Videnarbejde – er det noget vi bare kan?
25. februar 2010 af Bent Schou
Peter Drucker er ofte citeret for følgende:
“The most important, and indeed the truly unique, contribution of management in the 20th century was the 50-fold increase in the productivity of the manual worker in manufacturing. The most important contribution management needs to make in the 21st century is to increase the productivity of knowledge work and the knowledge worker.”
(Management Challenges for the 21st Century, 2001)
Nu er vi ca. 10 år inde i det 21. århundrede – og hvor langt er vi nået?
Det er selvfølgelig svært at sige. At der sker utrolig meget på den teknologiske front er der vist ingen tvivl om. Internettet, sociale medier, intranet, dokumentsystemer, mobile telefoner – og mobilt internet. Det går stærkt. Men betyder det, at videnarbejds-produktiviteten er stigende? Eller har vi bare fået informations-overload?
VidenDanmark satte spørgsmålet “Hvordan skal vi øge produktiviteten i videnarbejdet?” på dagsordenen (i nyhedsbrev og på hjemmeside) i perioden fra 22.1. til 24.2.2010. De 38 svar fordeler sig således:
-
Vi skal satse på IT og ny teknologi (3%)
-
Vi skal lære hvordan vi arbejder effektivt med viden (32%)
-
Kulturen skal ændres så den bedre understøtter videnarbejdet (24%).
-
Ledelse og organisering skal støtte bedre op om videnarbejdet (42%)
En klar markering af, at yderligere IT og ny teknologi ikke er løsningen. Derimod mener flest, at vi skal satse på udvikling af ledelse og organisering – og i tæt tilknytning hertil – kulturen.
En tredjedel af de, der har svaret, peger på at vi faktisk har noget at lære. Og jeg må indrømme, at jeg også har sat mit eget kryds her. Som jeg ser det, lever vi stadig i en verden med fokus på faglighed: Er du jurist, skolelærer, sygeplejerske, ingeniør eller hjemmehjælper? Det er dér vi tager vores udgangspunkt – i god overensstemmelse med industrisamfundets tænkning. Men tendensen er vel, at faglighed bliver (relativt) mindre betydningsfuld. I dag og fremover bliver vi alle videnarbejdere – og skal medvirke i videnproduktion på forskellige niveauer og på forskellige områder. Men kan vi redskaberne? Gør vi det godt og effektivt?
Jeg tror vi kan og skal blive meget bedre til det! Det handler ikke om IT og teknologi – men det handler også om at beherske teknologierne bedre.
VidenDanmark stiller også spørgsmålet: Hvordan skal vi øge produktiviteten i videnarbejdet, ved et seminar den 12. maj 2010 i Odense (i samarbejde med DEFF – nye institutioner).
Velstand og innovation
som et produkt af den danske model
2. oktober 2009 af Calle Gade Lauritzen
Ifølge den seneste prognose fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation OECD er Danmark rutsjet ned i velstand fra en 6. – til en 12. – plads. Det er den laveste placering i 32 år. Samtidig står Danmark til at få den fjerde laveste økonomiske vækst blandt 29 OECD-lande i perioden 2011 til 2017.
Hvordan kommer Danmark tilbage på vækstsporet?
Bengt-Åke Lundvall der er økonom og professor i økonomi ved Aalborg Universitet, forsøger at give nogle af svarerne i sin forskning i om den danske model. Vigtige nøgleord i Lundvalls forskning og publiceringer er innovation i dansk perspektiv, hvor det indgår i tæt alliance med høj social sammenhængskraft, et højt tillidsniveau, økonomisk udvikling og velfærdsstaten.
Med de øvrige nordiske lande deler Danmark ting som, en pragmatisk protestantisk religion, en lille homogen befolkning, en ambitiøs velfærdsstat, men Danmark har også sine egne karakteristika. En høj grad af specialisering i de såkaldte lavteknologiske sektorer, kombineret med høj mobilitet og arbejdsløshedssikring (flexicurity), som bidrager til at gøre det danske system unikt i verden. Til trods for at Danmark er rutsjet ned af velstandsstigen det seneste årti, er vi stadig blandt de rigeste i verden. Den gode placering er opnået i en økonomisk kontekst med høj grad af indkomstlighed.
Lundvall arbejder ofte med begreberne ’innovationssystem’, ’uddannelsesøkonomien’ og ’læringsformer’ for at finde forklaringer på den danske model, og hvad andre udviklede lande kan lære af den, når fokus er den ’globaliserede læringsøkonomi’.
Det danske eksempel viser, at det er muligt at etablere et højt produktivitetsniveau på grundlag af erfaringsbaseret læring forankret i en både bred og dyb social interaktion. Lundvall peger på høj overensstemmelse mellem uddannelsessystemet og den industrielle struktur med små virksomheder og en erfaringsbaseret innovationskultur.
Endvidere matcher det danske system godt det nuværende globale regime: Den globaliserede læringsøkonomi. Flexicurity og den aktive arbejdsmarkedspolitik, netværk og deltagelse i organiseret uddannelse fremmer hurtig tilpasning og inkrementel innovation.
De tre vigtigste punkter fra det danske eksempel er:
• Det er ikke nødvendigt for en national økonomi at være specialiseret i højteknologiske produkter og forskningsbaseret udvikling for at blive rigt
• Social kapital bygget på en høj grad af tillid som støtter erfaringsbaseret læring og medarbejderdeltagelse i traditionelle sektorer udgør en vigtig kilde til velstand
• Et system hvor staten interagerer positivt med det civile samfund kan føre til nødvendige sociale og økonomiske forandringer, som fortsat kan sikre succes i den globale konkurrence
I en artikel i Berlingske Tidende for nylig pegede Lundvall tillige på, at Danmark og danskerne hovedsageligt skal fokusere på at arbejde smartere frem for at arbejde mere. Hvis vi for alvor skal øge produktiviteten og forøge velstanden, er det kun kreativitet og innovation, der kan føre til smartere arbejde og øge produktiviteten.
Posts
Nye kommentarer