Ledelse af uformelle netværk
13. september 2011 af Charlotte Winther
Hvilken betydning har de mere uformelle netværk i virksomhedssammenhæng, og skal uformelle relationer styres?
Et uformelt netværk kan være alt fra mere eller mindre private relationer, folk man har mødt på kurser o.lign., nuværende eller tidligere projektdeltagere til interessefællesskaber mm. Et formelt netværk kan fx være mere fasttømrede faglige netværksgrupper. På vores arbejdspladser florerer både formelle og uformelle netværk, det er bl.a. ved hjælp af disse, at viden flyder rundt i organisationen. Skal de mere uformelle netværk styres på samme måde som de mere formelle?
Jeg vil mene, at det er forbundet med stor indflydelse at kunne vurdere, hvorledes de uformelle netværk fungerer i organisationen – især hvis de formelle strukturer ikke er fulgt med de faktiske arbejdsforhold. Mange ledere overvurderer deres indsigt i det, der foregår i organisationen – og derfor famler de lidt i blinde. En del ledere tror, at der bare skal mere samarbejde, videndeling og/eller kommunikation til for at håndtere en stadig mere kompleks virkelighed. Sandheden er nok snarere, at samarbejde, videndeling og kommunikation skal være langt mere målrettet – og der skal måske endda være mindre af det. Måske det snarere er strukturerne, som skal være mere gennemsigtige og gennemskuelige.
Det er uhyre vanskeligt at påvirke de uformelle relationer på arbejdspladsen. Ikke desto mindre er networking en integreret del af lederens hverdag – se bl.a. Christian Wadstrøms artikel ”Ledelse af virksomhedens interne netværk”. I dag findes der forskellige værktøjer til at kortlægge de sociale netværk (fx Organisational Network Analysis) og forskellige teorier om, hvorledes man kan påvirke ”meningsdannere” og interne netværksrelationer. Jeg vil mene, at det som leder er uhyre vigtigt at gøre sig sin rolle som netværksleder klar – hvordan man som leder forholder sig til netværk i sit job. I sidste ende er det netop relationerne mellem medarbejderne, som giver en reel konkurrencefordel.
Gør mere samarbejde virksomhederne mere effektive?
4. april 2011 af Morten C. Arendrup
Innovisor har undersøgt, hvordan samarbejdet i organisationer opfattes af ledere og medarbejdere. Undersøgelsen giver praktisk indsigt i, hvordan man kan agere i det globale vidensamfund. Data er indsamlet i januar og februar 2011 fra mere end 30 lande, primært vestlige, www.powercollaborationprofile.com
Vi har spurgt til opfattelse af samarbejde og magtdistance i det ledelsesteam, respondenterne umiddelbart er eksponeret for. Herefter hvordan de vil foretrække, at samarbejde og magtdistance ideelt set er.
Når det handler om, hvordan respondenterne opfatter samarbejde viser data kun marginale forskelle mellem de forskellige lande, se diagram nedenfor til venstre. Det gør det interessant at se på, hvordan respondenterne ønsker sig, at samarbejdet burde være. I diagrammet til højre ses mere markante forskelle i ønsket om forandring. I Tyrkiet for eksempel ønsker 36 procent en højere grad af samarbejde end det nuværende. Værd at bemærke er, at ingen tyrkiske respondenter har udtrykt ønske om at fastholde et begrænset samarbejde.
Hovedtrenden går i retning af, at de nationale forskelle bliver mere og mere udviskede. Alle lande bevæger sig imod et ensartet og øget samarbejdsniveau. Måske ikke overraskende. Samarbejde er et overvejende positivt ladet ord, hvilket kan have påvirket respondenternes svar. Ønsket om begrænset samarbejde på nationalt niveau er i hvert fald næsten usynligt i de syv lande, hvor vi foreløbig har opsummeret med få undtagelser, bl.a. Danmark.
Man kan med god grund rejse spørgsmålet, om mere samarbejde i sig selv gavner virksomhederne? Hvis målet er at skabe en mere effektiv organisation, vil mindre samarbejde for nogle virksomheder være en fordel. I hvert fald er det vigtigt at definere, hvor og hvornår samarbejdet bør foregå.
Sammenfattende viser vores data omkring samarbejde, at nationalitet som kendetegn for ledelseskultur ikke er relevant længere, og at de nationale stereotyper er blevet udviskede.
Godt nyt om intranettet
29. oktober 2010 af Bent Schou
I oktober måned 2010 har VidenDanmark spurgt nyhedsbrevslæsere og hjemmesidebesøgende om deres syn på intranettet – med spørgsmålet: Hvad er intranettets primære funktion i din virksomhed/organisation?
Du kan se svarfordelingen i boksen til højre.
Topscoreren er – som mange sikkert ville forvente – “ledelses- og praktisk information” (34 pct).
Men den gode nyhed er, at ”videndeling på tværs” og “portal til viden og værktøjer” sammenlagt når betydelig højere op (54 pct). Så det ser da ud til, at intranettet efterhånden får en reel betydning i forhold til at understøtte processerne og medarbejdernes arbejde – med både viden og værktøjer.
Det er tales meget om rundt omkring i virksomhederne – at bruge intranettet som redskab for samarbejde – er vi dog tilsyneladende ikke nået så langt med.
Men alt andet lige – det ser da ud til, at intranettet har det godt – hvis vi tager videndelingsbrillerne på, ikke?
__________
(I øvrigt – hvis du har et godt spørgsmål inden for området innovation, videndeling og læring, du gerne vil have svar på via vores nyhedsbrev og hjemmeside, så send det til VidenDanmark (videndanmark@videndanmark.dk) – så ser vi på positivt det)
Har du sat mål for videndeling og samarbejde i din MUS-samtale?
18. marts 2009 af Jeppe Vilstrup Hansgaard
Har du sat mål for videndeling og samarbejde i din MUS-samtale? Sandsynligheden for, at du svarer bekræftende på foregående spørgsmål er lav. For nylig stillede jeg samme spørgsmål til en gruppe på ca. 30 mennesker fra forskellige virksomheder. Kun i én af virksomhederne blev der talt om videndeling og samarbejde i medarbejderudviklingssamtalerne.
Dette selvom de fleste virksomheder anser tværorganisatorisk videndeling og samarbejde for at være strategisk vigtigt for deres fremtidige virke. Et område som stadig indeholder et urealiseret effektiviserings- og optimeringspotentiale – og som kan indeholde nøglen til øget innovation.
Årsagerne til de manglende mål er sikkert mange. Den vigtigste er nok, at mange ledere finder det uendeligt svært at opstille mål for videndeling og samarbejde.
I begyndelsen af dette årtusinde, hvor knowledge management stadig red på toppen af sin første store bølge – godt hjulpet på vej af dotcom-boblen – var jeg ansat i et større konsulenthus. Her fastlagde ledelsen årets mål for videndeling og samarbejde ud fra antal publicerede vidensobjekter i firmaets Notes-database, og knyttede regulære bonusudbetalinger hertil. Kvaliteten af objekterne blev ikke vurderet, og resultatet var derfor en nærmest værdiløs vidensdatabase, hvor de fleste objekter blev uploadet lige inden evaluering af årets forløb.
Jeg har siden set utallige andre eksempler på tilsvarende dårligt formulerede og lidt gennemtænkte mål for videndeling og sam-arbejde.
Jeg er overbevist om, at det godt kan lade sig gøre at sætte ordentlige mål for videndeling og samarbejde. Det kræver omtanke og gennemtænkte incitamentstrukturer. Der skal arbejdes med anerkendelse og tillid med værdierne og en øget forståelse af den enkeltes og virksomhedens fordele ved øget videndeling og samarbejde. Det kræver altså en større indsats.
Et lettere sted at starte er MUS-samtalerne. Emnerne i MUS-samtalerne viser, hvad virksomheden fokuserer på og styrer dermed medarbejdernes adfærd. Alene det at diskutere videndeling og samarbejde i MUS-samtalen gør medarbejderne bevidste om vigtigheden af videndeling og samarbejde, og giver dermed et øget fokus herpå.
Det er min erfaring, at følgende to simple spørgsmål til medarbejderen i MUS-samtalen kan starte adfærdsændringen:
-
”På en skala fra 1 til 10, hvor god skal du være til videndeling og samarbejde i det kommende år?”
-
”Hvad skal du gøre for at nå det niveau?”
Prøv det! Så har I som virksomhed taget de første skridt mod øget videndeling og sam-arbejde i virksomheden.
Virtuel kreativitet
2. oktober 2008 af Calle Gade Lauritzen
Det er min konstatering, at vi er milevidt fra at have udviklet værktøjer, som kan overføre levende og værdiskabende kreativitet fra den fysiske verden til den virtuelle verden på internettet. Værktøjer som på nettet gør det muligt at gennemføre de kreative gruppedynamiske processer på baggrund af Tuckmans model forming (dannes), storming (kamp), norming (fælles) og performing (vi kan). Det kræver selvfølgelig også kommunikative værktøjer på nettet, som gør det muligt at arbejde på afstand af hinanden. I praksis skal det være muligt, at gennemføre mange projektdiscipliner på tværs af kontinenter, og dermed opfatte verden som én tidszone.
Mit budskab er, at gøre læserne opmærksomme på, at først når vi har udviklet disse værktøjer, bevæger vi os for alvor væk fra industrisamfundet. Så længe vi er afhængige af, at samle en række kreative mennesker i samme rum, eller i bedste fald i samme organisation, så er der langt vej til, at vidensamfundet har overført industrisamfundets innovationsproces til en virtuel verden uafhængig af tid, sted og standard. Det sidste ord bedes i bemærke, for uafhængighed på flere dimensioner er nok nødvendigt. Standarder kan være et gode for global udbredelse, men det kan også være ødelæggende for fleksibilitet og sund skepsis mod monopolistiske autoriteter.
Når vi har opnået ægte skabelse af kreativitet på nettet, vil danske virksomheder såvel som verdens øvrige globalt orienterede virksomheder for alvor få speedet innovationsprocesserne op i et helt andet gear. Det vil gøre det muligt, i interaktive iterationer, at koble de bedste talenter, uden hensyn til hvor de findes i verden, på konkrete delprocesser i udviklingen af nye produkter, og når vi skaber ny viden eller i projektforløbet, når vi går fra kravspecificering til udvikling. Store danske virksomheder som Grundfos vil reelt herefter, kunne overføre deres værdigrundlag ”BE>THINK>INNOVATE” til det virtuelle rum på nettet.
Jeg opfordrer til, at samtlige læsere af VidenDanmarks nyhedsbrev sender forslag til VidenDanmark om, hvordan vi løser udfordringen med virtuel kreativitet. Jeg håber, at vi får en levende debat, som kan bidrage til en større fokus på dette vigtige område om innovation og videndeling.
Sociale værktøjer og mødeeffektivitet
22. maj 2008 af Jon Froda
Møder er vigtige. Velforberedte møder er værdifulde. Udfordringen består i at holde møde når det betaler sig og sikre sig at deltagerne er velforberedte. I moderne organisationer arbejder vi i stigende grad fra forskellige geografiske placeringer og i skiftende konstellationer, med det resultat at møder ansigt til ansigt bliver dyrere og mere omstændelige at sætte op.
Et let tilgængeligt sted på internettet, hvor vi kan føre dialog og dele information er en god base for forberedelsen af fysiske møder. Vi har brug for en måde hvorpå vi kan afstemme forventninger og udveksle materiale og dagsorden, så alle er på bølgelængde inden mødet.
For nogle år siden interviewede jeg Burton Bruggeman, en af pionerende indenfor blogging i virksomheder og grundlægger af Active Words. Da snakken faldt på sociale webbaserede værktøjer såsom blogs, IM og wikis, sagde han følgende: “What these tools have done, is that they have enabled people to come prepared, and leave prepared”. Med andre ord kan sociale værktøjer højne effektiviteten og hjælpe os med at fokusere og optimere mødetiden. Baseret på feedback fra vores kunder, udvikler vi i Hoist kontinuerligt vores online platform, så den understøtter sådanne processer. Her følger et uddrag af vores erfaringer med brugen af sociale værktøjer til mødeoptimering.
Planlægning: Det har længe været en udbredt misforståelse at online samarbejde via sociale værktøjer og web 2.0 teknologi bare var “noget der skete af sig selv”. Dette er en myte. Det kræver struktur, og der er brug for planlægning og ledelse. Til gengæld opstår der med disse redskaber nye muligheder for indragelse, planlægning og effektivisering. Det er således lige så meget et spørgsmål om praksis, altså måden vi arbejder på, som det er et spørgsmål om teknologi.
Når jeg taler om sociale samarbejdsværktøjer handler det primært om blogs og wikis (som OurHoist) men også group IM (instant messaging) og andre webbaserede sytemer der er passwordbeskyttede.
Inddragelse: Online forberedelse af møder starter ved at der skrives et indlæg med den foreløbige dagsorden og et mødetidspunkt. Afhængig af mødets karakter, kan oplægget være mere eller mindre fast – det vigtige er at opfordre deltagerne til at komme med kommentarer, og så at sige tømme hovedet INDEN mødet. Der er forskel på en mødeindkaldelse via email og den der foregår på et socialt værktøj, idet alle kan læse oplægget, kommentere det og læse andres kommentarer, et og samme sted. Sidstnævnte er en engagerende faktor og det sker ofte at værdifuldt input kan tages med i den endelige dagsorden. Indragelsen hjælper med at give mødet retning.
Kontekst: Hvis man bruger socialt samarbejdsværktøj er det let at skabe kontekst. Data, ressourcer etc. er blot et klik væk. “Det bedste intranet er internettet” sagde en klog mand engang, og kontekst er blot en af grundene til at det er sandt. Når du skriver oplægget til mødet kan du linke til hvilken som helst relevant information. Filer, Powerpoint-præsentationer, eksterne ressourcer (prøv Wikipedia) eller nyheder, samt tidligere indlæg og dialoger i teamet; det er altsammen online og tilgængeligt. Ved at linke til sådanne ressourcer gør man mødeforberedelsen lettere for deltagerne ved at pege på den vigtigste information. Dette er for mange det mest banebrydende og effektive ved den nye praksis. Det hjælper deltagerne med at tage oplyste beslutninger på selve mødet.
Under mødet: Et stort erhversnetværk fortalte os at de også brugte OurHoist under deres møder. De tilslutter en laptop til en projektor og åbner en wikiside. Siden vises på storskærm, og der skrives referat og noter ind under selve mødet – live. Efter mødet er noterne online og alle (også dem der måtte melde afbud) kan læse og finjustere dem. Det er ikke et Word-dokument som nogen lover at “maile senere”, det er en side på internettet. Når mødet slutter, foreligger referatet.
Efter mødet: Det man ikke nåede? Det sker ofte at vi ikke når igennem vores dagsorden. For det meste bliver disse punkter udskudt eller endnu værre overset eller glemt. Med et online værktøj kan de resterende punkter flyttes og debatteres som indlæg med tilhørende kommentarer. Det er også muligt i fremtiden at linke til disse indlæg, kommentarer og referater.
Det er vigtigt at vi begynder at tænke på hvordan vores mødetid optimeres, især når vi ser på det stigende antal hjemmearbejdspladser og trenden i retning af “mobile workforce” og distribuerede organisationsformer. Et enkelt og let tilgængeligt sted på nettet kan være en af værktøjerne i denne effektivisering.
Hvis du har yderligere tricks ifm. brugen af online tools, så hører vi meget gerne fra dig.
Samarbejde mellem DEFF og VidenDanmark
6. februar 2008 af Jakob Nedergaard Mortensen
VidenDanmark har nu etableret et samarbejde med biblioteksverdenen. De fælles interesser og muligheder er mange. Særligt er der fokus på videnstyring og informationskompetence med den nye samarbejdspartner, en arbejdsgruppe kaldet Nye Institutioner, som er forankret i DEFF.
Hvad er DEFF og Nye Institutioner?
DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) er en samarbejdsorganisation for danske fag- og forskningsbiblioteker, som arbejder for, at bibliotekspartnere gennem samarbejde udnytter informationsressourcer optimalt. Dette sker fx gennem fælles indkøb, etablering af fælles teknisk infrastruktur samt fælles udviklingsprojekter. DEFF forsøger at give forskere, undervisere og studerende bedst mulig adgang til al relevant information gennem brugervenlige systemer.
Nye Institutioner (NI) er en arbejdsgruppe under DEFF, som er etableret for at tilgodese mindre institutioners ønsker til udviklingen inden for DEFF. Gruppens medlemmer er videnmedarbejdere fra undervisningsinstitutioner i hele Danmark og har til opgave at opsamle, diskutere og prioritere ønsker fra disse. Gruppen repræsenterer tre uddannelsesmæssige ’søjler’ inden for undervisningsministeriets område: de mellemlange videregående uddannelser (MVU) repræsenteret ved Professionshøjskolerne, de kortere videregående uddannelser (KVU) omfattende Erhvervsakademierne samt ungdomsuddannelserne, fortrinsvis handelsskoler og tekniske skoler. Interessentkredsen er altså omfangsrig og potentialet således stort for at udbygge VidenDanmarks netværk.
Hvorfor samarbejde?
NI og VidenDanmark har et klart interessefællesskab. NI arbejder med at styrke integrationen mellem biblioteksfunktionen og de faglige uddannelsesmiljøer. Indsatsområderne er i forlængelse heraf formuleret på baggrund af tidens tendenser, hvor en ændret tilgang til viden og læring afstedkommer nye muligheder for samarbejde mellem bibliotek og uddannelse. Målet er at skabe nogle tværgående projekter mellem bibliotek og uddannelse, der synliggør, hvor og hvordan biblioteksfunktionen kan bidrage positivt til uddannelsernes løbende akkreditering og kvalitetssikring. Helt konkret betyder det, at man søsætter projekter, som udvikler fælles driftsløsninger, øget digitalisering og konsolidering af uddannelsesbibliotekerne.
For at sikre åbenhed og kommunikation mellem bibliotek og uddannelse arbejder NI målrettet med at synliggøre biblioteksfunktionens profil og kompetencer. VidenDanmark er her i kraft af sit netværk og arbejde med videngrupper en naturlig partner og kan bidrage til denne funktions udvikling og konsolidering. Særligt kan parterne på områder som videnstyring og informationskompetence inspireres gensidigt, hvor førstnævnte jo knytter an til såvel informationsforsyning og informationskompetence som E-læring. NI arbejder således for, at biblioteksfunktionen sikrer, at den lokale videnproduktion omsættes til undervisningsmateriale. Det er ligeledes en forudsætning, at studerende på alle niveauer opbygger en række kompetencer i at kunne finde, vurdere og anvende information som grundlag for problemløsning og generering af ny viden. Informationskompetence er i den forbindelse nødvendig. Begge områder flugter godt med VidenDanmarks sigte og mål.
Fælles arrangementer
VidenDanmark og NI planlægger en række fælles aktiviteter. Som et første initiativ overvejes det i foråret 2008 at oprette en videngruppe for informationskompetence i VidenDanmark regi. Ligeledes vil VidenDanmark indgå i temadage og møder, som planlægges i DEFF regi. Allerede den 23. april afholdes et temamøde om informationskompetence, hvor medlemmer af VidenDanmark kan høste de første frugter af samarbejdet. For yderligere information om Nye Institutioner og gruppens arbejde se den nyoprettede wiki: https://infoshare.dtv.dk/twiki/bin/view/NyeInstitutioner/WebHome.
Find også uddybende informationer på DEFFs hjemmeside: www.deff.dk.
Posts
Nye kommentarer