede af hvor de sociale medier er ved at bevæge sig hen. Til det sidste har vi inviteret en af de absolutte internationale eksperter på området, Jane Hart fra England, hertil som key-note taler.
Tilmeld dig via www.socialbusinesslearning.dk
Sociale medier kan hjælpe HR
20. juni 2011 af Brian Strde
HR er den afdeling i de danske virksomhed, som får mindst ud af sociale medier og også har de laveste forventninger til fremtidigt udbytte. Ifølge en ekspert i sociale medier er der dog masser af gevinster at hente for HR, ikke mindst i forhold til uddannelse og læring.
Sociale medier har de seneste år fået stigende opmærksomhed fra virksomheder, som forsøger at finde den rigtige formel i forhold til at bruge medier som Facebook, LinkedIn, Twitter og lignende til at styrke virksomheden. En nylig offentliggjort undersøgelse om danske virksomheders brug af sociale medier, Social Media Factbook fra SocialSemantic, viser, at virksomhederne på mange fronter forventer et stort udbytte af de sociale medier. Lidt overraskende skiller Personale & HR sig dog negativt ud. Under 20 procent af HR-afdelingerne har udbytte af sociale medier i dag, og af den resterende gruppe er det kun omkring en tredjedel, som forventer at få udbytte af sociale medier i fremtiden.”Erfaringer viser, at de sænker barrieren for kommunikation. Det er en større overvindelse at skulle skrive en artikel til intranettet, end det er at skrive en kommentar eller trykke ”I like”, og på den måde kan de sociale medier være med til at skabe involvering og engagement,” siger han
Det resultat overrasker Ole Bach Andersen fra Newsperience, som er ekspert i sociale medier. Han mener nemlig, at HR-afdelingerne kan drage meget større nytte af de sociale medier, end tilfældet er i dag.
”I dag er der primært to måder, det bliver brugt på: Employer Branding og rekruttering. I forbindelse med Employer Branding præsenterer virksomheder via medarbejderinterviews og lignende sig på for eksempel Facebook for at gøre sig interessante for potentielle medarbejdere, og i rekrutteringsøjemed bliver de sociale medier ofte brugt for at ramme unge målgrupper,” fortæller Ole Bach Andersen.
Potentiale for læring
Det uforløste potentiale i de sociale medier findes ifølge Ole Bach Andersen ikke mindst i forhold til undervisning og læring.
”Der er rigtig mange penge at spare ved at udnytte muligheden for eksempelvis at se instruktionsvideoer på nettet, følge kurser online eller deltage i webinarer. At det foregår på nettet gør det jo ikke socialt, men det er ofte de sociale medier, som udgør platformen – for eksempel når man ser instruktionsvideoer på YouTube. Dermed kobles der en social dimension på, idet man får mulighed for at kommentere, stille spørgsmål og få svar,” forklarer Ole Bach Andersen.
Det samme gør sig gældende, når man eksempelvis følger et webinar og kan chatte med de andre deltagere. Pludselig får man adgang til en masse fagfæller og eksperter, og på den måde faciliterer de sociale medier en videndeling, som ellers ville være svær og dyr at opnå.
Som et tredje eksempel gør større konferencer ofte brug af Twitter i tiden op til konferencen som kanal for information og debat, og ved at følge og involvere sig i denne dialog har man mulighed for at få adgang til viden fra eksperter fra hele verden.
Skaber involvering
De sociale medier er også oplagte værktøjer til intern videnspredning, men Ole Bach Andersen opfordrer virksomhederne til så vidt muligt at lægge diskussionerne ud i det åbne internetlandskab.
”Dialogen bliver simpelthen mere værdifuld, jo større netværk man kan inddrage i den,” siger Ole Bach Andersen, der også peger på, at man med fordel kan trække principperne fra de sociale medier ind på intranettet.
Artiklen har tidligere været bragt i Human Resources.
Posts
Nye kommentarer