Danmark mister sin konkurrencefordel på viden og innovation
18. januar 2012 af Richard Santos Lalleman
I lørdags offentliggjorde Politiken en – i mine øjne – meget interessant artikel om, hvordan Danmark taber sin konkurrenceevne på viden. Artiklen handler om en ny beslutning fra SKAT: Det bliver dyrere – og dermed sværere – at købe magasiner, der kommer fra eller offentliggøres i lande uden for EU (såsom The New Yorker og Foreign Policy).
Artiklens forfattere siger, at magasiner fra lande uden for EU kun vil blive dyrere på grund af en ekstra skat. Mens jeg læste overskriften af artiklen (‘blade bliver ekstremt dyre’) tænkte jeg: “men magasiner uden for EU er allerede dyre i Danmark. Så hvorfor skal de blive ekstremt dyre?”
Yderligere fandt jeg artiklen interessant, fordi jeg seks gange om året køber bladet ‘Foreign Policy’. Når jeg køber en papirudgave af bladet, skal jeg betale omkring €10 i Holland og €15 i Danmark. Den oprindelig pris i USA er €5, så i Danmark er det allerede tre gange så dyrt som i USA. Selvfølgelig er det klart, at det er dyrere end i USA grundet omkostningerne til fragt og administration, men hvorfor er det 1/3 dyrere i Danmark end i Holland? Det er nok fordi Danmark har moms på 25 % mod 6% i Holland – men med de nye skatter bliver det sandsynligvis endnu dyrere at købe ‘udenlandske’ magasiner, og hvorfor er det?
Hvis du for eksempel køber et magasin til €5, så skal du betale €1,25 ekstra til moms. Dette er et forholdsvis lille ekstra beløb, som giver dig mulighed for at modtage ny information og viden fra kilder, som kommer udefra EU. Dog ser det ud som om, at man nu skal betale €20 mere for bladet for at få det tilsendt. Det ekstra beløb på € 20 er grundet det danske postvæsen, som skal debitere dig for importrettigheder.
Hvem kommer til at importere et blad, der normalt koster €5 men i Danmark nu omkring €35? Det er vanvittigt! Ikke kun fordi det er så dyrt, men også fordi denne nye beslutning vil stoppe flowet af viden fra lande uden for EU.
Danmark ser sig selv som en videnssamfund. Vi er et lille land med kun 5.5 millioner mennesker, og uden en meget stor mængde af naturlige ressourcer. Danmark tjener penge ved at sælge viden. Men når man kigger på fremtiden for hvert enkelt europæisk land, virker det som om, at der kun vil blive færre, der bærer viden – mennesker – på grund af eksempelvis en aldrende arbejdsstyrke. Det betyder, at Danmark har behov for den nyeste viden, der ikke nødvendigvis er produceret i Danmark selv. Det bliver derfor afgørende for lande som Danmark at skabe et system, hvorigennem man nemt kan absorbere ny viden.
Jeg er sikker på, at de stigende priser på udenlandske magasiner ikke er med til at forbedre processerne til at absorbere ny ‘udenlandsk’ viden. Det er en beslutning om at tjene penge på kort sigt (hvilket jeg ikke tror vil virke, men måske det danske skattevæsen tror på det). På den anden side – vil stigende priser på udenlandske magasiner resultere i, at Danmark mister en konkurrencemæssig fordel i det lange løb!
Heldigvis har jeg en iPad, hvorigennem jeg kan abonnere på den digitale udgave af Foreign Policy for kun €4 per udgave – måske der også snart vil blive pålagt skat på denne del?
Historien om manden, der vidste det hele
8. september 2006 af Lars Henrik Nielsen
For leden blev jeg spurgt om ikke jeg havde en historie der illustrerer vigtigheden af, at evnen til at aflære viden er lige så vigtig, måske i nogle sammenhænge vigtigere, end evnen til at tilegne sig ny viden. Det havde jeg ikke lige, men i min søgen fandt jeg over historie om ”Manden der viste det hele”.
En amerikansk professor havde hele sit liv studeret den japanske te-ceremoni. Han var vestens ekspert. Han hørte der i Japan levede en gammel mand, som var mester i te-ceremonier. Han havde aldrig talt med denne store mester, og rejste derfor til Japan for at opsøge ham.
Han fandt mesteren i et lille hus i udkanten af Tokyo, og der satte de sig ned for at drikke te. Professoren begyndte straks at tale te-ceremoni, de studier han havde lavet af dem, alt hvad han vidste om te-ceremonier, og hvor meget han glædede sig til at dele viden med den gamle mand. Den gamle mand sagde ikke noget, men hældte te op i professorens kop mens han talte.
Da han fortsatte med at tale, blev den gamle mand ved med at hælde op, selvom koppen for fuld og det begyndt at løbe over. Hov stop sagde professoren, De må være gal, hvad laver De, der kan ikke være mere te i den kop. ”Jeg øver mig bare” svarede den gamle mand, ”på den opgave at fulde lærdom på et hoved, som allerede er fyldt”.
Historien blev brugt og med stor effekt. Nu er den sendt videre til andre der kunne have glæde af at kende til historien og ikke mindst dens lette og elegante måde at formidle et vigtigt, men ikke altid lige fremkommeligt budskab.
Posts
Nye kommentarer