Er du værdifuld for dit netværk?
25. maj 2011 af Marianne Ehlers
Hvis du har tid til at læse dette, er svaret sandsynligvis JA. Du bliver nemlig oplevet som værdifuld, når du er åben overfor nyt og dermed kan give input til dit netværk i relevante sammenhænge.
Mange har fået øjnene op for værdien i at have et professionelt netværk og at dyrke det. Andre holder sig tilbage fra at deltage i netværk, fordi de ikke synes, at de har noget at bidrage med, medens andre igen holder sig væk, fordi de ikke synes, at de får noget ud af at netværke.
En del af forklaringen på de skitserede forbehold skal findes i, at det alt for længe har været smart at have rigtig travlt; en overbooked kalender og løb mellem hastemøder er blevet set som tegn på både uundværlighed og høj markedsværdi.
En dag, en arbejdsuge eller et arbejdsår for den sags skyld, der forløber efter den beskrevne læst, betyder ofte, at der er meget lidt tid til refleksion, til erhvervelse af ny viden uden for rammerne af brandslukning, hasteopgaver og næste møde. Og det her, at mange af os kommer til kort, når vi skal vurdere vores værdi i netværkssammenhæng. Uanset om det er erfa-, innovations- eller videndelingsnetværk. For hvad skal vi bidrage med, hvis det kun er vores egen problemstilling og vores egen brandslukningsteknik vi kan præsentere?
Hvis du kan samle viden op og koble den på nye måder, er du værdifuld for dine kolleger – og en trussel mod dine konkurrenter. Koblingen af viden, erfaringer og nytænkning er stærke elementer i professionelle netværk, og det nytter ikke at lurepasse. Den gode netværker er nemlig gavmild og er kendetegnet ved at have tid til at hjælpe andre, med alt fra gode råd og erfaringer til formidling af kontakt.
Så essensen af at være værdifuld for dit netværk er:
- vær nysgerrig overfor nyt, så du har noget at byde ind med
- vær opmærksom på, hvor du kan bidrage med din viden
- vær lydhør overfor behov – og match dine relationer i nye konstellationer
- vær åben overfor nye relationer
Ledelse af kompleksitet
- fra content management
til context management
18. september 2008 af Anne Hodal
I Wemind baserer vi vores tilgang til videnledelse på en antagelse om, at avanceret teknologi, globalisering, kulturelle og markedsrelaterede forandringer mm. gør, at verden i stigende grad bliver kompleks at navigere i. Og det er vel noget, de fleste af os kan nikke genkendende til?
Modsat træffes langt de fleste ledelsesmæssige beslutninger ud fra en forudsætning om, at verden enten er simpel (årsag og virkning er åbenlys) eller kompliceret (med eksperthjælp kan årsag og virkning belyses). Man tror, at det bare handler om at designe et smart nok system, for at kunne omsætte selv komplekse sammenhænge til forståelige enheder vi kan styre og kontrollere. Vi kalder denne form for ledelse for content management.
Virkeligheden er dog, at man ofte vil opleve, at best practice i går, ikke er best practice idag. At alting ændrer sig med så stor hastighed og på baggrund af så mange faktorer, at vi ikke har en chance for at forudsige, hvad der sker. Resultatet er, at der sker fejl, fordi kompleksiteten i en situation undervurderes. For at undgå disse fejl, er det nødvendigt at ændre det mindset, der ligger til grund for den traditionelle ledelse. At acceptere, at tingene – ofte – er irrationelle og uforudsigelige, og derfor kun rigtig kan forstås i retrospekt.
Det handler derfor, i langt højere grad, om, at øge kommunikationen og interaktionen for at få et så fintmasket net af informationer, at de tilsammen kan danne mønstre, som vi kan forsøge at navigere efter. Store forkromede ‘fail-safe’ systemer findes ikke længere. Når de fejler (og det sker) er det til gengæld en katastrofe. De stærkeste systemer er i stedet dem, der er designet ud far en tanke om ‘safe-fail’ – hvor mindre fejl, der ikke vælter læsset accepteres og bruges til at blive klogere af. Beta-tanken er netop et eksempel herpå.
Når vi argumenterer for styrken i fx de sociale medier, er det netop dette tankesæt, der ligger til grund herfor: ved at øge antallet af relationer og interaktioner, vil vi i langt højere grad kunne opnå en føling med det, der sker omkring os, og i tide opdage de svage signaler, der gør os i stand til at ride en bølge af, inden den bliver til en stormflod. Det er det, vi kalder context management.
Anne Hodal er projektleder i Wemind
Posts
Nye kommentarer