Ifølge AIIM (Association for Information and Image Management, også kendt som “the enterprise content management – ECM – association”) er der sket en markant stigning i forståelsen af, hvordan Web 2.0 teknologier såsom wikis, blogs, diskussionsfora og sociale netværk kan bruges til at forbedre samarbejde og videndeling i forretningssammenhæng.
En nylig undersøgelse viser, at en fjerdedel af de adspurgte virksomheder er i gang med at implementere Enterprise 2.0 værktøjer i hele deres organisation. Dette er en fordobling i ft starten af 2008, hvor det kun var 12% af virksomhederne. Kun 17% af virksomhederne indrømmer ikke at kende noget til Enterprise 2.0 teknologier, imod 40% i starten af 2008. Derimod mener 50% af videnmedarbejderne i dag, at Enterprise 2.0 er vigtig eller meget vigtig for deres forretningsmål og succes.
Dette er jo en markant udvikling. Enterprise 2.0 kan således ikke længere siges at være for de indviede, det er lige så stille ved at være noget, der bare skal på plads. Tendensen er tydelig. På en international intranetkonference i Amsterdam i maj diskuterede man således ikke, hvorvidt man skulle bruge de sociale medier, men udelukkende hvordan. Eneste nedslående nyhed er, at 71% af de adspurgte mener, at det fortsat er lettere at lokalisere ”viden” på internettet frem for de virksomhedsinterne systemer.
Måske er vi endelig ved at få nogle systemer, der understøtter den menneskelige adfærd, således at vi som brugere ikke længere i nær så høj grad skal tilpasse os systemerne. Og så skulle det gerne efterhånden bliver nemmere at lokalisere den virksomhedsinterne viden.
Omvendt kan vi konstatere, at virksomhederne endnu engang halser efter udviklingen. Web 2.0 fungerer fortræffeligt i privatsfæren, hvor den kan blomstre vildt og frodigt, og hvor kun fantasien sætter begrænsninger. I virksomhedsintern sammenhæng bliver det – pga af en lang række hensyn – en nogen mere tandløs affære.
Kan Enterprise 2.0 overhovedet fungere efter hensigten? Jeg mener klart ja. Virksomheder er (som så meget andet her i livet) i bund og grund noget rod – og alverdens systemer kan ikke ændre på denne realitet. Med Enterprise 2.0 bevæger vi os i retning af nogle systemer, der kan understøtte den grundlæggende menneskelige virkelighed.
De fleste af os har oplevet og mange er vist blevet smittet af den hype, der har været de seneste måneder om de sociale mødesteder på internettet, specielt LinkedIn og Facebook. Hvor mange kontakter har du på LindedIn? Hvor mange venner har du på Facebook? Og …
Jeg skal indrømme, at jeg selv synes det er sjovt at skabe, vedligeholde og udvikle relationer på denne måde. Jeg er tæt på at tro, at vi her ser begyndelsen til noget nyt, stort og spændende, som også vil ændre den forretningsmæssige værden – efterhånden som det modnes.
VidenDanmark er som bekendt blevet oprettet som gruppe – både på LinkedIn og på Facebook. Både for at være der, hvor vi alle er, men også for at se, hvad det kan bruges til. VidenDanmark er jo et netværk, så umiddelbart skulle man tro, at de internetbaserede netværkssteder ligger fint i forlængelse af Videndanmarks øvrige aktiviteter. På bare to måneder har VidenDanmark grupperne vokset sig rimeligt store – på LinkedIn er vi i dag 60 medlemmer – og der kommer flere til hver dag. På Facebook er VidenDanmarkgruppen på 35 medlemmer – og der kommer også her flere til hver dag. Der er selvfølgelig en del gengangere mellem grupperne i de to netværk.
Og så har vi spurgt – via nyhedsbrevet og via videndanmark.dk – hvad læsernes holdning er til de to netværkssteder. Spørgsmålet lød: Facebook eller LinkedIn. Hvad er bedst? (i relation til faglige/forretningsmæssige forhold). 47 personer har svaret og LinkedIn kommer ind med en klar dominans, med 81 pct., der mener LinkedIn bedst kan bruges i forretningsmæssig sammenhæng. Kun små 13 pct. holder på Facebook mens godt 6 pct. ikke mener de sociale mødesteder kan bruges til noget.
Svarene er ikke uventede. I min omgangskreds taler man altid om LinkedIn som det seriøse eller professionelle netværk – mens Facebook er mere til sjov, ballade og fritid. Dette afspejles i de to netværk såvel i det visuelle udtryk som i de muligheder, som deltagerne gives. Mens LinkedIn har fokus på saglig præsentation (cv-lignende) og giver mulighed for at skabe, kontakte og anbefale kontakter, lægger Facebook op til en meget mere flagrende præsentation, med fotos, videos og et utal af applikationer, som muliggør sjov, lege og spil – med vennerne. Facebooks mange tusinde applikationer er lavet af brugerne selv.
Forsøges Facebook anvendt i forretningsmæssigt øjemed – lægges der op til en sammensmeltning af vores professionelle og private roller. Det kan godt virke lidt grænseoverskridende.
I forhold til gruppefunktionen – hvor VidenDanmark jo nu er en realitet – har Facebook en klar styrke, hvilket også har betydet at enkelte virksomheder bruger Facebook som intranet. Her falder LindedIn helt igennem, idet gruppemedlemskabet alene bliver en del af din profil. Gruppen kan ikke kommunikere, oprette arrangementer mv. At være gruppeadministrator bliver let frustrerende, fordi man ikke kan gøre noget med gruppen.
Personligt tror jeg ikke på, at det er et enten eller. De fleste af os vil nok vælge flere tilstedeværelser (som jeg hørte Andreas Johansen fra Wemind tale om), netop fordi vi dermed kan optræde i forskellige roller – og fordi de forskellige mødesteder har forskellige styrker eller fordele.
Under alle omstændigheder – det er sjovt og spændende med de nye mødesteder, og når de kommer ud over kravlestadiet (hvor de vel må siges at være i dag), er jeg ikke i tvivl om, at de får stor betydning for vores måde at tænke organisering og virksomhed på.
Det bliver spændende at deltage i, ikke?
Posts
Nye kommentarer